-NYTT MEDLEMSBLAD

(1)

ISSB O}48 - 95:51

-NYTT

MEDLEMSBLAD FÖR FÜRENINCEN NORDISKA PAPPERSIIISTOR'KER BULLETIN 01' THE ASSOCIAT'ON 01' SCANDllVA"'AN I'APER HISTORIANS

MITTEILUNCE.\· "ON DEM YEREIN NORDISCHER PAPIERIIISTCJRIKER

Arg. 12 1984 Nr. 2

Redakt~r: Ebba Waaben, Arnosebakken 8, DK-2830 Virum Ansvarig utgivare: Jan 010f Ruden, Bromma

NPH-Nytt udkommer med 4 hrefter om aret.

Prrenumerationspris pr. argang da. kr.72 (institutioner 108 kr.), som indbeta1es ti1 dansk postgirokonto 9 37 21 80.

Ved indbeta1ing ti1 svensk postgirokonto 85 60 71-6 er

prisen pr. argang sv. kr. 60 (institutioner kr. 90).Beta1ing med check ti1 Danmark bedes undgaet.

Separat kan k0bes: Nordisk pappershistorisk bib1iografi t.o.m. 1976 (NPH-Nytt 1977:3), sv. kr.40, og Joachim

Ba1ck: Dissertatio historica de chartis. En delöversättning med kommentar (1979), sv. kr. 40.

G0sta Li1jedah1s fond för pappershistorisk forskning modtager bidrag pa svensk postgirokonto 73 56 61-1.

Indho1d:

Michael H. Gelting, Af et af sides domkapitels

bibliot ek .... . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . 39 Gunnar Christ ie Wasber g, 17 IPH-kongress . . . . . . . . 53 Gunnar Chri s ti e Wasber g, Ad "Tiara"- motivet.

En bemerkni ng .••• . . . •..• . . . . . . . . . . 55 Ebba Waaben, Helsingborg-vandmrer ket f ra

1644 og 1647. En rett else og t i l -

fq,j else .. . . . . . • . •..•..• . .. •. . . •. . . 55 Jan Ol of Ruden, Anmel del se af Jan Appel~

quist, Per sonalrekrytering ti l l

Röt tle papper sbr uk 1780- 1879 . . . . . . . , ••• 57 Pappersliidan . ~y ui'plaga .. . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . .. 60

(2)

Af et afsides domkapitels bibliotek Michael H. Gelting x)

En af papirhistoriens vigtige funktioner er at bidrage t i l at tids- og stedbestemme historiske dokumenter. Vand-

m~rke- og papirbestemmelse yder pa dette omrade et selv-

st~ndigt bidrag, der kan supplere og ofte pr~cisere resultater, der kan opnas med tekstkritikkens "klassiske" metoder: pal~ografisk, filologisk og indholdsm~ssig analyse.

Ligesom de ~vrige metoder har papirhistorien dog ogsa sine kildekritiske problemer og sine begr~nsninger. Alt dette er NPH-Nytts l~sere bekendt. Formalet med denne artikel er at illustrere disse forhold ved hj~lp af et omfattende fund af fragmenter af middelalderlige papir- händskrifter i det danske Rigsarkiv, idet disse fragmenter pa varieret og - forhabentlig - instruktiv vis belyser papirhistoriens muligheder og begr~nsninger som "hj~lpe

disciplin" iden historiske kildekritik.1)

Fundet blev gjort i forbindelse med restaurering af to bind af 0sel stifts registranter i Rigsarkivet. Dan- mark havde fra 1560/73 t i l 1645 herred~mmet over den es- tiske ^~0sel, som tidligere havde udgjort et gejstligt

fyrstend~mme under den Tyske Ordensstat. I forbindelse hermed blev v~sentlige dele af ~ens biskops og domkapitels arkiv ^f~rtt i l K~benhavn, hvor de forblev efter 0sels afstaelse t i l Sverige i 1645. Grundstammen i arkivet ud-

g~res af en ^r~kkeregistranter fra ^f~rstehalvdel af 1500- tallet, hvori aktuelle dokumenter af ~konomisk, juridisk og politisk betydning var blevet indf~rt. Registranterne har fortsat deres originale bind, men ^st~rktmedtaget af slid, og i 1982 viste det sig n~dvendigt at fore tage en restaurering af to af bindene, registrant 1 b og registrant 2 b.

Det var tydeligt, at blade af fIere middelalderlige papirhandskrifter var benyttet som perm ved indbindingen;

x) Michael H. Gelting, f. 1951, mag.art. (historie) 1979, arkivar ved Rigsarkivet i K~benhavn 1980. Forsknings- feIt prim~rt dansk og europ~isk middelalderhistorie.

(3)

40

men restaureringen afsl~rede et langt rigere fund, idet bindfoderet i begge bind udelukkende var opbygget af sam-

menkl~bede blade af sadanne handskrifter. Alt i alt frem- kom ca. 100 fragmenter - enkelte af dem breve, men st~r

stedelen af fundet bestod af mere eller mindre beklippede dobbeltblade af forskellige handskrifter. Bladene har

f~r beklipningen malt ca. 20-21 cm i h~jden, ca. 14 cm i bredden. Bindfoderet i registrantbindene malte ca. 25 cm i bredden, og besk~ringen i siderne har derfor kun

medf~rt meget begr~nsede teksttab. I h~jden er besk~rin

ger mere varieret - enkelte fragmenter er bevaret i fuld

h~jde, andre reduceret t i l ganske fa linjer; de fleste har bevaret halvdelen af bladets tekst eller mere. Beva- ringstilstanden er uensartet, afh~ngig af papirets kva- litet og af dets placering inderst eller yderst i bindfoderet; som helhed er l~seligheden god, omend ultraviolet lys er n~dvendigt for at tyde de mest skadede stykker.

I alt kan der identificeres fragmenter fra 6-7 papirhandskrifter, foruden et antal breve. 2

) Det drejer sig om:

1. En beretning om konciliet i Ferrara/Firenze 1438-1439, med afskrift af taler og dokumenter. Det st~rste antal bevarede fragmenter - ca. 40 dobbeltblade - men ofte i ringe bevaringstilstand.

2. En tilsvarende beretning om konciliet i Konstanz 1414- 1418. De 14 delvis bevarede dobbeltblade omhandler is~t

begivenheder i 1417.

3. Romanen om de syv vise mestre i en version pa latin.

Rester af 11 tildels st~rkt be skarne dobbeltblade.

4. Et blandingshandskrift med religi~se tekster pa latin og svensk. Repr~senteret ved 14 velbevarede dobbeltblade og en stump med nogle fa ord.

5. Nogle mindre tekstfragmenter, som efter handskrift og indhold at d~rnme kan v~re rester af et blandingshandskrift, men som ogsa kan hidr~re fra tre forskellige en- heder: 5 dobbeltblade med afskrifter vedr~rende belejringen af Neuss i 1474; 2 dobbeltblade med referat af tyske rigsdagsforhandlinger, antagelig fra sarnme periode; 2 dobbeltblade med et fingeret brev fra Pontius Pilatus

(4)

t i l kejser Nero.

Alene denne opregning lader ane, at fundet er af betydelig interesse. For at kunne vurdere det i dets rette sammenhamg, var det f\Zlrste sp~rgsmäl, der mätte afklares, problernet om bindenes oprindelse. Var bindene fremstillet pä 0sel, eller var de importeret fra en af de store 0ster-

s~byer? Med andre ord: repr~senterer fragmenterne et 10- kalt bibliotek, eller er det udrangerede b~ger fra en ubestemmelig hanse stad? Selve bindene kunne ikke give noget fingerpeg, det var enkle skindbind med en stregor- namentik uden videre s~rpr~g.

Fragmenterne selv kunne dog give et entydigt svar, idet en stor deI af breve ne blandt fragmenterne var adresseret t i l 0sel domkirkes skatmester Georg Bardyn og dateret 1514-1515. Der er säledes al mulig grund t i l at tro, at ogsä de \ZIvrige fragmenter stammer fra 0sel domkirkes bibliotek. Bindenes indhold og papir tyder pä, at de er blevet t i l ret kort efter 1515, senest i slutningen af 1520'- erne.

Problernet bliver derefter at vurdere manuskripternes betydning. Forel\Zlbig er det kun et lilIe antal af fragmenterne, som har v~ret underkastet en indgäende analyse, nemlig de fern fragmenter vedr~rende belejringen af Neuss

1474. Disse fragmenter er blevet unders\Zlgt af cand.phil.

Birgitte Werdelin; da resultaterne af hendes unders~gelse

kan ventes publiceret andetsteds, skaI de kun refereres kort her.

Belejringen af byen Neuss nord for Köln udgjorde h\Zljde- punktet i en langvarig sp~nding meIlern Rhinegnenes f\Zlren- de magt, hertug Karl den Dristige af Burgund, og den tyske kejser Frederik 111. Striden gav anledning t i l diplomatiske forviklinger, der inddrog fIere europ~iske magter, deriblandt den danske konge Christiern 1.3

) Fragmenterne fra 0sel rummer afskrifter af en deI af den diplomatiske korrespondance fra belejringstiden, samt en astrologisk forudsigelse af begivenhederne, forfattet af kejserens hofastrolog Johannes Lichtenberger; i mods~tning t i l bre- vene synes denne forudsigelse at v~re hidtil ukendt. Kombi- nationen af disse tekster lader fIere tolkningsmuligheder

(5)

42

F ig. 1.

fragment 911

sta abne, men den papirhistoriske unders~gelse kan bidrage t i l at formulere en hypotese om det oprindelige hand- skrifts karakter.

Van~rket - gudslam i cirkel, Briquet 44 - stammer fra en form, der blev benyttet i Epinal i Lothringen.

Papiret blev hyppigt benyttet af bogtrykkerne i Köln, og Briquet har patruffet sikkert daterede eksempler fra 1463 t i l 1472. I disse eksempler har han kunnet f~lge

formens gradvise nedslidning: gudslammet, som oprindelig sad smukt lige meIlern to k~delinjer, forskubbede sig grad- vis og la t i l sidst hen over en k~delinje og drejet lidt pa sned. Det er denne slidte udgave af van~rket, man finder i Neuss-fragmenterne, som efter deres indhold heller ikke kan v~re ~ldre end 1474. Papiret kan pa den"

anden side ikke v~re meget yngre end dette Ar. Da det samtidig er et papir, som var meget benyttet i Köln og langs Rhinen, og skriften er af en type, som benyttedes meget i det kejserlige kaneelli, er det fristende at op- fatte fragmenterne som rester af et flyveblad eller pro- pagandaskrift, som kejser Frederik har ladet udsende i umiddelbar tilknytning t i l begivenhederne ved Neuss i 1474. En unders~gelse af den politiske propaganda i slutningen af 1400-tallet viI maske kunne vise interessante paralleller.

N~sten lige sa gode dateringsmuligheder giver fragmenterne fra Ferrara/Firenze-konciliet. Dette koncil blev oprindelig indkaldt i Basel i 1431 med det formal at dr~f

te og gennemf~re en gennemgribende reform af den katolske kirke. Konciliet udviklede sig t i l en bitter magtstrid meIlern paven og de forsamlede kirkef~dre, og efter et brud i 1437 samlede paven sine tilh~ngere og st~rstede

len af konciliets "moderate" t i l et nyt koncil i Ferrara (siden flyttet t i l Firenze) i 1438. Vigtigste punkt pa dagsordenen i Ferrara var at opna en genforening af den katolske og den gr~sk-ortodokse byzantinske kirke - en

st~rk propagandistisk trumf over for oppositionen mod paven, som fortsat kom st~rkt t i l udtryk fra de tilbage- blevne kirkef~dre, som fortsatte konciliet i Basel.

Kirkem~det i Basel savel som det i Ferrara/Firenze samlede gejstlige fra hele den vestlige kristenhed, og deres

(6)

Fig.2.fr.854

Fig.3.fr.887

Fig.4.fr.879 Fig.5.fr.905

Fig.6.fr.916

Fig.7.fr.871

forhandlinger ber~rte hele Europas forhold. Ikke under- ligt, at konciliet er udf~rligt belyst gennem bade sam- tidige og senere breve og beretninger. Den tekst, der foreligger i de ~selske fragmenter, er endnu ikke identi- ficeret; men den papirhistoriske unders~gelse kan give de f~rste fingerpeg om dens forhold t i l begivenhederne.

For det f~rste kan man konstatere, at handskriftet rent materielt har veeret ternrnelig uhomogent. Af dec:a. 40 fragmenter er der 18, der beerer vandrncerker eller rester deraf.

Et af disse er for leederet t i l at kunne identificeres.

De ~vrige 17 fordeler sig pa 6 helt forskellige typer.

Det har altsa veeret et handskrift, der har veeret bygget op af mange forskellige portioner papir.

Ser man pa de enkelte vandrncerker, konstaterer man, at man ligesom ved Neuss-fragmenterne ma regne med en datering meget neer pa begivenhederne. Det sikreste holdepunkt har man i et vandrneerke, som viser en springende enhj~r

ning (Briquet 9960); dette rncerke har Briquet patruffet i arene 1436-1441, og som neevnt drejer fragrnenterne sig om begivenheder, der fandt sted i 1438-1439. Sarnrne resultat giver et stjerne-vandrncerke, som-mä-betragtes som en

"identisk variant" af Briquet 6069, pätruffet 1419-1442.

De ~vrige vandrncerker tillader ikke helt sa preecis en konklusion, men st~tter fuldt ud en datering omkring

1438/39. Et krone-meerke svarer t i l Piccard I 255, dateret 1428, og knytter sig t i l Briquets gruppe nr. 4714-4715, som optreeder fra 1424 t i l 1440'erne. Bue og pil er et meget almindeligt motiv i tidligt papir, men synes if~l

ge Briquet at forsvinde efter midten af 1440'erne; det eksemplar, der findes i 0sel-fragmenterne, svarer neermest t i l Briquets nurnre 779-799, som optreeder fra 1409 t i l 1437/44. Mindreanvendelig i dateringsrncessig henseende er en noget besynderlig "tulipan"; dens neermeste sleegt- ninge er numrene 6640-6643, som kendes fra tidsrurnrnet 1434-1447; men som type optreeder tulipanen indtil begyndelsen af 1500-tallet.

Endelig finder man i denne gruppe fragmenter et vandrncerke, som helt savner paralleller hos Briquet: et bog- stav

c.

⁴^{) Dette} vandrneerke har en vag lighed med Briquet

(7)

44

-,,--'

--"V~l

8122, som er patruffet 1411-1412, men nogen n~re sl~gt

ninge t i l det ses ikke. '

Man har SAledes her en tekst, som drejer sig om begivenheder i 1438-39, og hvor den papirhistoriske unders~

gelse g~r det usandsynligt, at teksten skulle v~re ned- skrevet senere end midten af 1440'erne. Det er fristende at se brugen af mange forskellige papirsorter i et handskrift af ret begr~nset omfang sem et udslag af, at det drejer sig om et absolut samtidigt referat, udarbejdet

sidel~bende med begivenhederne - ikke dag for dag, dertil er teksten for sammenh~ngende, men dog i flere omgange i l~bet af konciliets arbejdsperiode; skriveren kunne da v~re en repr~sentant for 0sel stift eller for en anden gejstlig institution i Ordensstaten, som har v~ret

t i l stede pa konciliet. Hypotesen bestyrkes af, at alle papirtyperne, for sa vidt de har kunnet identificeres, er af italiensk fabrikat, savel som af det pal~ografiske

indtryk - idet teksten ganske vist er skrevet med en hand, men med et ret skiftende skriftbillede, snart stor og

letl~st, snart lille og gnidret. F~rst en n~mere analyse af teksten, sammenholdt med andre kendte beretninger fra konciliet, vil kunne give klarhed over dens n~jagtige

karakter; men under alle omst~ndigheder forlener dens samtidighed med begivenhederne denne nyfundne kilde med en betydelig interesse.

En tilsvarende interesse er forbundet med fragmenterne af beretningen om Konstanz-konciliet. Ogsa her peger vand-

~rkerne pA samtidighed med begivenhederne; af pladshen- syn skal der dog ikke g~res n~rmere rede for disse fragmenter her.

Med fragmenterne af romanen om de syv vise mestre er pro- blemet et andet. Her er det ikke et sp~rgsmAl om at fast- slA, om et handskrift er samtidigt med de begivenheder, det skildrer, men om at tids- og stedf~ste et manuskript af en meget udbredt litter~r tekst. Romanen om de syv vise mestre er en novellesamling, der holdes sammen af en rammefort~lling, efter samme m~nster som Tusind og en nat og Boccaccios Decameron: pA grundlag af falske anklager d~mmer en kejser sin s~n for at have fors~gt

I

_I

(8)

Fig.8.fr.832

at forf~re sin stedmoder kejserinden: s~nnen forsvares imidlertid afsine lrerere, de syv vise mestre, som hver fortreller en historie om faren ved at lytte t i l falske kvinders tale og ved at tage overilede beslutninger. Men hver gang en af mestrene ved sin fortrelling har faet udsat fuldbyrdelsen af dommen, svarer den onde dronning med

en fortrelling om utaknemlige ^s~nnerog ^trol~seradgivere og bringer derved kejseren tilbage t i l sit f~rste forsret;

en ny vis mester ma da ga t i l modangreb med en ny fortrelling. F~rst den 15. fortrelling afg~r sagen: prinsen selv fortreller her om en s~n, der bliver hjertel~st behandlet af en ukrerlig fader, men som alligevel siden g~r sin pligt og hjrelper forreldrene i deres n~d. Da forstar kejseren, at han har fejlet, og den onde stedmoder far sin retfrer- dige straf.5)

Romanen var uhyre populrer i Senmiddelalderen. Den findes ikke blot pa latin, men ogsa pa en lang rrekke af folke- sprogene. Fragmenterne fra 0sel rummer den latinske version, formodentlig skrevet af en nordtysk hand omkring 1400. 6 )

Vil man ^s~geat prrecisere denne datering ved hjrelp af en papirhistorisk unders~gelse, viser denne metode imid-

lertid sine begrrensninger. Vandmrerket viser et hjorteho- vede enface. Det kan fastslas, at papiret ma vrere fremstil-

let i Troyes i Champagne, hvor hjortehovedvandmrerker kendes fra perioden 1368-1417, med enkelte eftern~lere ind- t i l 1430 - men denne datering er ikke mere prrecis end hvad man kan na frem t i l ad palreografisk vej. Med sted- frestelsen kan man heller ikke na meget videre. Hjorte- hovederne er isrer udbredt i det nordlige Frankrig og i Nederlandene, men de optrreder ogsa sporadisk i Tyskland.

Det er pafaldende, at det eksempel hos Briquet, som geo- grafisk er nrermest 0sel - Briquet 15.520, fra Schweidnitz i Schlesien - ogsa er det, som i type kommer 0sel-fragmen- tet nrermest; denne type er patruffet 1403-1408. Men usik- kerhedsmomenterne er for mange t i l at dette kan benyttes som argumentfor at indsnrevre dateringen af 0sel-teksten af de syv vise mestre t i l 1400-tallets f~rste arti.

St~rre prrecision kan man opna med det latinsk-svenske,

(9)

46

Fig.9.fr.853

religi~se blandingshandskrift. Forekomsten afsvensk i handskriftet turde g~re oprindelseslandet givet. Og ind- holdet viser sig at Vä!re overordentligt interessant.

Handskriftet har bestaet afto dele, skrevet med sa forskellige hä!nder, at de kun kan sä!ttes i forbindelse med hinanden, fordi begge opträ!der pa et og samme dob- beltblad. Den ene hand har skrevet to latinske afhandlinger, om sakramenterne og om dyder og laster. Den anden har indf~rt et religi~st digt, et par korte mirakelhisto- rier, fortä!llingen om kejser Tiberii helbredelse ved Ve- ronicas svededug - samt det svensksprogede stykke, en af den heIlige Birgittas visioner. FIere af .de ~vrige

tekster, saledes fortä!llingen om Tiberii helbredelse, har ogsa nä!r tilknytning t i l det birgittinske religi~se milj~. Hele manuskriptet bä!rer prä!g a f a t have ^v~retet brugshandskrift afen type, man bl.a. ofte finder i de bevarede levn af birgittinerklostrenes biblioteker. De to hovedbestanddele af handskriftet er skrevet pa to forskellige slags papir, sa man kan have formodning om, at den ene af delene udg~r en senere tilf~jelse t i l et op- rindeligt, mindre manuskript.

VandIDä!rkerne viser dog, at der ikke kan Vä!re den store tidsIDä!ssige afstand meIlern de to bestanddele. Og vandIDä!r- kerne tillader en ganske prä!cis datering, som g~r dette fund meget spä!ndende.

De to latinske afhandlinger er skrevet pa papir med et vandIDä!rke af en relativ sjä!lden type, en syvarmet sol, Briquet 13.906. Ikke at dette fransk-fremstillede papir er sjä!ldent i den" periode, hvor det opträ!der - det opträ!- der spredt over det nordvestlige Frankrig, Nederlandene, Rhinlandene og Lübeck; men dets udbredelsesperiode er meget kort: 1394-1397.

Den svenske Birgitta-tekst er derimod skrevet pa et Fig.10 •. fr.849 papir med et vandmä!r'ke af meget udbredt type: et bjerg

i en korsbä!rende cirkel. Arbejdet med identifikation af af dette vandIDä!rke viser nogle afde muligheder, der kan abne sig ved en nä!rlä!sning af Briquets oplysninger. Bjer- get i cirklen er umadelig udbredt over hele det kontinen:'"

tale Europa, Briquet arbejdede med, men iSä!r i Italien

~I _ _ _ ~_,-~---~~

(10)

og Sydfrankrig. Briquet regnede den da ogsa - utvivlsomt med rette - t i l de italienske fabrikater. I tid sp~nder

den vidt, fra 13857

) t i l 1487. Den type, vi finder i 0sel- fragmenterne, har imidlertid et s~rtr~k: korsstregen gar ned igertrtem det stiliserede bjerg. Dette s~rtr~k findes kun pa fire af Briquets typer. Heraf er den ene, Briquet 11.856, identisk med 0sel-eksemplaret. Denne type er patruffet i arene 1391-1400. De tre ~vrige eksempler kendes fra 1376 t i l 1415, men med en helt overvejende koncen- tration i arene 1388-1396. Disse typer har Briquet kun patruffet i Nordfrankrig, Nederlandene ogNordtyskland - altsa i det samme udbredelsesomrade som den syvarmede sol. Man far mistanke om, at det faktisk drejer sig om en nordfransk imitation af det italienske papir.

Under alle omst~ndigheder placerer papiret begge manu- skriptets bestanddele i 1390'erne, eventuelt de f~rste

ar af 1400-tallet. Det passer smukt med det pal~grafi

ske indtryk, som indicerer en datering omkring 1400, if~l

ge Thelma Jexlev endog lidt f~r snarere end lidt efter dette Ar.

Denne datering placerer handskriftet, som i fragmenta- risk form er overleveret gennem 0sel stifts registrant, i den ~ldste gruppe af bevarede birgittinske manuskripter - skrevet kun et eller to artier efter den endelige, h~j

tidelige indvielse af det f~rste birgittinerkloster i

Vadstena i 1384, kun 20-30 ar efter den hellige Birgittas

d~d i 1373. Det er fristende at se manuskriptet som et levn af den f~rste bogbestand i birgittinerklosteret Mari- endal (Pirita) ved Reval i Estland, som blev grundlagt i 1407; det kunne v~re medbragt af en af de br~dre, som i det ar blev udsendt t i l Mariendal fra Vadstena. Det forklarer vel ikke, hvordan handskriftet siden skulle

v~re havnet i 0sel domkapitels bibliotek; men et lille

upr~tenti~st brugshandskrift som dette har kunnet skifte ejer mange gange i 1~0et af 1400-tallet, uden at der er grund t i l at undres derover.

Er hypotesen om handskriftets sammenh~g med grundl~g

gelsen af Mariendal i 1407 rigtig, skulle det v~re skrevet i Vadstena kloster. Dettes bibliotek er for en rela-

(11)

48

tiv stor dels. vedkommende bevaret; en sammenligning af papirtyper med bevaret Vadstena-rn.ateriale fra tiden orn- kring 1400 vil mAske kunne give"" interessante resultater.

Oe foregAende sider g~r ikke kiav pA at v~re rnere end en meget forel~big pr~sentationi rnen rned henblik pA det videre arbejde med furidet ville artiklens forfatter ^v~

re taknemmelig for henvendelser fra papirforskere, sorn har st~dt pA tilsvarende van~rker i deres arbejde.

(12)

Noter

1~ N~rv~rende artikel er en let omarbejdet version af et foredrag pa det nordiske papirhistoriker-m~de i

K~benhavn i juni 1983.

2) Hertil kommer et antal fragmenter af en brevformu- larsamling fra 1300- eller begyndelsen af 1400-tallet, pa pergament, benyttet som forsats og rygforst~rkning

i bindene. Ogsa disse fragmenter har betydelig histo- risk interesse, men da de ikke vedr~rer papirhistorien, skaI de ikke behandles n~rmere her.

3) Birgitte WERDELIN og Vivian ETTING: Kongeligt diplomati (Gutenberghus arsskrift 1982, p. 52-57).

4) Bogstavet kan eventuelt ogsa opfattes som et D.

5) Hans H. RONGE i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder XV, sp. 317-319.

6) Tak t i l arkivar Thelma JEXLEV, Rigsarkivet i K~ben

havn, for hj~lp med den pal~ografiske identifikation.

7) Supplementet t i l genoptrykket af Briquet anf~rer endog nogle isolerede eksempler fra Catalonien 1328 og 1356.

(13)

50

Fig. 1 fr. 911

Antal netlinier 21/2 cm

I I

,

I I

Fig. 3 fr. 887

t

Fig. 2 fr. 854

Fig. 4 fr. 879

Antal netlinier: kan ikke taüles

(14)

Fig •. 5 fr. 905

Antal netlinier: kan ikke tiElles

Fig. 7 fr. 871

I. 1

Fig. 6 fr. 916

I 1

I '

Antal netlinier 20/2 cm KiEdelinieafst. 16.3cm/5

Fig. 8 fr. 832

(15)

52

Fig. 9 fr. 853

Antal netlinier: kan ikke taalles

Fig. 10 fr. 849

Antal netlinier: 18/2 cm

Van~rkerne er tegnet af Birte Rottensten.

Det er ikke alle k~delinierne, der kan ses, og k~de

afstandene kan derfor ikke males.

Antallet af netlinier er talt over 2 cm.

(16)

17. IPH - Kongress

==================

International Association of Paper' Historians m.ttes t i l kongress i Hagen, Vest-Tyskland, mellom 27. mai og 2. juni 1984.

Norden var representert med en dansk og en finsk deltager, videre m.tte to fra Norge. Rammen om kongres- sen ble dannet av det vakkert beliggende Westfälische Freilichtmuseum Technischer Kulturdenkmale h.yt oppe i en malerisk dal omkranset av skoger. Museet viste seg a vrere et ypperlig konferanse-senter, slik det vennlige milj. stimulerte foredragsholdere og tilh.rere.

Som vanlig er ved de internasjonale kongresser, blir foredragene senere utgitt og distribuert. De fies te av dem ble holdt pa tysk, et sprog som ble forstatt av de fleste, dog langt fra alle de tilstedevrerende. Her oppstod da ogsa enkelte kontaktproblemer.

Som det heter i sosietetsreportasjer: . . . "de var der alle sammen". Fru B.J. van Ginneken-van de Kasteeie og E.G. Loeber fra Holland, Theo Gerardy fra Vest-Tyskland og wisso Weiss fra 0st-Tyskland, Dr. Ragab fra Egypt,

Richard Hills fra England og Kurt K. Karlsson fra Findland, for a nevne noen fra organisasjonens eids te og indre kjerne.

Her var meget a lrere og enda mer a samtale om, noe man vil fa inntrykk av nar foredragene blir publisert.

Blant foredragene festet vi oss srerlig ved de nye retningslinjer i vannmerkeforskningen, trukket opp av veteranen Theo Gerardy, likeledes om forholdet mellom kirke og papirfabrikasjon, ved en annen betydelig autori-

tet, Wisso Weiss. Elaine Koretsky fra Boston holdt 1ys- bildeforedrag om sin spennende ferd t i l Himalaya for a studere papirmakeriet der. Genereit sitter man igjen med inntrykk av en rekke solide innf.ringer i tekniske

detaljer sammen med oversikter som plasserte papiret i den verdenshistoriske sammenheng.

(17)

54

Fremfor alt konstaterer vi hvorledes det papirhistoriske feIt vinner innpass i forskningsmilj~ene.

De faglige sammenkomster blir derfor stadig viktigere, med stigende krav t i l metode og stringens. Fremdeies finner vi de entusiastiske amat~rer, noe som i h~y grad setter farve pa sammenkomstene. Ennu er det neppe mulig for noen a skaffe seg et levebr~d ved a spesialisere seg pa papirhistorie alene. Enhver ma kombinere denne disiplin med et videre forskningsfelt. Det er likevel et tidssp~rsmal nar vi far lrerestoler ved en rekke uni- versiteter. Pionertiden er snart over. Dette ma bli en av konklusjonene pa denne 17. internasjonale papirhistoriske kongress.

Deltagerne ble for~vrig tatt med pa utflukt t i l den 400 ar gamle Hahnemühle, t i l Karl den Store's nyutgravde residens i Paderborn, og siste dag var det bes~k pa

papierfabrik Feldmühle HA-Kabel i utkanten av Hagen.

Dette er en av verdens betydeligste fore tagender i s i t t slag.

Under generalforsamlingen ble presidenten, Richard Hills, gjenvalgt, og det samme var tilfelle med blant andre de nordiske presidiemedlemmer, Birte Rottensten og Kurt K, Karisson. Nar det gjelder de ~vrige valg viser vi ti1 IPH-Information.

Av srer1ig interesse for Norden er bes1utningen om a arrangere den neste IPH-Kongress, 1986 i Danmark.

Gunnar Christie Wasberg

(18)

Ad "Tiara"-motivet En bemerkning

Gunnar Christie Wasberg

Mit arbeide om "Tiara"-motivet i NPH-nytt, 11, 1983, nr. 3-4, s. 126-137, utsendt 1984 - har apenbart vakt en viss interesse efter reaksjonene a d~mme. Pa grunn- lag av disse og fortsatt egne studier, har jeg en sup- p1erende bemerkning.

Her gje1der det et hera1disk motiv i vannmerker.

Det forekommer at de hera1diske enke1theter b1ir ute- latte for noens vedkommende, glemt eller endog misfor- statt (kfr. her Ni1s G. Bartho1dy, NPH-nytt, 12, 1984, nr. 1, s. 12). I det gjengitte vannmerke mang1er de tre kronringer som h~rer med ti1 en fu11stendig Tiara.

Motivet er der 1ike fu11t. Fra enke1thetene kan det konstrueres fu1lstendig. Dette har sa ve1 Briquet som H.M. Fiskaa sluttet seg t i l .

He1singborg - vandmrerket fra 1644 og 1647 En rettelse og tilf~je1se

Ebba Waaben

I min artikel om et hidtil ukendt vandmrerke fra K1ippan i NPH-nytt arg. 12, 1984, nr. 1, kom jeg ti1 at skrive (s. 20) at man ikke kendte papirmagerne ved papirm~llen

i l640'erne. Der kendes faktisk navnet pa to af dem, begge nrevnt af Gustaf C1emensson i bogen om Klippans Pap- persbruk, 1923. Gustaf Clemensson skriver her (s. 30)

"

at ett i Danmark under 1640-ta1et förekommande vat-

tenmärke med Kristian IV:s namnchiffer, et Krönt C med däri innes1uten 4, även finnes i papper, som i andra halvarket har jämte ett posthorn bokstävarna I og L, vilka äro initia1erna i namnet pa Klippans förste pap- persmästare Jockum Lernehen." Vm er gengivet i bogen s.

267 som fig. 2 og 3 angivet med arstallet 1645. A1minde- 1igt er det nu ikke i Danmark, det indgar endnu ikke i Rigsarkivets vandmrerkeregistrering, som e11ers nu omfat-

(19)

r

I

56

ter mange andre typer af et kronet C-4, med og uden posthorn som bimrerke.

Den anden papirmager, der kendes og som nrevnes af Gustaf C1emensson s. 28 ff., er Jockum Koch, der b1.a.

nrevnes i en retssag om papirm~llen ved Herredagsdomsto- 1en i 1653 med dom af 23. maj d.a. Det er endnu ikke op- 1yst, hvornar Jockum Koch ti1tradte arbejdet ved papir-

m~llen i Herrevad klosters 1en, men der er nreppe tviv1 om, at det "JK", der indgar i He1singborg-vm, kan ti1- skrives denne papirmester.

Jan Appe1quist mottagare av 1984 ars stipendium ur Gösta Li1jedah1s Fond.

Vid styre1sessammanträde i GLF bes1öts att Jan Appe1quist, Bromma skulle ti11de1as ett stipendium pa SEK 1.000 för hans arbe te "Persona1rekrytering ti11 Rött1e pappersbruk 1780-1879". Stipendiet utbeta1as pa Gösta Li1jedah1s fö- de1sedag den 22 januari.

Nästkommande utde1ningsti11fä11e b1ir vid samma tids- punkt 1985. Ansökningar riktas ti11 Jan 010f Ruden, Barda- backen 4, S-161 40 BROMMA före den 31/12 1984.

Fonden mottar med tacksamhet bidrag pa pg 73 56 61 - 1.

Riksarkivet i Stockholm förfogar över ca. 30.000 SEK avsedda att täcka expenser i synnerhet vid forskning i RAs pappershistoriska sam1ingar för att framstä11a monografier over svenska pappersbruk. MedIen kan da användas ti11 paga- ende forskning, b1.a. i form av resebidrag, kopierings- och renskrifts bidrag och bidrag ti11 att mangfa1diga monografier. Ansökan görs ti11 Riksarkivarien, Box 34104, S- 100 26 STOCKHOLM när som he1st.

Jan 010f Ruden

(20)

Appelquist, Jan, Personalrekrytering t i l l Röttle pappersbruk 1780-1879. Uppsats för fortsättningskursen i kulturgeografi. Sthlm 1983. (3), 64, 18 s. (Duplic)

Recension

Den moderna termen personalrekrytering - har den na gon relevans för tidsperioden l780-l880? Hade bruksledningen avgörande inflytande pa personalens storlek och samman- sättning? Varifran rekryterades olika personalkategorier?

Var det stor omsättning pi personal? Und er tidsperioden skedde övergang fran handpappersbruk t i l l maskinpappers- bruk. vilka förändringar medförde detta för personalen?

Dessa och liknande fragor ar naturliga att ställa inför en uppsats som behandlar ett pappersbruk i det omrade i Sverige, som hade de fIesta pappersbruken i landet och därför kan vara en typisk exponent för personalfragor mer genereilt.

Just personalfragor har inte tidigare belysts ~

den pappershistoriska litteraturen i Sverige. Därför ar det med stort intresse man tar deI av undersökningen.

Pappersbruksmonografier har i huvudsak behandlat privi- legier, grundande, drift, produktion osv sett ur före- tagsekonomisk synvikel. I den man personalfragor behand- lats har huvudvikten lagts pa bruksledningen, dvs ägare och pappersmakare, ofta relaterat t i l l produkten/vatt- enmärkena medan tyngdpunkten i föreliggande undersök- ning ligger pa mikrostrukturens förändringar und er en tidsperiod pa 100 ar.

Jan Appelquist har som källmaterial utnyttjat hus- förhörslängder, eftersom ett bevarat bruksarkiv inte aterfunnits. Tidsperiodens för undersökningen avgränsas naturligt därför att den bortre gränsen utgörs av att husförhörslängderna är fullständiga omkring ar 1780 och den hitre gränsen markeras av brukets nedläggning ar 1879.

Sammanlagt var 213 personer verksamma vid Röttle.

Följande yrkestitlar fanns: pappersmästare, fabrikör,

gesäll, lärling, lumpsamiare, arbetare, dräng, piga, gosse, flicka , Tidsperioden kan med fördel uppdelas pa de olika mästarnas/fabrikörernas verksamhetsperioder pa i genom- snitt ca 10 ar var . Om man t i l l den kvalificerade arbets-

(21)

58

kraften räknar gesäller (59 anställningar), lärlingar (18 st) och fabrikörer (5) resp mästare (2) sa är det 37% av brukets anställningar. Den okvalificerade personalen var 156 stycken (avrundat 63%): pigor (73), drängar

(62), gossar (14), flickor (7).

Det visar sig att vid förändringar i personalstyrkan (ökning, stillastaende, minskning) sa är den kvalificerade personalen känsligast: den far sist ut nagot av en uppgang och den drabbas först av en nedgang. En ny bruks- ledning leder t i l l en uppryckning av bruket. Just vid tiden för införndet av pappersmaskinen i Sverige sker en nedgang av antalet anställda (fran 16 t i l l 6 under perioden 1847-54).

Beträffande anställningstiden för personalen visar den okvalificerade personalen en stark omsättning medan den kvalificerade hade en lang anställningstid. Omsätt- ningen av personal är särskilt markant da ny bruksled- ning t~lltrider och da ir det frimst den kvalificerade personalen som berörs. Uppenbarligen ligger det en strä- van att förbittra produktionen bakom detta faktum.

Beträffande alderssammansittningen pa personalen visar sig en föryngring/generationsskifte äga rum främst vid uppgang i personalstyrkan, dvs nyrekrytering, men ocksa under perioder med jimn, lag niva. Äldern för den kvalificerade personalen varierade mellan 23! ar och 58 ar medan den okvalificerade personalen varierar mellan l5! är och 40 ar. Medelaldern för de tva mistarna är hög

(50-59 ar) medan fabrikörsaldern vixlar mellan 22 och 59 ar.

Betriffande rekryteringsomradet för brukets personal sa kom givetvis mistare och gesäller fran andra pappersbruk pa skiftande avstand medan den övriga kvalificerade personalen kom fran trakten liksom heIa den okvalificerade personalen.

Undersökningen bekriftar att personalens sammansitt- ning och omfattning varit betingad av företagsekonomiska hänsyn,

Än en gang har fastslagits att papperstillverkning var en smaskalig verksamhet före den kemiska massans tid.

Som mest var 21 personer samtidigt sysselsatta vid Rött- le (ar 1842) medan antalet i övrigt snarare var under an över 10.

(22)

I bilagan redovisas anställningsdata mm för var och en av de 213 anställda, nagot som naturligtvis ocksa ar av allmänt personhistoriskt intresse. Där aterfinner man ocksa de "mjukdata" som vid varje tillfälle later sig sammanställas t i l l levande individer. När t ex Johan Ek- wall tillträder som pappersfabrikör 1789 sa följer han i sin faders, pappersmästarens spar. Han ar 27 ar gammal och skriven pa bruket. Han stanna där t i l l 1806. Till sin hjälp har han en lärling, Johannes Jonasson, 22 ar, fran Västana i Gränna församling, som slutar samma ar, en dräng, Petter Ericsson, 32 ar, fran Haurida, som likaledes

slutar samma ar, en piga, Lena Carlsdotter, 24 ar fran Jönköping, som stannar i 8 ar, en gosse, Abraham Jonasson, 18 ar, fran Alviken i Gränna församling, som slutar samma ar. I stället för dem som slutat anställdes de nya dräng- arna Petter Pettersson och Johan Nilsson, bada fran orten och Johannes Jonsson Kjellman, som med tiden blev gesäll.

Tydligare an sa kan inte Appelquists framställning demon- streras.

Det kan pa go da grunder antagas att en undersökning av personalrekryteringen vid ett annat pappersbr~k skulle ge likartade resultat. Ytterligare jämförelsematerial fran finska pappersbruk skulle nog kunna tas fram ur det rika persongalleriet i Finlands handpappersbruk av Kurt K Karlsson (Hfors 1981) och säkerligen ocksa bestyrka Appelquists slutsatser.

SIutsatserna i de olika avsnitten ~ undersökningen ar t i l l god hjälp när man söker efter uppgifter om personal vid pappersbruk. Om bruket varit i drift nagon tid finner ~an den ~esta av den okvalificerade arbetskraften som nyanstalls om man letar igenom de närmaste församling- arnas kyrkböcker och husförhörslängder medan den kvalificerade personalen kan komma mer langväga ifran.

Jan Olof Ruden

(23)

60

Papperslädan. Ny upplaga!

Riksutställningars studieläda om papper och papperstillverk·

ning finns äter att köpal

Lädan innehäller fakta, inspirationsmaterial och redskap för att göra papper. Den är tänkt för barn och vuxna, i skolor, fritidshem, lärarutbildning, studiecirklar etc. Pris 600:- + frakt.

eller svärt att tillverka pappel' för hand. Inte heller behövs sä stora ut·

rymmen, kemikalier eller farliga lös·

ningsmedel. RAvaran är vanligt pap- persskräp (stenciler, gamla tidningar etc).

Se dig om! Pappel' överallt. I boken, i tidningen, i fatona, i cigaretter, i tao peter, i handdukar, emballage och sedlar ... Pappel' är ett material med sä mAnga möjligheter att vi nllstan blivit blinda för det. Vi haI' vant oss vid att se pä det som en mekanisk till·

verkad nödvtlndighetsartikel, som all·

tid finns i rikliga mängder.

GAr vi tillbaka till mitten av 1800·

talet betraktades pappel' som en Iyx' vara. Oä tillverkades nästan allt pap·

per för hand i Sverige. Bara i södra Sverige fanns över hundra handpap·

persbruk. Pappersmaskinen val' ännu ny och den maskinella tillverkningen begrllnsad. Idag finns ett enda hand·

pappersbruk kvar i Sverige. Bara näg·

ra fä personer kännel' till hantverket frAn grunden. Pappershantverket hAI·

leI' pä aU dö ut men nu vaknar intres·

. set pA nytt.

P APPERSLAoAN vänder sig till den som vill veta mer om papperstill·

verkning: historia, användningsomrA·

den, miljöaspekter mm, men framför all t till den som vill lära sig a tt göra pappel' för hand.

PapperslAdan är avsedd för barn och vuxna, i skalan frAn lägstadiet och uppät (pA högstadiet tex i bild·

och kemiämnena eller i övergripande projekt om papper), pA fritidshem, pA da gis (de äldre barnen). Men ocksA för konstskolor, lärarutbildning, studie·

clrklar och folkhögskolor är Pappers·

IAdan ett spännande läromedel!

Här en rapport frAn PapperslAdan i Lundskolan, Järfälla, Ak 4 (lärare Kerstin Hansson):

Under heia tiden ui ha{t IMan (uOr·

terminen) har ui ha{t udrt lilla "pap·

persbruk" i kapprummet. Klädstreck hänger i taket och balja och hinkar med pappersmassa stdr pd ett stort bord. Seil har tud i taget gjort papper när ui andra jobbat med annat skolar·

bete.

Det tog Idng tid innan aUa hade gjort papper. De tyckte det uar uäl·

digt kul och det bleu ju alltid bra - alla papper bleu {ina pd sitt sätt.

Vi experimente rade med {ärgat papper. Sportlousprogrammet barnen {ick uar gränt - det anuände ui sen att riua sänder till massa. Eil härlig pastellgräll {l1rg bleu resultatet.

Ouerhuuudtaget allt papper har sj.'Jrats: gula lotter. {l1rgade serpenti·

ner e{ter en {est, mammas gamla upp·

sats i pedagogik, äuerbliuna stenciler m m. Förl1ldrar har berl1ttat {ör mig att deras barn har reagerat hemma mot alt de slänger sd mycket papper.

Vi har i dr läst om Suerige och nu pd udrell gjorde ui ett grupparbete om Skogen. Alla redouisade pd udrt eget papper. Utställningen bleu lite sudr att läsa men otroligt {in!

Vi har acksd {örsökt anuända papp·

ren alt trycka pd, men det har inte gdlt sd bra.

Vdr {adderklass (dk 1), sam ui delar kapprum med, har heia terminen med stora ögon tittat pd nür ui gjort pap·

per. Mot slutet au terminen har äuen de {dtt göra papper.

Att göra papp er av gammalt papper

Oet är varken särskilt tidskrävande

Oet viktigaste redskapet i pappers·

tillverkningen är formen med tillhö·

rande ram (däckel). Formen i Pappers·

lAdan är hantverksmässigt tillverkad.

För att förvandla pappersskräpet till massa krävs ett annat verktyg, "smu·

laren". Oet finns ocksA med i lAdan. P APPERSLAoAN innehAller en ut·

förlig handledning, en mapp med mänga olika kommenterade pap·

persprover samt nAgra häften om papperstillverkning: Konsthögsko·

lans innehAllsrika kompendium om handgjort papper, Östasiatiska muse- ets utställningskatalog om det japans·

ka handgjorda pappret (Washi), och ett särtryck ur tidskriften FORM.

Beställ PapperslAdan (600:- + frakt) genom svarskupongen eller per brev till Riksu tställningar, Alsnögatan 7, 11641 Stockholm .

Avbi1dningen visar den första

up~1agan_ Pappersformen har numera förse-ts med steg.

Upp1agan är mycket begränsad och priset subventionerat.

Reprint from Pa gang 20 (1984)