6. Sammenhæng
Tabel 2. Målsætninger for ICS og operationalisering
N=325.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, 2013.
Note 1: Svarene angiver andel sagsbehandlere, der har svaret ”I høj grad” eller ”I nogen grad”.
Note 2: Den femte målsætning om at opnå en højere faglig sikkerhed er influeret af, om de øvrige fire målsætninger er indfriet, idet den faglige sikkerhed ses afspejlet i, om der er opnået en bedre og mere ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, en styrkelse af inddragelsen af bar-net/den unge og en forbedret retssikkerhed for barbar-net/den unge og familien.
Den multivariate analyse viser, at fem faktorer i implementeringen i særlig grad har betydning for sagsbehandlernes oplevelse af, om ICS understøtter indfrielsen af målsætningerne for ICS:
1. At sagsbehandlerne har modtaget undervisning i ICS på deres grundud-dannelse.
2. At der er udpeget en eller flere ICS-superbrugere i kommunen.
3. At sagsbehandlerne oplever, at ledelsen prioriterer implementeringen af ICS.
4. At sagsbehandlerne anvender ICS-redskaberne(fx tragtmodellen, de aldersopdelte fokusområder og Magnettasken).
5. At sagsbehandlerne anvender ICS-blanketterne i sagsbehandlingen.
Målsætninger for ICS Operationalisering
Bedre kvalitet i sagsbehandlingen
ICS er med til at understøtte, at den børnefaglige undersøgel-se giver et helhedsorienteret billede af barnets/den unges og familiens behov og ressourcer i min sagsbehandling.
Mere ensartet kvalitet i sagsbehandlingen
Anvendelse af ICS i sagsbehandlingen har gjort det lettere for mig at overtage sager fra og overdrage sager til kolleger i kommunen.
Anvendelse af ICS i sagsbehandlingen har gjort det lettere for mig at overdrage sager til og modtage sager fra andre kom-muner, der anvender ICS.
ICS er med til at understøtte en ensartet sagsbehandling på tværs af de sagsbehandlere, der anvender ICS i kommunen.
Indsatsen bliver mere målrettet barnets/den unges behov
ICS er med til at understøtte, at barnets/den unges behov er i centrum i min sagsbehandling.
ICS er med til at understøtte, at jeg afholder børnesamtaler.
ICS er med til at understøtte, at der er sammenhæng mellem den indsats, jeg tildeler, og barnets/den unges behov.
ICS er med til at understøtte, at der foretages opfølgning i sagen, herunder at det vurderes, om handleplanen og indsat-sen skal revideres.
Større retssikkerhed for barnet/den unge og familien
ICS er med til at understøtte, at barnet/den unge inddrages i min sagsbehandling.
ICS er med til at understøtte, at familien inddrages i min sags-behandling.
ICS er med til at understøtte, at samarbejdsparter inddrages i min sagsbehandling.
Den multivariate analyse viser samtidig, at følgende faktorer i implementerin-gen har mindre statistisk betydning for sagsbehandlernes oplevelse af, at ICS understøtter målsætningerne for ICS:
Sagsbehandlernes uddannelseslængde har ikke umiddelbart indflydelse på oplevelsen af, om ICS fremmer målsætningerne.
Antallet af sager, hvor ICS er anvendt, har ikke stor betydning for oplevel-sen af, om ICS bidrager til realiseringen af målsætningerne. De sagsbe-handlere, der har anvendt ICS i få sager, er således lige så positive i for-hold til resultaterne som sagsbehandlerne med mere erfaring. Dette kan formodentlig forklares ved, at det ikke blot handler om, i hvilket omfang ICS anvendes i sagsbehandlingen, men om hvordan systematikken be-nyttes, hvilket både lederne og sagsbehandlerne har påpeget i spørge-skemaundersøgelsen.
Deltagelse i ICS-grundkurset har ikke afgørende betydning for oplevelsen af, om ICS fremmer indfrielsen af målsætningerne. Læsning af ICS-håndbogen har heller ikke afgørende betydning for oplevelsen af virknin-ger.
Tidspunkt for kommunernes tilslutning til ICS har ligeledes ikke betydning for sagsbehandlernes oplevelse af, om ICS fremmer indfrielsen af mål-sætningerne. Med andre ord opleves målsætningerne med ICS ikke i hø-jere grad realiseret i de ICS-kommuner, der har implementeret ICS tid-ligst.
Den multivariate analyse peger således på, at implementeringsprocessen og aktiviteterne i forbindelse med implementeringen har stor betydning for sags-behandlernes oplevelse af, om ICS understøtter, at målsætningerne opnås.
Ledelsens opbakning til implementeringen, tilstedeværelse af en ICS-superbruger og anvendelse af ICS-redskaber og ICS-blanketter er således implementeringsaktiviteter, som kommunerne aktivt kan fokusere på at styrke fremadrettet med henblik på at opnå de ønskede virkninger med ICS.
Den dybdegående analyse understøtter ovenstående, men tydeliggør også:
At det har betydning, at uddannelsen i ICS holdes ved lige gennem intern faglig sparring med udgangspunkt i metoden.
At ledelsens opbakning og italesættelse af superbrugerrollen har betyd-ning.
At det har betydning, om ledelsen bakker op om implementeringen af ICS ved selv at indgå i den faglige sparring og dialog omkring anvendelsen af metoden.
At det har betydning, når ICS-redskaberne anvendes som interne dialog-redskaber og ikke blot som individuelle arbejdsdialog-redskaber.
At det har betydning, hvordan ICS-blanketterne anvendes, og om der foretages kvalitetskontrol med fokus på anvendelsen.
At DUBU har en positiv effekt i forhold til kvaliteten i anvendelsen af
ICS-Undervisning i ICS på sagsbehandlernes grunduddannelse er således den eneste faktor, der ikke direkte kan påvirkes af kommunerne selv.
Derudover kan der peges på en række øvrige tiltag, der særligt kan have en positiv betydning for den fremadrettede implementering og anvendelse af ICS i forhold til de overordnede målsætninger, henholdsvis:
Udarbejdelse af en overordnet rammesættende implementeringsplan med fokus på formaliseret sparring fra såvel ledere som sagsbehandlerne imel-lem.
Udarbejdelse af informationspjece om ICS til samarbejdsparter.
Etablering af netværksgrupper for superbrugere med udgangspunkt i im-plementeringstidspunktet.
Udarbejdelse af en eksempelsamling med børnefaglige undersøgelser, handleplaner og opfølgninger på tværs af forskellige målgrupper og foran-staltningstyper.
Udarbejdelse af en teorisamling, der kan fungere som inspirationskatalog i forbindelse med den samlede analyse.
Fokus på formaliseret opkvalificering med udgangspunkt i metodeanven-delse – eventuelt udvikling af kortere seminarer med fokus på blandt an-det anvendelse af tragtmodellen, udarbejdelse af den indledende vurde-ring i den børnefaglige undersøgelse, udarbejdelse af analysen m.m.