I dette kapitel vil introducere til den forståelse af bæredygtig inklusion, vi har arbejdet med og i forlængelse heraf udpege projektets problemformulering.
Intentionen bag forsknings- og udviklingsprojektet er, at producere videnskabelige for-udsætninger for at inspirere pædagoger og ledere på socialpædagogiske tilbud til i højere grad at understøtte borgeres netværk. Det kan ske gennem udvikling af såvel interne som eksterne sociale relationer og understøtte processer, hvor borgere kan inspirere hinanden ved at udtrykke behov, ønsker og værdier.
Bæredygtig inklusion kan derfor handle om alt fra, at pædagogen understøtter en borger i at gå til karate i den lokale klub til, at sociale tilbuds ledelse indgår forpligtende samarbejde med en stor lokal producent for sammen at skabe beskyttede arbejdspladser i en klynge af bæredygtige virksomheder.
Kristoffer, som er pædagog på et værksted på Marjatta og har deltaget i praksisgruppen, siger på et workshopmøde, hvor vi evaluerede projektet:
Man kan få en stemme på mange måder, fx tror jeg, at nogle borgere oplever, at de bliver inklu-deret i et fællesskab ved at bage brød. Her og nu magter de ikke at servere i en cafe. Det er en lang proces. I (peger på forskerne) har presset på, men jeg ville køre borgerne over, hvis jeg lavede cafe fra den ene dag til den anden. Pædagogerne skal have retningen, så kommer det i borgernes tempo.
Her fanger han en vigtig læring af projektet; pædagogerne (og lederne) skal have retningen, lytte til og inspirere borgerne. Det er herigennem, at forandring i retning af bæredygtig inklusion langsomt og tålmodigt bliver mulig. Det betyder også, at inklusionsmuligheder opstår i et samspil mellem borgere og medarbejdere, men hvor også organisationskultur, lokalsamfundsforankring og socialpolitiske rammebetingelser spiller en afgørende rolle.
Lidt mere om projektets begreb om bæredygtig inklusion
I politiske sammenhænge er inklusion herhjemme og i EU blevet den foretrukne måde at tematisere, hvordan mennesker i udsatte positioner bør leve og behandles; nemlig som
14 | 1. BÆREDYGTIG INKLUSION ER IKKE ET FAST BEGREB
ligestillede borgere i lokalsamfundet, i skolen, i fritidslivet og på arbejdspladsen. Dermed sættes der lighedstegn mellem eksklusion og beskyttende fællesskabsdannelser omkring sårbare borgere. Risikoen er, at inklusion på den måde bliver et ensidigt og grænseløst be-greb, som er blind for sin egen skyggeside, hvilket de aktuelle udfordringer med inklusion i folkeskolen kan vidne om. Viljen til inklusion kan resultere i et forsimplet perspektiv, der resulter i en usynlig eksklusion, hvor den enkelte udsatte borger sidder isoleret og ensom tilbage i egen bolig, måske efter en dag i kulturaktivitetshuset eller som vareopsætter i supermarkedet, hvor kollegaernes interesse i samvær er begrænset. I dette perspektiv kan man ikke undgå eksklusionen gennem en nok så rummelig inklusionsintention.
Når vi i projektet, og således også i denne rapport taler om ’bæredygtig inklusion’, så er det for at rette fokus mod en inklusionspraksis, der er bevidst om sine egne grænser og forud-sætninger. I dette perspektiv implicerer inklusion ikke blot at inkludere udsatte borgere på normalsamfundets betingelser. Vi har arbejdet med bæredygtig inklusion i betydningen at skabe bevidste membraner mellem normalsamfundet og de beskyttede miljøer for udsatte borgere, hvor den gensidige udveksling er til gavn for begge parter. Disse membraner er ikke fast definerede størrelser, men derimod socialt bevægelige rum, hvor begge parter løbende må justere handlinger og forståelser i det gensidige møde.
Dermed accepterer projektet ”en beskyttende eksklusion” som et vilkår for selve inklu-sionsbestræbelsen i forhold til udsatte borgere. I modsætning til tidligere pædagogiske normaliseringsdiskurser, så indeholder inklusionsdiskursen – forstået på denne måde – en accept af, at anderledes kognitivt fungerende kan have en værdi i sig selv og for os andre.
Forudsætningen for et konstruktivt møde mellem ”det normale” og ”det anderledes” er imidlertid en socialpædagogisk mediering, der skaber muligheder for, at værdien i ”det anderledes” kan træde frem på en måde, som beriger begge parter. Sagt på en anden måde, så er der behov for membraner eller beskyttende lommer, som fungerer efter andre spille-regler end de dominerende. I projektet ser vi det fx, når lærere i hhv. en folkeskoleklasse og en STU-klasse skaber rammer omkring fælles aktiviteter med eleverne, når medarbejdere med funktionsnedsættelser i mølleri og landbrug møder medarbejdere på restauranter, i marken og bryggeri, eller når et springgymnastikhold får en hjælpetræner, som er en ung med forskellige psykosociale problemer. Det er selve formålet med projektet at undersøge vilkår og baggrund for, at sociale tilbud evner at orkestrere sådanne praksisbestemte møder mellem borgere, der sjældent får mødt hinanden omkring et fælles projekt. Grundanta-gelsen i projektet er, at sådanne møder beriger livsudfoldelse, skaber nye perspektiver og følelsesmæssige engagementer, som kan bidrage til at bringe borgere i normalsamfundet i bedre balance med sig selv.
Projektets problemformulering
I forskningsprojektet undersøger vi, hvordan det i sociale tilbud er muligt at arbejde med bæredygtig inklusion med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Vi har fokus på, hvordan pædagoger og andre faggrupper kan arbejde situeret med udvikling og forankring af relationer såvel internt som eksternt og hvordan ledere kan skabe rammer, der understøt-ter disse pædagogiske og praktiske tiltag. Vi undersøger også muligheder og udfordringer i at skabe sociale partnerskaber med andre lokale organisationer.
På grundlag af ovenstående forståelse, har pædagoger, landmænd, håndværkere, ledere, borgere og forskere arbejdet sammen om at finde nye veje for
• Stemmer og netværk: At arbejde med metoder, som giver plads til borgernes stemmer og handlemuligheder, såvel internt som i forhold til eksterne relationer.
• Partnere: At arbejde med udvikling af netværk i forhold til eksterne partnere, som kan fungere som brobyggere i forhold til at skabe rum for borgere udenfor sociale tilbud.
• Ledelse: At arbejde med langsigtet strategiudvikling, som skaber organisatoriske ram-mer med større mulighed for inklusion.
16 | 1. BÆREDYGTIG INKLUSION ER IKKE ET FAST BEGREB