Endelig var kortet med arabisk skrift genstand for stor opmærksomhed og interesse blandt børnene. På kortet står der (al-kalb, ’hund’). Den arabiske læse- og skriveretning er højre-venstre, og det første bogstav fra højre er således
(alif). Herefter følger (laam), (kaaf), (laam) og (baa).
Casper, hvis modersmål er dansk, siger umiddelbart om kortet, at det må være en båd, men fortsætter straks efter ”… men både plejer ikke at have sådan noget der”, idet han peger på prikken under bogstavet sidst i ordet. Børnene med arabisk som modersmål genkender ordet som
”arabisk” eller ”arabisk skrift”, mens flere børn med afghansk baggrund siger, at det er afghanske bogstaver – Mashal med den tilføjelse, at ”arabere også bruger det”. Nasira med pakistansk baggrund siger, at det er Pakistan, mens Namia med libanesisk baggrund siger ”Libanon”, da hun ser kortet. Endelig siger flere børn
”koran” eller ”koranen” om kortet med arabisk skrift.
At få øje på børnenes erfaringer med skriftsprog
Børnenes reaktioner på og læsninger af kortet med arabisk skrift afspejler således i vid udstrækning deres forskellige erfaringer med og forhold til arabisk skrift. Og ikke kun børn med arabisk som modersmål eller et modersmål, som benytter sig af en variant af det arabiske skriftsystem (sådan som det fx er tilfældet for dari, farsi, pashto og urdu), har et forhold til arabisk.
Det fremgik tydeligt, da Magol med somali som modersmål fik øje på kortet med arabisk skrift. Nogle minutter tidligere var hendes gruppe optaget af McDonalds-kortet, men Magol kunne ikke få øje på M’et og blev derfor drillet af de øvrige børn i gruppen. Siden var hun noget tilbageholdende, men pludselig tager hun kortet med arabisk skrift ud af hånden på Nabil, ser opmærksomt på det arabiske ord og siger så med fast stemme ”Der står alif og baa”, mens hun peger på de respektive bogstaver. Alif og baa er de første bogstaver i den arabiske alfabetremse, og Magols identifikation af de to bogstaver bliver nu startskuddet til, at Magol sammen med de øvrige børn i gruppen i kor fremsiger hele det arabiske alfabet
Magols eksempel er interessant, fordi aktiviteten i hendes tilfælde afdækkede et hidtil uset og uudnyttet potentiale. Oven i købet er den viden om skrift, som Magol i eksemplet demonstrerer, ikke knyttet til hendes modersmål somali, som man måske kunne forvente, men til et tredje sprog, arabisk, der tilsyneladende spiller en rolle og har en funktion i hendes hverdag – i Magols tilfælde er det formentlig brugen af skrift som social praksis i Koranskolen, som trækkes ind i skolerummet. Magols eksempel kan således tjene som en påmindelse om, hvor vigtigt det er at få øje på og at komme tæt på børnenes konkrete sproglige erfaringer og praksisser.
Gennem sorteringsaktiviteten har vi fået indsigt i nogle af de literacy- og biliteracy-erfaringer, som børnene har med i skole, når de starter i børnehaveklassen. På tværs af klasser og grupper har vi kunnet spore en villighed til at udforske tegn og skrift og en høj grad af sproglig opmærksomhed, sproglig nysgerrighed og sproglig fantasi knyttet til tegn og skrift på tværs af sprog. To centrale spørgsmål bliver fremover:
Hvordan får vi som forskningsmedarbejdere, pædagoger og lærere indsigt i, hvordan børnenes erfaringer med og forståelser af sprog og (bi)literacy udvikler sig? Og hvordan kan viden om disse erfaringer og
Litteratur
Axelsson, Monica (2006). Litteracitetspraxis i förskolor med tvåkiga barn. I: Madeleine Ellwin (red.), Ord och bild ger mening. Om literacy i förskola och skol (s. 53-67). Stockholm: Svensklärarföreningen.
Barton, David (1994). Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford: Blackwell Publishers Ltd.
Barton, David & Mary Hamilton (1998). Local literacies: reading and writing in one community. London:
Routledge.
Bialystok, Ellen (1997). Effects of Bilingualism and Biliteracy on Children’s Emerging Concepts of Print.
Developmental Psychology 33(3), 429-440.
Björk, Maj & Caroline Liberg (1996). Vägar in i skriftspråket tilsammens och på egen hand. Stockholm: Natur
& Kultur.
Buckwalter, Jan K & Yi-Hsuan Gloria Lo (2002). Emergent biliteracy in Chinese and English. Journal of Second Language Writing 11, 269-293.
Danbolt, Anne Marit V. & Lise Iversen Kulbrandstad (2007). Klasseromskulturer for skråklæring.
Aksjonsforskning i norskopplæring etter felles læreplan i oslo kommune. Delrapport 3 i Høgskolen i Hedmarks oppdrag for Oslo kommune.Forskningsbasert evaluering av evaluering av projektet ”Forsterket tilpasset norskopplæring. Høgskolen i Hedmark
Fast, Carina (2005). Sju barn lär sig läsa och skriva. Familjeliv och populärkultur i möte med förskola och skola. Uppsala Universitet.
Gregory, Eve (2008). Learning to Read in a New Language: Making Sense of Words and Worlds. London:
Sage.
Hansen, Gunna Funder (2004). Det arabiske skriftsystems betydning for læsefærdighed i arabisk som fremmedsprog. Center for Mellemøststudier. Syddansk Universitet. Lokaliseret den 25. juli 2008 på http://www.humaniora.sdu.dk/phd/dokumenter/filer/Afhandlinger-32.pdf
Harris, Roy (1995). Signs of Writing. London: Routledge.
Heath, Shirley B. (1983). Ways with words: language, life, and work in communities and classrooms.
Cambridge: Cambridge University Press.
Hodge, Robert & Gunther Kress (1988). Social Semiotics. New York: Cornell University Press.
Holm, Lars (2005). Hvilken vej ind i hvilken skriftlighed? Et studie af undervisning i skriftlighed i dansk som andetsprog for voksne. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Holm, Lars (2006). Forskningsmæssige tilgange til literacy. I Ellwin, Madeleine (red.), Ord och bild ger mening. Om literacy i förskola och skol (s. 20-34). Stockholm: Svensklärarföreningen.
Holm, Lars (2008). Heldagsskolen som uddannelsespolitisk strategi. Lokaliseret den 1. oktober 2008 på http://www.odense.dk/Topmenu/Uddannelse/Folkeskole/Indsatsområder%20og%20udviklingstemaer/~/
media/vollsmosesekretariatet/Dokumentation/heldagsskole_anden_statusrapport%20pdf.ashx
Jørgensen, Keld Gall (1993). Semiotik. En introduktion. København: Samlerens bogklub.
Kjørup, Søren (2002). Semiotik. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Kenner, Charmian (2004a). Becoming biliterate. Young children learning different writing systems. Stoke-on-Trent: Trentham Books.
Kenner, Charmian (2004b). Living in Simultaneous Worlds: Difference and integration in Bilingual Scriptlearning. Bilingual education and Bilingualism, 7(1), 43-61.
Kenner, Charmian (2000). Symbols Make Text: A social semiotic analysis of writing in a multilingual nursery.
Written Language and Literacy, 3(2), 235-266.
Kenner, Charmian, Gunther Kress, Hayat Al-Khatib, Roy Kam & Kuan-Chun Tsai (2004). Finding the Keys to Biliteracy: How Young Children Interpret Different Writing Systems. Language and Education 18 (2), 124-144.
Kress, Gunther (1997). Before writing. Rethinking the paths to literacy. London: Routledge.
Kress, Gunther (2001). Sociolinguistics and Social Semiotics. I: Paul Cobley (Ed.), The Routledge Companion to Semiotics and Linguistics (s 66-82). London: Routledge.
Kulbrandstad, Lise Iversen (1998). Lesing på et andrespråk. Oslo: Universitetsforlaget.
Laursen, Helle Pia (2009, under udgivelse). Møder med skriftsprog – et socialsemiotisk perspektiv på tidlig skriftsprogstilegnelse. I Holm, Lars & Helle Pia Laursen (Red.), En bog om sprog – i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. København: DPUs forlag.
Laursen, Helle Pia & Gun Hägerfelth (2007). Sproget med i alle fag – en rapport over et aktionsforskningsprojekt. Undervisningsministeriet. Lokaliseret den 1. oktober 2008 på
http://www.dettevirker.dk/temaer%20og%20cases/~/media/ToSproget/Rapporter%20mv/Sproget_med_i _alle_fag%20%20rapport%20delprojekt%202.ashx
Liberg, Caroline (1993/2006): Hur barn lär sig läsa och skriva. Studentlitteratur.
Moll, Luis C., Ruth Saez & Joel Dworin (2001). Exploring Biliteracy: Two Student Case Examples of Writing as a Social Practice. The Elementary School Journal. Vol. 101 (4), 435-448.
Mor-Sommerfeld, Aura (2002). Language Mosaic. Developing literacy in a second-new language. READING literacy and language. November 2002, 99-105.
Reyes, Iliana (2006). Exploring connections between emergent literacy and bilingualism. Journal of Early Childhood Literacy 6 (3), 267-292.
Robertson, Leena H. (2002). Parallel literacy classes and hidden strengths: learning to read in English, Urdu and Classical Arabic. READING literacy and language. November 2002, 119-126.
Street, Brian V. (1984). Literacy in Theory and Practice. Cambridge: Cambridge University Press.
Lod det sig gøre at udvide bogstaverne, lade dem med større spænding? I flere uger eksperimenterede jeg med at inkorporere bittesmå, for øjet næste usynlige, fragmenter af ikke-latinske tegn i mit alfabet.
Jeg havde udsagnet fra Arthurs fremsynede mor i tankerne: At tolerere forskelle er vores eneste redning som art. Mit forsøg gik ud på at tegne et a, hvor man også, i underbevidstheden, så et glimt af et arabisk, skyggen af et malaysisk, spor efter et kinesisk tegn.
Jan Kjærstad (2002). Tegn til kærlighed. Viby J: Samleren, s. 258