4. Analyse
4.3. Analytisk eksempel 2: Sæt dem i lejre, Ekstra Bladet,
Den kulturelle diskurs udtrykkes ved at fokusere på den danske kultur og danske værdier: ”… og alle har de beriget vores kultur.”(l. 4), ”Dansk levemåde er kulturelt og politisk præget af mange generationer med kristendommen som basis.” (l.39-40).
4.3. Analytisk eksempel 2: Sæt dem i lejre, Ekstra Bladet,
Substantivet ”lejr” bruges her for at betegne en flygtningelejr, men Børge Hartmann taler også om de tyske flygtninge efter 2. verdenskrig20, så på den måde sammenligner han de flygtninge, der er kommet til Danmark med flygtningene fra 2. verdenskrig. Som læser kommer man så også i tanke om koncentrationslejrene fra 2. verdenskrig, hvor jøderne blev massakreret, eller om Gulag-lejrene i Sibirien, hvor russiske og østeuropæiske fanger blev
straffet og behandlet som slaver. Så ved at omtale flygtningene i Danmark på samme måde som man omtalte flygtningene under 2. verdenskrig, viser Børge Hartmann, at han synes, at flygtningene skal behandles på en bestemt måde.
Han beskriver, hvordan flygtninge efter hans mening skal behandles: ”De boede i lejre bag den pigtråd, soldaterne havde efterladt” (l. 5-6).
Ved at tale på den måde om flygtninge viser Børge Hartmann, at flygtningene efter hans mening, består af en gruppe mennesker, der skal gemmes i lejre, langt væk fra det øvrige samfund. Han mener samtidig, at flygtningene ikke er på samme niveau som danskerne. Det kan bl.a. ses i linje 20-21, hvor han siger: ”Og de skal ikke bringes op på vores sociale niveau.”
I linje 19 udtaler Børge Hartmann sig om flygtningespørgsmålet ved at sige lige ud, hvad han tænker, nemlig at de skal spærres inde: ”Hvis du vil have det lige ud: Spær dem inde.” For det første ved at bruge dette udtryk, taler han om flygtninge, som om de var nogle farlige forbrydere, der skal holdes væk fra samfundet. For det andet bruger han igen pronominet ”dem”, som viser den afstand, som han tager fra denne gruppe mennesker.
De personlige pronominer ”de” og ”dem” er brugt, når man taler om flygtningene, som en modsætning til pronominet ”vi”, eller ”vores”, som bruges, når man omtaler danskerne: ”De skal ikke integreres, for de skal sendes hjem…(l.19-20). Og de skal ikke bringes op på vores sociale
niveau.(l.20-21) … vi har jo ikke plads til dem… ”(l. 21-22). Denne opdeling i
”vi” og ”de” eller ”os” vs. ”dem” forstærker afstanden mellem flygtninge og
den øvrige befolkning, dvs. danskerne. Ved at tale om flygtninge på den måde bliver de automatisk ekskluderet af det danske fællesskab.
Grammatik Modalitet
Når man er opmærksom på diatesen, er et vigtigt træk ved artiklen brugen af verber i den passive form som for eksempel i: ”Flygtninge skal
indkvarteres...”(l.1), ”De skal ikke integreres, for de skal sendes hjem…”(l.19-20), ”Og de skal ikke bringes op på vores sociale niveau”(l.20-21). ”Og hvorfor skal de integreres…”(l.22). Ved at bruge passiv i stedet for aktiv sløres agens.
Her betyder det, at ansvaret ikke er hos den, der udtaler sig (Fairclough 1992:
182). Samtidig bliver sætningerne mere upersonlige, end hvis den aktive form blev brugt.
Et andet grammatisk træk ved artiklen er brugen af nutid i de fleste sætninger, som viser en kategorisk modalitet. ”Han er ikke medlem af nogen foreninger eller partier” (l.8), ”Han synes…”(l.11), ”Børge Hartmann mere end antyder, at journalister tilbageholder og fortier oplysninger om flygtninge”(l.34-35).
Et andet markant aspekt ved artiklen er brugen af modalverbet ”skulle”, flere gange: ”Flygtninge skal indkvarteres…”(l.1), ”De skal ikke integreres, for de skal sendes hjem…”(l.19-20), ”Og de skal ikke…”(l.20), ”Og hvorfor skal de integreres, når de alligevel skal hjem”(l. 22-23). ”Skulle” udtrykker her en nødvendighed, og ved at gentage den flere gange forstærkes den.
Diskursiv praksis
Genre
Artiklen ”Sæt dem i lejre” er skrevet i Ekstra Bladet som del af kampagnen ”De fremmede”. Som genre tilhører artiklen den journalistiske genre. Denne artikel er et interview med en af avisens læsere, som samtidig skriver mange
læserbreve til avisen. Det er hans meninger, der kommer frem i artiklen ved at svare på forskellige spørgsmål, stillet af journalisten. Desuden kunne artiklen beskrives som en ”vox populi”. Selvom det er en læserbrevsskribent, der er valgt ud, bruges han som et eksempel på, hvad andre læsere også mener.
Tekstens forfatter, Marie Louise Schrøder, forbliver i baggrunden og skriver ikke om hendes egne meninger, men ved at stille bestemte spørgsmål, og ved at bruge overskriften ”Sæt dem i lejre”, vinkler hun artiklen på en bestemt måde.
Artiklen er bragt i Ekstra Bladet, så man kan samtidig konkludere, at selvom det er et interview med en læser om sine egne holdninger, så bliver også Ekstra Bladets holdninger fremvist på denne måde. Hvis den ikke skulle vise avisens meninger, så ville den nok ikke være bragt i avisen.
Med hensyn til artiklens konsumption, så er den formentlig læst af Ekstra Bladets læsere, og der er tale om en kollektiv konsumption.
Distributionen er kompleks, fordi artiklen bliver bragt i en landdækkende avis, som bliver læst af flere hundrede tusind personer hver dag. Samtidig kunne artiklen bruges i utallige andre kontekster, for eksempel som det er tilfældet i denne afhandling.
Intertekstualitet
Artiklen er som tidligere nævnt en del af kampagnen ”De fremmede”, og derfor er der en intertekstuel forbindelse med de andre artikler i kampagnen.
Samtidig findes der i artiklen en association til fortiden, historien og 2.
verdenskrig: ”Jeg så de tyske flygtninge efter krigen” (l. 5). Afsenderen bruger på den måde fortiden som et svar på nutidens problemer. Ved at bruge måden
måde, man også skal behandle flygtninge i Danmark, skaber artiklens hovedperson et helt andet billede af flygtninge, som slet ikke passer med virkeligheden. De flygtninge, der er i Danmark er ikke i den samme situation som dem fra 2. verdenskrig, og derfor kan de heller ikke sammenlignes.
Diskurser
Artiklen trækker på diskurser, som: flygtningediskursen, ”Flygtninge skal indkvarteres” (l.1), ”Jeg så de tyske flygtninge” (l.5), integrationsdiskursen,
”De skal ikke integreres” (l.19-20), økonomidiskursen: ”Men det er, som om de glemmer, at det er skattekroner - andre menneskers penge, de bruger”
(l.14-15).