Og, naar man ser hen til, hvad København har udrettet i de sidste tyve Aar, er der Grund til at mene, at vi vel fortjente, at Staten gjorde alt, hvad den magtede, for at lette det trange Sted.
Der er offentlige Foretagender nok, der venter.
Lad presse lidt mere paa med Banegaarden. Saa vist som noget, den Banegaard er ikke noget Luksusforetagende. Og jo før den kom, des større Lykke og Sikkerhed for Byen og – Landet. Loven om det nye Slot fik vi rapt nok. Men Slottet selv? De nye Hospitaler. Man maa dog en Dag gøre dem til en færdig Virkelighed. Men naar? . . . (...)
Den virkelige Fremtid afhænger kun af vor Handelsstands be-standig øgede Duelighed, af dens opøvede Snille, af dens udvik-lede Opfindsomhed, der gætter Veje og Stier. Af vor Industris Kundskab og Virketrang, som kaster sig derhen, hvor vi kan kæmpe med: kaster sig over al den Produktion, hvor Smag og Kunstfølelse kan spille en Rolle og bestemme Sælgeligheden. Af vor Skibsfarts Initiativ, der undersøger den Globus, som Jorden er, og gætter Samfærdslens Hemmeligheder. (København 29.12.1904)
Bang årgang 1904
1904 var et blandt mange år, hvor Bang fægtede sig frem som oplæser, forfatter og journalist. Det indtryk, han efterlader, er en uhyre produkti-vitet, en organisatorisk tæft og ikke mindst en fortsat løbende omsætning af levet liv til skrift. Man kunne også kalde det karrieremanagement og udvisning af entreprenørskab.
Entreprenøren Bang var sin egen impresario, som ud over booking også varetog presseagentfunktioner. Herved forsøgte han at opnå en
mak-»... en Juvel – paa en Tribune« · 145 simal udnyttelse af egne ressourcer. Hans oplæsningsturné var nok i før-ste omgang tænkt som en promotion for Mikaël, men nok så væsentligt også som en indtjeningskilde, fordi fortjenesten ved det direkte bogsalg var begrænset. Bang evnede imidlertid at presse citronen til det yderste, når han udnyttede sin oplæsningsturné i provinsen til henover sommeren og efteråret at skrive journalistiske byportrætter til avisen København.
Brevene fra rejsen til Prag og Wien sidst på året trak på samme hammel.
Bang var imidlertid også entreprenant i en mere ideologisk betydning.
Portrætterne af provinsens byliv blev således brugt til at kaste et kritisk blik på den sociale og kulturelle udvikling, hvor Bang ikke mindst havde øje for den moderniseringsproces, som med afsæt i et ungt livsdueligt iværksætter-miljø aftegnede konturerne af, hvad der skulle blive 1900-tal-lets moderne Danmark. I tråd hermed optrådte han som en skarp kritiker af Brandes-radikalismens københavnske selvtilstrækkelighed, der reelt i årtier havde gjort den kulturelle elite blind for både den sociale og kultu-relle dynamik i ikke mindst den danske provins.
En anden måde at betragte Bangs aktiviteter i 1904 på er at se dem som fortsat vedligeholdelse af det ansigt, han gerne ville fremvise i offentlig-heden. Romanen Mikaël og oplæsningsturnéen var på forskellig vis led i Bangs »face«-arbejde, dvs. kamp for at fastholde og om muligt udbygge den position, han allerede havde tilkæmpet sig i den kulturelle offentlig-hed. I forhold hertil var Mikaël en tvetydig affære. Til trods for de overve-jende positive vurderinger overså modtagelseskritikken den stærkt per-sonlige investering, romanen var for Bang. Og samtidig var den mest omfangsrige og grundige behandling af romanen en radikal undergrav-ning af Bangs offentlige »face«-værdi. Oplæsundergrav-ningsturnéen var til gen-gæld en stor sejrsparade, hvor Bang leverede og fik positiv bekræftelse på den præstation, han gennem årtier havde opbygget et publikum for. Hans oplæsning var, som det blev formuleret i Odder Dagblad, en anledning til at møde op og vise, at det lokale kulturmiljø havde et vist niveau: »Lad os møde i Festdragt og Feststemning og vise den store Stilist og Oplæser, at vi skønner paa hans Besøg«.39
Den røde tråd for Bang i 1904, hvad enten det var som oplæser, forfatter eller journalist, var hans evne til at gøre sit liv til skrift. Små tilsyneladende ubetydelige hverdagsbegivenheder og store eksistentielle og identitets-mæssige konflikter – altsammen bliver omformet til skrift, på hvad vi i dag ville kalde forskellige medieplatforme (liveperformance, fiktion, journali-stik). Det er ikke autofiktion i den forstand, at Bangs gøren og laden æltes ind i et uafgørligt forhold mellem fiktion og biografi, men Bang er hele
ti-146 · Ulrik Lehrmann
den på og bevidst om at være det i en bestandig kværnen, hvori levet liv løbende omformes til skrift. Som nævnt begav Bang sig i begyndelsen af 1905 atter ud på en af sine mange afskedsturnéer. Med en lettere omskriv-ning af den sidste sætomskriv-ning i et af oplæsomskriv-ningsturnéens slagnumre, novellen
»Irene Holm«, drog han da hen – for at fortsætte det, man kalder livet.
Litteratur
Bang, Herman: Mikaël. Romaner og noveller 5. København 2008.
Bang, Herman: Rundt i Landet. Udgivet af Ulrik Lehrmann. København 2003.
Bang, Herman: Udenrigspolitisk journalistik. Udgivet af Vivian Greene-Gantzberg. København 1990.
Bang, Herman: Vekslende Themaer I-IV. Det Danske Sprog- og Littera-turselskab. København 2007.
Bang, Herman: Virkeligheden – set i Herman Bangs Speil. Udgivet af Ulrik Lehrmann. Århus 2001.
Bang, Herman og Sven Lange: Mikaël. Skuespil i 5 akter. Udgivet og kommenteret af Knud Arne Jürgensen. København 2008.
Heede, Dag: Mærkværdige læsninger. Odense 2003.
Heede, Dag m.fl. (red.): Stoppet i farten. Herman Bang i karikaturens troldspejl. København 2007.
Jacobsen, Harry: Den tragiske Herman Bang. København 1966.
Pohl, Eva: Blikket i spejlet. Odense 2002.
Rossel, Svend Hakon: »Efterskrift«, Herman Bang: Romaner og noveller 5: Mikaël. De uden Fædreland –. København 2008, s. 547-567.
Sandfeld, Gunnar: Thalia i provinsen. Aarhus 1962.
Sørensen, Peer E.: Vor Tids Temperament – Studier i Herman Bangs for-fatterskab. København 2009.
Omtaler og interviews
»Herman Bang som Oplæser«, Illustreret Tidende nr. 16, 20.01.1901.
»Et lille Brev fra Jubilaren«, Illustreret Tidende nr. 7, 15.11.1903.
»Herman Bang«, Hver 8. Dag 22.11.1903, s. 113-114 (interview).
»Herman Bang«, Verdens-Spejlet 2.årg., nr. 8, 22.11.1903.
»Herman Bang og Provinsen«, Vestlollands Avis 26.11.1903 (interview).
»Herman Bang-Aftenen paa Aarhus Teater«, Aarhus Stiftstidende 19.02.1904.
»Herman Bang-Aftenen paa Aarhus Teater«, Aarhus Stiftstidende 21.02.1904.
»... en Juvel – paa en Tribune« · 147
»Herman Bang-Aftenen i Vamdrup«, Kolding Avis 10.03.1904.
»Herman Bang-Oplæsning«, Fyens Stiftstidende 11.04.1904.
»Herman Bang-Oplæsningen«, Fyens Stiftstidende 13.04.1904.
»Herman Bang«, Langelands Avis 19.04.1904.
»Herman Bang-Oplæsning«, Faaborg Avis 20.04.1904.
»Herman Bangaftenen«, Fyns Venstreblad 25.04.1904.
»Herman Bang læser op«, Verdens-Spejlet nr. 41, 10.07.1904.
»Stenografiske Interviews«, Hver 8. Dag 28.08.1904, s. 754-756.
»Herman Bangs Oplæsning«, København 20.10.1904 (Chr. Rimestad).
»Herman Bangs Oplæsning«, Berlingske Tidende 20.10.1904.
»Herman Bang og Provinsen«, København 31.12.1904.
»Herman Bang«, Odder Dagblad 25.03.1905.
»Herm. Bang i Helsingør«, København 19.04.1905.
»Herman Bang«, Verdens-Spejlet 1906-07, s. 485.
Anmeldelser af Mikaël
Berlingske Aften 07.04.1904 (Julius Clausen).
København 13.04. (Gustav Esmann).
Fyns Venstreblad 20.04. (H.H.).
Politiken 21.04.1904 (Sven Lange).
Verdens-Spejlet 2. årg., nr. 31, 01.05.1904, s. 364 (heri også kort interview).
Højskolebladet 1904, sp. 803-804 (Emil Bruun).
Harald Nielsen: »Herman Bang«, Tilskueren 1904, s. 543-559.
Poul Levin: »Mikaël«, Det ny Aarhundrede 1. årg., 1904, II bd., s. 172-179.
.
Noter
1. Hermang Bang var forsideblikfang i Verdens-Spejlet 22.11.1903 og Hver 8.
Dag 28.08.1904, og i Verdens-Spejlet 17.07.1904 findes en helsides karika-turtegning af Bang.
2. Illustreret Tidende 31.07.1904, s. 728.
3. Verdens-Spejlet nr. 35, 29.05.1904, s. 416.
4. Verdens-Spejlet nr. 50, 11.08.1904, s. 638.
5. Illustreret Tidende 11.09.1904, s. 816.
6. Den litterære varieté er foregrebet af Holger Drachmann i Forskrevet (1890), hvor skildringen af Ediths sang iblandes oplæsning af unge kunstneres im-proviserede digterier (1. bog, kap. 5).
7. I Berlingske Tidende kritiseredes Skjoldborg for, at han »ikke evnede at le-gemliggøre de fremstillede Personer« (Berlingske Tidende 13.09.1904).
148 · Ulrik Lehrmann 8. København 19.04.1905.
9. Verdens-Spejlet nr. 35, 29.05.1904, s. 416.
10. København 26.06.1904, optr. i Bang 2003, s. 12. »Dannevirke-Budskabet« er et kapitel i romanen Tine (1889).
11. Verdens-Spejlet 1907-08, s. 375.
12 . København 26.06.1904, optr. i Bang 2003, s. 10.
13. Annonce- og foromtaleteksterne er stilet til Jens Nielsen Jensen (1883-1937), formand for Det dramatiske Selskab i Odder. Brevene befinder sig i dag hos Jens Jensens barnebarn, Niels Morten Laursen, Assedrupgaard, Odder, sam-men med nok et eksempel på Bangs impresariovirksomhed: et brev fra 1906, hvori han forsøger at afsætte Fritz Boesens teaterselskab til Odder Teaterfor-ening.
14. Odder Dagblad 25.02., 17.03., 23.03.1905.
15. Faaborg Avis 22.04.1904.
16. Jf. Jacobsen 1966, s. 41-49.
17. Jf. »Kunstrejse paa Bornholm« og »Osvald udi Bergen« (Værker, bd. VI, Kbh. 1912). At Bangs oplæsningform har været et let offer for karikaturteg-ninger kan bl.a. ses i Blæksprutten 1901.
18. Karikaturtegningerne er gengivet i Heede m.fl. (red.) 2007. I Bang og Lange (2008) gengives en beskrivelse af Bangs oplæsning i Rusland, som til fulde bekræfter karikaturtegningernes billede af Bang som oplæser.
19. Jf. Jacobsen 1966, s. 45. I et overleveret oplæsningseksemplar af Ludvigs-bakke (1896) kan man følge, hvordan Bang har streget ud og føjet til med henblik på oplæsning. Bogen ejes af Carsten Seeger, Østermarie, Bornholm.
20. Et lignende synspunkt anlægges i Berlingske Tidende, hvor der om Mikaël står, at »ved Oplæsningen blev da Bogen ogsaa en helt anden«. I sin »Oplæs-ning eller rettere Genfortælling af »Mesterens Død«« formidlede Bang »den Helhed, Læseren ikke altid fandt i Romanen« (Berlingske Tidende 20.10.1904).
21. København 17.05.1904. Teaterartiklerne er gennemsyret af Bangs ønske om at professionalisere og modernisere det danske teaterliv ved hjælp af faste statsunderstøttede provinsteatre og fremhævelse af instruktørens centrale rolle i opsætningsprocessen.
22. »Belvederes Have«, Nationaltidende 10.06.1883, optrykt i Bang 2001.
23. »Provinsartister«, Nordstjernen 14, 1890, optrykt i Bang 2001.
24. København 20.02.1908.
25. Kritiske udfald af denne karakter var ikke forbeholdt det avislæsende publi-kum. Gustav Esmann omtaler således i sin anmeldelse af Bangs roman Mi-kaël »de Bebrejdelser (...), han ynder at gøre Publikum, fordi det hellere vil høre ham læse sine Værker op end købe dem og anstrænge sig« (København 13.04.1904).
26. Verdens-Spejlet 1907-08, s. 2. En oversigt over modtagelseskritikken og se-nere behandlinger af romanen findes i Rossel 2008.
27. Berlingske Tidende. Aften 07.04.1904.
28. Politiken 21.04.1904.
29. Verdens-Spejlet 01.05.1904, s. 364.
»... en Juvel – paa en Tribune« · 149 30. Højskolebladet 1904, sp. 804.
31. Jf. Pohl 2002, s. 134-147; Heede 2003, s. 215-233; Sørensen 2009, s. 319-326.
32. J.C., Berlingske Tidende Aften 07.04.1904 og Poul Levin, Det ny Aar-hundrede 1. årg., bd. II, 1904, s. 177-178.
33. Bangs sprog karakteriseres af Harald Nielsen som »sine Steder saa slet«», at dets lige kun findes i »de mindst omhyggelig skrevne Kolportageromaner og Ugeblade af Revuens Art« (s. 553). Revuen var et populærkulturelt roman-magasin, der var kendt for føljetonromaner skrevet af Louis de Moulin (pseudonym for Louis Møller (1832-1904)). Den unge Johs. V. Jensen skrev 1895-98 ti føljetonromaner til Revuen.
34. Tilskueren 1904, s. 556.
35. Artiklerne er udgivet under titlen Rundt i Landet (Gyldendal, 2003) illustre-ret med samtidige fotografier fra de lokaliteter, Bang skildrede i sine artikler.
36. Bangs journalistik i Nationaltidende 1879-84 er af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgivet i værket Vekslende Themaer I-IV. København 2007.
37. Morgenbladet 01.08.1883.
38. Bang holdt sig i det hele taget ikke tilbage for at kommentere europæisk udenrigspolitik, jf. Bang 1990.
39. Odder Dagblad 17.03.1905.