Afprøvning af redskabet til ernæringsterapi

Formålet med afprøvningen af redskabet til ernæringsterapi (jf. illustrationer forrest i del 2) i praksis var at undersøge: De ældres accept af redskaberne til screening og ernæringsterapi;

anvendeligheden af redskabet til ernæringsterapi og tilhørende støttemateriale – herunder behov for justeringer; og om et positivt screeningsresultat førte til handling.

Metode

Audit på samtlige udfyldte ernæringsvurderingsskemaer og gennemførelse af både mundtlig og skriftlig evaluering med de involverede nøglepersoner m.fl.

Resultater og diskussion – handling på risikofaktorer

I alt 89 (89 %) af de udfyldte skemaer har ifølge vurderingerne en eller flere risikofaktorer for underernæring, og 48 har fået dokumenteret typen af risikofaktorer. Fordelingen af de forskellige faktorer og handling herpå fremgår af tabel 6.3. Der skal tages højde for, at nogle af de ældre har flere risikofaktorer, og at handling ikke nødvendigvis dækker over en aktiv handling, men nærmere dokumentation for, at der ikke er behov eller mulighed for handling.

Tabel 6.3. Fordelingen af forskellige risikofaktorer og handling (antal og andel i %) herpå.

Antal Handling (%)

Tygge-/synkebesvær 10 1/7 (14)

Behov for hjælp til at spise 5 0/5 (0)

Akut sygdom eller forværring i kronisk sygdom 20 3/15 (20)

Mere end fem lægemidler dagligt 29 7/28 (25)

Afsluttet 6 ^a

a. Når tallene ikke stemmer overens er det fordi disse seks borgere kan have flere risikofaktorer.

sammenhæng mellem medicinforbrug og negativ vægtudvikling. Dette gør sig også gældende for ældre med kronisk sygdom, og derfor bør det pointeres, at der skal være tale om akut forværring i den kroniske sygdom, før der er risiko for dårlig ernæringstilstand.

Også i spørgeskemaet blev der spurgt til, hvilke handlinger der var iværksat til borgere med score 1 eller 2. Resultaterne fremgår af tabel 6.4.

Tabel 6.4. Handlinger (antal og andel i %) der er iværksat overfor ældre med score 1 eller 2, baseret på spørgeskemaundersøgelse.

Ja (%) ^a Kontaktet tandlæge/tandplejer (ved problemer med tandstatus) 5 (36) Kontaktet læge (ved problemer med synkebesvær) 3 (21) Kontaktet køkken (ved problemer med konsistens) 10 (71) Kontaktet ergoterapeut (ved problemer med at spise selv) 2 (14)

Kontaktet læge (ved problemer med sygdom) 2 (14)

Kontaktet læge (ved problemer med bivirkninger til medicin) 5 (21) Kontaktet klinisk diætist (ved andre problemstillinger) 1 (7)

Bestilt kost til småtspisende 10 (71)

Bestilt tygge-/synkevenlig kost 7 (50)

Noteret multivitamintablet i medicinskemaet 5 (36) Noteret vitamin D og kalcium i medicinskemaet 4 (29)

Kontaktet fysioterapeut 2 (14)

Andet 4 (29)

a. 11 nøglepersoner og tre fra det øvrige personale

Af tabel 6.4. fremgår det, at det primært har været handlinger i forhold til

køkkenet/kostindtagelsen der har været iværksat, mens den øvrige tværfaglige kontakt har været relativt begrænset. Det er uklart hvad grunden er, men muligvis kan en forklaring være, at det personale, der har varetaget ernæringsvurderingen og -terapien, ikke har haft kompetencer til at foretage viderehenvisningen. Det understøttes af resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen vedr.

hvilke indsatser, det ikke har været muligt at iværksætte. Her nævnes hyppigst kontakt til hhv.

læge og klinisk diætist (data ikke vist).

Resultater og diskussion - Anvendeligheden af redskabet og tilhørende materiale – herunder behov for justeringer

Evalueringen viser, at der er generel tilfredshed med brugbarheden af

ernæringsvurderingsskemaet. Adspurgt om graden af anvendeligheden af de enkelte dele af skemaet har de fleste svaret ”høj grad”, og alle, med undtagelse af to, mener, at skemaet har et naturligt flow fra vurdering til handling, jf. tabel 6.5.

Tabel 6.5. Anvendeligheden (antal og andel i %) af handlingsdelen af ernæringsvurderingsskemaet baseret på spørgeskemaundersøgelse.

a. Ni nøglepersoner og to fra det øvrige personale b. Ti nøglepersoner og to fra det øvrige personale c. Ni nøglepersoner og tre fra det øvrige personale d. Otte nøglepersoner og tre fra det øvrige personale

Specifikt nævnes ved den mundtlige evaluering, at delen med ”risikofaktorer” hænger godt sammen med ernæringsvurderingen, men at der er behov for at tydeliggøre, at det kun er nødvendigt at forholde sig til de risikofaktorer, som den ældre er vurderet til at have. Omvendt nævner enkelte, at hele listen med fordel kan benyttes uanset ernæringsvurdering, idet den kan bruges som tjekliste for øvrige potentielle risikofaktorer.

Generelt for handlingsdelen gør nøglepersonerne opmærksom på et behov for afkrydsningsfelter til både opstart, iværksættelse og evaluering, således at det tydeligt fremgår, om en handling er igangsat eller udelukkende er overvejet.

Ernæringsvurderingsskemaets evalueringsdel har kun ganske få benyttet sig af, hvilket ifølge nøglepersonerne hænger sammen med det korte afprøvningsforløb og generelle mangel på tid til at veje og vurdere de ældre ugentligt. Der lægges op til, at evalueringen af ernæringsindsatsen kunne gøres mere enkel og tidsbesparende, hvis kun spørgsmål 4 i ”spisevaner” om ’’levnet på tallerken’’ dannede grundlag for at evaluere på, om den ældre har et sufficient energiindtag.

Støttematerialet til ernæringsterapien (”Skabsterapi”,” Køleskabsterapi”,” Madønsker” og ”Når du skal tage på”) er blevet anvendt i begrænset omfang. Nogle nøglepersoner oplever, at det egner sig bedst i hjemmeplejen, andre oplever, at det er et fint inspirationsmateriale til fx at blive

påmindet vigtigheden af måltidsmønster og mellemmåltider. Der foreslås at ”Madønsker” primært skal fokusere på mellemmåltider, gerne med inspiration. ”Skabsterapi” og ”Køleskabsterapi”

opfattes som indbydende og god inspirationskilde, men produkterne målretter sig ikke de ældre, da der er mange økologiske varer og specialprodukter. ”Når du skal tage på” har ikke været anvendt som det påtænkte informationsmateriale, men vægtkurven på bagsiden modtages

positivt. Generelt for alle støttematerialerne er, at skriftstørrelsen gør dem meget lidt læsevenlige, og at tiden har begrænset nøglepersonerne i at bruge materialerne aktivt. De steder, hvor de har været anvendt, opleves de som dækkende og brugbare.

Der udtrykkes, at mange af de handlinger, som ernæringsvurderingsskemaet lægger op til, udføres i forvejen, selvom det ikke er konsekvente handlinger, der dokumenteres. Skemaet opleves

således som en hjælp til at få medtænkt og dokumenteret så mange forhold omkring ernæringsstatus som muligt. Den primære barriere i forhold til at bruge

ernæringsvurderingsskemaet er ifølge nøglepersonerne begrænset tid, særligt til at veje og evaluere de ældre i dårlig ernæringstilstand ugentligt.

Resultater og diskussion – de ældres accept

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 6.6.

Tabel 6.6. De ældres accept (antal og andel i %) af ernæringsindsatsen er vurderet ud fra spørgeskemaundersøgelsen blandt plejepersonalet ^a.

I meget høj Borgerne var glade for

indsatsen, generelt

2 (29) 2 (29) 3 (42) Borgerne var glade for

at blive vejet

1 (12) 2 (25) 3 (38) 1 (12) 1 (12)

Borgerne var glade for den ændrede kost

1 (12) 3 (38) 3 (38) 1 (12)

Borgerne var glade for at tage på

1 (11) 4 (45) 3 (33) 1 (11)

Borgerne var glade for art få flere kræfter

2 (23) 3 (33) 3 (33) 1 (11)

Borgerne var glade for at der blev fulgt op på indsatsen

2 (23) 3 (33) 4 (45)

a. Ni nøglepersoner og to fra det øvrige personale har besvaret spørgsmålene

Resultaterne i tabel 6.6 viser en tendens til, at de ældre var glade for øgning af vægten, de flere kræfter, og at der blev fulgt op på indsatsen. Dog trak den hyppige vejning i negativ retning. Det samme gjorde, at nogle borgere ikke mente, at man skulle blande sig i deres ernæring (data ikke vist). Begge dele blev gentaget ved den mundtlige evaluering. Her blev det også nævnt, at der ind imellem har været problemer med at motivere de ældre til at spise anderledes end normalt.

Ydermere har det føltes vanskeligt at skulle differentiere madtilbuddene afhængigt af de ældres