Hvis vi interesserer os for den kønsmæssige ligestilling i topledelserne på de danske gymnasier, er der forhold, der taler både for og imod, at den kommer automatisk. For taler de stadig flere kvindelige mellemledere. Imod taler kvindernes dominerende engage-ment i det fagligt-didaktiske-pædagogiske. For taler en generel kulturel udvikling, der gør det stadig mere ”naturligt”, at kvinder og mænd forvalter forholdet mellem familie og karriere på samme vis, herunder stiller samme forventninger til hinandens kompetencer.
Mod taler nye kønnede arbejdsdelinger i organisationerne, hvor toplederne skal ordne det økonomiske og strategiske, mens mellemlederne tager hånd om de ”bløde” processer mellem mennesker.
Så hvis eller når kvinderne avancerer til topledelse, kan det godt blive en dans ”bag-læns på høje hæle”.15
Baglæns, fordi det ikke bliver muligt at ”flyde med strømmen”. Det bliver mod strøm-men. Modstanden kan komme ”udefra”, fra gruppen af ”Dark Horses”, og den er som sagt overvejende af hankøn. Som vi ”forudsagde” allerede i artiklerne ”Backwards on High Heels” og ”Frihed til at vælge, men ikke frit valg” (Abrahamsen & Hjort 2016a, 2016b), er de første repræsentanter for denne gruppe i dag blevet ansat. Men modstan-den kan også komme ”indefra”. At påtage sig et lederjob kan også betyde at give afkald på nogle af sine egne præferencer, f.eks. det didaktiske engagement og det tætte kolle-giale fællesskab.
På høje hæle, fordi de kommende rektorer – ifølge stillingsannoncerne – skal inkarnere passionen og engagementet, demonstrere det unge, nytænkende og dynamiske – og give et attraktivt billede af skolen ved møder og i medier. Så her vil det næppe skade at være ung og smuk – og lidt højere end gennemsnittet, så man er i øjenhøjde (Hakim 2011).
Men det harmonerer ikke nødvendigvis med en ambition om et ledelses- og læringsrum, hvor forskellige former for viden og erfaring tæller – uanset køn.
Som vi også i vores tidligere artikler har argumenteret for, er det fra et demokratisk perspektiv problematisk, hvis A-lederne i stigende grad udskilles fra organisationens dag-lige arbejde for at varetage traditionelle manddag-lige opgaver som penge og planer, mens
”mødrene” derhjemme som B- og C-ledere får ansvaret for at få tingene til at hænge sammen uden nødvendigvis at have indflydelse på de beslutninger, de er afhængige af.
Ligesom det set fra en styrings- eller forretningsmæssig vinkel heller ikke er hensigts-mæssigt, hvis den fornemste kvalitet hos en topleder i sin yderste konsekvens bliver ikke at vide noget om det, vedkommende skal lede.
Set fra et ligestillingsperspektiv er det imidlertid også problematisk, hvis kvinders mulig-heder for avancement kommer til at afhænge af, hvorvidt de er i stand til at udkon-kurrere mændene i den ”åbne kamp om posterne”, som Billing taler om, ved at overgå dem med hensyn til at demonstrere – ikke kun veludviklede strategiske evner og taktisk sans – men også en veludviklet selvtillid eller måske ligefrem selvtilstrækkelighed. Anne
15Danseren Ginger Rogers om sit samarbejde med Fred Astaire.
Marianne Abrahamsen og Katrin Hjort
_______________________________________________________________________________
52
Witz (1992) kalder det proxy-maskulinitet – at kvinder for at klare sig kan praktisere en overdreven potensering af den teknisk-instrumentelle rationalitet, der klassisk er blevet defineret som mandlig.16 Vi kan også tale om ”Annie-get-your-gun”-syndromet: ”Alt hvad du kan gøre, kan jeg gøre bedre.”17 Hvis det bliver tilfældet, er vi lige vidt. Så har vi bare foretaget et ”kønsskifte”, hvor vi har fået skiftet organisationer styret af mænd med
”kvindelige værdier” ud med organisationer styret af kvinder med ”mandlige værdier”.
Men vi har ikke opløst traditionelle kønsstereotypiseringer og hierarkier. Og så er vi lige vidt eller ligefrem gået et skridt frem og to tilbage.
Det mest centrale er dog, at de gymnasiale uddannelser som ungdomsuddannelser er med til at tegne horisonten for nye generationers muligheder. Hvis vi fortsat vil have vores unge til at placere sig i verdenseliten med hensyn til demokratisk dannelse (Bruun 2011), er også kønsforholdene en overvejelse værd. Det er et transnationalt, nationalt og regio-nalpolitisk spørgsmål, men det er også et fagpolitisk spørgsmål og et spørgsmål for de enkelte uddannelsesinstitutioner.
Det kunne blive en diskussion om kvotering. Men det kunne også være en opfordring til de nuværende ledere om at bakke op om deres medarbejderes kompetenceudvikling på alle niveauer – også selvom de risikerer at miste talenterne til konkurrenterne. Og det kunne være at understrege over for de potentielle ledere, at god ledelse er en kunstart.
Ikke alle har talentet. Det skal læres, og det kræver hårdt arbejde.
16 Fænomenet proxy-maskulinisering er også blevet beskrevet blandt danske pædagoger i forbindelse med de aktuelle professionaliseringsbestræbelser i denne faggruppe, der overvejende består af kvinder (Bøje 2015).
17 Irving Berlins musical ”Annie Get your Gun”, 1946.
Referencer
Abrahamsen, M. (2009). Ledelse til en forandring. En undersøgelse af ledelse og ledelsesmuligheder på to gymnasier.
Ph.d.- afhandling. Odense: Syddansk Universitet.
Abrahamsen, M. (2013). Balancer på toppen – om karriereveje, køn og ledelse i de gymnasiale uddannelser.
Gymnasiepædagogik, nr. 91. Odense: IKV, SDU.
Abrahamsen, M. & Hjort, K. (2012). Domainbuilding or Risktaking. Journal of Public Administration and Governance, vol. 2, nr. 3.
Abrahamsen, M. & Hjort, K. (2016a). Backwards in High Heels – Gender and career in Danish upper secondary school management. Journal of Public Administration and Government, vol. 6, nr. 1.
http://www.macrothink.org/journal/index.php/jpag/issue/view/469
Abrahamsen, M. & Hjort, K. (2016b). Frihed til at vælge, men ikke frit valg – om mellemledelse og liberal styring. I J.B. Bøje & D. Rüsselbæk Hansen: Mellem ledere. Århus: Klim.
Aili, C. (2007). Time-formatives and intermittent work. I Aili et al.: In Tension between Organization and Profession. Professionals in Nordic Publice Service. Lund: Nordic Academic Press.
Alvesson, M. &. Billing, Y. (1997). Understanding Gender and Organizations. London: Sage.
Bem, S. (1981): The measurement of psychological androgyny. Journal of Consulting and Clinical Psychology, vol. 45, nr. 2: 155-62.
Billing, Y. (2005). Ledere under forandring – om kvinder og identitet i chefjobs. København: Jurist- og Økonom-forbundets Forlag.
Bruun, J. (2011). The International Civic and Citizenen Education Study. København: Danmarks Pædagogiske Universitet/AU.
Bøje, J.D. (2016). The Professionalization Project among Danish Kindergarten Teachers. Nordic Journal of Working Life Studies, vol. 3, nr. 1: 66-85.
Coleman, M. (2002). Women as headteachers – striking the balance. London: Trentham Books Limited.
Esping-Andersen, G. (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism. Cambridge: Politity Press.
GL (2015). Gymnasielærernes stress. Hentet fra http://www.gl.org/loenogans/arbejdsmiljoe/Documents/
Undersøgelse%20-%20Stress%20blandt%20gymnasielærere.pdf#search=k%C3%B8n.
Gold, A. (1996). Women in Educational Management. European Journal of Educational Management, vol.
31, nr. 4: 419-433.
Gray, H. (1993). Gender Issues in Management Training. I J. Ozga (red.): Women in Educational Management. Buckingham: Open University Press.
Hakim, C. (2011). Honey Money. The Power of Erotic Capital. London: Allan Lane.
Hansen, E. (1995). En generation blev voksen. Den første velfærdsgeneration. Kbh: Socialforskningsinstituttet.
Hatch, M. (2003). Organisationer. Kbh.: Samfundslitteratur.
Hjort, K. &. Raae, P.H. (2014). Velfærdsledelse i gymnasiet – hvorfor og hvordan? Kbh.: Rektorforeningen.
Hjort, K. (2012). Det Affektive Arbejde. København: Samfundslitteratur.
Hjort, K. (2013). Det affektive arbejde og adgang til omsorg. Dansk Sociologi 3/24.
Hofstede, G. (1984). Culture’s Consequences. Beverly Hills: Sage Publications.
Hofstede, G. (2015). National Culture Dimensions – Geert Hofstede. Hentet 11.7.2015 fra geert-hofstede.com/national-culture.html.
Kamp, D. (2016). Struggles of Professionalism and Emotional Labour in Standardized Mental Health Care. Nordic Journal of Working Life Studies.
Kanter, R. (1977). Men and Women of the Corporation. New York: Basic Books.
Pedersen, O. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.
Marianne Abrahamsen og Katrin Hjort
_______________________________________________________________________________
54
Rasmussen, J. (2014). Unge Ambitiøse Kvinder. Hentet 12.8.2014 fra http://gymnasieskolen.dk/unge-ambiti%C3%B8se-kvinder-rammes-oftest-af-stress.
Robinson, V. (2014). Elevcentreret Skoleledelse. Dafolo.
Raae, P.H. (2005). Træghedens rationalitet. Odense: Dansk Institut for Gymnasiepædagogik.
Raae, P.H. (2011). Implementeringsledelse – Ledelse af den dobbelte gymnasiereform. Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
Raae, P.H. (2013). OK13 mellem NPM og NPG? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4.
Raae, P.H. (2015). Strategi, Udvikling og ”Ny mellemledelse”. Voksenuddannelse, nr. 113: 5-9.
Storvik, Aa.E. (2009). Kvinners karrieremuligheder i forskningsinstituttsektoren. Oslo: Institut for Samfunns-forskning.
Undervisningsministeriet. (2015). Kønsfordeling blandt kandidatstuderende og ph-d-er. Hentet 26.8.2015 fra http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/arkiv/2009/ugens-tal-kvinder-falder-fra-under-ph-d-studiet/konsfordeling-blandt-kandidatstuderende-og-ph-d-er.
Visholm, S. (2006). Demokratiets Psykologi. Psyke og Logos 27:1.
Witz, A. (1992). Professionals and Patriarchy. New York: Routledge.