lem skolens aktivitetstal og dens bevil-lingsforudsætninger (baseret på progno-ser i 2007). Det var dermed nødvendigt at indlede arbejdet med en tilpasningsplan, som i 2010 vil betyde en følelig reduktion af antal ansatte på biblioteksskolen.
Det er Danmarks Biblioteksskoles analy-se, at den gennem flere år utilfredsstillen-de udvikling i søgning til bacheloruddan-nelsen især skyldes, at skolen har manglet synlighed blandt udbuddet af længereva-rende videregående uddannelser, og at skolens studier har været isolerede i for-hold til andre længevarende videregåen-de uddannelser. Endvivideregåen-dere har videregåen-de sidste to-tre års debat om bibliotekernes situati-on og fremtid tilsyneladende skabt et bil-lede i offentligheden af mindre attraktive og mindre sikre jobmuligheder i sekto-ren.
Siden december 2008 er der iværksat en række tiltag, som er rettet mod de oven-nævnte udfordringer. Som de vigtigste punkter fremhæves Danmarks Biblio-teksskoles nye samarbejdsaftaler. Allere-de i Allere-december 2008 indgik skolen en sam-arbejdsaftale med Institut for Kommuni-kation, Aalborg Universitet. I juni 2009 indgik skolen yderligere en samarbejdsaf-tale med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Univer-sitet. I begge tilfælde er aftalerne i ud-gangspunktet knyttet til enkeltinstitutter ved de to universiteter, men de vil senere blive mere omfattende.
Samarbejdsaftalerne vedrører i første række et omfattende uddannelsesmæs-sigt samspil, hvor studerende fra de re-spektive institutioner vil få mulighed for at følge kurser hos samarbejdspartneren.
Samtidig skal aftalerne facilitere såkaldt sporskifte mellem bachelor- og kandidat-niveau. Bachelorer fra de indgående
stu-dier vil tidligt og tydeligt få præsenteret samarbejdspartnerens muligheder for kandidatstudier, og det gensidige kursus-udbud skal facilitere et sådant sporskifte.
ANDRE VÆSENTLIGE FORHOLD OG UDVIKLINGER:
Farvel til Advisory Board og goddag til aftagerpanel
Samtlige højere kulturministerielle ud-dannelsesinstitutioner fik mod slutnin-gen af 2009 etableret aftagerpaneler iht.
bekendtgørelse herom. Aftagerpanelerne skal indgå i en systematisk dialog med af-tagerne om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. De kan for ek-sempel se på udvikling af nye og eksiste-rende uddannelser eller udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer. Pa-nelernes medlemmer betragtes ikke som repræsentanter for de institutioner mv., som de måtte udgå fra, men repræsente-rer samlet en ekspertise vedrørende det arbejdsmarked, som Danmarks Biblio-teksskoles uddannelser sigter mod.
Aftagerpanelet erstatter det tidligere me-re uformelle Advisory Board, hvis med-lemmer her skal have en stor tak for deres arbejde.
Organisationsstrukturproces og navneproces
Selvom biblioteksskolens organisations-struktur kun er godt to år gammel, er der behov for en ny struktur, som er mere fleksibel over for tværgående dannelser af forskningsgrupper (også med eksterne partnere), og som sikrer et mere effektivt og dynamisk samspil mellem undervis-ning og forskundervis-ning. Skolens ledelse iværk-satte derfor i foråret 2009 en proces, der skulle kortlægge og drøfte mulighederne
for en bedre organisationsstruktur, med inddragelse af medarbejderne. Denne proces er langt fremskreden, men tilpas-ningsprocessen påbegyndt i oktober 2009 har forsinket arbejdet en anelse – og hvad vigtigere er, vil også betyde en noget æn-dret optik for, hvordan en ny organisati-onsstruktur skal se ud.
Den nye struktur forventes indført pr.
1.4.2010. I tilknytning hertil gennemføres også en proces, der skal føre til et nyt navn for institutionen. Det har længe væ-ret kendt på Danmarks Biblioteksskole, at selve betegnelsen ‘Biblioteksskole’ des-værre udgør en barriere i forhold til at re-kruttere nye studerende. Navnet opfattes som en indikation på en professionsskole og forbindes ydermere med en ensporet-hed i jobmuligensporet-hederne, som er helt ude af trit med de reelle forhold. Lanceringen af nyt navn vil finde sted i begyndelsen af 2010. En proces af denne art vedrører dog ikke kun navn, men også institutionens fremtidige identitet samt brand og profi-lering. Der er derfor tale om en proces, der også må ses i relation til f.eks. forsk-ningsstrategien, rekrutteringstiltag og ændring af organisationsstruktur (jf. det forudgående).
Konklusion
Danmarks Biblioteksskole befinder sig i en omfattende transformationsproces.
Denne omfatter tiltag, der både drejer sig om at brande institutionen bedre og at øge dens interne styrke. Vi ser 2010 som et vendepunkt for skolen, der endegyldigt vil placere institutionen og dens uddan-nelser som en fuldt anerkendt og mere synlig del inden for det generelle billede af længevarende uddannelser.
Ved trykstart:Den omtalte tilpasningsplan indebærer tocifrede mio-besparelser inkl.
opsigelse af 11 medarbejdere, heraf seks i Aalborg/red
ioteksskole
Optagelse 2009
2009 2008 2007
(pr. 25 aug.)
Bachelor: optagne ved studiestart 170 197 201
Erhverv: optagne ved studiestart 74 64 62
Kandidat: optagne ved studiestart 111 79 124
Optagne i alt 355 340 387
Per Hasle, professor ph.d., rektor for Danmarks Biblioteksskole
I
hele december måned kørte biblio-teksprojektet “Klimakanalen”, der gjorde det muligt for alle danske bibli-oteker at vise massevis af klimarelevant information til forbrugere samt nyheder fra klimatopmødet på deres storskærme.Mere end halvdelen af landets kommu-ner benyttede sig af dette gratis tilbud.
Initiativet til en “klimakanal” var et sam-arbejde mellem Indholdskanalen.dk, Jyl-lands-Posten, Digital Urban Living, 6-By-ernes Klimainitiativ og Århus Kommune i forbindelse med COP15 klimatopmødet i december.
En central redaktør under Indholdskana-len.dk blev tilknyttet til produktion og ad-ministration af indhold om klima. Redak-tøren fik bl.a. leveret information fra flere af 6-byerne om, hvad byerne gør for kli-maet, og derudover fandt redaktøren re-levant information på en række websites om bl.a. forbrugertips og overraskende fakta om klimaet. Godt halvdelen af lan-dets kommuners biblioteker downloade-de downloade-den gratis ‘klient’ til visning af Klima-kanalens indhold og modtog over 300 indslag om alt lige fra CO2 besparende forbrugertips til nyheder fra konferen-cens højdepunkter.
Indholdskanalen.dk er en database med indhold til fremvisning på bibliotekernes storskærme. Indholdet kan bestå af både billeder, tekst, video og videostreaming som f.eks. You Tube indslag og senere og-så lyd.
Kanalen er oprettet i 2009 og fortsætter som projekt i 2010. Den drives af bibliote-kerne i Aalborg, Fredensborg, Gladsaxe, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Køben-havn, Odense, Roskilde, Silkeborg, Sla-gelse og Århus med sidstnævnte som pro-jektansvarlig. Projektet har flere gange været omtalt i det forløbne år her i Dan-marks Biblioteker.
Fra september har databasen kunnet be-nyttes til at oprette i og udtrække indhold fra, med en redaktionsgruppe som om-drejningspunkt og med indhold baseret på temaer og målgrupper.
Om Klimakanalen siger forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Århus Kommune, Rolf Hapel, at det helt sikkert ikke er sidste gang, bibliotekerne vil for-søge sig med national formidling om et aktuelt emne. “Bibliotekerne er dygtige til at udnytte de nye mediers muligheder, og jeg ser frem til nye, spændende temaer på bibliotekernes storskærme i fremtiden”,
siger Rolf Hapel, der håber, at Klimakana-len har inspireret endnu flere biblioteker til at deltage aktivt i det spændende ar-bejde med Indholdskanalen.
Indholdskanalens fremtid
Det er planen, at projektet skal overgå til drift i 2011. Der er masser af udfordringer og ting, der skal afprøves i 2010, både på den tekniske og den indholdsmæssige front.
Projektleder og redaktører skal bl.a. i gang med at oprette aftaler med netbiblioteker-ne og eksternetbiblioteker-ne indholdsleverandører, der kan levere indhold, der kan gøre alle kana-ler mere rummelige og indholdsrige.
Redaktørerne skal stå for selve produktio-nen af indholdet, men aftalerne skal sikre, at redaktørerne får masser af input leveret, så de blot skal stå for bearbejdelsen deraf.
Indholdskanalen er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier og drives i et samar-bejde mellem 12 kommuner.
Følg med i arbejdet med Indholdskanalen på www.indholdskanalen.dk
Klimakanalen
Fælles løsninger, samarbejde og udnyttelse af ressourcer på tværs er danske bibliotekers varemærke verden over. I december skete det igen. Op til og under klimamødet bragte lokale biblioteker hot og aktuelt skærm-nyt om klimaet takket være samarbejdet om Indholdskanalen.dk, som en række bibli-oteker har arbejdet på at få op at stå
Ane Locht, journalist, og Dorthe Brandt Larsen,
projektleder, Århus Kommunes Biblioteker
ANDRE PARTNERSKABER
24.-26. marts DB Årsmøde i Esbjerg
Det nye bibliotek – meget mere end Google 15. april DB Repræsentantskabet, konstituerende møde
Danmarks Biblioteksskole, København 29. april Danmarks Biblioteksforening og Danmarks
Biblioteksskole. Temadag: Innovation i en krisetid 6.-7. maj EBLIDA Council 2010
Helsinki
3.-4. juni Danmarks Biblioteksforening Nordiske biblioteksforeningers møde Reykjavik
7.-9. aug. IFLA Pre Conference
Next Generation Users – Next Generation Services – Next Generation Information Professionals
Aalborg Bibliotek 10.-15. aug. IFLA Konference 2010
Göteborg
2.-3. sept. DB Syd Sandbjergkonference 21. sept. Danmarks Biblioteksforening
Klassikerdag 2010: ‘Hvad er en klassiker’
10-års jubilæum Personlige medlemmer (Gruppe B)
Peter Høybye. Vicebibliotekschef/Udviklingschef, Roskilde Bibliotekerne
Iben Østerbye. Formidlingschef, Herning Bibliotekerne
Glennie Frank Jacobsen, Administrationschef, Slagelse Bibliotekerne Sanne Caft, Vicekontorchef, Københavns Kommunes Biblioteker Knud Hjørnholm, Bibliotekar, Sæby Bibliotek
Bibliotekarstuderende Lillie Marie Reilly Signe Helms Ratjen Lars Svane Ballegaard Josefine Camilla Hansen Daniella Christensen Nadia Rebecca Ladegaard Bonnie Ranvild
Anna Wittorff
Melissa Airlie Dichmann Malin Karin Backman Pia Lykke Hansen Marie Caroline Brix Tanja Kate Jensen Sonny Hansen Sanne Harder Signe Foght Hansen Kasper Lauge Just
Rikke Frydenberg Reinertsen Maja Davidsen Nielsen