ET, JEG KAN FORTÆLLE om min Slægt, er kun lidt, og det er kun paa Mors Side, jeg kender noget til den. Det be*
gynder ved min Tipoldefar, som var Ejer af en Herregaard i Holstebroegnen. Han var en streng Mand, der holdt meget paa sin Slægts Værdighed og Anseelse og tillod ikke sine Børn at have Omgang med nogen under deres Stand. Der var tre Børn, to Piger og en Dreng. Da Børnene blev voks*
ne, skulde de jo med i store Selskaber, vel sagtens en Del for at gøre et godt Parti, saa det gjaldt jo om at tage sig godt ud.
Nu var der paa Gaarden en lille Bryggerspige, og hun viste sig at være ualmindelig fingernem til Haar*
opsætning, og Pigebørnene hittede straks paa, at hun skulde hjælpe dem, naar de skulde ud, men det skulde foregaa i al Hemmelighed, da Herremanden ikke syntes om, at Bryggerspigen skulde være Kammerjomfru for hans Døtre.
Da skete det allerværste; Sønnen gik hen og for*
elskede sig i Bryggerspigen, og trods Trusler og Bøn*
ner holdt han fast paa, at han vilde have hende og ingen anden. Enden paa det hele blev, at Sønnen blev gjort arveløs og udstødt af Familien, som aldrig mere vil vide noget af ham at sige.
Kort efter giftede de to unge sig og fik et lille jordløst Hus i samme Sogn. Nu begyndte der en haard Tid for dem. Den unge Mand gik ud som al*
mindelig Daglejer, og Konen gik rundt og hjalp til
paa Gaardene. Hun kom meget hos Præstens, som var et Par flinke og forstaaende Mennesker, der tog sig meget af de to unge, men det var haardt, især for den unge, lidt forvænte Mand, og somme Tider kun*
de Bitterheden stige op i hans Sind, naar han havde truffet en af dem hjemmefra og var blevet betragtet som en fuldstændig fremmed; men han skulde vise dem, at han kunde klare sig selv.
I dette Hjem voksede min Bedstemoder op; hun kom tidlig ud at tjene og lærte i Tide at være nøj*
som og flittig. Hun blev senere gift med en Karl fra Egnen, Kristen Thomsen hed han. De fik et Stykke Hede i Mejrup, som de tog fat paa at rydde. Der blev efterhaanden en stor Børneflok, otte ialt, saa det kneb tidt med Udkommet, men de hængte i, saa godt de kunde. Da Bedstemors Fader døde, kom hendes Mor hen at bo hos dem, og hun blev en god Hjælp.
Hun passede Huset og Børnene, saa Bedstemoder be*
dre kunde komme ud og tjene lidt. Saa snart Bør*
nene kunde gøre lidt Gavn, kom de ud at tjene; de mindre hjemme gik i Heden med Køerne. Engang var Moder i Heden med Køerne, hun var den Gang 5—6 Aar. Da hun gik hjem, kom hun til en Hug*
orm, og nu havde Bedstemoder lige faaet nogle Aal et Sted Dagen før, og dem havde de faaet til Mid*
dag, og nu troede Mor, at det var en Kollega til dem.
Hun tog den op i Forklædet og traskede hjem til sin Bedstemoder, som hun stolt viste sin Fangst, men den gamle blev helt bleg af Skræk, greb hurtig Ildtangen og tog Hugormen, og saa fulgte hun med Mor ud til det Sted, hvor hun havde taget den. Hvis Hugormen var blevet i Nærheden af Huset, vilde — troede man — andre Hugorme søge til dær. At slaa en Hugorm ihjel i Nærheden af Hjemmet ansaas ogsaa for meget farligt, da de andre saa særlig vilde holde
191
til dær og navnlig forfølge den, der havde slaaet den ihjel.
Skolegangen blev ikke taget saa nøje den Gang.
Om Sommeren var der ingen, og om Vinteren var der gerne en Mand, som kunde lidt mere end andre, og som saa samlede Børnene paa en af Bøndergaar*
dene, hvor de saa skulde lære at læse og skrive. De store Børn, som kunde læse, blev sat til at læse med de smaa. Bagefter skulde de store læse, men Tiden var knap, og han lod derfor en fem, seks Stykker læse paa een Gang, og det skulde gaa, alt hvad Remmer og Tøj kunde holde. De store Drenge opdagede snart, at han ikke kunde høre, om de læste rigtigt eller ej, og i Stedet for at læse sad de tidt og mumlede: »A lær (lader), som A løser, A løser iløvl ett. A lær, som A løser, A løser iløvl ett.«
Om Vinteren var det jo sløjt med Arbejde, saa der blev til Tider Smalhans i Huset. Engang havde de intet andet end lidt Boghvedemel og Mælk. Saa bagte Bedstemor lidt Brød deraf, som hun formede i Kring*
1er, for at Børnene kunde faa mere Appetit til det.
Da det ældste af Børnene var 16 Aar, døde Bedste*
far, og nu maatte den sekstenaarige Thomas tage fat, hvor Faderen slap, og han tog fat som den, der var sig sit Ansvar bevidst.
Saa gik to Aar; men en Dag kom Sorgen igen.
Thomas havde arbejdet i Heden hele Dagen og var bleven baade varm og tørstig, og da han kom hjem, gik lige han hen til Brønden og gav sig til at drikke en Masse af det iskolde Vand uden at tænke over, hvilke Følger det kunde faa at blive saa stærkt af*
kølet. Næste Dag maatte han blive i Sengen, og efter otte Dages Forløb døde han af Lungebetændelse.
Nu maatte de andre se at hjælpe Bedstemor efter bedste Evne. Senere fik en af Sønnerne, Erik Thom*
sen, Hjemmet, og hos ham boede Bedstemor, til hun døde 1918. Da Moder1) var 18 Aar, kom hun ud at tjene hos nogle flinke, interesserede Mennesker, der i særlig Grad var med i Højskolelivet, og de hjalp Mor til at komme paa Jebjerg Højskole Sommeren 1888.
Opholdet paa Jebjerg Højskole har været en stor Op*
levelse for hende, især har Forstanderen, Axel AxeU sen, betydet meget for hende; ham glemte hun aldrig, saa længe hun levede. Hun var ikke rigtig rask, mens hun var paa Skolen, og da hun fik Plads og skulde til at tage fat paa strengt Arbejde, slog hendes Kræf*
ter ikke til, hun gik saa til Lægen, og det viste sig, at hun havde Tuberkulose. Hun fik saa en let Plads, indtil hun kom til Kræfter, og saa var det Me*
ningen, at hun skulde have en anden, men da tog Axelsen fat, og han skrev til hende, hvorfor hun, der havde saadanne Evner, ikke vilde være Lærerinde.
Mor forklarede ham saa, at hun næsten ingen Ting hav*
de tjent, siden hun var paa Skolen, saa hun saa in*
gen Udvej dertil. »Det skal vi nok faa ordnet,« sag*
de han, og saa hjalp han hende til Rette, og hun fik 6 Maaneders Kursus paa Askov Højskole. Da hun var færdig dær, skaffede han hende Plads som Lærer*
inde ved Thorsted Friskole i Thy. Efter nogle Aars Forløb blev hun Lærerinde ved Hundborg Friskole, og dær lærte hun Far2) at kende.
Den 13. April 1897 blev de gift og overtog Ejen*
dommen efter Fars Plejeforældre, som skulde have deres Ophold hos dem, saa længe de levede.
Der boede de til 1902; saa flyttede de til Førby og fik et lille Hus lige nede ved Søen. Det er helt morsomt at høre, hvordan mine ældste Søskende har leget og plasket dær.
9 Bodil Kirstine Thomsen, født 1868, død 1923.
2) Gregers Martinus Christensen, født 1877. Han lever endnu paa sit Hedehusmandssted i Snejstrup i Nordthy.
193
I Førby blev de ikke ret længe, allerede den 30.
November 1906 flyttede de til Snejstrup og fik et lille Hus ude paa Heden. Til Huset hørte et stort Stykke Hede, men der var kun 8 Agre dyrkede, Resten laa hen i Lyng og Revlingeris. Her tog Far fat i Heden om Aftenen, og om Dagen gik han paa Egebaksande.
Mor passede Huset og tog fat med at plante og ryd*
de om det, saa der med Tiden blev en dejlig Have, Folk kaldte det et Paradis midt i Ørkenen. Her le*
vede vi sammen med hende, hjalp hinanden i Haven, med Køerne og med Skolegerningen.
Vi maatte jo ud om Sommeren, saa snart vi kun*
de, men saa havde vi den dejlige lange Vinter, da var der god Tid til Skolearbejdet, og nu vil jeg give en lille Skildring af Skolearbejdet hjemme, saa godt jeg formaar. Skoleplanen var vel lagt lidt efter andre Skoler, da der var et Par Børn fra Nabolaget, som gik om til os. Mor havde taget dem paa den Betingelse, at de skulde læse og regne en Del hjem*
me, da vi holdt lidt Skole hele Dagen igennem, men lige det rent fagmæssige med Skrivning og andet skul*
de hun nok lære dem. Vi havde skriftlig 4 Gange om Ugen foruden en Stil en Gang imellem. I Geo*
gratien og Danmarkshistorien fik vi gerne noget for, som vi læste over nogle Gange, og saa talte vi om det bagefter og glemte tidt baade Tid og Sted, naar Mor fortalte os om fremmede Landes Skønheder og Næringsveje, men især lærte hun os at kende vort lille Fædreland Danmark, lærte os at holde af dets Natur og skatte de Rigdomme, vi havde i vort lille Land.
Danmarkshistorien var ogsaa noget, vi holdt af, hun brød sig ikke saa meget om de gamle Konger og de*
res Krige, dem kunde vi selv læse om, men saadanne Mænd som Ansgar og andre, baade Konger og Me*
13