• Ingen resultater fundet

Arveudlodning af aktier med succession fra dødsbo

Kapitel 8. Beskatning ved Arv

8.4. Arveudlodning af aktier med succession fra dødsbo

Side 64 af 80 De skatteretlige konsekvenser for Thor Hansens børn ved en udlodning uden succession

Arver Thor Hansens børn, udover den øvrige arv der lovgivningsmæssigt bliver tillagt dem, yderlige 5 pct.

hver, af aktierne i SPC A/S, vil boet blive beskattet efter skattelovens almindelige regler for afståelse og hvert af Thor Hansens børn vil skulle betale en boafgift på 15 pct. af de modtagende aktier.

Da der ikke succederes vil det samlede bobeskatningsgrundlag skulle opgøres ligesom i ovenstående tilfælde ved, at fratrække boets bundfradrag samt ejertidsnedslag. Ligeledes vil der ved udlodningen skulle svares en avanceskat på de udloddede aktier. Således vil den samlede reelle beskatningsprocent ved aktieroverdragelsen til børnene være 50,7 pct.43

De skatteretlige konsekvenser for den nære medarbejder Bo Børgesen ved en udlodning uden succession.

Udloddes aktierne til den nære medarbejder Bo vil de skatte retlige konsekvenser forbundet med

udlodningen være de samme som i tilfældet ved en udlodning til en fond, dog med den væsentlige forskel, at der ikke vil være mulighed for afgiftsfrihed. Således vil boet blive avancebeskattet ved afståelsen af aktierne til Bo Børgesen og han vil blive pålagt en boafgift på 15 pct. samt en tillægsafgift på 25 pct.

Side 65 af 80 Successionsadgangen er ligeledes betinget af, at der mindst skal udloddes 1 pct. af den samlede

aktiekapital i selskabet. Denne betingelse gælder i øvrigt også såfremt der fortages flere acontoudlodninger til den samme arving. Således vil der for hver acontoudlodning skulle overdrages mindst 1 pct. for, at der kan opnås successionsadgang.

Endeligt gælder det jf. dødsboskatteloven § 29 stk. 3, at der ikke kan succederes i aktier, hvor

virksomheden i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Personkredsen.

Den personkreds der efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 36 stk. 1 ved udlodning kan

succedere, er alene fysiske personer. Da fonde som juridisk person herved ikke er omfattet betyder dette, at fonde på nuværende tidspunkt er omfattet af regler i dødsboskattelovens § 27, hvorefter alle afståelser til juridiske personer beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, hvilket også gælder ved udlodninger fra boet hvor fonden er indsat som arving.

Ved udlodning til fysiske personer sondres der i personkredsen mellem udlodning til ægtefælle, slægtninge samt udlodning til andre fysiske personer. Grunden til at der i loven laves denne sondring er, at der ved udlodninger udover udlodningsmodtagerens andel i boet, er forskellige regler for hvorvidt der kan succederes i denne andel.

For efterlevende ægtefælle, samlever samt afdødes barn, barnebarn, bror/søster- samt disses barn og barnebarn gælder at disse kan succederes i den fulde værdi af det udloddede aktiv dette gælder tillige nære medarbejder, samt adoptivbørn og stedbørn

Succederes der i aktiver udloddet fra et dødsbo, er dødsboet som hovedregel, jf. dødsboskatteloven § 27 omfattet af de almindelige skatteregler der gælder ved afståelse og salg af aktiver. Der gælder imidlertid en række undtagelser til skattepligten når udlodningerne sker med succession. Udloddes der aktiver fra dødsboet med succession, vil boet jf. dødsbobeskatningsloven § 28 stk. 1 blive fritaget for skattepligten i de aktiver hvori arvinger eller legatarer succedere. Skattepligten tilfalder modsætningsvis den succederende udlodningsmodtager. Ved udlodninger med succession fra boet gælder i øvrigt de sædvanlige betingelser for succession, således vil den succederende part for eksempel skulle opfylde de tidligere nævnte

betingelser om skattepligt til Danmark mv.

Side 66 af 80 Efter de gældende regler er det således muligt for en virksomhedsejer, at indsætte en fond som arving. Dog vil fonden og andre juridiske personer efter de gældende dødsboskattelovens § 36 stk. 1 ikke kunne

succedere i avancen.

8.4.2Opgørelsen af overdragelses summen

Grundlæggende gælder det ved opgørelsen af de unoteredes aktiers værdi, at aktiver i dødsboet opgøres til deres handelsværdi på opgørelsesdagen jf. dødsbobeskatningsloven § 84 og boafgiftsloven § 12.

Opgørelsen og værdiansættelsen af de aktiver hvorpå der ikke kan fastsættes en handelsværdi, opgøres efter de almindelige regler for værdiansættelse.

Ligesom det var tilfældet tidligere danner værdiansættelsen grundlag for beregningen af boafgiften, ligesom den har betydning for den afståelsesbeskatning som en arving skal betale ved en senere afståelse af de aktiver vedkommende har succederet.

Ligesom ved gaveoverdragelse er det muligt at fratrække passivposter forinden en beregning af

arveafgiften, jf. BAL § 13 a stk. 2. Beregnes passivposten på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis aktivet var solgt på skæringsdagen i boopgørelsen eller på tidspunktet for en acontoudlodning.

Eksempel 1 og 2 Udlodning af aktier med succession til Thor Hansens børn og nær medarbejder.

Skatteretlige konsekvenser boet.

Ved en udlodningen med skattemæssig succession til Thor Hansen børn eller til den nære medarbejder Bo Børgesen vil de skatteretlige konsekvenser for boet være de samme i begge tilfælde. Boet vil som følger af udlodningen med succession være fritages for avancebeskatningen. Såfremt det blev besluttet, at det var boet der skulle afholde boafgiften forbundet med overdragelsen ville afgiften dog ikke være den samme, men afhænge af modtageres placering i boafgiftssystemet.

De skatteretlige konsekvenser for børn og nær medarbejder præsenteres i følgende:

AD: Thor Hansens børn

For Thor Hansens børn vil en udlodning af de unoterede aktier betyde, at de hver vil skulle svare en boafgift på 15 pct. af værdien af den 5 pct. aktiepost i SPC A/S.

Beregningsgrundlaget for boafgiften vil således være 5 pct. af den samlede værdiansættelsessum fratrukket passivpost og boets bundfradrag i den samlede arvebeholdning og som overstiger bundfradraget på

272.900. DKK.

Side 67 af 80 Passivposten vil beregnes ligesom det var tilfældet ved overdragelser med succession i levende live, på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis aktierne var solgt på skæringsdagen i boopgørelsen eller på tidspunktet for en acontoudlodning, jf. BAL § 13 a, stk. 2.

AD: Bo den nære medarbejder.

De skatteretlige konsekvenser forbundet med en udlodning af de unoterede aktier til Bo vil være de samme som i ovenstående tilfælde, dog vil Bo yderligere skulle svare en tillægsboafgift. Dvs. en samlet reel

beskatning på 36,25 pct.

I begge tilfælde gælde det, at de ved en senere afståelse vil kunne beregne ejertidsnedslag samt at den skattepligtige avance på afståelsestidspunktet skal beregnes på baggrund af Thor Hansens anskaffelsessum.

Udlodning af aktier med succession til en fond

Indføres reglerne udarbejdet af skatteministeriets arbejdsgruppe i den nuværende form, vil succession ved udlodning til en erhvervsdrivende fond, være et det tilfælde, hvor der dannes størst økonomisk incitament for anvendelse af modellen.

De skattemæssige konsekvenser forbundet med udlodning af aktier med succession til en erhvervsdrivende fond, vil således være en engangsafgift på 20 pct. såfremt det er fonden der afholder afgiften. Efter

skatteministeriets regler vil fonden ikke kunne beregne passivposter til reduktions af engangsafgiften.

Således vil fonden succedere i Thor Hansens skattemæssige stilling og boet vil ikke skulle svare avancebeskatning.

Som det fremgik tidligere vil alternativet være, at der som udgangspunkt ved udlodninger til en fond skulle svares boafgift, hvis fonden har et andet formål end udelukkende almennyttigt.

I en samlet vurdering af de udarbejdede eksempler fremgår det, at stort set lige meget hvilken model der anvendes, vil generationsskiftet være forbundet med større eller mindre likviditetstræk. Det fremgår af boafgiftsloven § 36, at der efter de gældende regler er en mulighed for, at opnå henstand for at betale bo eller gaveafgift. Henstanden kan gives i tilfælde hvor der overdrages hovedaktionæraktier – anparter eller en selvstændig erhvervsvirksomhed. Og vil således også omfatte casevirksomhedens tilfælde hvor der overdrages unoterede hovedaktionæraktier.

Som det fremgår af reglerne opstillet af skatteministeriet punkt 8 vil henstandsordningen tillige skulle finde anvendelse på overdragelsesafgiften/engangsafgiften ved en udlodning eller gaveoverdragelse med

Side 68 af 80 succession til en fond. Der vil derfor i det følgende afsnit udarbejdes en vurdering af anvendeligheden af ordningen.

Grundlæggende er det som nævnt muligt for skattemyndighederne gennem henstandsordningen at give henstand for Bo- og tillægsafgift eller gaveafgift i op til 15 år, dog vil det beløb der gives henstand i, blive forrentet med en rentesats på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. Dog skal beløbet mindst forrentes med 3 pct.

Tilbage i 2013-14 blev der lavet en undersøgelse af hvorvidt ordningen blev brugt i forbindelse med generationsskifter, hvor det fremgik at henstandsordningen slet ikke har været anvendt i forbindelse med et generationsskifte44.

Der kan umiddelbart være flere begrundelser til dette, en af disse kan være at henstandsordningen overordnet er struktureret således at den ikke kommer i direkte konflikt med private lånegiver, en anden begrundelse kan være at anvendelsen af ordningen kommer til at fremstå som en for dyr en løsning oven i den samlede generationsskiftebeskatning.

Hvorvidt om ordningen i højere grad vil blive anvendt, såfremt anvendelsesmuligheden fastholdes i den endelige lov for succession til fonde, vides umiddelbart ikke. Dog vurderes det, at henstandsordningen kan blive attraktiv såfremt rentegabet mellem de private låneudbydere og nationalbankens diskontorente bliver større end det er på nuværende tidspunkt. Yderligere vil den nye samlede

generationsskiftebeskatningen ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond, bliver mindre hvilket kan bevirke at henstandsordningen ikke fremkommer som en for dyr løsning.

Umiddelbart forligger der dog ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at en medtagelse af

henstandsordningen i den endelige lov for overdragelse med succession til en fond, vil have en afgørende betydning, hverken i forhold til den modtagende fond eller i forhold til den enkelte virksomheds ejers økonomiske incitament for overdragelsen til fonden. Således vurderes det tillige, at en medtagelse af henstandsordningen heller ikke kommer til at have en afgørende betydning i forhold til gennemførelsen af generationsskifter eller til at have afgørende betydning i forhold til at afviklingen af den store mængede af forestående generationsskifte. Det kan på baggrund af dette konkluderes, at henstandsordning ikke i sig selv vil være incitament dannede i forhold til virksomhedsejerens økonomiske incitamenter forbundet med valg af generationsskiftemodel.

44 Kilde:www.igenerationer.dk på baggrund af svar på spørgsmål fra Skatteministeriet: Skatteudvalget 2013-14. SAU Alm. Del endeligt svar på spørgsmål 680,681 og 682

Side 69 af 80