Forud for påbegyndelsen af ph.d.-projektet introducerede min vejleder Claus A. F.
Rosenstand mig for projekt Nulskrald, hvor jeg deltog i udviklingsarbejdet, først som løst tilknyttet i starten af 2013, mens jeg var i ph.d.-ansøgningsfasen, og senere som deltidsansat hos AVV med Nulskrald og sociale medier som primært arbejdsområde i slutningen af samme år. Nulskralds vision var i fase 1 og 2 at minimere produktionen af affald i husstande ved at ændre folks adfærd og inddrage supermarkeder (se også Kapitel 1 Introduktion og Artikel 5). Den aktive deltagelse gav et førstehåndsindblik i, hvordan AVV arbejder som et fælleskommunalt affaldsselskab, og hvilke muligheder AVV har for at intervenere i borgeres hverdag.
Jeg deltog i styregruppen for Nulskralds arbejde, og var således ’udefrakommende’:
i kraft af den rolle samt kommende stipendiat var det muligt at objektivisere, anskue og italesætte Nulskrald som koncept og faser som et krydsfelt mellem borger og AVV som offentligt styret virksomhed samt muligheder og udfordringer for projektet i den forbindelse. Dette blev også diskuteret under møderne i Nulskrald-tænketanken. Medlemmerne bestod af medarbejdere fra AVV og medarbejdere fra reklamebureauet Tankegang. Andre medlemmer omfattede medarbejdere fra AAU Matchmaking, der tilbyder videnskabeligt funderede samarbejdsmuligheder mellem studerende, forskere og virksomheder. Dertil kom også forskere fra Institut for
Planlægning og Miljø og Institut for Kommunikation og Psykologi, AAU, herunder min vejleder Claus A. F. Rosenstand. I vores tætte samarbejde med Nulskrald som omdrejningspunkt diskuterede vi ph.d.-projektets problemområde og forskningsspørgsmål. Begge deltog vi også i Nulskralds fase 1 og 2’s borgermøder, hvor vi talte med borgere om deres oplevelse af Nulskrald og affald.
Idet ph.d.-projektet udspringer af Nulskrald blev det aftalt, at ph.d.-projektet skulle udvikle en metode til at ændre adfærd med affaldsminimering som resultat. Efter påbegyndelsen i januar 2014 startede jeg med afsæt i erfaringerne fra Nulskrald at undersøge og beskrive forskellige mulige perspektiver og tilgange til problemområdet ved at medtænke AVV’s rolle som offentligt styret virksomhed og borgerens rolle som forbruger. Den underliggende hypotese var, at borgerens forbrug resulterede i store mængder affald, der kunne undgås, såfremt AVV ændrede borgernes adfærd. I introduktionen til Nulskrald blev det mig forklaret, at Nulskrald er et borgerrettet projekt, der vægter en bottom up tilgang; initiativer til at ændre adfærd og forbrug skulle oprinde fra borgerne selv med AVV som support og med tiden blive til en bevægelse. Supportens form var en kommunikationsplatform, der tillod borgere at skabe en brugerdreven innovation, der minimerer affaldsproduktionen i husstanden. Borgerne skulle således påvirke hele værdikæden, som OECD (Vancini, 2000, p. 10) definerer: ”…waste prevention → modified consumption → modified production → reduced pollution and waste generation throughout product life cycles”. Under formuleringen af erhvervs-ph.d.-ansøgningen i starten af 2013 blev jeg i undersøgelsen af tilgangen til det daværende problemområde affald bekendt med nudging, som en tilgang til at ændre mange borgeres adfærd uden brug af love. Nudging er at gøre det rigtige valg til det lette valg i situationen, hvorved den ønskede adfærd tilskyndes gennem design af konteksten (se Artikel 1 og Artikel 2). Dermed korresponderede nudging med Nulskralds bottom up-tilgang. Følgelig fokuserede forskningsprojektet på brugen af nudging, og hvordan en kommunikationsplatform kunne konstrueres.
I takt med afviklingen af Nulskralds fase 1 i 2013 og fase 2 i hele 2014, møder i styregruppen og tænketanken samt refleksion over min egen sortering og affaldshåndtering, blev jeg klar over, at affald ikke bare er affald, men udgøres af alle de produkter, som en husstand smider ud. Skelnen mellem helheden affald og dens konstituerende dele samt mine egne handlinger og borgernes italesættelse af udfordringer med affaldssortering, gjorde den forskel for mig, at jeg erkendte kompleksiteten ved at forsøge at udvikle en metode til adfærdsændring, der har alt husholdningsaffald som problemområde. Hertil kom, at definitionen af affaldsminimering omfatter affaldsforebyggelse (OECD, 2004; Vancini, 2000), hvilket bidrog til kompleksiteten. I 2013 og 2014 deltog jeg i projektet ”Recycling Animation” (september 2013 – maj 2014), som projekt Nulskralds partner reklamebureauet Tankegang succesfuldt ansøgte om midler til ved den daværende SharePlay Fonden (www.shareplay.dk). Projektet skulle udvikle et core-design til en app, der på en sjov måde skulle få spilleren til at reflektere over egen
KAPITEL 1. INTRODUKTION
affaldssortering. Deltagelsen betød, at jeg blev bevidst om, at der manglede en dyb indsigt i den praksis, der finder sted i husstanden. Et metodisk spørgsmål formede sig: Hvilken indsigt i praksis i husstanden behøves for at ændre denne praksis?
Spørgsmålet efterfulgtes af den etiske udfordring i forbindelse med adfærdsændring og adgangen til husstanden som et privat rum: Hvordan kan en offentligt styret virksomhed forandre borgeres adfærd, når husstanden opfattes som en meget privat sfære? Privatlivets fred og bottom up-tilgangens empowerment-præmis stod centralt i påvirkningen af min forståelse af problemområdet og mulige tilgange.
Dertil kom en etisk udfordring i Nulskralds fænomenologiske suspension af forforståelsen angående ligeværdighed mellem AVV og borger i kraft af samarbejdet med lokalmiljøet og at omtale nulskraldsfase 2 som et ”brugerdrevent projekt” (Nulskrald, 2015). Ligeværdigheden, når det kommer til reduktion af affaldsmængden, er en antagelse, der ikke er mulig at realisere, fordi AVV har langt flere ressourcer, medarbejderne får løn, og de havde undertegnede ansat som forsker. Det var en etisk udfordring, fordi omtalen af ”ligeværdighed” ikke var tilsvarende det reelle forhold mellem AVV og borger. I dialogen med borgerne og omtalen af Nulskrald suspenderede AVV sin forforståelse for at lytte til borgernes erfaringer, oplevelser og løsninger angående affaldshåndtering i deres hverdag. Det er et eksempel på Nulskralds fænomenologiske undersøgelse af borgernes affaldspraksis, der først efterfølgende blev genstand for hermeneutisk fortolkning og sat i forhold til Nulskralds formål og AVV’s handlemuligheder. Det gav et nyt og væsentligt perspektiv på borgernes praksis. Perspektivet indebar en forståelse af, hvordan borgere opfatter affald og betydende faktorer for deres praksis.
Resultatet af mine erkendelser om Nulskrald blev, at problemområdet skiftede fra affald som et generelt indsatsområde til madspild som et specielt og afgrænset affaldsindsatsområde i august 2014 og forskningsspørgsmålene ændrede sig ligeledes. Problemområdet blev afgrænset af forskellige årsager. Miljøstyrelsen har kortlagt dagrenovation (altså affald) i enfamilieboliger (Petersen et al., 2012) og etageboliger (Petersen et al., 2014). Baseret på data herfra beregnes en husstands gennemsnitlige årlige mængde affald at være 406,4 kg for enfamilieboliger og 452,4 kg for etageboliger, hvoraf madspildet udgør henholdsvis 100,8 kg og 104 kg (Petersen et al., 2014, pp. 55–56). Det svarer til, at madspild udgør cirka 25 % af den samlede affaldsmængde (ibid. 57). Madspild og madaffald defineres i Kapitel 8, 8.3.1 Definition af mad og madspild. Madspild er altså en betydelig del af affaldsmængden. Ved at have madspild som problemområde og dermed udvikle en metode til reduktion af madspild kan en stor reduktion af affaldsmængden opnås i forhold til andre affaldstyper. En anden årsag var, at indsatsen mod madspild var en begyndende trend på det tidspunkt, hvorfor husstandene formodedes at have opmærksomhed på madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, der er Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild, blev stiftet af Selina Juul i 2008, og bevægelsen har siden skabt stor opmærksomhed om madspild via danske og udenlandske medier samt fortalt om madspild på TEDx. Derudover er
forbrugerbevægelsen sammen med FN’s FAO partner i EU-alliancen FUSIONS; et fire årigt EU-projekt mod madspild, der også indeholder internationale forskningssamarbejder (CSR, 2012; EU-Fusions, n.d.-a). Madspild har også betydeligt fokus i Storbritanniens WRAP (Waste and Resources Action Programme), der startede i år 2000, og er blevet fulgt af forskere. I Danmark startede fødevareBanken i 2008, som et frivilligt projekt, der donerer overskudsmad til organisationer, der arbejder med socialt udsatte mennesker (fødevareBanken, n.d.).
COOP lavede i 2013 et madspildsmanifest sammen med Stop Spild Af Mad med målet om at reducere madspild i COOP’s butikker (COOP & Stop Spild Af Mad, 2013). Ressourceplanen for affaldshåndtering for 2013-2018 prioriterer også reduktion af madspild højt (Justesen & Nielsen, 2014; Regeringen, 2015).
Folkekirkens Nødhjælp åbnede i 2016 den første WeFood-butik, der sælger overskudsmad (Folkekirkens Nødhjælp, n.d.), og Lidl (Lidl Danmark, n.d.-a) og Rema1000 (Rema1000, n.d.) gør det nemmere kun at købe det, der er brug for.
App’en YourLocal, der tilbyder brugere køb af nedsatte varer herunder også mad fra butikker, har i 2016 70.000 brugere (Politiken, 2016). Dette korte oprids viser den stigende opmærksomhed på madspild i hele værdikæden og i politik på nationalt og internationalt plan.
Problemområdet blev endvidere afgrænset for at begrænse ovennævnte kompleksitet forbundet med affald som problemområde. I henhold til at kunne opnå en praksisnær forståelse af problemområdet afgrænsede jeg det yderligere til en husstandskontekst.
At det som følge af forskningsdesignet blev yderligere afgrænset til at fokusere på familier, var en tilfældighed, idet deltagerne i familiestudiet selv skulle melde sig til;
det udfoldes i Kapitel 3 Arbejdsmetode og Kapitel 10 Familiestudiet: Familiers praksis og madspild. Ydermere blev problemområdet afgrænset fra det kommunikationsvidenskabelige forskningsperspektiv anvendt i Artikel 1Artikel 1, fordi det fænomenologiske studie viste, at adfærd stod mere centralt end kommunikation i forståelsen af praksis. Således fungerer Artikel 1 som undersøgelse af og positionering i forhold til problemområdet. Artiklens gennemgang af nudging og forståelsen heraf er dens væsentligste bidrag til projektets videre arbejde med problemområdet og besvarelsen af forskningsspørgsmålene. Artiklen udgør sammen med Artikel 2 det teoretiske fundament for nudging anvendt i forskningsprocessen, herunder anbefalinger til brug af nudging sammen med andre metoder.
Begreberne borger, husstand og familie er brugt i afhandlingen i forhold til beskrivelse af centrale aspekter af problemområdet. I forskningsprocessen er begreberne brugt vekslende i den hermeneutisk fænomenologiske refleksion, men i den problemorienterede proces indså jeg vigtigheden af at ensrette brugen af begreberne, fordi de henviser til forskellige aspekter af problemområdet. Derfor er det fænomenologiske studie (Kapitel 8) også rettet igennem, selvom det under skrivningen i kraft af den problemorienterede proces var uklart, hvordan problemområdet skulle afgrænses. Til sidst orienterede den hermeneutisk fænomenologiske skrivning mig mod studiet af andres praksis, hvilket medførte at
KAPITEL 1. INTRODUKTION
seks børnefamilier meldte sig som deltagere i det, der blev familiestudiet (Kapitel 10). Refleksionen over den problemorienterede proces bød under udarbejdelsen af publikationsdesignet at definere begreberne i henhold til problemområdet og følgelig rette brugen af dem i hele afhandlingen. Begreberne defineres nedenfor:
- Borger er en indbygger i et land (jævnfør det engelske citizen), og henviser til alle indbyggere i Danmark og er sammenfaldende med Nulskralds målgruppe angående ændring af adfærd. Borger anvendes, når der tales om indbyggere i almindelighed, eksklusive virksomheder og organisationer, og disses privatsfære i og udenfor husstanden.
- Husstand er samtlige personer på en adresse, uanset relationerne mellem dem. Ved anvendelse af begrebet afgrænses problemområdet til alt madspild forårsaget i husstande inklusive det, der forårsages ved gæstemiddage, højtider, fødselsdage og andre særlige begivenheder.
- Familie er i projektet defineret som børnefamilier med minimum to børn, der bor i samme husstand. Som følge af projektets forskningsdesign afgrænses problemområdet til det madspild, der forårsages af familiers madpraksisser i hverdagen, og altså ikke til særlige begivenheder.
Problemområdet er således afgrænset fra alle borgeres og husstandes affald til familiers madspild, hvor familier som følge af forskningsdesignet forstås som børnefamilier. Det afspejles i forskningsspørgsmålene, der findes i Kapitel 2 Forskningsspørgsmål.