• Ingen resultater fundet

Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende

In document Jo før – jo bedre (Sider 10-34)

Mange danskere har svært ved at få kommunikationen med lægen til at fungere og oplever ikke, at de og deres pårørende inddrages nok i behandlingen . Hvis sundhedsvæsenet ind-rettes mere efter, at patienterne deltager i beslutningerne om deres egen behandling, vil det både give mere tilfredse patienter, øge patienternes medbestemmelse og forbedre behandlingsresultaterne .

Regeringen foreslår, at patienter og pårørende inddrages mere i behandlingen, så lægernes professionelle vurdering af sygdomme og behandlingsmuligheder i højere grad ledsa-ges af patienter og pårørendes ønsker og behov . Patienter og pårørende skal mere med i beslutningerne om, hvad der skal gøres . Kommunikationen skal være til at forstå . Patienternes viden om egen sygdom skal bruges til at forbedre behandlin-gen . Og patienterne skal kunne udnytte de nye teknologiske muligheder for undersøgelser og behandling via telemedicin i eget hjem .

Patienterne skal samtidig have bedre og hurtigere adgang til deres egne journaloplysninger, så de aktivt kan følge med og tage del i behandlingen .

5. Bedre kvalitet i behandlingen

– via synlighed og åbenhed om resultater

Kvaliteten i det danske sundhedsvæsen halter på nogle om-råder i forhold til sammenlignelige lande . Og der er for store forskelle i kvaliteten på tværs af sygehuse og praktiserende læger .

Regeringen vil styrke og nytænke det nationale kvalitets-arbejde i sundhedssektoren, så alle patienter oplever høj kvalitet i behandlingen – uanset hvor de bor . Der lægges op til en kulturændring, hvor der skal mere fokus på kvalitet og effekt . Der skal være større synlighed om sundhedsvæsenets resultater, så både patienter og sundhedsvæsenets medarbej-dere får gavn af dem . Nationale ekspertgrupper skal løbende følge de opnåede resultater på udvalgte sygdomsområder og understøtte sygehusafdelingerne i at arbejde efter den bedste viden . Der skal tilføres ekstra midler til sygehusenes arbejde med at øge kvaliteten og undgå fejl . Og sygehusene skal have øget fokus på rengøring og hygiejne .

Der er tale om fem indsatsområder, der hænger sammen, og som tilsammen vil give et markant løft af vores fælles sund-hedsvæsen .

Regeringen vil gennemføre initiativerne i tæt samarbejde med bl .a . regioner og kommuner og vil derfor invitere sund-hedsvæsenets parter til dialog om de fem indsatsområder og udviklingen af de enkelte initiativer .

De fem indsatsområder i strategien og de konkrete initiativer er uddybet nærmere i de kommende kapitler .

Strategien henter inspiration fra det bedste herhjemme og fra andre lande for at styrke indsatsen for den enkelte patient .

Boks 1 Hovedelementer i regeringens nye sundhedsstrategi 2015-2018

Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve (1,1 mia. kr.)

• Bedre redskaber til de praktiserende læger til at opdage kræftsymptomer tidligere .

• Udvidet adgang til de praktiserende læger til at henvise patienterne direkte til diagnostiske undersøgelser på sygehuset, så unødig spildtid undgås .

• Udvidelse af kapaciteten til udredning af kræft , så udredningen kan ske hurtigt .

• Udvidet kapacitet til mere skånsom operativ behandling .

• Styrket smertelindrende (palliativ) indsats for uhelbredeligt syge børn .

Kroniske sygdomme skal opdages tidligere – og de svageste patienter skal have ekstra hjælp (1,5 mia. kr.)

• Målrettet sundhedstjek for patienter med særlig stor risiko for kronisk sygdom, så deres sygdom opdages i tide .

• Klar plan for behandlingsforløb og mere kvalitet i behandlingen for bl .a . KOL-, diabetes- og gigtpatienter .

• National satsning for mennesker med lungesygdomme .

• Tilbud om fast tilknyttet sygeplejerske til de svageste patienter .

Styrkelse af den praktiserende læge (1,0 mia.kr.)

• Investeringer i almen praksis og i moderne lægehuse .

• Forsøg med kobling af honorering til resultater i almen praksis .

• Fast tilknyttet læge til plejecentre og bosteder .

Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende (0,3 mia.kr.)

• Sundhedspersonalet skal klædes bedre på til at inddrage patienter og pårørende i beslutninger om behandling, og patienterne får konkrete redskaber til at deltage mere aktivt i beslutningerne .

• Patienters viden om egen sygdom skal bruges til at målrette og forbedre behandlingen .

• Patienter over hele landet skal kunne udnytte de nye teknologiske muligheder for telemedicinsk behandling og opfølgning i eget hjem, hvor det giver bedre og billigere behandling .

• Patienter skal have bedre og hurtigere adgang til egne journaloplysninger .

Bedre kvalitet i behandlingen – via synlighed og åbenhed om resultater (1,1 mia.kr.)

• Et nationalt kvalitetsprogram, der skaber synlighed om resultaterne i sundhedsvæsenet, skal forbedre kvaliteten og udbrede bedste praksis .

• Nationale eksperter skal følge og understøtte kvalitetsudviklingen på de enkelte sygehusafdelinger .

• En pulje til belønning af resultater og kvalitet, der understøtter kvalitetsudviklingen .

• Øget fokus på rengøring og hygiejne .

Ambitiøse mål

for sundhedsvæsenet

Regeringen ønsker at sætte ambitiøse mål for udviklingen i sundhedsvæsenet, som vil komme patienterne til gode i form af konkrete og mærkbare resultater . Det er regerin-gens mål, at det danske sundhedsvæsen på kræft- og på kronikerområdet i løbet af de næste 10 år kan måle sig med

de bedste i verden . Tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter diagnosen er stillet i 2025, hvor det kun er godt halvdelen i dag . Og KOL – og diabetespatienterne skal indlægges akut på sygehuset 20 pct . mindre end i dag . Det er tre ambitiøse mål .

Boks 2 Regeringens målsætninger

Regeringens mål over for patienter med kræft

Kræftbehandlingen i Danmark skal kunne måle sig med de bedste lande i verden . Der skal være langt flere kræftpatienter, der overlever deres sygdom . I dag rammes 37 .000 danskere årligt af kræft, men det er kun lidt over halvdelen af kræft-patienterne, der er i live fem år efter, sygdommen er opdaget .

Regeringens målsætning frem mod 2025 er, at:

• Tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter diagnosen er stillet .

Hvis det var niveauet i dag ville det svare til, at ca . 6 .000 flere patienter om året ville overleve i minimum fem år efter kræften er opdaget . Der er tale om en ambitiøs målsætning, der betyder, at kræftoverlevelsen vil stige endnu mere end udviklingen de seneste 10-15 år .

Regeringens mål over for patienter med kronisk sygdom

Målet er, at danskere med en kronisk sygdom hurtigere bliver undersøgt og kommer i den rigtige behandling . Det vil sikre, at de i højere grad kan leve et aktivt hverdagsliv uden unødvendige sygehusbesøg . Målet er, at indlæggelser og genindlæggelser, der kunne være undgået, hvis sygdommen var opdaget tidligere eller var behandlet mere effektivt i bl .a . almen praksis, skal nedbringes .

Regeringens målsætning frem mod 2025 er, at:

• Antallet af akutte indlæggelser pr . KOL- og diabetes patient reduceres med 20 pct .

• Andelen af genindlæggelser blandt KOL- og diabetespatienter reduceres med 20 pct .

Hvis det var i dag, ville det svare til, at der var godt 6 .000 færre akutte indlæggelser af patienter med KOL og diabetes .

Strategien skal føre til markante forbedringer for patien-terne . Det skal et bredt samarbejde mellem sundhedsvæse-nets aktører bidrage til . For at realisere målsætningerne må alle sundhedsvæsenets aktører spille aktivt med og arbejde sammen . Derfor inviterer regeringen regioner, kommuner, patientforeninger og faglige organisationer til at tage ansvar og være med til at realisere målsætningerne til gavn for patienterne .

Strategien skaber grundlaget for et sundhedsvæsen, hvor indsatsen målrettes efter den enkelte patients behov og hver-dag, og hvor alle danskere uanset indkomst, uddannelse og bopæl møder et sundhedsvæsen, der er til for dem . Med tilbud af høj kvalitet . Med sammenhæng mellem den praktiserende læge, sygehuse, kommunale tilbud og det øvrige sundheds-væsen . Hvor man som patient føler sig set og hørt .

Boks 3 Regeringens vision på sundhedsområdet

Regeringens vision er et stærkt, solidarisk sundhedsvæsen . Der skal være fri og lige adgang for alle borgere, og hvis man bliver syg, skal det fortsat være gratis at gå til lægen . Regeringen vil ikke indføre ny brugerbetaling på sundheds-området .

Det fælles sundhedsvæsen skal være af meget høj kvalitet . Vi skal på overlevelse og kvalitet i behandlingen af den enkelte patient kunne måle os med de bedste lande . Sundhedsvæsenet skal styres efter kvalitet og resultater . Der skal ikke være store forskelle i, hvor god behandling man får afhængig af, hvor man bor .

Sundhedsvæsenet skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer, og der skal tages bedre og mere målrettet hånd om de borgere, der har størst behov og herved bidrage til større lighed i sundhed . I Danmark skal den sociale bag-grund, hvilken uddannelse eller indkomst man har, ikke være bestemmende for, hvor langt et liv man kan forvente, eller hvilken behandling man kan se frem til, hvis man bliver syg .

Sundhedspersonale skal samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper, så sundhedsvæsenet er sammenhængende til gavn for borgeren .

Sundhedsvæsenet skal bygge på en grundlæggende tillid til, at medarbejderne gør deres yderste for at levere så god en behandling for borgerne som muligt . Vi skal have tillid til de beslutninger, den enkelte læge eller sygeplejerske træffer . Men beslutningerne skal ske i fællesskab med patienten . Patienten skal inddrages aktivt i forløbet, så man oplever, at

“min behandling er min beslutning” .

Sundhedsvæsenet er styrket

Vi er allerede kommet langt med at styrke sundhedsvæsenet:

• Der bliver i disse år bygget 16 nye supersygehuse over hele landet .

• De akutte og komplicerede behandlinger er samlet på færre sygehuse . Det giver højere kvalitet til gavn for patienterne .

• Ventetiden på behandling af alvorlige lidelser er nedbragt til historisk lave niveauer .

• Patienter med kræft lever i dag længere end for 10 år siden .

• Sammenlignet med andre lande, er Danmark et af de vesteuropæiske lande med den laveste dødelighed på hjerteområdet .

Regeringen har allerede taget en lang række initiativer til at forbedre sundhedsvæsenet, jf . figur 3:

• Der er indført en helt ny patientrettighed – udrednings-retten – som giver patienterne ret til at blive udredt inden for 30 dage .

• Indsatsen for patienter med psykiske sygdomme er styrket . Bl .a . med nye udrednings- og behandlingsret-tigheder, der giver patienter med psykisk sygdom samme rettigheder som de øvrige patienter . Og med en aftale i foråret 2014, som giver psykiatrien et historisk løft på 2,2 mia . kr .

• Samtidig har regeringen prioriteret 4 mia . kr . til flere behandlinger, sygehusmedicin og forebyggelse i regioner og kommuner over de seneste tre år og sat nationale mål for danskernes sundhed .

Boks 4 Udredningsret

Hurtig udredning af ens sygdom er afgørende for, at man som patient kan få den rigtige behandling så hurtigt som muligt . Derfor har regeringen indført en helt ny patient-rettighed – udredningsretten – som giver patienterne ret til at blive udredt inden for 30 dage .

Udredningsretten trådte i kraft 1 . september 2013 (for fysiske sygdomme) . For patienter med psykiske lidelser træder udredningsretten i kraft 1 . september 2014 og indføres i to faser .

Udredningsretten indebærer, at alle patienter, der er henvist til et sygehus, skal have et tilbud om at blive ud-redt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt . Hvis det

ikke er muligt at udrede patienten inden for 30 dage, skal patienten have en plan for den videre udredning .

Det betyder, at patienten ikke skal være kastebold mellem forskellige afdelinger på samme sygehus eller mellem praktiserende læge og sygehus, men at regionen/syge-huset tager hånd om patientens udredningsforløb – og ikke giver “slip på” patienten, før patienten er udredt og har fået en afklaring på sin sygdom .

Hvis patienten ikke kan blive udredt inden for 30 dage på regionens egne sygehuse, har regionen pligt til at søge andre muligheder, herunder andre regioners sygehuse eller på private sygehuse eller klinikker .

Anm. Figur indeholder gennemsnitlig erfaret ventetid for alle opererede patienter.

Kilde Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014.

Ventetid Figur 1 Ventetid i somatikken for operationer

0

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Antal dage

Anm. Til den aldersstandardiserede rate er anvendt den danske befolkning 1. juli 2000 fordelt på 5-års intervaller. Personer over 84 udgør dog en enkelt gruppe.

Kilde Dødsårsagsregisteret, Statens Serum Institut.

Kræftdødelighed Hjertedødelighed Figur 2 Kræft- og hjertedødelighed pr. 100.000 indbyggere, 2000-2012

0

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012

Antal pr. 100.000 borgere

Boks 5 Psykiatripakke sikrer massiv investering i behandlingspsykiatrien Regeringen har sammen med satspuljepartierne afsat

2,2 mia . kr . til en ambitiøs kapacitetsopbygning og modernisering af psykiatriske sygehuse, der vil løfte behandlingskvaliteten og sikre en ligeværdig indsats for mennesker med psykiske lidelser .

Med aftalen understøttes regeringens ligestilling af psykiatrien med andre sygdomsgrupper . Aftalen prioriterer midler til:

• Mere kapacitet af høj kvalitet, kortere ventetid, mere personale og mindre tvang .

• Flere og bedre kompetencer i psykiatrien, der øger kvaliteten og sikrer at patienten kommer i centrum .

• En moderne psykiatri med bedre fysiske faciliteter og rammer, der bl .a . kan understøtte flere fysiske og rekreative aktiviteter på afdelingerne .

• En styrket tværfaglig indsats for børn og unge med psykiske lidelser .

Regeringen kom i foråret 2014 med en handlingsplan om psykiatri, som lægger sporene for en mere moderne og ligeværdig indsats for mennesker med psykiske lidelser . Handlingsplanen sikrer bl .a . mennesker med psykiske lidelser samme ret til hurtig udredning og behandling, som mennesker med fysiske sygdomme .

En mere ligeværdig indsats handler også om mere ensartet kvalitet . Med satspuljeaftalen vil behandlingskapaciteten blive udbygget og flere og bedre kompetencer vil højne kvaliteten .

Regeringens sundhedsstrategi

• Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve

• Kroniske sygdomme skal opdages tidligere – og de svageste patienter skal have ekstra hjælp

• Styrkelse af den praktiserende læge

• Bedre inddragelse af patienter og pårørende

• Bedre kvalitet i behandlingen - via synlighed og åbenhed om resultater

Regeringens økonomiaftaler, 2013-2015

• Prioritering af flere behandlinger og sygehusmedicin

• Styrket kommunal forebyggelse og sundhedsindsats

Udrednings- og behandlingsret

• Indførelsen af en udredningsret og en differentieret behandlingsret, som giver patienterne ret til at blive udredt inden for 30 dage og sætter fokus på alvorligt syge

Nye nationale mål for danskernes sundhed Bedre samarbejde på tværs – nye sundhedsaftaler Øget lighed

• Afskaffelse af brugerbetaling på behandling for barnløshed

• Afskaffelse af skattefritagelse for private sundhedsforsikringer

Ligestilling mellem psykiatrien og somatikken

• Nye patientrettigheder til hurtig udredning og behandling

Regeringens handlingsplan for psykiatri

• En ligeværdig indsats i en moderne psykiatri

Sundhedspolitisk udspil, 2014-2017

• Rehabilitering af kræftramte

• Øget lighed og styrket forebyggelse af bl.a.

rygning og alkohol

• Bedre kvalitet

Modernisering af rammerne for almen praksis

Satspuljeaftale for 2015-2018 til psykiatri

• Massivt løft af psykiatrien

• Mere kapacitet af høj kvalitet

• Flere og bedre kompetencer

• Bedre fysiske faciliteter og rammer

Figur 3 Regeringens initiativer

mia. kr. 5

mia. kr. 4 2,2

mia. kr.

mia. kr.

0,6

Invitation til

bredt samarbejde

Den nye sundhedsstrategi skal give en bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen, så borgerne oplever, at deres behandlingsforløb hænger sammen, og der sikres mest mulig sundhed for pengene .

Regeringen vil sammen med regioner og kommuner i fælles-skab videreudvikle og forstærke et sundhedsvæsen for alle danskere .

Et mere sammenhængende sundhedsvæsen skal have patienten i centrum og vil være med til at sikre, at vi kan forebygge indlæggelser og undgå genindlæggelser . Så vidt det er muligt, skal borgeren have tilbud i eget hjem eller tæt på borgerens dagligdag .

Strategien bygger på styrken i vores fem regioner med folke-valgte politikere . Fem demokratisk forankrede regioner, som med konkrete resultater har vist, at de er opgaven med at ud-vikle og styre sundhedsvæsenet voksen – både på kvalitet og styring af udgifterne . I de seneste år har regionerne holdt styr på økonomien og reduceret ventetiderne samtidig med, at de har udarbejdet og vedtaget langsigtede sygehusplaner . Med de nye supersygehuse bliver regionernes muligheder for at løfte deres vigtige opgaver styrket .

Den nye sygehusstruktur skal fungere sammen med lokale sundhedstilbud med høj kvalitet og tilgængelighed for borgerne, så vi får et sammenhængende sundhedsvæsen . Derfor gennemfører regeringen en langsigtet og ambitiøs investering i de praktiserende læger og almen praksis . Regeringen ønsker at udvikle nye sundhedshuse, investere i bedre it hos de praktiserende læger og at afprøve nye metoder for afregning af lægernes indsats, der styrker forebyggelse og kvalitet i behandlingen .

Den praktiserende læges rolle skal således styrkes, så de hurtigere kan opdage, hvis en borger har kræft eller anden alvorlig sygdom . Den praktiserende læge skal have mere an-svar for behandlingen af patienter med en kronisk sygdom, så patienterne undgår unødige indlæggelser på sygehuset . Regeringen vil derfor invitere de praktiserende læger, regioner og kommuner til et samarbejde om en langsigtet udvikling og modernisering af almen praksis .

Regeringen vil samtidig ved en bred indsats øge kvaliteten i hele sundhedsvæsenet . Styringen af vores sundhedsvæ-sen skal inddrage kvalitet og resultater, og motivere og engagere de ansatte . Hos medarbejderne skal der opbygges kompetencer og værktøjer til systematisk at arbejde med kvalitetsforbedringer på baggrund af viden om, hvad der er bedste praksis .

1. Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve

Symptomer på kræft skal hurtigt opdages og undersøges, så kræftramte hurtigere kommer i behandling og dermed får større chancer for at overleve. Regeringen prioriterer 1,1 mia.kr. i 2015-2018 til en tidligere identifikation af kræft og øget kapacitet til diagnostiske undersøgelser samt mere skånsom behandling.

Kræftbehandlingen i Danmark er over det seneste årti blevet markant forbedret, og overlevelsen er stigende . Der er gen-nemført en klar økonomisk prioritering af området, der er indført pakkeforløb, og der følges systematisk op på ventetider (se boks 5) . Senest er der i finansloven for 2014 afsat 275 mio . kr . til et dansk center for partikelterapi, som særligt vil styrke behandlingen af kræftramte børn .

Men selv om kræftbehandlingen i Danmark er blevet bedre, er chancen for at overleve en kræftsygdom stadig lavere end i Sverige, Norge og Finland . Det gælder for eksempel på områder som brystkræft og tarmkræft .

Anm. Opgørelsen omfatter udelukkende kvinder og er aldersstandardiseret.

Data for Finland og Tyskland er fra hhv. 2005-2010 og 2004-2009.

Kilde OECD.

Øvrige lande Danmark Figur 4 Brystkræft, 5-års overlevelse, 2006-2011

50 60 70 80 90

GB DK DE NL FI NO SE

Procent

Anm. Opgørelsen er aldersstandardiseret. Data forDanmark og Tyskland er fra 2004-2009.

Kilde OECD.

Øvrige lande Danmark Figur 5 Tyk/endetarmskræft, 5-års overlevelse, 2005-2010

50 52 54 56 58 60 62 64 66

GB DK SE NL NO FI DE

Procent

Livsstilsfaktorer – herunder ikke mindst rygning – er en del af forklaringen på, at færre danskere overlever en kræftsyg-dom . Men det er ikke den eneste årsag .

Overlevelsen er også dårligere, fordi kræftdiagnosen ofte stilles for sent . Der tabes tid mellem, at første mistanke opstår, og diagnosen stilles . Det rammer især patienter med kræft-former, der i forvejen er svære at opdage på grund af uklare symptomer som hoste, træthed eller ondt i maven . Det er for eksempel patienter med tarmkræft, lungekræft og kræft i æggestokkene .

Der er i dag store forskelle i ventetid mellem sygehuse og regioner . F .eks . blev kun 60 pct . af patienter med brystkræft udredt for deres sygdom inden for den anbefalede tid i Region Hovedstaden, mens det var 75 pct . i Nordjylland og 82 pct . i Syddanmark jf . figur 6 . Disse forskelle indikerer, at indsatsen kan blive bedre, hvis man lærer af hinanden .

Regeringen vil derfor prioritere 1,1 mia .kr . frem mod 2018 til en ny kræftplan, der sætter ind på det første led i sygdomsfor-løbet: Diagnosticeringen af kræft skal ske tidligere end i dag .

• Praktiserende læger skal have bedre redskaber til at opdage kræftsymptomer .

• De praktiserende læger skal have udvidet adgang til at henvise patienterne direkte til diagnostiske undersøgel-ser på sygehuset .

• Kapaciteten for udredning af kræft skal udbygges, så patienter hurtigere kan få foretaget en udredning af deres kræftsymptomer .

Det vil betyde, at patienten vil opleve et udredningsforløb, der hænger sammen og er uden overflødig spildtid .

For patienten betyder en tidligere diagnose større chance for at overleve og bedre livskvalitet i form af mindre sygelighed og færre følgesygdomme . Samtidig ved vi, at det særligt er de dårligst stillede i vores samfund, der ikke søger læge i tide, når de har symptomer på kræft . Og disse patienter har ofte også andre sygdomme .

I dag rammes 37 .000 danskere årligt af kræft, men det er kun lidt over halvdelen af kræftpatienterne, der er i live fem år efter, at sygdommen er opdaget . Det er regeringens mål frem mod 2025, at tre ud af fire kræftpatienter er i live fem år efter diagnosen er stillet . Det ville i dag svare til, at flere end 6 .000 patienter om året ville være i live fem år efter, de har fået konstateret kræft .

Anm. Standardforløbstiden er en faglig rettesnor, der beskriver den tid, der bør efterstræbes i forhold til en standardpatient.

Kilde Monitorering af pakkeforløb 2013, ESundhed.dk.

Regioner Hele landet Figur 6 Andel forløb udredt inden for standardforløbstiden

med diagnosen brystkræft, 2013

Procent Regioner Hele landet

Figur 7 Andel forløb udredt inden for standardforløbstiden med diagnosen kræft i prostata, 2013

40

Anm. Standardforløbstiden er en faglig rettesnor, der beskriver den tid, der bør efterstræbes i forhold til en standardpatient.

Kilde Monitorering af pakkeforløb 2013, ESundhed.dk.

Symptomer på kræft skal opdages tidligere

Det er afgørende at opdage kræften tidligere og stille diag-nosen, før sygdommen udvikler sig – og før det er for sent . Det arbejde starter hos den praktiserende læge . Når en bor-ger kommer hos den praktiserende læge, skal lægen være klædt på til at opfange symptomerne . Lægen skal samtidig

Det er afgørende at opdage kræften tidligere og stille diag-nosen, før sygdommen udvikler sig – og før det er for sent . Det arbejde starter hos den praktiserende læge . Når en bor-ger kommer hos den praktiserende læge, skal lægen være klædt på til at opfange symptomerne . Lægen skal samtidig

In document Jo før – jo bedre (Sider 10-34)