39
5.5.2 DANSKE FORHOLD
I henhold til forvaltningsloven har offentlige myndigheder pligt til at sikre, at borgere forstår og kan gøre sig forståelige over for myndighederne.En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedernes sagsområde.152
Derudover fastslår retssikkerhedsloven, at en borger skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag på det sociale område. Når en borger ikke i tilstrækkeligt omfang behersker det danske sprog, må den offentlige myndighed sørge for tolkning. Det er myndighedens ansvar at sikre tilstedeværelsen af en tolk.153
Det følger af retsplejeloven, at afhøring af personer, som ikke behersker det danske sprog, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør.154 Ifølge oplysninger fra Domstolsstyrelsen medvirkede der i 2014 tolke i 6.562 straffesager og 218 i civilsager.155
Det er i Danmark muligt at uddanne sig til cand.ling.merc med en translatør- og tolkeprofil i engelsk, tysk, fransk eller spansk. Mulighederne for at uddanne sig til tolk på et af flygtninge- og indvandrersprogene har til gengæld været
begrænsede, og der findes ikke i øjeblikket noget offentligt uddannelsestilbud på disse sprog.156
Ifølge Virk͘ĚŬ͛ƐŶĂƚŝŽŶĂůĞƌĞŐŝƐƚĞƌŽǀĞƌƚƌĂŶƐůĂƚƆƌĞƌ og tolke findes der 2 translatører i arabisk, hvoraf den ene er bosat i Sverige, 6 i tyrkisk og 8 i polsk, hvoraf den ene er bosat i Frankrig, men ingen i de øvrige efterspurgte flygtninge- og indvandrersprog.157 Det anslås, at der findes et mindre antal statsprøvede tolke i arabisk, farsi, polsk, serbo-kroatisk og tyrkisk, men ingen uddannede tolke i bosnisk, dari, kinesisk, kurmanji, pashto, somali og thai.158
/ĨƆůŐĞƌĂƉƉŽƌƚĞŶ͛dŽůŬŶŝŶŐŝĚĞŶŽĨĨĞŶƚůŝŐĞƐĞŬƚŽƌ͛udgivet af
Translatørforeningens Tolkeudvalg i 2015 er der en væsentlig kontrast mellem behovet for kompetente tolke, og antallet af uddannede tolke på de mest efterspurgte tolkesprog.159
Rigspolitiet administrerer en tolkeoversigt, hvor personer med en uddannelse som statsautoriseret translatør og tolk, statsprøvet tolk eller anden
længerevarende videregående sproglig uddannelse i et fremmedsprog ved ansøgning derom uden videre kan optages. For alle personer, der ansøger om optagelse, kræves det, at ansøgeren testes og godkendes som tolk på baggrund af en personlig samtale i den lokale politikreds. De sproglige kvalifikationer testes
41
i vid udstrækning kun for så vidt angår ansøgerens beherskelse af dansk.
Rigspolitiets tolkeoversigt er det eneste danske tolkeregister og er alene tilgængeligt for institutioner under Justitsministeriet og domstolene.160
I følge Translatørforeningen er omkring 80 procent af tolkene på Rigspolitiets tolkeliste ikke i besiddelse af dokumenterede kompetencer (ingen uddannelse eller eksamen) i tolkning og/eller sprog. Samtidig dækkes, ifølge
Translatørforeningen, de fleste af de sprog, der er behov for i retten, hos politiet, i Udlændingestyrelsen etc., af ovennævnte 80 procent tolke.
EU har vedtaget en række direktiver om individets rettigheder i straffesager, herunder et direktiv om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager.
Tolkedirektivet er omfattet af Danmarks retsforbehold, og det er derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Danmark har som en konsekvens af EU-forbeholdet undladt at implementere tolkedirektivet, hvilket heller ikke vil være umiddelbart muligt, da det stiller krav til tolkningens kvalitet, som Danmark ikke kan opfylde.161
I forhold til brug af tolkning i sundhedsvæsnet giver sundhedsloven mulighed for tolkebistand i forbindelse med behandling hos praktiserende læge, en
speciallæge eller på sygehuset. Det gælder, når patientens danske sprog ikke rækker til at føre en samtale og forstå en information.162 Regionerne afholder udgifterne til nødvendig tolkebistand i forbindelse med patienternes behandling hos almen praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller på sygehus.163
Retten til tolkebistand gør sig gældende, når lægen skønner, at det er nødvendigt af hensyn til behandlingen.164 Det betyder, at det er op til lægen at vurdere, hvornår der er behov for tolkning i forbindelse med en konsultation. Patienten har et retskrav på vederlagsfri tolkebistand, når dette efter en lægefaglig vurdering er nødvendigt. Tolkebistand skal således gives, hvis det er påkrævet for, at lægen kan leve op til professionsnormen og efterleve sundhedslovens regler om informeret samtykke.
På en høring afholdt den 15. marts 2012 på Rigshospitalet under overskriften
͟,ǀŽƌĚĂŶĨĊƌĂŶŵĂƌŬŬǀĂůŝĨŝĐĞƌĞĚĞƚŽůŬĞ͍͟165 var der repræsentanter fra blandt andet sundhedssektoren og domstolssystemet, som pegede på flere forhold, der gjorde det vanskeligt at benytte sig af tolke. Den største barriere, der blev peget på for brugen af tolke, er mangel på kvalificerede og uddannede tolke.
Myndigheder oplever, at brugen af tolke i forvejen er tidskrævende og
kompliceret. Situationen bliver derfor endnu mere kompliceret, når tolke ikke har kendskab til fagudtryk, blander sig i samtalen, ikke er diskrete og i nogle situationer er dårligere til dansk end borgeren, de skal tolke for.166
/ĨƆůŐĞĂƌƚŝŬůĞŶ͛dŽůŬĞďƌƵŐŝĚĞƚĚĂŶƐŬĞƐƵŶĚŚĞĚƐǀčƐĞŶ͛ĨŽƌĞůŝŐŐĞƌĚĞƌŝŶŐĞŶ videnskabelige undersøgelser af den faktuelle kvalitet af tolkningen i Danmark. I mangel heraf henvises der i artiklen til en række undersøgelser, hvor patienter med etnisk minoritetsbaggrund har rapporteret om svingende kvalitet i den professionelle tolkning. I artiklen gives som forklaring på den svingende kvalitet, at langt de fleste tolke, der anvendes i Danmark, ikke har nogen uddannelse i hverken tolkning eller sprog, og at der ikke eksisterer krav til uddannelse eller certificering.167
En undersøgelse af tolkes rolle i retssystemet viser, at mange domstolsjurister oplever det problematisk, når en tolk ikke gengiver det sagte fuldstændigt, præcist og korrekt, fører samtaler uden for referat med den fremmedsprogede under retssagen, ikke besidder de nødvendige sprogkundskaber, ikke agerer som neutral part, ikke har den nødvendige viden om retssystemet, henvender sig til den fremmedsprogede ved hjælp af indirekte tale, selv agerer part og kommer for sent eller helt udebliver fra retsmøder. Desuden oplever domstolsjuristerne, at mange tolke besidder så utilstrækkelige danskkundskaber, at de ikke kan udtrykke sig præcist og nuanceret og ikke har det fornødne kendskab til relevant terminologi og procesret.168
/ŶƐƚŝƚƵƚĨŽƌDĞŶŶĞƐŬĞƌĞƚƚŝŐŚĞĚĞƌƐƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ͛dŽůŬŶŝŶŐŝƌĞƚƐǀčƐĞŶĞƚ͛ĨƌĂϮϬϭϲ viser, at tolken i praksis kan være den eneste i retslokalet med et overblik over, hvilket niveau tolkningen faktisk befinder sig på, da det som udgangspunkt er vanskeligt for de juridiske tolkebrugere at vurdere et fremmedsprog, de ikke har kendskab til og ikke behersker. Ifølge undersøgelsen er det tilfældigheder, der afgør, om der under afviklingen af en sag er en juridisk tolkebruger til stede, der er i stand til at gennemskue fejl og mangler forbundet med tolkningen og vælger at gøre opmærksom på det. Såfremt tolken ikke påkalder sig opmærksomhed, og afhøringen tilsyneladende forløber problemfrit, er der, iflg. undersøgelsen, reelt intet, der kan hindre, at straffesager ved de danske domstole afvikles på et usikkert grundlag. Undersøgelsen konkluderer således, at der i forbindelse med tolkede straffesager kan være retssikkerhedsmæssige problemer, hvis omfang man ikke kender.169
Justitsministeriet nedsatte i 2013 et udvalg, der skal komme med forslag til løsningsmodeller for at sikre landsdækkende adgang til tolkeydelser af bedre kvalitet samt en mere effektiv administration af området, herunder at udnytte mulighederne for implementering af it-baserede løsninger. Planen var, at udvalget ultimo 2014 skulle aflevere en analyse til styregruppen med indstilling om løsningsmodeller, der kunne medvirke til at sikre en højere kvalitet af tolkebistanden og en mere effektiv administration af tolkeområdet. Og at der -
43
såfremt styregruppen kunne godkende analysens løsningsmodeller - skulle oprettes et nyt projekt, der havde til formål at implementere løsningsmodeller i en prioriteret rækkefølge.170 Udvalgsarbejdet forventes afsluttet medio 2016.171 Foreløbig har udvalgsarbejdet medført, at Rigspolitiet i samarbejde med øvrige instanser172 har udarbejdet en tolkehåndbog og en vejledning til tolkebrugere, der samler en række praktiske oplysninger og retningslinjer for, hvorledes tolke og tolkebrugere udfører tolkearbejdet mest hensigtsmæssigt. Endvidere har Rigspolitiet udarbejdet en revideret indberetningsblanket, som kan anvendes af juridiske tolkebrugere, der ønsker at klage over en tolk.173
5.5.3 ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler ʹ med henblik på at fremme menneskerettighederne ʹ at:
Uddannelses- og Forskningsministeriet fremmer, at der oprettes en tolkeuddannelse uden egenbetaling rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog. Formålet med uddannelsen er at sikre et højt sprogligt niveau, kendskab til relevante fagudtryk samt færdigheder i tolkning, herunder tolketeknik og tolkeetiske regler.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet etablerer en
certificeringsordning, så tolke certificeres efter endt uddannelse eller på baggrund af en prøve i tolkning og sprog.
Institutioner under Justitsministeriet og domstolene efter en
overgangsperiode forpligtes til kun at anvende certificerede tolke. (Dog bør der være mulighed for dispensation ved små sprog.)
1 ͟/ŶĚǀĂŶĚƌĞƌĞŝĂŶŵĂƌŬϮϬϭϱ͕͟ĂŶŵĂƌŬƐ^ƚĂƚŝƐƚŝŬŶŽǀĞŵďĞƌϮϬϭϱ͕ƐŝĚĞϭϲ͘
2 ͟DĞĚďŽƌŐĞƌƐŬĂď͕>ŝŐĞďĞŚĂŶĚůŝŶŐŽŐƐĞůǀďĞƐƚĞŵŵĞůƐĞŝĂŶŵĂƌŬϮϬϭϰ͕͟Ğƚ nationale integrationsbarometer, s. 5. http://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/medborgerskabsrapport-2014
3 &E͛ƐsĞƌĚĞŶƐĞƌŬůčƌŝŶŐŽŵDĞŶŶĞƐŬĞƌĞƚƚŝŐŚĞĚĞƌ͕ĂƌƚŝŬĞůϮ͘
4 Jf. ICCPR artikel 2 og ØSKR artikel 2 (2).
5 Jf. ICCPR artikel 26.
6 Jf. Racediskriminationskonventionens artikel 1 (1).
7 Jf. Racediskriminationskonventionens artikel 8 og 9.
8 Committee on the Elimination of Racial Discrimination; Concluding observations on the combined twentieth and twenty-first periodic reports of Denmark
CERD/C/DNK/CO/20-21, 12 June 2015.
9 Jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 35 (1).
10 Jf. EU-chartrets artikel 21.
11 EU-direktiv 2000/43/EC om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.
12European Commission against Racism and Intolerance (ECRI)
http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/activities/mandate_en.asp
13 ECRI, General Policy Recommendation No. 14 on Combating Racism and Racial Discrimination in Employment, June 22, 2012.
14 ECRI, General Policy Recommendation No. 15 on Combating Hate Speech, 21 March 29, 2016
15 Grundloven § 70
16 Grundloven § 71, stk.1, pkt. 2
17 Grundloven §§ 74 og 75
18 Bekendtgørelse af lov nr. 905 af 3. september 2012 om Ligebehandlingsnævnet.
19 Lov nr. 553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder ʹ Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.
20 Bekendtgørelse af lov nr. 905 af 3. september 2012 om Ligebehandlingsnævnet
§ 1, stk. 7.
21 Integrationsbarometer.dk ʹ Mål 5 Ligebehandling
http://integrationsbarometer.dk/integrationsbarometer_maal?goal=5&kommun enr=0
22 Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven, 23. april 2015
23 http://www.indvandrersundhed.dk/
24 Retsudvalget 2015-16, REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 96. Offentligt.