Det ældste Navn, som kendes, fra Kalbygaard er Væbneren Mads Nielsen, hvis vi da ikke vil have Jomfru Bjar regnet med i den historiske Række af Fæstere og Ejere. Men det er nok bedst at lade hende ude af Betragtning som historisk Personlighed. Derfor kan Sagnet om hende og hendes Søstre være lige skønt, og enhver Egn bør værne om sine historiske Sagn, saa de ikke glemmes.
Det er tidligere (Side 52) antydet, at Mads Nielsen 1457 maaske ikke besad hele Gaarden; men noget sikkert kan ikke siges derom; ejheller ved man, om det er Mads Nielsen, der har solgt Gaarden til Munkene i Øm Kloster, eller om han maaske sidder der som deres Bryde, deres Bestyrer. Han er dog nok Ejer af Halvparten.
Efter at Klosterets Gods ved Reformationstiden var gaaet over paa Kongens Hænder, kender vi Navne paa de fleste Fæstere. I den ældste Jordebog, hvor Gaardene nævnes, Ømklosters Jordebog 1554, hedder Fæsterne: Jens Andersen og Anders Poulsen, og i den ældst kendte Lensjordebog 1573 er Jens Andersen afløst af Rasmus Jensen, der sandsynligvis er hans Søn, mens Anders Poulsen stadig sidder ved sin Gaard. Han var da allerede en gammel Mand; thi han er i 1544 som en af Herredets tolv Sandemænd med til at »gøre Sandemandstog«
i Skellet mellem Bjarup og Sorring.1 Og til Sandemænd tog man sikkert ikke helt unge Mænd; i 1575 er han da ogsaa afløst af en anden Fæster, som hedder Jon Andersen, der ligeledes blev gammel i Gaarde. 1583 blev Jon udnævnt til Skanderborg Slots Delefoged i Gern Herred.2 Jons Efternavn kan tyde paa, at han muligvis er Søn af Anders Poulsen.
I det nævnte Aar gæstede Kong Frederik den Anden Kalbygaard og overnat
tede der paa Rejsefra Skanderborg til Silkeborg Slot. Deraf kan man vel skønne, at Gaarden har haft nogenlunde præsentable Bygninger paa denne Tid. For
modentlig er det Jons unge Kone Anne Pedersdatter, som har haft den Ære at duge Kongens Bord og rede hans Seng. Hun havde forøvrigt en Broder, som hed Jesper Pedersen og boede paa Oustrup i Røgen Sogn; han var Herredsfoged,
156 Kalbyg aard i ældre og nyere Tid
og paa hans Ligsten i Røgen Kirke siges, at han er født i Borum. Hans og Annes Forældre var vist Herredsfoged Peder Pedersen og Maren Andersdatter i Borum.
Jons Hustru var altsaa af Egnens bedste Bondeætter. En Søster til hende, som ogsaa hed Anne var gift med Jens Bertelsen i Skovsrod, efter hvem Jon vistnok arvede Delefogedbestillingen, som gav Frihed for Landgilde, Ægt og Arbejde som Vederlag. Jon var da lidt over de andre graa Bønder; i 1631 faar han Lovhævd paa en Gaard i Toustrup samt paa Brønds Mølle i samme By af »tolv Jord-Ejer-Bønder og gilde Mænd.« Møllen skal han have bygget op fra Begyn delsen.3 I 1599 faar Jon den Ære, at hans Hustru maa sidde frit ved Kalby-gaard, hvis hun overlever ham, hvad hun forøvrigt gjorde.
Af deres Børn er allerede nævnt den Thord Jonsen, som satte Livet til 1630 paa Vejen fra Jaungyde, hvor Moderen havde en Del Jord. En Søn Laurids Jonsen boede i Toustrup Gaarden 1631, en Datter Maren blev gift med Præsten Hr. Christen Nielsen i Skivholme, og en anden Datter Karen skal have været i Ægteskab med Hr. Christoffer Danielsen, Sognepræst i Houlbjerg. Endelig var der en Søn ved Navn Anders i Vissing Kloster.
Efter at Jonvar død, oplod Enken Gaarden til sin Søstersøn. Allerede i 1631 nævnes denne Mand som Indehaver af Gaarden; han hed Rasmus Jensen, og i 1634 opnaar han kongelig Konfirmation paa et Livsfæstebrev paa Jons Part af Kalbygaard med et Gadehus paa Gaardens Grund og de to Enge Stadsgaard Eng og Langvads Eng, der, som det hedder, i langsommelig Tid har været i Fæste til samme Gaard, som hans Modersøster Anne Pedersdatterhar opladt ham, dog saaledes at hun selv beholder Bolig i Gaarden paa Livstid efter det Frihedsbrev, som Kongen har givet hende derpaa. Endvidere fastsættes, at de to nævnte Enge stadig skal følge i Rasmus Jensens Gaard.4
Det er utænkeligt, at Anne, der selv havde baade Sønner og Døtre, ikke skulde faa en af sine direkte Ætlinge sat i Gaarden. Rasmus Jensen er da sand synligvis gift med en af hendes og Jon Andersens Døtre. Rasmus Jensen var fra 1631 Slottets Delefoged i Gern Herred og fik Bestillingen efter en Mand ved Navn Bertil Jensen, der sandsynligvis er hans Broder. De er Sønner af den Jens Bertelsen i Skovsrod, der nævntes som Delefoged før Jon fik Bestillingen.5
Sad der saa to Ras Jensener i Kalbygaard? Nej, den ældre Rasmus i den anden Gaard var død for længst og i 1601, da denne Gaard brændte, hed Fæsteren Anders Nielsen; det var ham, som ikke vilde have Troldkællingen Ma Bronsis til at gøre Kors over et Bistik.
Aaret 1650 hedder Fæsteren i Jons Part Hendrich Lauridsen, Herredsfoged i Gern Herred, mens den anden Fæster er Michel Jørgensen, der i 1667 oplader sin Gaard til Niels Pedersen, som allerede i en Del Aar havde haft Halvparten af den i Fæste. Han nævnes i hvert Fald i Matriklen af 1662 jævnsides med Michel. Da Niels Pedersen overtager hele Michels Gaard, bliver der affattet en Slags Aftægtskontrakt imellem dem. Den nævner, at Michel og hans Hustru skal have det vestre Hus i Gaarden og fire Spænder ved den østre Ende af Isteraden.
Ogsaa noget Jord beholder de: Den sønderste Ager paa Overmarks Toft og den nederste paa Nedermarks Toft, en Ager paa Langfald, en paa Oldenkrog. I Meldvangen, den Ager næst Lergraven, en Ager næst Sueds Ager, en Ager ved Kæret og en Ager Jegi Dal. I den nordre Vang den Ager ved Gyd Vej, en ved Egehulvej og en Ager ved et Kær. Et Engskifte ved det dyb Dal og en liden
Kalb yga ard i ældre og nyere Tid 157 Enghave ved Gaarden samt Part i den søndre Ende paa Toften og dertil Kaal-have næst Gaarden.6
Om Michel Jørgensen vides, at hans Broder Søren Jørgensen boede i Vissing, vistnok i Kroen.7 Michel optræder flere Gange som Sættedommer paa Herreds tinget især i Aaret 1667, da Hendrich Lauridsen er død; men han blev dog ikke Herredsfoged efter denne; det blev Niels Gregersen i Gern.
Der har maaske været noget Familieskab imellem Michel og Efterfølgeren Niels Pedersen; det var der ofte i Fæstegaardene, men derom vides intet sikkert.
I Markbogen fra 1683 har han prentet sine Forbogstaver NPS med ubehjælp
somme Streger, men forkortet Navnetrækket med en vis Fiffighed. S-et vender avet. Han maa være død eller har afstaaet Gaarden kort efter dette Tidspunkt;
thi i Matriklen 1688 er hans Navn forsvundet, ogi hans Sted er kommet en Mand ved Navn RasmusJensen. Han var to Gange gift, og den anden Kone hed Maren Nielsdatter. Vi fristes til at tro, at Rasmus har faaet hende med Gaarden, og maa da formodentlig have haft fast Bo et andet Sted, før han kom til Kalby-gaard. Maaske er det ham, der nævnes i 1679 som Møller i Lille Mølle i Skan- derup.8
Den næste Fæster af denne Gaardspart er Peder Herlovsen, en Bondesøn fra Galten. Han kom til Gaarden 1709 eller kort før den Tid. Hans Fader Herlov Jensen i Galten døde 1725; Moderen Anne Pedersdatter n&t Datter af Peder Lauridsen, 1649 Selvej ergaardmand i Galten og dennes Hustru Anne Knuds-datter. Denne sidstes Far Knud Andersen (1621 og -34) og FarfarAnders Knud
sen (1582 og 1610) var begge Birkef ogeder i Skanderborg Birk og boede som Fæstere paa Vengegaard.0
Peder Herlovsen var saaledes igennem sin Mor Ætling af gode Bønder. Han blev gift vistnok i 1707 med Mette Lauridsdatter Bonde, der var af mindst lige saa god Bondeæt som ham; idet hun utvivlsomter Datter af Selvejerbondemanden i Sorring Laurids Andersen Bonde, der var gift med en Datter af den kendte Niels Pedersen i Mollerup og Søster til Peder Nielsen Moldrup paa Vestervig.
Laurids Andersen Bonde kan lede sin Æt meget langt tilbage i Tiden, idet Slægten holder sig i Sorring helt fra Middelalderen, hvor Stamfaderen sand synligvis erden Jes Bundesøn, der 1482 nævnes som Tingholder i Gern Herred.10 Efter Giftermaalet boede Peder Herlovsen en kort Tid i Sorring, inden han overtog den halve Kalbygaard. Han har da muligvis boet i Hustruens Føde-gaard. I December 1709 sælger han imidlertid Bondeskylden af den Gaard, Hu
struen havde arvet efter sin Fader, til Jens Jensen Eslef af Sorring paa nær Bjarup Moseeng og Tørveskær saavel som den Broderpart hans Hustrus Broder Anders Lauridsen i samme Gaard har arvet.11
Peder Herlovsen og Mette Lauridsdatter havde mange Børn. I Laasby Sogns Kirkebog, der først begynder 1720 nævnes Rasmus død 1738 i en Alder af 26 Aar, Laurids døde af Børnekopper i tolvaars Alderen 1731, Karen, Edel og Ilerlof døde som smaa Børn. Knud født 1723 og Anders født 1727 opnaaede begge den voksne Alder. Anna blev 1732 gift over i Nabogaarden med Oluf Pedersen, der var Søn af Peder Enevoldsen, hvis Gaard 1725 blev delt ifølge Skiftoverenskomsten af 1720. Vi skal senere kommetilbage til denne Gaardspart.
Peder Herlovsen døde 1737 kun 58 Aar gammel, og Enken sidder saa ved Gaarden i en Række Aar; men hun overlader den i 1750 til sin Søn Anders
158 Kalby gaard i ældre og nyere Tid
Pedersen. Fæstebrevet er udstedt den fjerde November; Gaarden bestod da i 76 Fag Husmed en Besætning paa 10 Heste, 4 Stude, 8 Køer, 6 Ungnød og 20 Faar.
Mette Lauridsdatter døde 1761, og to Aar senere maatte Sønnen og Efter
følgeren følge efter; hans Enke Maren Thomasdatter, som havde født et Par Børn, der begge døde som ganske smaa, giftede sig da Aaret efter med Laurs Danielsen Kaae fra Skovby, og han fik saa Fæstet med hende; men han overtog ikke Gaarden, idet han fik en Gaard i Skibby i Fæste.
1765 fik saa Kr. Kristensen Børsting denne Gaard; men i den Jordebog, som udarbejdedes ved Rytterdistriktets Salg, staar Anders Pedersens Enke som Inde haver af Fæstet. Den maa saaledes være udarbejdet, før hun i 1764 giftede sig med Laurs Danielsen, eller man har forsømt at føre Listen op til Dato.
Baade Laurs Danielsen og Kristen Børsting havde noget Besvær med Skellet ved Bjarup Mose. 1765 findes en Synsforretning Sted, hvorved Skellet fastsættes ved det saakaldte Skræderskifte; den interesserede Modpart er »høylærde Hr.
Magister Clemen Paulsen« Sognepræst i Linaa, Niels Skræder og Jens Holm i Taaning samt Rasmus Jensen og Knud Laursen i Mollerup. For Magisteren mødte dog Præsten Hr. Gyberg af Linaa og for Regimentskriver Moldrup, den senere Herremand, mødte Ridefogeden paa Skanderborg Ladegaard Mons. Som mer. Endvidere var Birkedommeren velædle og velbaarne Hr. Doctor Munche-berg til Stede.
Sønden for Snedkes Knold sattes en Pæl og tre Sten med Kul og Flint, og saa gik man 41 Favne lige ud i Mosen og satte ligeledes der en Pæl med tre Sten, Kul og Flint. Derfra gik man lige i Vest 51 Favne og igen 21 og 30 Favne;
hvert Sted sattes Pæl og tre Sten med Kul og Flint. Nu var man ved Hjørnet af Skiftet, og Skellet skulde saa gaa op i Nord. Skræder Skiftet skal da ligge Nord for dette Skel og Bjarup Mose Syd for.12
Den smukke firkantede Figur, der her blev afsat, kan endnu ses paa Kortet ovre i Nordsiden af Mosen. Rosborg havde nogle Aar senere mere Bøvl med Skellet ved Mosens Sydside.
Vi vender nu tilbage til Jon Andersens Gaardspart, hvor Herredsfoged Hen- drich Laursen sad i 1650 til sin Død 1667. Hvornaar han fik Fæstet vides ikke;
men før han fik Gaarden var han en Tid i Tjeneste hos Slotsfoged Hendrich Spllet paa Skanderborg. Hvor Hendrich Laursen er født ved man ikke; men hans første Kone, der døde en Tid før ham, hed Karen Jensdatter og var Søster til Jørgen Jensen i Halling. Hun fødte ham to Døtre Ane og Birgitte, der begge var umyndige ved Herredsfogedens Død, hvorfor deres Værger Peder Jensen i Flensted og Anders Olufsen i Vissing maatte overtage deres mødrene og fædrene Arv i Værge, idet Hendrich Laursens anden Kone Maren Rasmusdatter efter hans Død giftede sig med Rasmus Nielsen og kom til at bo i Foldby. 1668 giver de hende en Arveafkald for Arv til Pigerne, og 1669 i September Maaned13 giver Formynderne Kvittering for udbetalt Arv til Anne Hendriksdatter af hendes Mor broder Jørgen Jensen i Halling. Formodentlig skulde Anne da giftes og har faaet sin Arv.
Der er ingen Beviser for, at Herredsfogedens anden Kone er Datter af hans Forgænger Ras Jensen eller at den første, Karen Jensdatter, skulde være en Søster til denne Mand. Han havde ganske vist nogen Familie, hvor Navnet Jørgen forekommer; men jeg ved ingenting.
Kalbygaard i ældre og nyere Tid 159 Ane Sørensdatter, der formodentlig er Enke efter Rasmus Jensen, havdei 1660 Stadsgaardeng, men i Matriklen to Aar senere giver Hendrich Lauersen Land
gilde af Engen. Hvis Ane var Rasmus Jensens Enke, maa han nok have været gift to Gange, idet vi har formodet, at hans første Kone var en Datter af Jon Andersen.
Hendrich Laursens Efterfølger Enevold Rasmussen, der var Søn af Gaard-mand Rasmus Jensen i Laasby, havde Gaarden til sidst i Halvfemserne. I 1696 er hans Søn Rasmus Enevoldsen Medindehaver, men senere har en anden Søn Peder Enevoldsen Gaarden.
I 1672 blev ellers Enevold Rasmussen opsagt fra Fæstet og Gaarden assig neret til Oberstløjtnant Schach, med hvem Enevold havde haft en Sag om en gul Hest, han havde taget i Kost og Pleje og vanrøgtet, hvorfor han maatte give Oberstløjtnanten en Stud og bede ham ikke være vred af den Aarsag. Oberst løjtnanten har næppe selv boet paa Gaarden, og Enevold blev formodentlig saa hans Fæster.
Muligvis har denne nye Stilling haft nogen Indflydelse paa Enevolds senere Gøren og Laden, i hvert Fald købte han Aaret efter Selvejergaarden omme i Flensted af Herredsfoged Niels Gregersen. Her fik han nu Fæsteren ud, og i 1680 sidder Enevolds Søn Jens som Fæster i denne Gaard. 1718 har Rasmus Enevoldsen Gaarden, og Jens Enevoldsen har da en anden Gaard i Byen, mens Peder Enevoldsen sidder i Kalbygaard. Hvornaar han overtog Gaarden i Kalby-gaard, ved jeg ikke, men i 1699 faar han en halv øde Gaard i Flensted i Fæste efter Chr. Andersen, som drog fra den,14 saa det maa nok være sket efter den Tid.
Peder Enevoldsen døde 1725, efter at han havde faaet Gaarden delt imellem to af sine Børn. Sønnen Oluf Pedersen og Stedsønnen Simon Knudsen, idet denne sidste blev gift med hans Datter Anne, som døde efter enFødsel i 1730, hvorefter Simon Knudsen giftede sig med Mette Sørensdatter fra Laasby. Det lille Barn døde ogsaa, saa Enevold fik ikke der nogen Efterkommer i Gaarden. Simon og Mette fik forøvrigt en lang Række Børn: 1733 Peder, 1734 Knud, er ved Folke tællingen 1787 Gaardmand i Flensted, 1737 Søren, som dør i elleveaars Alderen, 1739 Anne, 1741 Sidsel, der 1764 blev* gift med Peder Nielsen fra Ougaard i Laasby, 1743 Maren, dør tolv Aar gammel, 1746 Mette Marie, gift 1770 med Matros N. Eskildsen i Aarhus, 1749 Søren, 1752Karen. Sønnerne Knud og Søren fik udstedt Frihedspas af Beringskjold, og baade Simon og hans Hustru døde i Flensted, efter at de var flyttet fra Kalbygaard.
I den anden Halvdel af Peder Enevoldsens Gaard kom Sønnen Oluf Pedersen til at sidde som Fæster fra 1725. Han blev 1732 gift med Peder Herlovsens Datter Anne Pedersdatter. Han blev imidlertid ingen gammel Mand, han døde 1747, og Aaret efter gifter Enken sig med Anders Rasmussen fra Skovsrod, der fik Gaarden med hende. Enevolds Slægt er saa ude af Gaarden, og der var slet ingen Børn i Olufs Ægteskab; men Anne Pedersdatter fødte sin anden Mand en Række Børn: 1750 Rasmus, 1752 Peder, dør spæd, 1754 Mette Marie, 1755 Peder, dør spæd, 1759 Peder. I 1767 fik Anders Rasmussen Frihedspas af Bering skjold, og han flytter sandsynligvis fra Sognet. Hans ældste Søn bor 1781 i Galten, han optræder da som Vidne for Rosborg i Striden om Skellet ved Molle rup. Datteren Mette Marie er nok den Pige, som 1780 i Laasby Kirke vies til
160 Kai byga ard i ældre og nyere Tid
Niels Jacobsen i Framlev; om den yngste, Peder, vides ikke noget; menhan døde ikke, som de to andre af samme Navn, i ung Alder.
Om Ejerne af Godset fra 1767—1813 er der i forrige Kapitel fortalt udfør ligt. Vi maa derefter berette lidt om Gaardens senere Ejere. Men da flere Slægter har skiftet paa Gaarden siden 1813, bliver dette noget usammenhængende.
Emil Johan Hepke, der købte Kalbygaard af Bøndernes Hjælper Rosenørn, kom fra Aabenraa. Navnet tyder paa, at han stammer længere sønder fra. Han gjorde som Mand, med Sølvpenge paa Kistebunden, en god Forretning ved at købe Kalbygaard i 1813 for 8.500 Sølvdaler, idet han 1834 solgte den igen og fik 26.000 Rbd. rede Sølv for den. Fra Kalbygaard flyttede han vistnok til Skavngaard i Vindum Sogn; denne Gaard købte han 1828, og elleve Aar efter erhvervede han Avnsbjerg, som han solgte igen 1841. Hvor han saa bliver af, ved jeg ikke.
Thor Neve H. Lange købte i 1834 Gaardenaf Hepke, som lod 17.000 Rbd.staa i Gaarden; disse Penge voksede med Renter og yderlige Laan i de følgende fire Aar, saa Hepke 1838 havde ialt 24.000 Rbd. staaende i Gaarden. Dette Aar fik Thor Lange Gaarden omprioriteret, idet Nationalbanken fik en første Prioritet i Gaajden paa 16.000 Rbd. og fra private Laangivere fik han yderligere 19.000 Rbd. i Laan, saa Gaarden var i Betragtning af Prisen 1834 temmelig godt priori teret. Men det ved enhver Landmand, at Forbedringer og Udvidelser af en Be drift fordrer Tilførsel af Kapital, og Kaptajn Lange var en yderst virksom og fremskridtsivrig Landmand, og Tiden var nu i Opgang, saa Gaarden kunde bære en stor Gæld; men det var ikke længere nogen let Sag at holde den store Gaard i Drift, der skulde helt anderledes Driftsomkostninger til nu end paa den Tid, da Rosborg lod sin Ladefoged gaa Hovbud til Bønderne om at pløje, saa og høste. Kaptajnen blev forøvrigt ved at laane, og da han døde, var der med Kongens Penge og Bankhæftelsen 70.000 Rbd. Gæld.
Proprietær Thor Lange kom fra Ringsgaard i Ulbølle paa Fyn mellem Svend borg og Faaborg. Om hans Virksomhed paa Kalbygaard findes en Del Oplysnin
ger i en Bog om Skanderborg Amt, som er skrevet af I. C. Schythe og udgivet i den Række Amtsbeskrivelser, som Det kgl. danske Landhusholdningsselskab i sin Tid udgav. En Række Skrifter, der nu har stor historisk Interesse. Schythe har besøgt Lange paa Kalbygaard eller paa anden Vis faaet direkte Oplysninger fra ham; han viser os en Mand fuld af Virksomhedstrang, og han lægger ikke Skjul paa, at han beundrer Kaptajn Lange for den Virksomhed, han har udfoldet paa Gaarden i de otte Aar, han da havde været der.
Da Lange kom til Gaarden, var den forfalden i Bygninger og en stor Del af Marken, som engang havdeværet under Plov, var sprunget i Lyng og saa ud som Hede. Henved to Hundrede Tønder Land havde han i denne Tid lagt til de c.
200 Td. dyrket Jord, der fandtes.
Grundstammen i Gaardens Bygninger var endnu Rosborgs firlængede Bin- dingsværksgaard. Hele Gaardens Tilliggende var 784 Td. Land Ager og Eng samt 134 Td. Land Skov. Af Ager og Eng er altsaa godt Halvdelen opdyrket Agerjord. Resten ligger i Lyng, der gror meget kraftigt, da Jorden har Lerunder
lag de fleste Steder. Jordens store Rigdom paa Sten er meget formindsket ved ældre Opdyrkning, hvilket vi allerede har set, da Rosborg anlagde de mange store Stendiger af Markstenene. Heden har tidligere for en stor Dels
Vedkom-Kalby gaar d i ældre og nyere Tid 161 mende været skovbevokset, og den bliver nu med megen Kraft opdyrket Stykke
Vedkom-Kalby gaar d i ældre og nyere Tid 161 mende været skovbevokset, og den bliver nu med megen Kraft opdyrket Stykke