I det følgende gennemgås kort prognosen for det private forbrug, boligbyggeriet, investeringer i byg-ninger og anlæg samt i maskiner, software mv. Det er svært at se, hvad der for alvor skal trække gang i væksten i 2. halvår 2009 bortset fra, at lagerudviklingen i et eller andet omfang vil kunne give et løft til BNP. Blot det, at lagrene bliver nedbrudt i mindre omfang end i 1. halvår 2009, vil givet et positivt vækstbidrag til BNP i 2. halvår 2009.
Det private forbrug
Vi forventer et kraftigt fald i det private forbrug i 2009 på 5 pct. Grundet kraftige fald i privatforbruget i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 kræver dette skøn en stigning i det private forbrug i 2.
halvår på ca. 1 pct. i 4. kvartal efter en stort set flad udvikling i 3. kvartal 2009. I 2010 og 2011 ventes der en stigning i det private forbrug på hhv. 2,0 pct. og 1,5 pct.
Faldet i det private forbrug er i høj grad et produkt af et fald i forbrugskvoten. Husholdningerne ventes i år og de kommende år at forbruge en betydelig mindre andel af deres disponible indkomst sammenlig-net med tidligere år. Som vist oven for, afspejler faldet i forbrugskvoten i høj grad de faldende boligpri-ser, der formindsker husholdningernes formuer, og den stigende arbejdsløshed samt forventningerne om en fortsættelse af denne udvikling.
En række faktorer trækker dog også privatforbruget i en positiv retning. Den aftagende inflation har løf-tet reallønnen og styrket husholdningernes købekraft. Inflationen er dog faldet mindre kraftigt end for-ventet. Ligeledes vil skattelettelserne fra 2010 øge de disponible indkomster, men især for de rigeste.
Hertil kommer de faldende renter, der også styrker husholdningernes forbrugsmuligheder. Fortsat usikkerhed på finansmarkederne har dog holdt den rente, husholdningerne i praksis møder på en lang række områder, oppe, ligesom det forventes, at ikke alle husholdninger, der ønsker at låne, har mulig-hed for det. Effekten af de lavere renter ventes først for alvor at slå igennem fra næste år.
Samlet set er der derfor en række engangseffekter i 2010, som gør, at vi ligger lidt højere her end i 2011.
Hertil kommer udbetalingen af SP-pengene, hvor i omegnen 20-25 mia. kr. efter skat er blevet udbetalt siden fra juni 2009. Det har øget husholdningernes købekraft, og det var forventet, at udbetalingerne ville slå igennem på det private forbrug i 2. halvdel af 2009. Indtil videre har effekten dog været svær at se i de indikatorer, som typisk følger udviklingen i privatforbruget. Detailomsætningsindekset, som måler detailsalget i mængder, lå således i august 2009 på det laveste niveau i år overhovedet. Dan-kortomsætningen steg godt nok med 2,4 pct. fra 2. kvartal til 3. kvartal 2009. Men man skal huske, at opgørelsen her er i løbende priser. Sammenligner vi de tre første kvartaler af 2009 med 2008, ser vi stadig et fald i dankortomsætningen på 3,9 pct. Til sammenligning kan det nævnes, at dankortomsæt-ningen de foregående 7 år er vokset med godt 9 procent om året.
Samlet set peger alle forbrugsindikatorerne på et stort set uændret privatforbrug i 3. kvartal 2009, jf.
vores brugsindikatorer i figur A1. Man kan frygte, at der heller ikke for alvor kommer gang i forbruget i 4. kvartal 2009.
Figur A1. Forbrugsindikator og privatforbrug
Anm.: Indikatoren er en vægtning af nyregistreringerne af biler i husholdningerne og mængdeindekset for detailomsætningen. Vægtene afspejler det relative forhold mellem forbruget af varer ekskl. energi og forbrugskomponenten ”anskaffelser af køretøjer”, som det opgøres i nationalregn-skabet. September måned er fremskrevet ved en 2 pct. stigning i både detailomsætningsindeks og bilsalg. Den lodrette streg markerer overgangen fra nationalregnskabet 2. kvt. 2009. Der er ikke taget højde for den fejl i detailomsætningsindekset Danmarks Statistik har fundet i juli 2008, da vi ikke kender revisionen.
Kilde: Danmarks Statistik og AE.
Boligbyggeri samt øvrige bygge- og anlægsinvesteringer
Vi forventer fortsat faldende boligbyggeri i både 2009 og 2010. I 2009 forventes et fald i boliginveste-ringerne på 18 pct., mens vi for 2010 forventer et fald på 7 pct. I 2011 forventer vi en stigning på godt 1 pct.
Udviklingen skyldes vores forventninger om stadigt faldende boligpriser i både 2009 og 2010 og en opbremsning og svag vending på boligmarkedet i 2011. Hertil kommer den generelle konjunkturelle afmatning og deraf følgende mindre efterspørgsel efter boliginvesteringer.
Historisk set har der været en tæt sammenhæng mellem udvikling i boliginvesteringerne og boligpris-udviklingen relativt til prisen på at bygge nye boliger. Det viser figur A2. Vi så allerede i 2007 en op-bremsning i de relative boligpriser og forventer i prognosen et fortsat, men udfladende, fald. Sammen-hængen mellem de relative boligpriser og boliginvesteringerne fortsætter derfor også fremadrettet med denne prognose.
140 150 160 170 180 190 200
90 100 110 120 130 140 150
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09
Miak.kr. 2000-kæde priser Indeks
2000m2=100
Forbrugsindikator (v) Privat forbrug (Nationalregnskab) (h)
Figur A2. Boliginvesteringer og relativ boligpris
Anm.: Den relative kontantpris er konstrueret ved at sætte prisudviklingen på enfamilieshuse i forhold til prisudviklingen målt ved deflatoren for boliginvesteringerne.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAM).
Der er forsat enorm usikkerhed omkring statistikken for hele bygge- og anlægsområdet bl.a. som følge af forsinkede indberetninger fra kommunerne omkring det påbegyndte og afsluttede byggeri. Med dis-se forbehold in mente har vi siden 2007 dis-set et dramatisk fald i det påbegyndte boligbygger, som det er svært at tro ikke vil afspejle sig i et massivt nedadgående pres på nybyggeriet. Det påbegyndte bolig-byggeri er tilsyneladende faldet til et niveau, vi så i midten af 1990’erne. Der er tale om et meget vold-somt tilbageslag.
I figur A3 ses det, at der historisk (før 2007) har været en tæt sammenhæng mellem det påbegyndte boligbyggeri fremrykket to kvartaler og boliginvesteringerne. Selv med de kraftige fald i vores prognose vil boliginvesteringer dog fortsætte med at ligge relativt højt i forhold til påbegyndelserne. Vi lægger altså ikke fuld vægt på denne statistik.
Figur A3. Påbegyndelser og boliginvesteringerne
Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik.
60
Påbegyndelser, bolig (højre) (+2 kvt.) Boliginvesteringer
I vores prognose forventes boligprisfald på 15,0 pct. i 2009 og 4,0 pct. i 2010. Det er forventningen, at nedgangen dermed stopper, og at vi i 2011 får en beskeden fremgang på 1,0 pct. Prognosen for bolig-priserne forudsætter fortsat nedgang gennem hele 2009 på samlet godt. 5 pct., mens vi i løbet af 2010 får erstattet en flad uvikling med en mindre fremgang. Boligpriserne vil fra toppunktet i 2007 samlet være faldet med ca. 22 procent på landsplan, før det igen begynder at gå lidt op ad. Boligpriserne vil i 2011 ligge på linje med boligpriserne i begyndelsen af 2005.
I figur A4 og A5 ses en række indikatorer for hhv. markedet for parcel- og rækkehus og ejerlejligheder.
I figur A4 ses det, at væksten i udbuddet af parcel- og rækkehuse har været aftagende og faktisk er faldet svagt på det seneste. De fortsat stigende liggetider, viser, at det tager lang tid at komme af med sin bolig. Det stigende forhold mellem udbudspriserne og handelspriserne viser derudover, at sælgere og købere stadig er langt fra hinanden. Her er stigningen dog også afbøjet. Det taler umiddelbart for et fortsat behov for boligprisfald, hvilket prognosen også afspejler. Vi vælger dermed samtidig at fortolke den seneste statistik fra Realkreditrådet meget forsigtigt.
Figur A4. Boligprisindikatorer for parcel- og rækkehuse
Kilde: AE pba. af Realkreditrådet.
For ejerlejlighederne er situationen derimod lidt mere positiv. Der har således været et betydeligt fald i udbuddet og stagnerende liggetider. Det faldende udbud behøver dog ikke at afspejle et mindre tilsan-det marked. Det kan således både afspejle, at færre boliger sættes til salg, selvom folk egentlig gerne vil sælge, fordi de bare ikke tror på, at det kan lade sig gøre, og at flere lejligheder lejes ud i stedet for at blive sat til salg. Derudover er der fortsat også en opadgående tendens i forholdet mellem udbuds- og købspriser, hvilket viser den fortsatte store afstand mellem sælgere og købere. Samlet set tyder indika-torerne altså på fortsatte fald i prisen på ejerlejligheder.
60 80 100 120 140 160 180
60 80 100 120 140 160 180
04 05 06 07 08 09
Indeks, 2004=100 Indeks, 2004=100
Handelspris Liggetider
Udbudte boliger Udbudspris/handelspris
Figur A5. Boligprisindikatorer for ejerlejligheder
Kilde: AE pba. af Realkreditrådet.
De øvrige bygge- og anlægsinvesteringer (udover boliginvesteringer) skønnes at falde i prognoseperi-oden om end noget mindre end boliginvesteringerne. I 2009 ventes et fald på 5,0 og i 2010 et fald på 2 pct. I 2011 ventes øvrige bygge- og anlægsinvesteringer (udover boliginvesteringer) at ligge fladt. Ned-gangen dækker udelukkende over en nedgang i erhvervsbyggeriet. Mens fremrykningen af offentlige investeringer trækker op i 2009 og 2010. I 2011 trækker de offentlige investeringer ned.
Figur A6 viser sammenhængen mellem det påbegyndte byggeri i produktion, administration mv. og bygningsinvesteringerne ekskl. boliger tilbage til 19947. Også her er der en sammenhæng, om end den er mindre pæn end for boligbyggeriet. Bliver statistikken for påbegyndelserne ikke revideret op senere, kan der også her være udsigt til større fald i investeringerne, end der lægges op til i prognosen. Det på-begyndte byggeri ekskl. bolig er tilsyneladende faldet tilbage til niveauet for mere end 10 år siden.
Figur A6. Påbegyndelser og øvrige bygge- og anlægsinvesteringer
Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik.
50
Ydermere kan det nævnes, at konjunkturindikatorerne for bygge- og anlæg alle ligger på deres laveste niveau siden statistikkens introduktion i 1998 og måned efter måned i løbet af 2009 har sat ny bund-rekord. Det gælder såvel beskæftigelsesforventningerne, ordrebeholdningen og manglen på arbejds-kraft. Renoveringspuljen på 1,5 mia. kr. ser dermed ikke ud til at have haft nogen større effekt.
Investeringerne i maskiner, software mv.
Væksten i investeringerne i maskiner, software mv. ventes at falde kraftigt i 2009 med 14,0 pct. Heref-ter forventes de at falde i 2010 med 6 pct. og stige med 3,5 pct. i 2011. Faldet i invesHeref-teringerne i maski-ner, software mv. skal ses i lyset af den økonomiske krise, herunder faldende kapacitetsudnyttelse, fal-dende ordreindgang og fald i eksporten. Hertil kommer, at erhvervslivets investeringer også bliver ramt negativt af stramninger i kreditvilkårene og højere finansieringsomkostninger, som finanskrisen har ført med sig. I modsat retning trækker de gentagende rentenedsættelser, der gradvist ventes at stimulere investeringerne.
Figur A7 sammenholder et mål for kapacitetsudnyttelsen (fremrykket ½ år) i industrien med et mål for materielinvesteringernes andel af værditilvæksten (materielinvesteringskvoten)8. Det seneste år har der været et historisk stort fald i kapacitetsudnyttelsen, der nu ligger på det laveste niveau i 30 år. Det er forventningen, jf. beregningen af det såkaldte output gab, at der de kommende år fortsat vil være en massiv overkapacitet i dansk økonomi. Det forventes således, at investeringskvoten vil falde yderligere i 2010, hvorefter den flader ude.
Figur A7. Industriens kapacitetsudnyttelse og materielinvesteringskvoten
Kilde: Danmarks Statistik og AE.
8 Trenden er trukket ud af investeringskvoten, fordi et øget indhold af software og computerteknologi forkorter levetiden (og forøger
afskrivnings-08
Produktionskapacitet i industrien fremrykket ½ år (venstre akse) Materielinvesteringskvoten, afvigelse fra trend (højre akse)
Figur A8 viser AEs indikator for investeringerne og i maskiner og transportmidler9. Her forudsiges et fortsat betydeligt fald i investeringerne i maskiner og transportmidler i 3. kvartal af 2009.
Figur A8. Maskin- og transportinvesteringerne
Anm.: Indikatoren er lavet på baggrund af ordreindgangen i industrien og OMX20 indekset.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.
Udenrigshandel
Både eksporten og importen synes i 3. kvartal 2009 at have stoppet det frie fald, der er fulgt siden ef-teråret 2009. Det indikerer udenrigshandlen med varer (i løbende priser), jf. figur A.9.
Figur A9. Udvikling i handlen med varer, sæsonkorrigeret
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (udenrigshandel statistikken).
12 16 20 24 28 32 36
12 16 20 24 28 32 36
91 93 95 97 99 01 03 05 07 09
Mia. kr. 2000 kædede-værdier Mia. kr. 2000
kædede-værdier
Maskin- og transportinvesteringer Indikator
30 35 40 45 50 55
30 35 40 45 50 55
04 05 06 07 08 09
mia.kr mia.kr
I ALT, eskport af varer I ALT, import af varer
De indikatorer, vi har for eksportordrebeholdningen, ligger stadig underdrejet. At der er ved at komme gang i væksten i udlandet er således ikke noget, vi har set i ordrestatistikken endnu.
Det ventes, at der så småt kommer gang i eksporten igen i sidste del af 2009, og at denne fremgang holder sig rimelig stabilt gennem resten af prognoseperioden. Det sker dog fra et meget lavt niveau, hvorfor eksportvækstraterne på årsplan først i 2011 begynder at nærme sig noget, der ligner normale vækstrater. Udviklingen afspejler, at det begynder at gå fremad i de lande, Danmark handler meget med i 2010 og 2011. Der er dog heller ikke her udsigt til noget buldrende opsving, men snarere noget der ligger under eller lige omkring normal vækst.
Importen er i 1. halvår 2009 er faldet betydeligt mere end eksporten, hvilket også forventes at være billedet, når hele året er gået. Udviklingen afspejler den markante nedgang i efterspørgslen – både den indenlandske og den udenlandske. Vi forventer positive årlige vækstrater i importen igen fra 2010 på linje med væksten i eksporten, men fra et betydeligt lavere niveau. I 2011 nærmer importen sig en no-genlunde normal vækst svarende til udviklingen i efterspørgslen.
Samlet set ventes udenrigshandlen at bidrage positivt med 1¼ pct.enhed til BNP i 2009, mens vækstbi-draget i både 2010 og 2011 er svagt positivt. Det er især vareeksporten, der bidrager positivt til væk-sten i 2009, mens handlen med tjenester ventes at trække lidt ned. Årsagen til, at betalingsbalancen ikke forbedres i år, er et markant fald i bytteforholdet – vores eksportpriser falder (tilsyneladende) me-re end importpriserne, og det gælder især handlen med tjenester herunder søfart. Fme-remadme-rettet ventes igen positive bidrag fra bytteforholdet, men andre poster på betalingsbalancen (overførsler, renter, ud-bytter mv.) ventes at trække den anden vej. Betalingsbalancen forventes derfor at ligge stort set uændret de kommende år.