Det faglige indhold i I-Fysik C er fornuf-tigt da der er en fin balance mellem at gøre stoffet spiseligt for alle elever og at fagtermerne introduceres præcist. Bogen vil nok virke mindre tiltalende for elever med ønske om fysik på B- eller A-niveau da bogens grundidé virker til at være at gøre det faglige indhold så spiseligt som muligt. Videoerne er velproducerede, og brugen af animationer i videoerne er op-lagt i forhold til at forklare både synlige fænomener (fx en hoppende bold) og mikroskopiske fænomener (fx vandmo-lekyler i bølgebevægelse).
Bogen er stadig en bog, dvs. at den er opbygget med kapitler og sidetal, og der-for kan den nemt bruges på samme måde som en papirbog ved at der kan refereres til sidetal i forbindelse med fx lektielæs-ning. Dvs. at bogen ikke sætter eleven fri til at vælge sine veje ind i stoffet, men bibeholder bogformatets linearitet.
Står valget mellem en i-bog og en pa-pirbog, så har i-bøger stadig en række udfordringer med distributionen til ele-verne og nødvendigheden af en kraftig internetforbindelse både på skolen og hvor eleverne kan tænkes at arbejde med bogen uden for skolen. De mange videoer og den intuitive søgefunktion må hver enkelt lærer overveje om opve-jer de eksisterende udfordringer. Øges muligheden for interaktion med stoffet gennem simuleringer og physlets, fikses problemerne med noteapparatet på for-skellige platforme, og videreudvikles den
automatiske feedback til et mere forma-tivt format, så bliver valget langt mere oplagt i i-bogens favør.
Referencer
Bruun, J. & Holm, C. Computerassisteret un-dervisning. Institut for Naturfagenes Di-daktik. Lokaliseret den 13. juli på: www.
ind.ku.dk/udvikling/projekter/dasg2009/
computerUndervisning.pdf.
Wieman, C.E., Adams, W.K. & Perkins, K.K.
(2008). PhET: Simulations that Enhance Learning. Science, 322(5902), s. 682-683.
Ph.d.-afhandlinger:
Interesseudvikling i naturfagene gennem faglig progression
– en undersøgelse af samspillet mellem begrebsændringer og interesseudvikling i gymnasiets biologiundervisning
Målet med dette studie var i første om-gang at undersøge koblingen mellem læring og interesseudvikling i naturfags-undervisningen. For at afgrænse denne problemstilling blev biologi i gymnasiet valgt som fokusområde for den empiri-ske undersøgelse.
I afhandlingen er der først en teoretisk gennemgang af det læringssyn der ligger til grund for undersøgelsen. Dette kobles til en teoretisk gennemgang af interesse-udvikling. Denne sammenkobling fører til et forslag om en ny model for interes-seudvikling hvor fokus for undersøgelser ligger på elevernes ændrede opfattelse af det område de arbejder med, kombine-ret med en individuel værdisætning af denne ændrede opfattelse.
En væsentlig ændring i denne model frem for tidligere modeller er den dyna-miske sammenhæng mellem interesse som disposition, interessante karakte-ristika og interesse som en psykisk til-stand. Denne dynamik bliver netop ty-delig gennem et positivt feedbacksystem, hvor man kan undersøge ændringer i op-fattelse og værdisætning. Den udviklede model bliver derved en kombination af en teoretisk afklaring og en analysemo-del for undersøgelser.
I anden del af afhandlingen er det netop analysemodellen der undersøges.
Gennem et forløb om modellering af na-turlig selektion ved brug af Lego®-klodser undersøges først elevernes læring. For de elever der viser tegn på læring, undersø-ges efterfølgende gennem interviews deres værdisætning af det lærte. Disse resultater diskuteres i forhold til det teo-retiske grundlag fra modellen.
De væsentligste resultater i afhand-lingen bliver derved først og fremmest udviklingen af en ny model for interes-seudvikling. Samtidig giver analysen af elevernes læring og interesseudvik-ling nogle retninger for praksis såfremt man ønsker at øge elevernes interesse.
Et væsentligt resultat af den empiriske undersøgelse er således at eleverne fak-tisk synes det er interessant at opnå en forståelse af det område de arbejder med.
En sådan forståelse kan komme på bag-grund af mere tid til refleksion og didak-tisk design der understøtter dette.
Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser
– en socio-kulturel-politisk analyse af natur/teknik-læreres professionelle udvikling i uddannelsesreformer
Siden slutningen af 90erne har der været en offentlig debat om kvaliteten af natur-fagsundervisningen i folkeskolen. Det er en debat som i de senere år har været ind-lejret i en generel debat om kvalitetsre-form i den offentlige sektor. Kommuner, skoler og andre aktører bruger mange ressourcer på at implementere reform-initiativer i naturfagene, hvoraf mange griber helt ind i den enkelte lærers un-dervisningspraksis. Nogle lærere opfat-ter reformer som negativ inopfat-tervention, fordi det kræver ekstra energi at skulle ændre deres eksisterende praksis. Andre lærere opfatter reformer som en poten-tial mulighed for at skabe forandringer der peger fremad mod deres forestilling om en ideel undervisningspraksis Fokus i mit ph.d-arbejde er at under-søge, hvordan reformer af naturfagsun-dervisningen påvirker natur/teknik-lære-res udvikling af en professionel identitet gennem deltagelse i sociale netværk i de sociale, kulturelle og organisatoriske og politiske kontekster i skolen.
Metodologisk er mine undersøgelser en analyse af reformer ud fra både et makroskopisk, mesoskopisk og mikro-skopisk perspektiv. Det makromikro-skopiske niveau afdækker hvordan reformer af naturfagsundervisningen kan indlejres i en større diskurs om kvalitetsreform af uddannelsessystemet, en diskurs som i
det politiske system er indlejret i inter-nationale strømninger om globalisering og neoliberalisme. På det mesoskopiske niveau omsættes politiske intentioner til reformer gennem forskellige typer af tiltag. I mit arbejde har jeg undersøgt, hvordan intentioner i reformprogram-mer omsættes til handling i et netværk af forskellige aktører. Det konkrete case er udviklingsprojektet “Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.” I dette projekt indgår forskellige aktører på det mesoskopiske niveau, kommunale konsulenter, eksterne projektkonsulenter samt grupper af lærere fra de deltagende folkeskoler.
Det mikroskopiske perspektiv i analy-sen fokuserer på relationen mellem læ-rernes deltagelse i lærende fællesskaber på skolen og lærernes egen praksis.
Forskningen i forandringsprocesser i uddannelsessystemer og læreres pro-fessionelle udvikling har givet mig et teoretisk begrebsapparat til at beskrive de komplekse processer der er med til at stilladsere læreres professionelle
udvik-ling. Ideen om naturfagsundervisning som et netværk af sociale naturfaglige praksisser har gjort det muligt at udfor-ske indvirkningen fra skolens konteks-tuelle faktorer på naturfagslærernes muligheder for professionel udvikling og deltagelse i forandringsprocesser. De forskningsmæssige resultater kan bruges af forskellige aktører i uddannelsessyste-met til at overveje, hvordan man skal stil-ladsere læreres professionelle udvikling og deltagelse i forandringsprocesser. For det første peger resultaterne på hvordan effektiv professionel udvikling kan orga-niseres i lærende fællesskaber i skoler og kommunale netværk. For det andet
udsi-ger resultaterne noget om hvordan for-andringsprocesser i fagteamet, skolen og i det kommunale netværk kan organise-res så lærerne får mulighed for faglig ud-vikling og videndeling med kolleger. For det tredje kan det udledes at integration af flere forskellige udviklingsprojekter i en skole kan skabe synergier som bidra-ger til at styrke mulighederne for læreres professionelle udvikling. For det fjerde må man konkludere at der er behov for pædagogisk ledelse og koordination for at stilladsere læreres professionelle ud-vikling i sociale praksisser i netværket.
Afhandlingen kan hentes på: http://
kortlink.dk/viauc/ds3v
ringer af arrangementer, konferencer mv. af ikke-kommerciel karakter. Redaktionen vurderer indsendte forslag, bl.a. ud fra deres relevans
for MONA’s læsere.
Nyheder
INDsigt efteråret 2014 – hos Institut for Naturfagenes Didaktik, KU
INDsigt er to-timers seminarer hvor vi hører om og diskuterer indsigter fra forskning og udvikling i undervisning og læring i naturfagene. Hvert halvår er der fire seminarer. De sætter fokus på natur-fag og læring i henholdsvis folkeskolen, gymnasiet, universitetet og på museer.
Det er gratis at deltage.
Seminarerne afholdes på Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K. Det er 500 meter fra Nør-report Station.
Der er indtil videre planlagt INDsigt nedenstående dage (alle dage kl. 14.15-16):
•
(Den 9. eller 10. september ved Anne Kahr Hällmann: Science center/muse-umsforskning) – datoen endnu ikke helt fastlagt.•
Den 1. oktober ved Lærke Bang Jacob-sen: Anvendelsesorientering igymna-•
sietDen 25. november ved Keld Nørgaard:Fælles Mål i folkeskolen
Hold øje med efterårets program på http://www.ind.ku.dk/formidling/IND-sigt/