De to følgende årskullevisesig at blive megetbegivenhedsrige og kom på afgørende vis til at præge udviklingen af den genealogiske organisa tionsstruktur i Danmark.
Samfundet fordansk genealogiog Personalhistories udvikling gennem de seneste50 år 161
Den 14. internationale kongresfor dege
nealogiske og heraldiske videnskaber i København 1980 med ca. 300 deltagere var eninternational begivenhed, som blev gennemførtmed stor succes. Påprogram
met ses kongressens bomærke: Den lille Havfrue,som holdergenealogiens træog heraldikkens skjold, tegnetafbaron Otto Haxthausen.(Samfundetsarkiv).
Først skal der imidlertid gives en omtale af Den 14. internationale kongres for de genealogiske og heraldiske videnskaber, der blev afholdt på Københavns Universitet i dagene 25.-29.aug. 1980, og hvis officielle navn var The 14lh International Congress of Genealogical and HeraldicScien ces in Copenhagen. MedensSven Houmøller mest havde dyrketde nordi ske forbindelser,var flere medlemmer af bestyrelsen også opmærksom
me på andre internationale aktiviteter. Således var arkivar Nils G. Bar
tholdy en ivrig deltager i de internationale genealogiske og heraldiske kongresser. Han slog derfor allerede i 1976i forbindelse med indbydel sen til kongressen i Madrid 1978 til lyd for Samfundets engagement i disse og blev bakket op af Georg Simon og ikke mindst af Knud Prange.
Kongressen i Madrid blevimidlertid aflyst, og der varfare for, at de
in-162 HansH. Worsøe
ternationale kongresser ikke ville blive afholdt i en længere årrække, ikke mindst da en sondering i Danmark hos statens heraldiske konsu
lent Paul Warming gav negativt resultat. I januar 1978 henvendte Knud Prange, der var formand for Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) sig derpå til detsvenske medlem afden permanente kon greskomité, statsheraldiker Gunnar Scheffer, oggav udtryk for, at Dan markpå etellerandet tidspunkt kunne påtage sigat værevært.Scheffer reagerede omgående og bad Knud Prange undersøge, om Heraldisk Selskab kunne skaffe de fornødne midlerog stå for den næste kongres sammen med Samfundet. De sidste praktiske vanskeligheder blevogså ryddetaf vejen, og da Samfundets bestyrelse gav sit samtykke til sammen med Heraldisk Selskab at stå for afholdelsen, blev kongressenfastlagt til at finde sted i København i 1980 umiddelbartefter Mormonsamfundets kongres i Utah i begyndelsen af august samme år, og Samfundet blev indmeldt i Confédération Internationale de Généalogie et d’Héral- dique. Hendes MajestætDronning Ingrid påtog sig hvervet som protek
tor, og derblevnedsatet præsidium,en organisationskomité og en æres-komité, Committee ofPatronage. Præsident for kongressen blevrigsar
kivar, dr.phil. Vagn Dybdahl, vicepræsident redaktør Sven Tito Achen, der repræsenterede Heraldisk Selskab, medens Nils G. Bartholdy blev generalsekretær og formand for eksekutivkomiteen, der desuden be
stod afSven Tito Achen, kontorchef Ida Dybdal, lektorKnud Prange og lektor Georg Simon, der blev formand for det genealogiske underud valg,som også skulle varetage arrangementet afen vandreudstilling om genealogisk kildemateriale. Samfundets øvrige bestyrelsesmedlemmer sad i organisationskomiteen, hvor også fru Karen Houmøller fik sæde i udflugLsudvalget. I æreskomiteen sad bl.a. kulturminister Lise Øster- gaard ogundervisningsminister Dorte Bennedsen samt lederneaf eller repræsentanter for en række kulturinstitutioner. Kongressen blev gen nemført med en lang rækkeindlæg, flereheraldiske udstillingerogstor festivitas med åbning i Københavns Universitets festsal, modtagelse på Københavns Rådhus og afslutningsbanket i Mokkes Palæ, hvorfor ar rangørerne også høstede megen ros. Kongresrapporten med gengivelse af foredrageneblev udgivet under redaktion af Sven TitoAchenpå Gads Forlag i 1982 under titlen Genealogien &HeraldicaCopenhagen 1980.Alle deltagerne fik rapporten gratis, og Samfundets medlemmer kunne er
hverve den til favørpris. Takket være store tilskud kom den til at hvile i sig selv. Den genealogiske vandreudstilling, som blev udarbejdet af Georg Simon, Hans H. Worsøe og bibliotekslektor Jesper Engelstoft kunne først vises efter kongressens afslutning. Undertegnede udarbej
dede en folder om udstillingen,som derefter blev tilbudt
centralbiblio-Samfundet for dansk genealogi og Personalhistones udvikling gennem de seneste 50 år 163 tekerne. De følgende år har den cirkuleret mellem et stort antal biblio
teker, gerne ledsaget af et introduktionsforedrag om slægtsforskning, og dermed bidraget væsentligt til oplysning om det slægtshistoriske kilde
materiale.
Som omtalt ovenfor varinteressen for slægtsforskning fra slutningen af 1950’erne inde i en meget kraftig fremgang over hele landet, hvilket resulterede i oprettelseaf slægtshistoriske foreninger først i Århus,sene
rei Herning og Odense, hvorefter mange andre byer fulgte efter, i 1976 København. Da interessen for personalhistorie mildt sagt ikke var i cen trum for den historieforskning,der prægede universiteterne efter 1968, var forudsætningerne forSamfundets virksomhed grundlæggende for
andret. I Albert Fabritius’ formandstid var kontakten med Århus-for-eningen tagetop, ogogså Sven Houmøller varindstilletpå et nærmere samarbejde. Forsøg med fællesforedrag i byer med slægtshistoriske for eninger blev som ligeledes anført ovenfor ikke nogen løsning, og med dannelsen af Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn blev spørgs målet om Samfundets fremtidige placering endnu mere aktuelt. På et bestyrelsesmøde i 1976 rejste Sven Houmøller spørgsmålet om karakte ren afet nærmere samarbejde. De slægtshistoriskeforeninger begyndte at arrangere formandsmøder ogfra 1974 fælles møder for bestyrelserne for atinspirere hinanden. Til disse møder blev ogsåSamfundet indbudt til atsende en repræsentant. I 1978 fremsatte Slægtshistorisk forening for Storkøbenhavn forslag om dannelse af en fælles landsorganisation som sektion under Dansk Historisk Fællesforening, og på fællesmødet i 1979 blev der nedsat etudvalg, der skulle overvejede forskellige mulig heder, herunder en sammenslutning under Samfundet. I Samfundet blev tråden nu tagetop, og Georg Simon og undertegnede fik til opgave at fremsætteetforslag til lovændringer. Disse blevbehandlet pået besty
relsesmødei Samfundet i november 1979. Den væsentligste ændring be
stod iindføjelsen af en §8, som dels muliggjorde, at slægtshistoriskefor
eningermed mindst25 medlemmer kunne indmelde sig kollektivt med reduceret kontingent, og dels nedsættelse af et repræsentantskab, hvor
til hver forening valgte en repræsentant. Repræsentantskabets opgave var at drøftefælles problemer, men det skulle også vælge et medlem til bestyrelsen og et medlem af skriftudvalget. Hertil kom, atbestyrelserne for de tilsluttede foreninger, hver skulle have en stemme på generalfor samlingen. Der var således taleom forslag til meget vidtgående ændrin
ger i strukturen med det klare formål at knytte de slægtshistoriske for
eninger nærmere tilSamfundet.
Også de slægtshistoriske foreninger arbejdedevidere med organisa tionstankerne, ogi maj 1980 indkaldtes repræsentanter for Samfundet,
164 Hans H. Worsøe
for de 16 slægtshistoriske foreningerog redaktøren afHvem Forsker Hvad til møde den 17.april 1980 pårestaurant Ørnereden vedÅrhus.
På dagsordenen stod bl.a. en redegørelse for det på sidste årsmøde nedsatteudvalgs forslag om en selvstændig uafhængig sammenslutning (bemærk ordvalget) eller tilslutning til Samfundet i henholdtil dets lov
ændringsforslags § 8 samt evt. andre samarbejdsmuligheder. Der var ikke på mødetflertal forat tilslutte sig Samfundet på de opstillede be tingelser, men derimod for det udkast til vedtægter for en selvstændig forening, som udvalget havde forelagt. Etnyt udvalg bestående af trafik
kontrollør S.E. Sørensen fra Århus-foreningen, sognepræst Laust Kri
stensen fra Viborg, trafikinspektør C.A.F. Degener fra Trekantområdet ogGeorg Simon fraKøbenhavnfikpålagt at arbejde videre med planer ne ogindkalde til stiftendemøde i 1981.
Samfundets bestyrelse stod nu i en vanskelig situation, idet der var indkaldt til generalforsamling kun 11 dage efter, nemlig den 28. april 1980 på Frederiksberg Kommunes Biblioteker med bl.a. lovændringer på dagsordenen. Ud fra bl.a. den betragtning, at en selvstændig organi
sation af de slægtshistoriske foreningerikke overflødiggjorde et samar bejdemed dem gennem et repræsentantskab,valgte etflertal i bestyrel
sen at forelægge lovændringerne på generalforsamlingen. På samme generalforsamlingskulle der vælges ny formand, ogden kom ikke til at gå stille af. Samfundets bestyrelse havde tidligere haft nogle meningsud vekslinger med redaktør Henning Jensen om rettighederne til udsen delse af reprotryk afregistrene til Personalhistorisk Tidsskrift, men havde opnået forlig, således at Dansk Historisk Håndbogsforlag i 1976 kunne udsende registrene til årgangene 1880-1965, men han havde bl.a. i for
bindelse med sin medvirken til stiftelsen af den københavnskeslægtshi
storiske foreningladet forstå, at han syntes,at derikke skete noki Sam
fundet. Dette kom nu til udtryk i en skrivelse, som blev udsendt til en række personer kort forud forgeneralforsamlingen om at møde op el ler give fuldmagt, således mankunne afgøre formandsvalget ogvalget af to nye bestyrelsesmedlemmer.
Medens beretningen kun gavanledning til almindelig kritik fra Hen
ning Jensens side om virksomhedens omfang og omkostningerne ved ekspeditionen af Tidsskriftet, som var henlagt til Museumstjenesten mod betaling, blev regnskabsformen hårdt kritiseret, og der blev efter lyst et budget. Kassereren togkritikken til efterretningog for de følgen de årgennemførtes en moderniseringaf regnskaberne. Den foreslåede overgang til edb-regnskab kom dog til at vente en del år, hvorimod en kontingentforhøjelse fra 65 til 75 kr. blev gennemført. Hårdest kritik mødte forslaget til lovændring, og denne resulterede i, at et flertal af
be-Samfundet for dansk genealogi og Personalhistones udvikling gennem de seneste50 ar Samfundets 10. formand, landsarkivar
Hans H. Worsøe, indvalgt i bestyrelsen 1966, redaktør 1966-80, formand 1980- 93 og fortsat medlem af bestyrelsen.
(Fol. TageLudvigsen, Rigsarkivet. Insti tut forsønderjyskLokalhistorie).
165
styrelsen trak forslaget tilbage og lovede forhandling med »oppositio nen«, hvorved mentes kredsen omkring Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn. Der blev efterfølgendenedsat et lovudvalgbestående af Finn H. Blædel, undertegnede og Otto Bendixen frakøbenhavnerfore
ningen. Til formandsposten havde et flertal i bestyrelsen foreslået un dertegnede Hans H. Worsøe, medens trafikinspektør Degener foreslog GeorgSimon. Efterat et forslag fra HenningJensen om afstemning ved fuldmagter var blevet afvist af dirigenten, landsretssagfører Eskild Frieh-ling, blev undertegnede valgt med overvældende flertal ved håndsop rækning. På tilsvarende måde valgtes bestyrelsens kandidat til sekretær ogredaktør, arkivfuldmægtig Finn Andersen, i stedet for Henning Jen sen,som blev foreslået afOtto Bendixen.
Det var første gang, at Samfundet efter at have indført en mere de mokratisk struktur, måtte gennem en så bevæget generalforsamling og mødte en samlet opposition modbestyrelsensledelse af virksomheden, men som det fremgår af ovenstående, lykkedes det bestyrelsen at ride stormen af.
De to lovudvalgfortsatte deres interne drøftelser. For de slægtshistori skeforeningers vedkommende resulterede det i indkaldelse til stiftende
166 HansH. I Vorsø^
generalforsamling på Årslev kro den 23. april 1981, hvor Sammenslut ningen afSkegtshistoriske Foreninger (SSF) blev en realitet, idet 13 af de 19 eksisterende foreninger repræsenterende ca. 1000 slægtsforskere valgte at tilslutte sig. Den nye sammenslutning opstillede følgende tre formål: atvaretage deslægtshistoriskeforeningers interesser, atformid le kontakt til offentlige og private arkiver oginstitutioner samt atrepræ sentere de slægtshistoriske foreninger overfor offentlige myndigheder.
Som formand valgtes trafikkontrollør S.E. Sørensen fra Slægtshistorisk Forening Århus, som havde været en af de drivende kræfter der. Imødet deltog Finn Andersen og undertegnede med mandat til at love et posi tivt samarbejde og til ikke at søge at påvirke foreningsdannelsen, idet Samfundets tilbud tidligere var blevetafvist. Vi havde også mandat til at meddele, at Samfundetpå dette tidspunkt ikke ønskede at tilslutte sig, men ville se tiden an.SSF’s formand havdeen meget positiv forståelse af Samfundetsholdning og overbragte ved Samfundetsgeneralforsamling i 1981 og de følgende en hilsen ogudtalte ønsketom et godt og frugt
bart samarbejde mellem de toforeninger, en tradition der blev videre
ført afhansefterfølger Ingvar Musaeusoggengældtaf Samfundets for mand vedSSF’s årsmøder. Atdet ikke kunvar mundsvejr viste sig hurtigt ved udformningen af en fælles aftale om udgivelsen af Hvem Forsker Hvad og samarbejdet om det fællesnordiske slægtsforskerkursus i Ås- ljungai 1982.
Forslag til lovændringer for Samfundet blev udarbejdet i vinteren 1980/81, udsendt tilmedlemmerne sammen med indkaldelsen tilgene ralforsamling og fremlagt af Finn H.Blædel på denne den27.april 1981 på FrederiksbergKommunes Biblioteker. Der var forud på de væsentlig
ste punkter opnået enighed med Otto Bendixen, og generalforsamlin
gen kunne med få ændringer foretage en foreløbig vedtagelse af dem.
Den endelige vedtagelse skete på en ekstraordinær generalforsamling den 14. januar 1982. Samfundetsnavn var nu tillempet den nye retskriv
ning ogfremstod i lovene i formen Samfundet for dansk genealogi og Perso nalhistone. Den væsentligste ændring i forhold til forslaget fra 1980 var det totale bortfald af den omstridte paragrafom repræsentantskab og kollektiv indmeldelse afmedlemmer af de slægtshistoriske foreninger.
De nye love lå således direkte i forlængelse af de hidtidige, dog med nogle ændringer forårsaget af udviklingen. Uddelingen af medaljen indgik nu i formålsparagraffen og indmeldelsesketeved henvendelse til et bestyrelsesmedlem. En valsen tlig ændring vedrørte valget til bestyrel
sen, hvor det nu blev således, at formanden og otte andre bestyrelses
medlemmervælges ved almindelig stemmeflerhed for tre åradgangen med mulighed for genvalg, men at tre afgår hvertåri stedet for, at hele
167 Samfundet fordansk genealogiog Personalhistories udvikling gennem de seneste50 år
Fra 1980 blevSamfundetsbestyrelsesmøder ofte holdti mødelokalet på Landsarkivet for Sjælland. På billedet fra 1983 ses fra venstrelektor Knud Prange, medlemaf bestyrelsen si den 1966, kassereren Finn H. Biædel ogLåse Lund,bestyrelsesmedlem 1973-97og kasse rer 1984-97. (Fol. Sv. Cedergreen Bech. Venligst udlånt af fru LiseLund).
bestyrelsen er på valg samtidig. Formålet hermed var at sikre sig mod kup,når hele bestyrelsen var på valg. Medens formanden vælgesdirekte, konstituerer bestyrelsensig mednæstformand, kasserer og sekretær,der sammen med formanden udgør forretningsudvalget. Derudover vælger bestyrelsen en ansvarlig redaktør og et skriftudvalg. Endelig kom der, belærtaf erfaringerne, en bemærkning i §9 om,at personlige medlem
mer ikkekunne stemme ved fuldmagt -medens det var underforstået, at institutioner godt kunne.
På den ordinære generalforsamling i 1981 høstede kassereren aner kendelse for den nye form, han fremlagde regnskabet under, og til be styrelsen genvalgtes Hans H. Worsøe, Finn H. Blædel, Finn Andersen, Nils G. Bartholdy, Ida Dybdalog Lise Lund, medens Georg Simon ikke genopstillede. I hans sted nyvalgtes redaktør Sv. Cedergreen Bech. Da dersidensidste generalforsamling var sket envæsentlig udvikling inden fororganisationen af det genealogiskearbejde i Danmark, havde besty relsen fundetdet naturligt at indlede beretningen med bestyrelsens in tentionerfor det kommendearbejde.
168 HansH. Worsøe Indledningsvis blev det slået fast, atSamfundetsvirke var betinget af de givne forhold, og derfor måtte være anderledes end ved stiftelsen, blandt andet på grund af,at landet nu var dækket af slægtshistoriske for eninger. Til forskel for disse ville Samfundet ud over det genealogiske også lægge vægtpå det personalhistoriske studium, hvor man vareneste organisation, og pointere sammenhængen mellem de to forskningsom
råder.Det vardesuden væsentligt at fremlægge forskningsresultater,der havde almen betydningog ikke kun betydning for den enkelteslægt el ler lokalitet, ligesom man som landsorganisation havde en forpligtelse til at tage større opgaverop, enden enkeltslægt ellerlokal organisation kunne løfte. Dette kunne ske gennem udgivelse af særpublikationer.
Udgivelsen af PersonalhistoriskTidsskriftmåttedog mere end nogensinde være den centrale opgave forSamfundet, nu hvor den slægtshistoriske foredragsvirksomhed udfoldede sig i ethidtil ukendt omfang i de lokale foreninger, også i København, som hidtil havde været kerneområdet.
Man ville dog fortsat lade afholde foredragi forbindelse med general
forsamlingen, og når særlige emner krævede det. Samarbejdet med de slægtshistoriske foreninger var vigtigt, således som aftalen omkring det nordiske kursus planlagt til 1982 ogHvemForsker Hvad bevidnede, men man ville ikke påtage sig rollen som pressionsgruppe over formyndig
hederne, men i stedet være formidlerafkendskab tilde genealogiske og personalhistoriske synspunkter, således at de blev kendt på rette sted.
Dette var for nyligtsketi forbindelse med debatten omkring en ny nav
nelov, hvor Samfundet havde rettet henvendelse til navnelovsudvalget, dog uden at opnået positivt resultat. Med dissebetragtningervar banen kridtet op forde næste års virksomhed.