Baggrunden for projektet

International forskning har gennem mange år vist, at lokale og regionale medier har stor betydning for et lokalsamfund. De kan skabe sammenhæng, lokal identitet og et

tilhørsforhold blandt befolkningen, og forskere betragter lokale nyhedsmedier som den vigtigste kilde til information (Nielsen 2015, Baines 2012).

I Danmark er forskningen i de lokale og regionale mediers betydning sparsom, måske fordi de lokale og regionale medier befinder sig langt fra magtens centrum og derfor lever en mere anonym tilværelse end de nationale medier (DK20).

Slot- og Kulturstyrelsen har siden 2014 undersøgt mediernes udvikling i Danmark (DK21).

Som led i denne rapportering fik en gruppe medarbejdere på DMJX med forskningsleder i journalistik Flemming Tait Svith i spidsen derfor i 2015 til opgave at finde svar på, om de lokale og regionale medier stadig har rollen som den væsentligste leverandør af nyheder i lokalområder. Ikke mindst i en tid hvor medierne må kæmpe med nedgang i oplag og annoncer, bl.a. fordi internettet og sociale medier løber med opmærksomheden. Jeg blev tilknyttet projektet som led i mit adjunktforløb.

Projektet blev finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen og DMJX i forening.

Formålet med projektet var at give et indblik i de lokale og regionale nyhedsmediers rolle, indhold og betydning, set med lokal- og regionaljournalisternes, redaktørernes og borgernes øjne i tre udvalgte kommuner i Region Syddanmark (DK20).

Projektet undersøgte derfor, i hvilket omfang lokal- og regionalmedierne fungerer som informerende opslagstavle eller drivende talerør i lokalsamfundet, eller om nye sociale medier er ved at overtage? Gransker medierne kritisk lokalområdet, eller favoriserer de deres eget område som lokalpatrioter? Og hvad siger borgerne til mediernes dækning og den journalistiske indsats?

Projektet konkluderede bl.a., at journalister og redaktører på lokal- og regionalmedier har et professionelt og interessebåret engagement for de lokalområder, de bor og arbejder i.

Men selv om mange borgere ønsker en kritisk gravende lokaljournalistik, er den

dagsordenssættende, kritisk undersøgende journalistik stort set fraværende i de lokale nyheder. De lokale og regionale medier informerer først og fremmest om begivenheder eller hændelser i lokalområdet, og de har en kuratorrolle og sorterer, hvilke begivenheder i lokalområdet, som skal præsenteres som nyheder (ibid.).

Projektets formål var at pege på nogle tendenser, der kan danne udgangspunkt for en debat om, hvordan man kan sikre god og lokalt forankret kvalitetsjournalistik til gavn for lokalsamfundet.

Desuden bidrager det til at styrke viden grundlaget især for Journalistuddannelsen på DMJX, men også for de øvrige bacheloruddannelser på højskolen, der alle uddanner til mediebranchen. Viden om en del af branchen, som de færreste danske forskere har

beskæftiget sig indgående med før, er relevant og skaber værdi både for erhvervene og for uddannelserne på DMJX. Ikke mindst den viden om journalisternes faglige selvforståelse, som projektet også afdækker, er nyttig for alle i branchen, idet den kan bidrage til et bedre samarbejde mellem de forskellige professioner.

6.1.1. Baggrunden for min deltagelse

Som adjunkt deltog jeg i forskningsprojektet af to årsager:

1/ Et forskningsprojekt inden for Frascati-manualen gav mig mulighed for at arbejde med systematiske videnskabelige metoder og stifte bekendtskab med grundlæggende forskning.

2/ Jeg underviser i journalistik på Kommunikationsuddannelsen, hvorfor det gav god mening at deltage i et projekt, der havde til formål at tilvejebringe ny viden om udviklingstendenser på det journalistiske område.

Udover at jeg bidrog til arbejdet med den overordnede planlægning af projektet,

konstruktion af spørgeguiderne, gennemførsel af kvalitative forskningsinterviews, kodning og meningskondensering af interviews samt præsentation af resultaterne, arbejdede jeg selvstændigt med et af projektets fem fokusområder i form af den journalistiske

bearbejdningsgrad.

Bearbejdningsgrad var et af undersøgelsens kvalitetskriterier (ibid.) og kan betegnes som en indikation på, hvor stor en arbejdsindsats journalisten bruger på en artikel eller et indslag. Dermed er bearbejdningsgraden også et udtryk for, hvorvidt de forskellige medier bringer artikler eller indslag, som journalisten har fået mere eller mindre serveret i form af en tilsendt pressemeddelelse eller gennem en opringning fra en kommunikatør.

Den viden bidrager til den del af min undervisning, der handler om at give såvel

studerende på grunduddannelsen som kursister på efter- og videreuddannelse indsigt i den journalistiske professionsforståelse. En indsigt, der er vigtig at have for kommende og nuværende kommunikatører, når de skal arbejde med journalister.

I afsnit 6.2. vil jeg uddybe, hvordan jeg har inddraget viden om professionsforståelse fra forskningsprojektet i udviklingen af faget PR og Medierne på Kommunikationsuddannelsen.

Men først vil jeg beskrive og reflektere over de metodologiske og metodiske forhold i projektet om lokal- og regionalmedier.

6.1.2. Metodologi og metodik

Det samlede forskningsprojekt benytter metodetriangulering, idet vi både anvender

betydning i lokalområder. Da jeg primært har deltaget i den kvalitative del af undersøgelsen, vil jeg koncentrere mig om den del.

Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for den kvalitative undersøgelse var

overvejende socialkonstruktivistisk og fænomenologisk (Kvale 2005, p. 62), idet vi ville konstruere et så klart og detaljeret billede af virkeligheden som muligt på de udvalgte medier gennem kvalitative forskningsinterviews (ibid.). Vi koncentrerede derfor

dataindsamlingen om at opnå eksplorativ viden om, hvordan journalister og redaktører begrunder deres produktion af medieindhold og opfatter deres rolle og betydning i lokalområdet.

Vi valgte denne tilgang, fordi opfattelsen af rolle og betydning ikke er givet af sig selv, men socialt og kulturelt konstrueret ud fra en selvforståelse af at være professionelle journalister og redaktører.

Projektets tre case kommuner er Esbjerg, Fredericia og Nordfyn. De ligger alle i Region Syddanmark, der har et bredt udvalg af lokal- og regionalmedier. Vi valgte disse tre kommuner, fordi de er forskellige i størrelse og karakter, hvilket gør dem velegnede til at belyse forskelle i mediernes rolle, indhold og betydning (Pew Research Center 2015).

Projektet omfatter 28 nyhedsmedier. De blev valgt strategisk ud fra to kriterier: En af de tre case kommuner skulle befinde sig i mediets dækningsområde, og dækningsområdet måtte ikke være landsdækkende.

Informanterne blev også udvalgt strategisk som repræsentanter for nyhedsmedier, der dækker de tre case kommuner. Vi valgte derefter journalister eller lokalredaktører, der havde ansvar for dækningen af en eller flere af de tre kommuner. Vi foretog i alt 39 kvalitative interviews, 30 med journalister, 4 med redaktører og 5 med

bestyrelsesmedlemmer. Heraf gennemførte jeg 8 interviews.

Alle kvalitative interviews blev foretaget som semistrukturerede interviews baseret på en interviewguide (DK20). Guiden blev udformet med 37 spørgsmål, der alle relaterede sig til mediets rolle, indhold og betydning for at afdække, hvordan informanterne opfattede såvel de tilstræbte som de faktiske forhold på deres arbejdsplads, lige som informanterne skulle forholde sig til kvalitetskriterierne, herunder journalistisk bearbejdningsgrad.

Formuleringen af spørgsmålene om bearbejdningsgrad viste sig at være vanskelig.

Kriteriet, der anvendes i gentagne målinger af Nyhedsugen, måler arbejdsindsatsen i forhold til de fire kategorier: telegramstof, servicejournalistik, rutinejournalistik og fokusjournalistik (Willig et al. 2015). Fokusjournalistik er højt prioriteret stof, som mediet selv udvikler fra bunden. Rutinejournalistik er også selvstændige historier, men de udspringer af fællesstof.

Servicejournalistik består af stof leveret udefra med begrænset bearbejdning, mens telegramstof er ubearbejdet notestof (ibid.).

Disse betegnelser er imidlertid medieforskeres opdeling af journalistik (ibid.), og betegnelserne bliver ikke brugt af journalister. Vi måtte derfor undgå at bruge disse

kategorier i vores spørgsmål og i stedet formulere spørgsmålene med ord og vendinger, som journalister selv anvender (DK20).

Alle interviews blev transskriberet, og de 1.046 siders interviewdata blev kodet i det kvalitative analyseprogram Nvivo med henblik på en første kategorisering i forhold til spørgeguiden.

Derefter blev de relevante interviewdele kondenseret (Kvale 2005, pp. 192-197) for at belyse bearbejdningsgraden. Formålet var at belyse forskellige holdninger blandt

informanterne til den journalistiske arbejdsindsats med produktionen af nyheder.

Spredningen i disse holdninger blev præsenteret i displays, der blev udarbejdet ud fra kvalitative valideringsregler om autenticitet, inklusion og transparens (Bøgh Andersen et al.

2012, p. 191).

Meningskondenseringen af de spørgsmål, der skulle belyse bearbejdningsgraden, viste, at informanterne helst ville producere og prioritere egne historier. Med ”egne historier”

forstod de alle historier, der havde sin egen vinkel eller egne kilder, uagtet at langt de fleste af disse historier stammede fra nyhedsstrømmen i andre medier og den samfundsmæssige dagsorden.

Den kommunale og regionale forvaltning blev ofte nævnt som leverandør af nyheder, idet mange nyhedshistorier udsprang af dagsordener forud for fx rådsmøder eller fra

kommunernes kommunikationsfolk. Pressemeddelelser blev brugt til at lukke huller og som inspiration til en historie. Alt i alt kunne vi konkludere, at journalister på lokal- og

regionalmedier i høj grad og på trods af deres ønske om det modsatte var afhængige af input udefra i en travl hverdag (DK20).

6.1.3. Præsentation af resultaterne

De samlede forskningsresultater blev peer review’et af et eksternt redaktionspanel (ibid.), og resultaterne af det samlede forskningsprojekt blev udgivet i to rapporter, der blev præsenteret på en konference med ca. 120 deltagere på Nationalmuseet i marts 2017, som Slots- og Kulturstyrelsen afholdt (DK22). Efter præsentationen diskuterede et panel

bestående af repræsentanter for en række lokal- og regionalmedier resultaterne, ligesom spørgsmål fra salen blev inddraget og diskuteret. Desuden deltog projektleder Flemming Tait Svith både før og efter konferencen i en række interviews med aviser, radio og tv (DK23, DK24).

Resultaterne fik en blandet modtagelse af repræsentanter for forskellige lokal- og

regionalmedier. Nogle hævdede, at de ikke kunne genkende det billede, som undersøgelsen tegner. Særligt en formulering i rapporten om, at lokal- og regionalmedierne fremstår ”uden skarpe kanter” (DK20) gav anledning til diskussion på såvel konferencen som i dagspressen efterfølgende (DK24, DK25).

En del af diskussionen kan hænge sammen med, at journalister og redaktører ikke

rubricerer journalistik på samme vis som forskningen. I tråd med deres selvforståelse som kritiske vagthunde vil journalister typisk måle kvalitet i forhold til, hvor kritisk

journalistikken er (Kovach & Rosenstiel 2001, pp. 12-13, Hallin & Mancini 2004, p. 35).

Og det afspejler kategorierne ikke. Derfor kan man diskutere, om den forskningsmæssige inddeling i telegramstof, servicejournalistik, rutinejournalistik og fokusjournalistik er velegnet til at rubricere journalistisk kvalitet (Willig et al. 2015). Spørgsmålet er bare, hvilket mål man forskningsmæssigt ville kunne anvende i stedet, der kunne indfange nuancerne i opfattelsen af begrebet kritisk?