ERHVERVS- ERHVERVS-AKTIVITETER
5.2 ARBEJDSFORHOLD FOR MIGRANTARBEJDERE
Danmarks og de danske virksomheders forpligtelser og ansvar i henhold til FN’s Retningslinjer omfatter også beskyttelse af og respekt for migrantarbejderes og deres familiers rettigheder. Migrantarbejderes rettigheder er beskrevet i FN´s Konvention om Migrantarbejdere og deres Familier fra 1992, som Danmark imidlertid ikke har tilsluttet sig.188 Konventionen definerer en migrantarbejder som “a person who is to be engaged, is engaged or has been engaged in a remunerated activity in a State of which he or she is not a national.” Flygtninge og statsløse er sammen med en række andre grupper undtaget fra definitionen.
Konventionen skelner endvidere mellem dokumenterede migrantarbejdere, som er personer med opholds- og arbejdstilladelse i destinationslandet, og udokumenterede migrantarbejdere, som er personer uden opholds- og arbejdstilladelse i destinationslandet. 189
Det har ikke været muligt at finde en opgørelse af antallet af migrantarbejdere i Danmark i henhold til FN’s definition. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var der i 2012 i alt 168.000 dokumenterede udenlandske lønmodtagere i Danmark, hvoraf en del må formodes at falde uden for FN’s definition af
migrantarbejdere. Af de 168.000 udenlandske lønmodtagere kom de 33 procent fra Østeuropa, 22 procent fra Vesteuropa, 14 procent fra de Nordiske lande, og 31 procent fra andre lande.190 Det samlede antal var i 2015 steget til 178.000.191 Rockwoolfonden har anslået, at der i 2013 var ca. 33.000 udokumenterede migranter i Danmark.192
De primære menneskeretlige problemstillinger vedrørende dokumenterede og udokumenterede migrantarbejdere i Danmark knytter sig til social dumping samt menneskehandel og herunder tvangsarbejde.
5.2.1 MENNESKEHANDEL OG TV ANGSARBEJDE
Den følgende analyse baserer sig på delrapporten om menneskehandel i Institut for Menneskerettigheders Status 2014-15 - menneskerettigheder i Danmark.193 Menneskehandel – ofte benævnt ”trafficking” eller ”moderne slaveri” – er et kompliceret område, som er vanskeligt både at afdække og bekæmpe. Der er mange udfordringer knyttet til området, herunder identifikation af ofre,
hjemsendelse af og opholdstilladelse til ofre, efterforskning og erstatning. I det følgende fokuseres der primært på arbejdsforhold og tvangsarbejde.
I 2014 blev der rapporteret 71 sager om menneskehandel i Danmark.
Størstedelen af ofrene kom fra Nigeria, Rumænien, Uganda, Ghana, Kenya,
41
Brasilien, Vietnam, Bulgarien og Kosovo. Ud af de 71 sager var tre forbundet til tvangsarbejde inden for blandt andet arbejde i hjemmet, samt restaurations-, maler-, bygge- og anlægs- samt rengøringsbranchen. Center mod
Menneskehandel har anslået, at antallet af mennesker udsat for
menneskehandel reelt er langt større, da en stor del af sagerne ikke anmeldes.194 Center mod Menneskehandel skønner således, at 36 personer har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde mellem 2007-2014,samt at 15 procent af ofrene for menneskehandel i Danmark i 2013 var handlet til tvangsarbejde. Dette tal lå på 5 procent i 2014.195
Undersøgelser blandt au pairer i Danmark196 inden for den grønne sektor197 og i rengøringssektoren198 har søgt at afdække, hvorvidt der inden for disse sektorer forekommer eller kan forekomme menneskehandel til tvangsarbejde.
Undersøgelserne, som ikke er statistisk repræsentative, peger på en række problemer og udfordringer i forbindelse med rekruttering, arbejdsforhold, levevilkår og manglende kendskab til rettigheder. Der er ifølge rapporterne eksempler på udnyttelse af arbejdskraft og tegn på menneskehandel til tvangsarbejde, men ikke i en sådan grad, at man kan tale om egentlig
menneskehandel til tvangsarbejde. Det konkluderes, at det ikke kan udelukkes, at menneskehandel til tvangsarbejde finder sted eller kan finde sted i disse sektorer.199 Center mod Menneskehandel har udviklet vejledningsmateriale om tvangsarbejde til danske virksomheder.200 I 2015 kom Mæglings- og
Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (MKI) ligeledes med en udtalelse i en sag omhandlende påstået tilbageholdelse af udenlandske medarbejderes pas.201
Europarådet anbefalede i 2011, at Danmark træffer foranstaltninger med henblik på at øge kendskabet til menneskehandel til tvangsarbejde samt at mindske efterspørgslen af ydelser forbundet med menneskehandel, særligt inden for landbrugs-, bygnings- og rengøringssektorerne. Videre anbefalede Europarådet, at udlændinge informeres om risici og rettigheder forbundet med
menneskehandel og tvangsarbejde. Rådet anbefalede ligeledes, at Danmark øger det opsøgende arbejde i forbindelse med potentielle sager om menneskehandel til tvangsarbejde, for eksempel inden for landbrugs-, bygnings-, rengørings- og restaurationssektoren samt au pairer.202
5.2.2 KONKLUSIONER OG A NBE FALINGER
Der er således udfordringer eller potentielle udfordringer vedrørende udnyttelse af arbejdskraft, tvangsarbejde og menneskehandel til tvangsarbejde inden for forskellige sektorer i Danmark. De seneste års fokus har vist, at der er behov for yderligere tiltag på området, både i relation til bekæmpelse af problemerne og beskyttelse af de enkelte personers rettigheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark:
1. Nærmere undersøger forholdene for migrantarbejdere, herunder særligt sårbare grupper, inden for forskellige sektorer i Danmark med henblik på at få yderligere informationer om omfanget af udnyttelse af arbejdskraft, tvangsarbejde og menneskehandel til tvangsarbejde.
2. Sikrer, at der er tilgængelig information på de mest anvendte sprog om rettigheder som arbejdstager i Danmark, risikoen for tvangsarbejde og menneskehandel samt støttemuligheder.
3. Sikrer, at det tydeliggøres, hvilken støtte og hvilke tilbud potentielle ofre for menneskehandel kan tilbydes.
4. Sikrer, at personer, der kan være ofre for menneskehandel, ikke frihedsberøves, men at de får ophold i et ”safehouse”, imens
identifikationsprocessen står på, samt at de tilbydes kvalificeret tolkning.
5. Redegør nærmere for, i hvilket omfang det indgår i vurderingen af overførsel efter Dublin-forordningen, hvilke rettigheder et offer for menneskehandel har i modtagerlandet.
6. Tilslutter sig tillægsprotokollen PO29 til ILO’s konvention nr. 29 om tvangsarbejde, som indeholder foranstaltninger om forebyggelse, beskyttelse af ofrene og adgang til retsmidler.203
5.2.3 SOCIAL DUMPING
I forbindelse med migrantarbejderes arbejdsforhold i Danmark bliver mange centrale problematikker grupperet under fællesbetegnelsen ”social dumping”.
Begrebet anvendes i to forskellige betydninger: For det første taler man om ulovlig social dumping, hvor en virksomhed bryder overenskomster og lovgivning om ansættelsesvilkår og rettigheder. For det andet taler mange også om social dumping i de tilfælde, hvor en virksomhed, der ikke er omfattet af en
overenskomst, lovligt tilbyder løn- og ansættelsesvilkår under mindstesatsen i den overenskomst, som kunne være relevant.204
Social dumping kan f.eks. indebære overtrædelse af rettigheder, aftaler og bestemmelser vedrørende arbejdstider, overarbejdsbetaling205 samt
fagforeningsrettigheder.206 Problemet synes mest udbredt inden for bygge og anlæg, landbrug, gartneri, restauration, rengøring og transport. I sektorer som bygge og anlæg samt landbrug er der rapporteret om timelønninger for udenlandske lønmodtagere på ned til 47 kroner i timen.207
Danmark har ikke nogen mindsteløn, og lave lønninger uden for overenskomst er derfor i udgangspunktet ikke ulovligt. Der findes heller ikke en officiel
levelønsberegning eller fattigdomsgrænse i Danmark. Den tidligere regering etablerede i 2013 en officiel fattigdomsgrænse,208 som den nuværende regering
43
dog siden har afskaffet.209 Artikel 23 i FN’s Verdenserklæring om
Menneskerettigheder slår fast, at ”enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse”.210 Ifølge FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv har virksomheder ansvaret for at respektere dette. En dansk entreprenørvirksomhed har f.eks. oprettet et vikarbureau i Polen med henblik på at opnå en bedre kontrol med løn- og ansættelsesvilkår for sine udenlandske arbejdere.211 Regeringen har afsat 440 millioner kroner til en række indsatser mod social dumping.212 Herunder gennemfører Arbejdstilsynet, Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), SKAT og Politiet løbende fælles kontrolaktioner.
Fagbevægelsen gennemfører ligeledes løbende besøg for at afdække social dumping.213
5.2.4 KONKLUSIONER OG A NBE FALINGER
Social dumping kan udgøre et menneskerettighedsproblem for både dokumenterede og udokumenterede migrantarbejdere i Danmark.
Udfordringerne er størst inden for sektorer, såsom bygge og anlæg, landbrug, gartneri, restauration, rengøring og transport, hvor anvendelsen af ufaglært udenlandsk arbejdskraft er mest udbredt. Der findes imidlertid begrænset viden om det præcise omfang og karakteren af social dumping for migrantarbejdere i Danmark.
Danmark og danske virksomheder skal ifølge FN’s Retningslinjer sikre, at
ansættelsesvilkår for migrantarbejdere, såsom løn, overtidsbetaling, arbejdstid, arbejdsmiljø, fagforeningsfrihed samt sociale bidrag, er i overensstemmelse med de internationale arbejdstagerrettigheder. På det aftalebaserede danske
arbejdsmarked er væsentlige forhold såsom minimumsløn og overtidsbetaling imidlertid ikke reguleret ved lov men ved overenskomst. Det vanskeliggør
beskyttelsen af arbejdstagerrettigheder for migrantarbejdere, som ofte står uden for det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Den stigende anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark skaber dermed både udfordringer for beskyttelsen af migrantarbejdernes rettigheder samt for den danske
arbejdsmarkedsmodel mere generelt. Disse udfordringer kan imødegås gennem bedre overenskomstdækning af udenlandske arbejdere; kontrol og
ansvarliggørelse af de kunder og leverandører, som anvender udenlandsk arbejdskraft; samt, i sidste ende, etablering af en lovfastsat minimumsløn.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark:
1. Iværksætter en undersøgelse af omfanget og karakteren af social dumping for migrantarbejdere i Danmark med henblik på at sikre vidensgrundlag for målrettet forebyggelse og beskyttelse.
2. I et samarbejde mellem relevante ministerier og arbejdsmarkedets parter iværksætter en undersøgelse af barrierer for kollektiv organisering blandt udenlandske lønmodtagere i Danmark. Dette bør ske med henblik på at iværksætte tiltag for øget overenskomstdækning af udenlandsk
arbejdskraft samt øget brug af overenskomstregler, der bekæmper social dumping.
3. Indfører kædeansvar for offentlige og private virksomheder, hvis
leverandører anvender udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Dette bør ske med henblik på, at disse virksomheder forpligtes til at udøve rettidig omhu for arbejdstagerrettigheder i henhold FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, herunder at sikre klagemuligheder for arbejderne.
4. I et samarbejde mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter samt relevante eksperter og civilsamfundsorganisationer undersøger muligheden for at etablere en retningsgivende minimumsløn.
45 1 For eksempler på negative menneskerettigheds påvirkninger i relation til
private og offentlige virksomheders aktiviteter, se DanWatch’s hjemmeside her:
https://www.danwatch.dk/
2 Udenrigsministeriet samt Forsvarsministeriet:
http://stm.dk/multimedia/Kommissorium_for_udredning_om_dansk_udenrigsp olitik_.pdf
3 Se for eksempel:
https://www.nykredit.dk/assetmanagement/ressourcer/dokumenter/pdf/esg_a _new_equity_factor_analysis.pdf og http://projectroi.com/
4 For eksempler på arbejdet med menneskerettigheder og erhverv, se FN’s hjemmeside samt hjemmesiden for The Human Rights Resource Centre:
http://www.ohchr.org/EN/Issues/Business/Pages/BusinessIndex.aspx, http://business-humanrights.org/
5 Guiding Principles on Business and Human Rights for implementing the UN
“Protect, Respect and Remedy” Framework. Retningslinjerne er ikke juridisk bindende for hverken lande eller virksomheder, men baserer sig på
konventioner, som er juridisk bindende for de lande, der har ratificeret dem.
http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_E N.pdf
6 En række andre initiativer har aktivt tilpasset sig FN’s Retningslinjer, herunder den nyeste version af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Selskaber fra 2011, FN’s vejledende principper for ansvarlige kontrakter, the frivillige principper for sikkerhed og menneskerettigheder (Voluntary Principles on Security and Human Rights), IFCs Performance Standards, Extractive Industries Transparency Initiative (EITI), ISO 26000, SA 8000 etc.
I en europæisk kontekst sætter EU’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv6 og Europarådets udkast til en erklæring om menneskerettigheder og erhverv6 fokus på virksomheders ansvar. EU har også udarbejdet et tiltag for at udviklingen af nationale handlingsplaner for implementering af FN’s
Retningslinjer inden udgangen af 2013, hvilket er fremhævet i både EU Kommissionens handlingsplan for CSR og af EU Rådet. Yderligere initiativer omfatter blandt andet ny lovgivning om CSR rapportering og et krav om at virksomheder skal rapportere om deres skatteudbetalinger til regeringer på et land-til-land niveau.
7 For yderligere information omkring Verdensmålene se:
http://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/
8 Lovkrav om redegørelse for deres arbejde med samfundsansvar for større danske virksomheder: https://samfundsansvar.dk/lovkrav