3. Organisering og tilbud
3.1 Aktører på svangreområdet
4
3. Organisering og tilbud
Svangreområdet er reguleret i sundhedsloven. Heraf følger det, at den gravides bopælsregion afholder udgifterne til forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge og til vejledning om svangerskabshygiejne1. Sundhedsstyrelsen fast-sætter antallet af forebyggende helbredsundersøgelser.
Kvinder har i anledning af deres graviditet ret til op til fem vederlagsfri forebyg-gende helbredsundersøgelser hos en læge, heraf tre under graviditeten2. Fore-byggende helbredsundersøgelser omfatter:
• vejledning om forebyggelse og sundhedsfremme i svangerskabet
• information om de generelle tilbud i løbet af graviditeten og om valg af fødesteder
• oplysning om baggrunden for de forskellige undersøgelser og drøftelse af de mulige konsekvenser af resultaterne
Regionerne yder desuden forebyggende helbredsundersøgelser hos en jorde-moder og jordejorde-moderhjælp ved fødsel i hjemmet3.
Den gravides kommune kan beslutte, at hvis den gravide har særlige behov, skal hun tilbydes en særlig indsats4.
3.1 Aktører på svangreområdet
3.1.1 Den praktiserende læge
Den praktiserende læge betragtes i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svang-reomsorgen som den gennemgående fagperson, der er med til at sikre konti-nuitet i forløbet for kvinden og hendes familie før, under og efter graviditeten5. Lægen foretager helbredsundersøgelser og opstarter en svangerskabs- og van-drejournal ved første graviditetsundersøgelse6. Svangerskabsjournalen funge-rer som henvisning til jordemoder og fødested.
Hvis der er fysiske eller psykosociale risikofaktorer, der kan føre til et unormalt graviditets- eller fødselsforløb, skaber lægen overblik over disse og viderefor-midler oplysningerne til fødeafdelingen.
1 Sundhedsloven § 61
2 Bekendtgørelse nr. 295 af 20. april 2009
3 Sundhedsloven § 83
4 Bekendtgørelse nr. 1344 af 3. december 2010
5 Sundhedsstyrelsen, ’Anbefalinger for Svangreomsorgen’, 2013, side 16
6 Sundhedsstyrelsens, ’Anbefalinger for Svangreomsorgen’, 2013, side 29-30
5 3.1.2 Jordemoderen
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger beskrives jordemoderen som den fagperson, den gravide har mest kontakt med under graviditeten, og som den centrale fag-person under fødslen7.
Før fødslen følger jordemoderen op på, hvad lægen har skrevet i vandrejourna-len. Jordemoderen arbejder ud fra en sundhedsfremmende tilgang og foreta-ger ressourceopsporing, samt risikovurderer i forhold til kvindens og parrets in-dividuelle behov for behandling og omsorg.
I løbet af jordemoderkonsultationerne har jordemoderen et selvstændigt an-svar for at vejlede og informere om graviditet, fødsel, barsel og livsstil, samt jordemoderfaglig behandling og styrkelse af forældrenes tillid til egne kompe-tencer og muligheder. Jordemoderen tager også urintest, måler blodtryk, vur-derer fostervækst og undersøger fostrets hjertelyd. Derudover varetager jorde-mødre i relation til de gravide kvinder bl.a. følgende opgaver:
• Ambulante kontroller på fødegangen
• Telefonrådgivning i graviditeten og under begyndende fødsel
• Pleje og behandling af indlagte gravide
• Observation, undersøgelse og behandling af gravide, der henvender sig med akutte problemstillinger under graviditeten
• Fødsels- og forældreforberedelse og rundvisninger ved åbent hus på fø-deafdelingen
• Ordinere relevant medicin inden for rammeordination
• Rådgive om familieplanlægning
Jordemoderen understøtter og varetager selvstændigt den spontant forlø-bende fødsel og sikrer, at der ved tegn på komplikationer iværksættes behand-ling i samarbejde med og under ansvar af en læge. Ved den spontant forlø-bende fødsel består jordemoderens opgave bl.a. i at hjælpe den fødende med at håndtere veer, støtte kvinden/familien, overvåge at fødslen skrider ukompli-ceret frem, samt overvåge moderens og barnets tilstand.
Jordemoderen har også en central rolle ved komplicerede forløb, som foregår i et tæt samarbejde med obstetriske læger, herunder f.eks. ved truende for tidlig fødsel, spontane og medicinsk inducerede aborter samt dødfødsler. Endvidere medvirker jordemødrene ved planlagte og akutte kejsersnit, igangsatte fødsler, flerfoldfødsler mv.
I barselperioden støtter jordemoderen kvinden og hendes partner i familiedan-nelse, herunder mestring af forældreopgaven og tro på egne evner og
7 Sundhedsstyrelsen, ’Anbefalinger for Svangreomsorgen’, 2013, side 30
6 cer gennem pleje og/eller en til flere efterfødselssamtaler. Jordemoderen ob-serverer mor og barns trivsel. På flere fødesteder varetager jordemødrene også barselspleje af indlagte mødre og nyfødte.
Jordemødre sikrer generelt, at der tilbydes relevant intervention og henviser om nødvendigt til behandling, hvis det er påkrævet, samt at nødvendig infor-mation overleveres til egen læge og den kommunale sundhedstjeneste. Yder-mere foretager jordemoderen hælblodprøve og hørescreening på barnet.
3.1.3 Obstetrikeren
Den obstetriske speciallæge varetager – i samarbejde med jordemoderen og eventuelt andre fagpersoner såsom socialrådgivere og psykologer – undersø-gelser og behandling under graviditet, fødsel og barsel8. Den obstetriske speci-allæge har særligt fokus på:
• Kvinder med høj risiko for komplikationer under graviditet og fødsel på grund af 1) kronisk sygdom, 2) tidligere graviditets- og/eller fødselskom-plikationer, eller 3) psykologiske eller sociale problemer
• Kvinder, hvis graviditets-, fødsels- og/eller barselsforløb af andre årsa-ger afviårsa-ger fra normalen
Obstetrikerens opgaver inkluderer bl.a.:
• Ambulatorium for gravide med aktuel/tidligere kompliceret graviditet
• Tilsyn til gravide og supervision af jordemødre og andet personale, der passer gravide, som er blevet henvist akut
• Gennemgår prøvesvar på indlagte og ambulante gravide
• Bistår og leder komplicerede fødsler
• Foretager kejsersnit og operationer i forbindelse med fødslen
• Stuegang på indlagte gravide og barslende med komplicerede forløb
• Ordinerer medicin, der ligger ud over, hvad jordemoderen har ret til
• Udskrivningskort (epikriser) til egen læge ved komplicerede forløb
• Vagthavende går tilsyn på relevante patienter, indlagt i andre specialer
• Råd og vejledning til almen praktiserende læger og speciallæger
• Rådgivning i forhold til fremtidig prævention og fremtidige graviditeter
• Forskning, udvikling og udarbejdelse af faglige retningslinjer
• Føtalmedicineren udfører specialiserede scanninger og genetisk rådgiv-ning, samt foretager invasiv diagnostik og afholder opfølgende samtaler Obstetrikken har et tæt samarbejde med andre specialer og faggrupper. Eksem-pler på førstnævnte er bl.a. anæstesiologi, pædiatri, de intern medicinske spe-cialer, urologi og kirurgi. Af andre faggrupper, som ved behov bliver involveret, kan bl.a. nævnes fysioterapeuter, psykologer og kommunale sagsbehandlere.
8 Sundhedsstyrelsen, ’Anbefalinger for Svangreomsorgen’, 2013, side 31
7 3.1.4 Sundhedsplejersken
Sundhedsplejersken kan, afhængigt af kommunens tilbud, tilbyde hjemmebe-søg i graviditeten, særligt til sårbare gravide. I barselperioden behjemmebe-søger sund-hedsplejersken den nye familie med henblik på at vurdere, om barnet får nok ernæring, reagerer normalt og er sundt og raskt. Sundhedsplejersken støtter og styrker også forældrenes ressourcer, omsorg og tro på egne kompetencer. Hvis der er komplikationer hos barnet eller moderen, bliver familien henvist til jor-demoder, praktiserende læge, socialforvaltning eller andre relevante samar-bejdspartnere.
Det er fødestedet, som sender en anmeldelse af fødslen til sundhedsplejen i moderens hjemkommune, såfremt moderen har afgivet samtykke hertil.
3.1.5 Sygeplejersken og social- og sundhedsassistenten
Sygeplejersken og social- og sundhedsassistenten assisterer jordemødrene ved pleje og behandling af mødre og nyfødte børn på fødegangen. De hjælper der-udover med oprydning og opredning af stuer, bestilling af mad og varer, samt indlæggelse af gravide og oprettelse af cpr-numre til nyfødte. Det varierer dog lidt fra fødested til fødested hos hvilken af de to faggrupper, opgaverne ligger.
Sygeplejerskerne varetager også observation på barselsgangen, herunder am-mevejledning og telefonrådgivning til kvinder, der er blevet udskrevet.
3.1.6 Sekretæren
Sekretæren modtager henvisninger og patienter, og de opretter journaler. De indkalder gravide til jordemoderkonsultationer, scanninger og lægesamtaler, li-gesom de skriver notater og epikriser, registrerer ydelser og varetager kontor-opgaver.