Arbejdsliv

GDPR og arbejdsliv er for deltagerne i både den kritiske gruppe og pilotgruppen tæt kædet sam-men, hvor mange af artikulationerne om GDPR sker ud fra subjektpositioner relateret til deres arbejde. Vi ser en tydelig forskel på, hvordan interpellationen af en bestemt subjektposition påvir-ker, hvordan deltagerne artikulerer GDPR. Dette kan være som forbruger eller i deres professionel-le virke. Nikolaj, fra den kritiske gruppe, udtrykker denne skelnen såprofessionel-ledes:

Jeg må nok også indrømme, privat, har det nok ikke ændret det store i forhold til min færden på internettet, eller hvornår jeg ellers oplyser om mine personlige oplysninger…

Jeg skal jo ikke sidde her og spille hellig, hvad det angår. Også i forhold det mere pro-fessionelt orienterede, i forhold til mit arbejde, der vil jeg omvendt sige, at jeg har stødt på flere arbejdsopgaver, hvor viden om det har været nødvendigt, fordi jeg sim-pelthen skulle rådgive for eksempel tillidsrepræsentanter i forbindelse med, hvordan de skulle forholde sig til behandling af medlemmernes oplysninger, og hvad de skulle iagttage. Der var det nødvendigt for mig at sætte mig ind i det, så jeg kunne yde den bedst mulige rådgivning. Set i det lys har det haft en betydning for mig. (Bilag 5: 9)

Det er med denne distinktion, at vi vil analysere diskursordenen Arbejdsliv, da mange af deltager-ne på tværs af de tre grupper er interpelleret af deres arbejdsliv i forholdet til GDPR. Det ses i dis-kursen GDPR som en arbejdsbyrde, som vi først vil analysere.

4.2.3.1 GDPR som en arbejdsbyrde

En af de diskurser, der ofte italesættes inden for denne diskursorden, er GDPR som en arbejdsbyr-de, hvor arbejde er nodalpunktet. Diskursen ses tydeligt komme til udtryk i følgende citat fra pilot-gruppen:

Moderator: Hvad tænker I, når I hører GDPR? Eller når jeg siger GDPR? [...]

Nikoline: Altså i forhold til mit arbejde, i kommunikationsafdelingen, er det rigtigt be-sværligt, blandt andet med… Dokumenter man må gemme på drevet, mails og sådan noget, man kun må have i et halvt år og sådan noget. Så der har været rigtig meget op-rydning, generelt i det. Så er det også i forhold til tilladelser, når man skal lave posts på LinkedIn og Facebook, så skal man, hvis man har et billede med 30 mennesker, skal du i princippet have deres underskrift på, at du må bruge det. For mig tænker jeg… At det er lidt en arbejdsbyrde [griner lidt], men selvfølgelig, at man bliver nødt til at lave en lige-som overordnet regulering, og så er der bare mere arbejde. Ja.

Lea: Det er også meget det, jeg tænker, med ekstra arbejdsbyrde, i forhold til de steder jeg har været frivillig og i praktik. Der er alle bare sådan. Det er sådan lidt kaosagtigt.

De er ikke sikre på, hvor meget de skal sikre sig. Så de oversikrer sig. Så bliver det rigtig meget papirarbejde. (Bilag 3: 3)

De markerede momenter er: rigtigt besværligt, rigtig meget oprydning, tilladelser, underskrift, arbejdsbyrde, kaosagtigt, oversikrer, nødvendigt og rigtig meget papirarbejde. De giver arbejde mening i denne diskurs, som værende stort og besværligt. Diskursen artikuleres også af deltagerne i den kritiske gruppe:

Simon: [...] så de informationer, vi får ind på dem [kunderne], skal vi behandle på en vis måde, og slette og makulere og… Det var meget omfattende, meget, meget omfatten-de...

[...]

Simon: Og slette mails… Og kryptere mails… Meget omfattende, det gør arbejdet be-sværligt... På nogle punkter. (Bilag 5: 8)

Her ser vi lignende momenter, der tydeliggør, at arbejdet i relation til GDPR ses som et meget om-fattende arbejde. Desuden bliver arbejdsbyrden anset for at være meget kompleks og derfor en opgave, som deltagerne i den kritiske gruppe gerne vil undgå:

Pauline: Os der arbejder med kommunikation, der er nok rigtig mange studenter, som

skulle sidde og implementere det her… Og det er jeg heldigvis sluppet uden om. Du ved… Jeg vil ikke magte at sætte mig ind i alt det der… Regulationer… (Bilag 5: 4)

Og senere:

Sebastian: Fagligt kan jeg genkende det, at det har været et problem, hvordan man skal håndtere det. Hvordan større enheder skal håndtere det… Der er endnu flere specielle ting, der skal håndteres, hvad kan vi udlevere, hvad har vi af viden, som er frivilligt? Og hvad har vi på grund af, at vi skal indsamle det af andre veje? Vanvittigt komplekst…

Heldigvis var jeg så ude at rejse i efteråret [deltagerne griner], fuldstændig lukket ned for alt det der… (Bilag 5: 9)

Ikke desto mindre anses arbejdet for at være rimeligt, som det her ses i Lars’ artikulation: “Altså jeg synes, det er fair, at de [virksomhederne] skal have styr på det” (Bilag 5: 2). Med disse artikula-tioner bliver nodalpunktet arbejde i denne diskurs ækvivaleret til at få den mening, at arbejdet relateret til GDPR er omfattende og komplekst - men nødvendigt.

Samtidigt er deltagerne qua deres arbejdsliv blevet interpelleret ind i en subjektposition, der til-skriver sig en bestemt diskurs (Bilag 3: 3-4; Bilag 5: 8). Deltagernes respektive arbejdsgivere har for de flestes vedkommende været en af de primære aktører, der har interpelleret dem til deres viden om GDPR. Dette kan også være en mulig grund til, at denne diskurs ikke nævnes i gymnasiegrup-pen, da deltagerne her ikke har samme kontakt til arbejdsmarkedet. Denne stærke interpellation og de mange italesættelser betyder, at vi betegner diskursen som hegemonisk.

4.2.3.2 GDPR som en arbejdsgevinst

I diskursordenen Arbejdsliv ser vi en antagonistisk diskurs til GDPR som en arbejdsbyrde, der også har arbejde som nodalpunkt. Diskursen artikuleres her i den kritiske gruppe:

Sebastian: Der var rigtig mange advokater, konsulenter, der virkelig tjente gode penge på at ligesom skulle hjælpe med at implementere det, fordi de havde mega travlt med det. (Bilag 5: 4)

Og senere:

Sebastian: Det sikrer min karriere i hvert fald [grinen]

Pauline: Du er en af konsulenterne, der tjener penge på det. (Bilag 5: 20)

Momenterne er her: tjene penge og sikrer karriere. De står i kontrast til den førnævnte diskurs, GDPR som en arbejdsbyrde, da de har et positivt fokus på indtjeningsmulighederne, som ændrer arbejdsbyrden til en arbejdsgevinst.

I diskursordenen, Arbejdsliv, relaterer deltagerne GDPR til deres arbejde, og vi identificerer en he-gemonisk diskurs om GDPR som en arbejdsbyrde. Her taler deltagerne i pilotgruppen og den kriti-ske gruppe GDPR ud fra en subjektposition relateret til deres professionelle virke, hvor GDPR, trods dens vigtighed og nødvendighed, er en opgave, som deltagerne gerne vil undgå. En antago-nistisk diskurs til GDPR som en arbejdsbyrde er GDPR som en arbejdsgevinst. Denne diskurs er dog næsten uudtalt og står svagt i forhold til den hegemoniske diskurs.