Den faktor, som de forskellige bevoksnings- og jordbunds-faktorer direkte eller indirekte er sat i relation til, er den obser-verede angrebsprocent for fladen som helhed. I det følgende vil vi gå lidt n æ r m e r e ind på angrebets variation med diameteren indenfor bevoksningen.
P r i m æ r t k a n materialet opdeles i bevoksningsmiddeldiameter-klasser med 2 cm-intervaller: 6.0—7.9 cm, 8.0—9.9 cm o. s. v.
Inden for hver af disse klasser k a n materialet, det vil sige de undersøgte stød, yderligere opdeles i støddiameterklasser, idet der for hovedparten af fladernes vedkommende (268) samtidig med optællingen af rådne — ikke r å d n e stød er foretaget en må-ling af de bedømte støds diametre.
Inden for de enkelte støddiameterklasser bestemmes en gen-nemsnitlig rådprocent og ved grafisk oplægning af rådprocen-terne over de tilsvarende klassers middeldiametre fås et billede af rådprocentens afhængighed af støddiameteren. Som eksempel anføres figur 101.
F o r at vise angrebsprocentens variation med brysthøj dedia-meteren inden for de enkelte middeldiameterklasser, er støddia-metrene ved hjælp af omsætningstabellen side 216, omsat til brysthøj dediametre.
Resultaterne af denne foreløbige bearbejdning ses samlet på figur 102.
Den første, opstigende del af de enkelte k u r v e r er fastlagt med stor sikkerhed. Dels indgår der et stort antal stød i de til grund liggende støddiameterklasser, og dels er spredningen om-kring denne del af kurverne ringe (jfr. figur 101).
Kommer m a n derimod hen i de dele af kurverne, som er ba-serede på forholdene blandt de tykkeste træer, bliver det til grund
% Radprocant 14,o - 15,3 cm So
55 5o
45
4o
35
3o
25
2o
15
lo
5 0
0 10 20 30 40 50 cm
F i g . 10 1. Rådprocent lagt op over støddiameter (ds) for 55 iagt-tagelsesflader med middeldiameter 14,0—15,9 cm. Punkternes index-tal angiver det anindex-tal stød, der danner basis for
rådprocent-bestem-melsen for den pågældende støddiameterklasse.
Fig. 101. Butt-rot percentage superimposed upon stump diameter (ds) for 55 observation plots with a stand diameter of lb.O—15.9 cm.
The index figures of the dots indicate the number of stumps forming the basis for the butt-rot percentage determination for the stump
diameter class concerned.
liggende antal stød ringere og spredningen omkring kurverne større. De fleste kurver viser her faldende angrebsprocent for stigende diameter, men et n æ r m e r e studium af materialet viser, at den faldende tendens meget vel k a n skyldes skævheder i ma-terialet hidrørende fra, at bevoksningens stamtalsfordeling er afhængig af angrebsprocenten.
% Radprocent
SO
-O 10 20 30 40 cm
F i g . 10 2. Sammenhæng mellem rådprocent og diameter (d) for be-voksninger tilhørende en given middeldiameterklasse. Kurvetallet
an-giver den til kurven svarende middeldiameterklasse.
F ig. 10 2. Relation between butt-rot percentage and diameter (d) for stands belonging to a given diameter class. The curve figure indicates
the stand diameter class corresponding to the curve.
F o r at undersøge dette forhold, er bevoksningerne i de 5 stør-ste middeldiameterklasser yderligere opdelt i en række angrebs-procentklasser, som på grund af det relativt ringe antal bevoks-ninger i de enkelte middeldiameterklasser h a r måttet gøres ret rummelige. Middeldiameterklasserne 10.0—11.9, 12.0—13.9
18.0—19.9 cm er således opdelt i angrebsprooentklasserne 0.0—
19.9 % . . . . 8 0 . 0 — 1 0 0 %.
Inden for hver af disse klasser er den tidligere opdeling i stød-diameterklasser (se side 323) bibeholdt, og der er igen foretaget
% Radprocent
70-50 %
50 cm
F i g . 1 0 3. Sammenhæng mellem r å d p r o c e n t og støddiameter (ds) for bevoksninger tilhørende middeldiameterklassen 10,0—11,9 cm.
P u n k t e r n e s index-tal angiver antal stød.
Kurve 1 er baseret på 19 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 0,0 og 19,9 %, gennemsnitlig 10,9 %.
Kurve 2 er baseret på 12 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 20,0 og 39,9 %, gennemsnitlig 26.6 %.
Kurve 3 er baseret på 5 bevoksninger m e d angrebsprocenter mellem 40,0 og 59,9 %, gennemsnitlig 46,8 %.
De stiplede kurver er fremkommet ved interpolation.
Fig. 10 3. Relation between butt-rot percentage and stump diameter (ds) for stands belonging to the diameter class 10.0—11.9 cm. Index figures of dots indicate numbers of stumps.
Curve 1 is based on 19 stands with attack percentages between 0.0 and 19.9 %, average 10.9 %.
Curve 2 is based on 12 stands with attack percentages between 20.0 and 39.9 %, average 26.6 %.
Dash-dotted curves have been produced by interpolation.
e n b e r e g n i n g af e n g e n n e m s n i t l i g a n g r e b s p r o c e n t for h v e r s t ø d -d i a m e t e r k l a s s e .
P å f i g u r e r n e 103—107 ses r e s u l t a t e r n e af e n s a m m e n s t i l l i n g af m a t e r i a l e t , h v o r d e r p å b a s i s af p u n k t e r ( s o m v i s t p å f i g u r 103) t i l h ø r e n d e s a m m e a n g r e b s p r o c e n t k l a s s e e r f o r e t a g e t e n g r a -f i s k u d j æ v n i n g .
M a n ser, a t s a m m e n h æ n g e n m e l l e m d i a m e t e r og a n g r e b s p r o
-Radprocent
100
70
50
40-30
20
90 %
70
SO
30
10
-_ L J _
10 20 30 40 50 cm
F i g . 1 0 4. Sammenhæng mellem r å d p r o c e n t og støddiameter (ds) for bevoksninger tilhørende middeldiameterklassen 12,0—13,9 cm.
Kurve 1 er baseret p å 17 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 0,0 og 19,9 %, gennemsnitlig 10,2 %.
Kurve 2 er baseret på 7 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 20,0 og 39,9 %, gennemsnitlig 26,1 %
Kurve 3 er baseret p å 7 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 40,0 og 59,9 %, gennemsnitlig 45,9 %
Kurve 4 er baseret p å 2 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 60,0 og 79,9 %, gennemsnitlig 75,5 %.
Kurve 5 er baseret på 6 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 80,0 og 100,0 %, gennemsnitlig 89,8 %.
De stiplede kurver er fremkommet ved interpolation.
Fig. 10 4. Relation between butt-rot percentage and stump diameter (ds) for stands belonging to the diameter class 12.0—13.9 cm.
Curve 1 is based on 17 stands with attack percentages between 0.0 and 19.9 %, average 10.2 %.
Curve 2 is based on 7 stands with attack percentages between 20.0 and 39.9 %, average 26.1 %.
Curve 3 is based on 7 stands with attack percentages between 40.0 and 59.9 %, average 45.9 %.
Curve 4 is based on 2 stands with attack percentages between 60.0 and 79.9 %, average 75.5 %.
Curve 5 is based on 6 stands with attack percentages between 80.0 and 100.0 %, average 89.8 %.
Dash-dotted curves have been produced by interpolation.
Det forstlige F o r s ø g s v æ s e n . XXX. H. 3. 20. j u n i 1968. 10
Radprocsnt /o 100
90
80
70
SO
50
iO
20
20
W
0
0 10 20 30 iO 50 cm
F i g . 1 0 5. Sammenhæng mellem r å d p r o c e n t og støddiameter (ds) for bevoksninger tilhørende middeldiameterklassen 14,0—15,9 cm.
Kurve 1 er baseret p å 19 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 0,0 og 19,9 %, gennemsnitlig 12,0 %.
Kurve 2 er baseret p å 12 bevoksninger m e d angrebsprocenter mellem 20,0 og 39,9 %, gennemsnitlig 26,9 %.
Kurve 3 er baseret på 7 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 40,0 og 59,9 %, gennemsnitlig 50,4 %.
Kurve 4 er baseret p å 12 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 60,0 og 79,9 %, gennemsnitlig 69,3 %.
Kurve 5 er baseret på 5 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 80,0 og 100,0 %, gennemsnitlig 87,1 %.
De stiplede kurver er fremkommet ved interpolation.
Fig. 10 5. Relation between butt-rot percentage and stump diameter (ds) for stands belonging to the diameter class 14.0—15.9 cm.
Curve 1 is based on 19 stands with attack percentages between 0.0 and 19.9 %, average 12.0 %.
Curve 2 is based on 12 stands with attack percentages between 20.0 and 39.9 %, average 26.9 %.
Curve 3 is based on 7 stands with attack percentages between 40.0 and 59.9 %, average 50.4 %.
Curve 4 is based on 12 stands with attack percentages between 60.0 and 79.9 %, average 69.3 %.
Curve 5 is based on 5 stands with attack percentages between 80.0 and 100.0 %, average 87.1 %.
Dash-dotted curves have been produced by interpolation.
90Va
70 •
30
-
10-J I L
Radprocent
% wo
90
SO
70
60-40
30-
20-
10-90 %
70
30
10
10 20 50 cm
F i g . 1 0 6. Sammenhæng mellem r å d p r o c e n t og støddiameter (ds) for bevoksninger t i l h ø r e n d e middeldiameterklassen 16,0—17,9 cm.
Kurve 1 er baseret p å 8 bevoksninger m e d angrebsprocenter mellem 0,0 og 19,9 %, gennemsnitlig 13,7 %.
Kurve 2 er baseret p å 13 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 20,0 og 39,9 %, gennemsnitlig 26,2 %.
Kurve 3 er baseret p å 6 bevoksninger m e d angrebsprocenter mellem 40,0 og 59,9 %, gennemsnitlig 49,2 %.
Kurve 4 er baseret p å 5 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 60,0 og 79,9 %, gennemsnitlig 68,0 %.
Kurve 5 er baseret p å 5 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 80,0 og 100,0 %, gennemsnitlig 84,1 %.
De stiplede kurver er fremkommet ved interpolation.
Fig. 10 6. Relation between butt-rot percentage and stump diameter (ds) for stands belonging to the diameter class 16.0—17.9 cm.
Curve 1 is based on 8 stands with attack percentages between 0.0 and 19.9 %, average 13.7 %.
Curve 2 is based on 13 stands with attack percentages between 20.0 and 39.9 %, average 26.2 %.
Curve 3 is based on 6 stands with attack percentages between 40.0 and 59.9 %, average 49.2 %.
Curve 4 is based on 5 stands with attack percentages between 60.0 and 79.9 %, average 68.0 %.
Curve 5 is based on 5 stands with attack percentages between 80.0 and 100.0 %, average 84.1 %.
Dash-dotted curves have been produced by interpolation.
Raiiprocent
100 90
80
70
60
SO
40
30
20
10
0
O 10 20 30 40 50 cm
F i g . 1 0 7. Sammenhæng mellem r å d p r o c e n t og støddiameter (ds) for bevoksninger tilhørende middeldiameter klassen 18,0—19,9 cm.
Kurve 1 er baseret på 8 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 0,0 og 19,9 %, gennemsnitlig 12,3 %.
Kurve 2 er baseret på 19 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 20,0 og 39,9 %, gennemsnitlig 30,2 %.
Kurve 3 er baseret på 5 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 40,0 og 59,9 %, gennemsnitlig 46,5 %.
Kurve 4 er baseret på 4 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 60,0 og 79,9 %, gennemsnitlig 67,9 %.
Kurve 5 er baseret på 2 bevoksninger med angrebsprocenter mellem 80,0 og 100,0 %, gennemsnitlig 84,8 %.
De stiplede kurver er fremkommet ved interpolation.
Fig. 10 7. Relation between butt-rot percentage and stump diameter (ds) for stands belonging to the diameter class 18.0—19.9 cm.
Curve 1 is based on 8 stands with attack percentages between 0.0 and 19.9 %, average 12.3 %.
Curve 2 is based on 19 stands with attack percentages between 20.0 and 39.9 %, average 30.2 %.
Curve 3 is based on 5 stands with attack percentages between 40.0 and 59.9 %, average 46.5 %.
Curve 4 is based on 4 stands with attack percentages between 60.0 and 79.9 %, average 67.9 %.
Curve 5 is based on 2 stands with attack percentages between 80.0 and 100.0 %, average 84.8 %.
Dash-dotted curves have been produced by interpolation.
5 0 %
cent systematisk er af ganske samme k a r a k t e r uanset bevoks-ningens middeldiameter og totale angrebsprocent:
Når man i en bevoksning bevæger sig fra træer med en lille diameter til træer med stor diameter, stiger angrebsprocenten i begyndelsen stærkt, senere svagere. Muligvis er angrebsprocenten konstant fra støddiametre på ca. 25 cm og opefter.
Stigningstakten for stigende diameter tiltager med tiltagende total angrebsprocent.
Da den gennemsnitlige angrebsprocent for samme angrebs-procentklasse varierer noget fra diameterklasse til diameterklasse
(se teksten til figurerne 103—107) er der, af hensyn til sammen-ligneligheden, ved interpolation indlagt kurver (stiplede) for an-grebsprocenterne 10, 30, 50, 70 og 90 på figurerne 103—107.
Diskussion:
Vi skal ikke komme ind på, hvad der måtte være årsagen til det forhold, at de mindre diameterklasser i en bevoksning gen-nemgående h a r mindre rådangreb end de større diameterklasser.
Men det bør dog føre til, at man i fremtidige rådopgørelser, f. eks.
ved hugstforsøg, tager råddets diameterafhængighed med i sine overvejelser.
XI. ANGREBSGRADERNES VARIATION