Analyse af bilag 13: Ole Andersen presset til stop i Danske Bank

Bank….(….)…”(Subjektiv modalitet). Jeg vurderer, at de modsatrettede og de subjektive modaliteter i artiklen optræder og skyldes, at dette handler om en relation. Jeg kommer frem til dette på baggrund af følgende observation: På den ene side vil aktionærerne gerne ligge pres på Danske Bank ved at fremstille selve sagen faktuelt. På den anden side handler den svækkede tillid også om den mere personlige relation mellem banken og aktionærerne.

Intertekstualitet (Diskurssiv praksis)

I undersøgelsen af manifest intertekstualitet ser jeg ikke tydelige tegn på, at artiklen trækker på tidligere begivenheder. Jeg gør dog opmærksom på, at der i artiklen trækkes på tidligere begivenheder, som Danske Banks hvidvaskskandale, men jeg vurderer ikke dette som værende en intertekstuel forbindelse af følgende årsag: Hvis hvidvasksskandalen ikke havde eksisteret ville denne artikel højest sandsynligt ikke være blevet produceret, da artiklens hovedfokus fra start netop har været centreret om aktionærernes holdning til hvidvaskskandalen.

I undersøgelsen af interdiskursivitet ser jeg, hvorledes aktionærerne taler sig ind i de samme diskurser som også Thomas Borgen og hans øvrige topledelse talte sig ind i på pressemødet i Tivoli Congress Center i København d. 19. september 2018. Da aktionærernes udtaler sig i forbindelse med sagen om hvidvask og dette pressemøde, ser jeg derfor, hvordan intertekstualiteten opstår gennem diskurser som svigt, tillid og ledelsessvigt (Bilag 12). Det gør jeg, fordi at de selvsamme ord blev brugt til at konstruere bestemte diskurser på det omtalte pressemøde.

Diskurser i spil

Journalisten taler sig i artiklen ind i diskursen omkring at Ole Andersen (af bankens storaktionærer) er presset til at afgå som formand for Danske Banks bestyrelse grundet hvad journalisten

portrætterer som hvidvaskskandalen. Her taler journalisten sig ind i diskursen omkring magtforhold, diskursen omkring at genoprettet tilliden til samfundet og Danske Banks aktionærer.

Ordvalg (Tekstanalyse)

Ved gennemgang af artiklen ser jeg først og fremmest overskriften som lyder: ”Ole Andersen presset til stop i Danske Bank” (Bilag 13). Det, at journalisten benytter ordet presset modsat eksempelvis at skrive: ”Ole Andersen stopper som formand”, sender et signal til mig som læser og modtager om, at det er en handling, han ikke selv har ønsket. Jeg antager, at det pres, som der er blevet lagt på Ole Andersen, er i psykisk forstand. Det betyder, at hvis man som menneske er presset, så er man ude for en (psykisk) belastning, der svækker ens position eller skaber en trang situation (Web 23).

I dette tilfælde har hvidvaskssagen i Estland affødt den effekt, at Ole Andersen fra sine storaktionærer er blevet presset til at stoppe som formand for Danske Banks bestyrelse. Dette fremgår også af følgende eksempel: ”Storaktionæren A.P Møller Holding mener sammen med en række andre aktionærer, at der er behov for et skift for at genoprette tilliden til banken…(….)”

(Bilag 13). Det, at journalisten portrætterer A.P. Møller Holding som storaktionær og ikke bare aktionæren medfører, at det pres, som Ole Andersen er underlagt, kommer fra en magtfuld relation til banken. Selvsamme sætning oplyser også om baggrunden for, at Andersen ikke længere skal være formand og at A.P Møller Holding samt en række andre aktionærer ønsker, at han stopper.

Ifølge dem er der et ”behov for et skift for at genoprette tilliden til banken…(….)” (Bilag 13). Det, at ordet genoprette er valgt i denne sætning, betyder, at der er håb forude for Danske Bank. Det betyder også, at der tidligere har været tillid til banken, men at denne nu er blevet mindre, som følge af sagen om hvidvask i Estland. Ovenstående betyder altså, at A.P Møller Holding kommunikerer, at der med en ny formand for bestyrelsen, er muligheder for at genoprette tilliden.

Dette bliver yderligere og mere eksplicit kommunikeret senere i artiklen, hvor Robert M. Uggla følgende: ”Der skal nye ledelseskræfter til og forandringer til, for at Danske Bank kan styrke sin position som en ledende nordisk bank…(..)” (Bilag 13). Han forsætter med at udtale sig om, at der er visse krav til Ole Andersens efterfølger. Ord- og sætningskonstruktioner som dokumenteret

erfaring med samfunds- og myndighedsrelationer nævnes som værende afgørende for, hvilken kandidat der tilbydes stillingen. At dokumentere noget betyder, at man indsamler information for at bevise noget bestemt. I dette tilfælde skal den næste kandidat dokumentere, at han/hun har erfaring med samfunds- og myndighedsrelationer (Bilag 13).

Anderledes kunne Robert M. Uggla nøjes med i stedet at udtale, at han ønsker den rette kandidat

”skal have en vis mængde erfaring fra lignende rolle”. Dette ville dog ikke i lige så markant grad signalere det budskab, som aktionærerne ønsker at få igennem, nemlig at den næste kandidat skal sikre, at dette aldrig sker igen og dokumentationen for dette, skal komme fra den dokumenterede erfaring.

At der ligeledes er et krav om, at kandidaten skal have erfaring med samfundsrelationer bevidner også om en situation, hvor der kræves langt mere af den næste formand. Han/hun skal ikke kun være god på det finansielle niveau, men også på det relationelle plan i forhold til interaktionen med samfundet og Danske Banks institutionelle kontekst. Sagt med andre ord, så kommunikerer Robert M. Uggla, at hvis tilliden skal genoprettes, er det vigtigt, at den næste kandidat har fokus på, hvad virksomhederne i dag kalder Corporate Social Responsibility¹ og skal være én, man kan stole på.

Gennem min analyse af ordvalg, står det mig klart, hvordan artiklen signalerer den magtrelation, der er mellem Danske Banks bestyrelse og dennes aktionærer. Som tidligere nævnt ser jeg blandt andet dette allerede i overskriften, hvor ordet presset (til at gå) figurerer i forbindelse med Ole Andersens afgang. Jeg ser også denne magtrelation længere fremme i artiklen, hvor journalisten yderligere taler sig ind i diskursen om magtrelationer. Dette ser jeg blandt andet i følgende eksempel, hvor det nævnes, at A.P. Møller Holding er ”……(…)…Mærsk Familiens Pengetank. Den ejer omkring 21%

af Danske Bank og sidder også på magten i Mærsk” (Bilag 13). Ved at skrive også i forbindelse med oplysning om magtrelationer sender journalisten et signal til mig som læser om, at A.P Møller Holding foruden at have magten i Danske Bank også sidder på magten i Mærsk. Dette understøtter artiklens overskrift og giver en forklaring på, hvorfor netop Ole Andersen er (blevet) presset til at gå. Nemlig fordi dem, som presser ham, har stor magt og indflydelse i Danske Bank.

Artiklen afsluttes med at oplyse om, at to kandidater er egnede til stillingen og at disse vil blive valgt på en ekstraordinær generalforsamling inden for to uger (Bilag 13). Det, at journalisten benytter ordvalget ekstraordinær signalerer, at denne generalforsamling bliver afholdt af særlige                                                                                                                

omstændigheder og understreger derfor sagens alvor mere, end hvis der blot var skrevet en generalforsamling.

Grammatik (Tekstanalyse)

I forhold til modalitet er der en gennemgående objektiv modalitet hele artiklen igennem, når jeg analyserer de diskurser, journalisten taler sig ind i. Dette ses blandt andet i følgende sætning: ”A.P.

Møller Holding er Mærsk-familiens pengetank. Den ejer omkring 21 procent af Danske Bank og sidder også på magten i Mærsk.” (Bilag 13). Det at benytte sig af objektiv modalitet i både udtalelser og portrætteringer fra journalistens side af gør, at artiklen bliver modtaget som mere faktuel og troværdig.

Intertekstualitet (Diskurssiv praksis)

Jeg ser i artiklen ikke en direkte manifest intertekstualitet til andre begivenheder end hvidvaskssagen. Man kunne på sin vis argumentere for, at selve hvidvasksagen er manifest intertekstualitet, men som nævnt i tidligere analyser, mener jeg ikke at dette kan begrundes ordentlig, da hele artiklen er skrevet med afsæt i hvidvaskssagen. Modsat ser jeg dog en vis grad af interdiskursivitet, da der tales om at genoprette tilliden. Denne diskurs går igen flere gange i den analyserede empiri og jeg argumentere derfor for, at denne artikel medvirker til at konstituere og reproducere denne diskurs.