Bankernes tilfredshed

92 | P a g e vurderes som en høj vurdering. Den samlede vurdering for alle regnskabsbrugere er at årsrapporten tillægges størst vurdering, men at den personlige kontakt med ledelsen ligeledes tillægges en høj vurdering.

For kreditinstitutterne er der dog 3 informationskilder der tillægges høj værdi jf. tabel 3.6.

Årsrapporten er ligeledes den vigtigste informationskilde, hvorefter den personlige kontakt med ledelsen, budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden ligeledes tillægges høj værdi.

DAMVAD har under deres interviews med kreditinstitutterne opnået forståelsen af, at de lægger stor vægt på sammenligneligheden i årsrapporterne. Derudover oparbejder institutterne ofte deres egne databaser, der i samarbejde med kontakt til kunden har betydning for troværdigheden af kunden.

Med udgangspunkt i analysen, vil tilfredsheden med lempelsen af revisionspligten for bankerne undersøges nærmere.

93 | P a g e for at tilvælge udvidet gennemgang, som en erstatning for revision. Dette vil også være et essentielt område at spørge bankerne nærmere om. Dels hvordan de opfatter udvidet gennemgang, og om de sidestiller det på niveau med en erklæring med høj grad af sikkerhed.

Taget dette i betragtning, har vi udarbejdet spørgsmål til hhv. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Lollands Bank, for at spørge nærmere ind til, hvordan bankerne generelt håndterer revisionslempelserne. Efterfulgt af om de har ændret adfærd eller kommer til at ændre adfærd, ved at gå samme vej som Jyske Bank, der nu stiller større krav til sine erhvervskunder. De stillede spørgsmål vil analyseres i dette afsnit. Bankerne har fået tilsendt spørgsmål på forhånd inden interviewet, således at de har været forberedte.

E

Hensigten med lempelsen af revisionspligten har været at lette byrden for virksomhederne, således at de ikke nødvendigvis skal betale for at få udført en fuld revision, hvis virksomhedernes interessenter ikke anser det for at være nødvendigt. Men at de derimod kan nøjes med en anden form for sikkerhed, der ikke er omkostningstungt for virksomhederne.

Eftersom en af virksomhedens væsentligste regnskabsbrugere er kreditinstitutionerne, har vi spurgt hhv. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Lollands Bank om, hvorvidt erklæringstypen er relevant, når de yder lån til deres erhvervskunder. I spørgsmålet ligger implicit, om det kan betale sig for virksomhederne at fravælge revision.

”Nordea: Vi stiller ikke yderligere krav, end hvad loven stiller af krav til virksomhederne”

Nordea forklarer, at de ikke stiller yderligere krav til deres kunder end de krav som de bliver mødt med af erhvervsstyrelsen. Endvidere forklares, at de ikke har et regulativ krav om, at hvis du vil låne et bestemt beløb, så skal virksomheden have en tilsvarende erklæringstype.

Erklæringstypen er i sig selv ikke en hindring for at låne penge hos Nordea, men det skal derimod ses som en helhed, hvor faktorer som virksomhedens ledelse, virksomhedstypen og aktivers volatilitet inddrages. Hertil tilføjer Nordea, at jo større et lån en virksomhed ønsker, jo større en sikkerhed vil banken tilsvarende efterspørge.

Danske Bank bekræfter, at det ikke er erklæringstypen i sig selv, der har den afgørende betydning for, om virksomheden får et lån eller ikke. Det kan dog få betydning for prisen, som virksomheden får. Hertil gives et eksempel hvor virksomhedspant ikke vil have værdi, hvis regnskabet ikke er revideret. Danske Bank forklarer, at kunderne typisk ikke tager dialogen

94 | P a g e med dem, omkring hvilken erklæringstype der skal vælges, men derimod med revisoren. For Danske Bank er troværdigheden vigtig, og der kan erklæringstypen få en betydning, men det er ikke den afgørende beslutning for, om der ydes lån eller ikke. Jyske Bank ser derimod lempelsen af revisionspligten som en lempelse af regelefterlevelsen for virksomhederne.

Hertil udtrykker banken, at de løbende tiltag om, at alle deres kunder skal have en revisor tilknyttet, kommer i kølevandet på revisionspligtens lempelse, og at banken ikke har politisk indflydelse til at stramme reglerne (L. Andersen, 2019).

Lollands Bank, der er et mindre geografisk afgrænset bank, fortæller at erklæringstypen ikke har en betydning for om de yder lån eller ikke. Bankens kunder har typisk en tilknytning til lokalområdet, og banken har altså et kendskab til kunden. Den løbende lempelse af revisionspligten har derfor ikke haft en afgørende betydning for Lollands Bank.

Erhvervskunder der henvender sig til Lollands Bank udenfor lokalområdet, der vil banken stille større krav. Banken forklarer endvidere, at de har mindre komplicerede kunder, og de kan derfor ikke arbejde ud fra samme standarder som Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Det skyldes primært, at banken ikke ville kunne stille samme krav til kunderne og stadig have en konkurrencefordel. Derfor har de mindre banker typisk en tættere tilknytning til lokalsamfundet og har dermed andre kriterier, der er afgørende når der skal ydes kredit.

Lempelsen har derfor ikke haft samme virkning på de mindre provinsbanker, der har lokale erhvervskunder.

Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der har en betydelig større markedsandel, anser at kravet fra bankerne generelt vil øges. Selvom Danske Bank og Nordea fortsat vil følge deres strategi, der er case-baseret, hvor hvert enkel virksomhed vurderes særskilt, vurderer de stadig, at de også vil stille større krav til deres erhvervskunder. Samlet set vurderer de større pengeinstitutter ikke, at lempelsen har været tilfredsstillende, hverken for banken, eller for samfundet.

Baseret på interview med Lollands Bank, anser de ikke, at lempelsen af revisionspligten har haft en betydning for deres kreditgivning til deres kunder. Det skyldes primært, at provinsbanken har kendskab til deres kunder i lokalområdet. Hertil forklares, at banken ser skeptisk på kunder, der henvender sig uden for lokalområdet.

95 | P a g e