refu-gees face constraints in relation to housing, there are choices available to them in the Copenhagen housing market. These choices are for the most part perceived as rather good and as generally identical to those of Danes. The structural restraints imposed are caused by the tight housing market of Copenhagen and discrimination plays a minor role, according to the interviewees. Furthermore, the analyses show that change comes about in the intersection between preferences, resources, possibil-ities and restraints, and that housing preferences are shaped by resources, possibili-ties and restraints. As identified by life course analysis, housing careers take place in the intersection between individual agency and societal structures. Paper IV anal-yses Somalis’ own perceptions of their possibilities for change in the housing mar-ket across the four Nordic capitals of Copenhagen, Helsinki, Oslo and Stockholm.
The results show that the possibilities for change differ between the cities and that housing preferences are easier to satisfy for the interviewees in some cities than in others. It is easiest in Copenhagen and hardest in Oslo. The analyses show that the prioritising of cultural convictions to local context is individual and how local con-text as well as cultural background influences both the possibilities of Somalis in the housing market and their housing preferences. When local context and cultural background are at odds, the interviewed Somalis negotiate this conflict individually, within the framework of the social settings they refer to. Perceived possibilities for housing change arise in an intersection between individual capacities, cultural back-ground and local context.
Combining the papers, four key outcomes emerge. First, while the process is not completed over one generation, assimilation is taking place. Second, preferences are shaped by resources, possibilities and restraints, and change comes about in the intersection between the four. While constraints can be substantial, room for choice does exist. Third, while there are differences in the possibilities for realising prefer-ences between ethnic minority groups and natives, differprefer-ences in preferprefer-ences is a key cause of ethnic differences in the housing market as well. Fourth, change is linked to both choices and constraints and take place in an intersection between preferences, resources, possibilities and restraints. To understand ethnic minority housing careers it is imperative to consider preferences, resources, possibilities and restraints together.
Dansk titel: Forandring til det bedre? Livsforløbsanalyse af somaliere og tyrkeres boligkarriere på det danske boligmarked
Formålet med denne afhandling er at undersøge forudsætningerne for og mulighed-erne for forandring i tyrkere og somalieres boligkarrierer gennem anvendelse af livs-forløbsanalyse. Begrebet boligkarriere tilbyder en dynamisk forståelse af boligsitua-tion. En boligkarriere består af forandring mellem boligsituationer og påvirkes i høj grad af forandringer i andre dele af livet. Forandring er således et iboende element i konceptet boligkarriere. At fokusere specifikt på de etniske forskelle i forudsæt-ningerne for og mulighederne for forandring kan øge vores forståelse for de etniske forskelle i boligkarrierer. Livsforløbsanalyse guidede analyserne gennem en række specifikke principper omhandlende relationen mellem struktur og aktør over tid. Ved at henlede opmærksomheden på den proces, hvormed livet leves, og ved at fremhæve vigtigheden af både struktur og aktør, tilbyder livsforløbsanalyse en givtig ramme for en analyse af boligkarrierer, og for hvordan forandring i boligkarrieren påvirkes af samfundets strukturer såvel som individets egne handlinger og præferencer. Formålet med afhandlingen forfølges gennem to forskellige grene af det samlede studie. Den første fokuserer på én specifik transition i boligkarrieren, at flytte hjemmefra, og er baseret på analyser af registerdata. Den anden fokuserer på forandring i boligkarri-eren mere generelt igennem, belys igennem dybdegående interviews med tyrkere og somaliere. Disse to empiriske grene udforskes i fire selvstændige artikler.
Artikel I analyserer de generelle mønstre for at flytte hjemmefra for somaliske indvan-drere, tyrkiske indvanindvan-drere, tyrkiske efterkommere og danskere. Artiklen identificerer en række etniske forskelle i mønstrene for at flytte hjemmefra, hvilket indikerer at der eksisterer forskellige kulturelle normer for den transition, det er at flytte hjemme-fra. Samtidig er der dog også ligheder imellem grupperne. Sådanne ligheder støtter teorien om, at der over generationer finder en gradvis normativ og socioøkonomisk assimilation sted for etniske minoriteter. For tyrkere identificerer analyserne en ko-bling mellem at blive gift og at flytte hjemmefra, hvilket ikke gælder for somaliere.
Dog leder socioøkonomisk assimilation til mindre traditionelle mønstre for koblingen mellem ægteskab og at flytte hjemmefra. I det omfang, at efterkommere adskiller sig socioøkonomisk fra de ældre generationer, bliver mønstrene for at flytte hjemmefra således mere lig danskernes. Artikel 2 analyserer de rumlige segregeringsmønstre for somaliske indvandrere, tyrkiske indvandrere, tyrkiske efterkommere og dansk-ere, der flytter hjemmefra. To primære resultater fremkommer fra analyserne. For det første: selvom rumlige segregeringsmønstre er tydelige for dem, der flytter hjemmefra, så finder der rent faktisk mobilitet sted imellem generationer, hvilket støtter teorien om, at der finder en gradvis normativ og socioøkonomisk assimilation sted for etni-ske minoriteter over generationer. Etnietni-ske foretni-skelle er identificerbare, men mindetni-skes
betydeligt, når der kontrolleres for centrale forklarende variable. For det andet: ande-len af etniske minoriteter i forældrenes område påvirker de unge fraflytteres bosæt-ning: jo højere en andel af etniske minoriteter i forældrenes boligområde, jo højere en risiko for at de unge fraflyttere starter deres boligkarriere i et etnisk område, og jo lavere en risiko for at de starter i et ikke-etnisk område. Særligt interessant er det, at denne effekt findes både for de etniske minoritetsgrupper og for danskerne. I tråd med artikel I finder artikel 2 således indikationer på assimilation, om end langsom, i den specifikke transition, som det at flytte hjemmefra er.
Artikel 3 analyserer de drivende kræfter bag forandring i somaliere og tyrkeres bolig-karrierer. Artiklen viser, at mens der er begrænsninger for tyrkere og somaliere i for-hold til boligmuligheder, så er der også valgmuligheder for dem på det københavnske boligmarked. Disse valgmuligheder bliver af de fleste opfattet som gode og som identiske med danskeres muligheder. Strukturelle begrænsninger skyldes den hårde konkurrence på boligmarkedet i København, og diskrimination spiller en mindre rolle ifølge interviewpersonerne. Analyserne viser desuden, at boligrelaterede forandringer sker i mødet mellem præferencer, ressourcer, muligheder og begrænsninger, og at bol-igpræferencer formes af ressourcer, muligheder og begrænsninger. Som påpeget af livsforløbsanalyse finder boligkarrierer sted i mødet mellem den individuelle aktørs ageren og samfundets strukturer. Artikel IV analyserer somalieres egen opfattelse af deres muligheder for forandring på boligmarkedet på tværs af de fire nordiske hov-edstæder København, Helsinki, Oslo og Stockholm. Resultaterne viser, at mulighed-erne for forandring varierer mellem bymulighed-erne, og at boligpræferencer er nemmere at tilfredsstille i nogle byer end i andre. Det er nemmest i København og sværest i Oslo.
Analyserne viser ydermere, at prioriteringen af kulturelle overbevisninger overfor den lokale kontekst er individuel, og at både lokal kontekst og kulturel baggrund influerer mulighederne for somaliere på boligmarkedet såvel som deres boligpræferencer. Når lokal kontekst og kulturel baggrund ikke harmonerer, løser de interviewede somaliere konflikten på individuel vis indenfor rammerne af det sociale miljø, de refererer til. De individuelt opfattede muligheder for forandring af boligsituationen opstår i skæring-spunktet mellem individuelle kompetencer, kulturel baggrund og lokal kontekst.
Når man ser på tværs af artiklerne, fremkommer der fire hovedresultater af afhan-dlingen. For det første: mens processerne ikke er tilendebragt i løbet af én genera-tion, så finder der assimilation sted. For det andet: præferencer formes af ressourcer, muligheder og begrænsninger, og forandring finder sted i skæringspunktet mellem de fire. For det tredje: selvom der er forskelle i mulighederne for at realisere præfer-encer mellem etniske minoriteter og majoritet, så er forskelle i præferpræfer-encer ligeledes en afgørende årsag til etniske forskelle på boligmarkedet. For det fjerde: forandring sker ud fra både valgmuligheder og begrænsninger og finder sted i skæringspunktet mellem præferencer, ressourcer, muligheder og begrænsninger. For at forstå etniske minoriteters boligkarrierer er det afgørende at se præferencer, ressourcer, muligheder og begrænsninger i relation til hinanden.