Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Finanslov 2015
Hvor mange job kan man få for 1,5 mia. kr.?
Hvad kan man få for ekstra 1½ mia. kr. via de offentlige finanser. Den største beskæftigelses- effekt findes ved direkte at øge den offentlige beskæftigelse, som giver 3.250 job. Dernæst kommer det offentlige forbrug med 2.450 job og offentlige investeringer med 1.000 job.
Mindst beskæftigelse får man ved at sænke selskabsskatten, øge de offentlige lønninger og reducere erhvervenes energiafgifter. Bolig-jobordningen kommer ind på linje med offentlige investeringer i omegnen af 1.000 personer for 1½ mia. kr.
af chefanalytiker Frederik I. Pedersen
og chefanalytiker Erik Bjørsted 28. august 2014
Analysens hovedkonklusioner
• Baseret på den seneste opgørelse fra Finansministeriet kan 1,5 mia. give en beskæftigel- seseffekt på op i mod 3.250 job, hvis pengene bruges på offentlig beskæftigelse
• Hvis pengene bruges på en gennemsnitlig offentlige investering vil det skabe 1.000 job.
Er det rene offentlige bygge- og anlægsinvesteringer vurderes effekten dog større.
• Mindst beskæftigelse får man ved at sænke selskabsskatten, øge de offentlige lønninger og reducere erhvervenes energiafgifter. Det giver en øget beskæftigelse på 50-150 per- soner.
• Bolig-jobordningen kan give et beskæftigelsesløft i omegnen 1.000 personer for 1½ mia.
kr. Det må dog bemærkes, at boligjob-ordningen i 2013 blev anvendt mindre end anta- get
• Rockwool Fondens Forskningsenhed vurderer, at Bolig-Jobordningen i 2011 og 2012 ikke har haft nogen synlig effekt på omfanget af sort arbejde.
Kontakt
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk
Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk
Finanslov 2015 Hvor mange job kan man få for 1,5 mia. kr.?
2 Hvor meget kan beskæftigelsen løftes for 1½ mia. kr. via finanspolitikken?
Hvad kan man få for ekstra 1½ mia. kr. via de offentlige finanser. Det giver de såkaldte finanseffekter svaret på. Baseret på den seneste officielle opgørelse fra Finansministeriet viser tabel 1, hvor meget be- skæftigelse forskellige udgifts- og indtægtsposter forventes at løfte beskæftigelsen i dansk økonomi på kort sigt (efterspørgselseffekten) givet et umiddelbart provenutab på 1½ mia.kr.
Tabel 1. Hvad giver 1½ mia.kr. af beskæftigelsesløft (finanseffekter), antal personer Personer i 2015
Offentlig beskæftigelse 3.250
Offentligt forbrug, normal sammensætning* 2.450
Offentlige investeringer 1.000
Offentligt varekøb 950
Varefordelte subsidier 650
Registreringsafgift 550
Erhvervenes materialeafgifter 550
Moms 350
Ikke-skattepligtige overførsler 300
Vægtafgift 300
Personskatter 300
Skattepligtige overførsler 200
Arbejdsmarkedsbidrag 200
Fødevarer (inkl. tobak) 200
Energi 200
Ikke-varefordelte subsidier 150
Erhvervenes energiafgifter 150
Offentlige lønstigninger 50
Selskabsskat 50
Anm: * Offentligt forbrug, normal sammensætning dækker over 2/3 offentlig beskæftigelse og 1/3 offentlig vare- og tjenestekøb. Det er en stan- dardantagelse, jf. Notatet: ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet”
Kilde: AE på baggrund af Økonomisk Redegørelse, december 2011, side 191.
Den største beskæftigelseseffekt findes ved direkte at øge den offentlige beskæftigelse og generelt det offentlige forbrug, der også indeholder offentligt vare- og tjenestekøb. Dernæst kommer offentlige in- vesteringer, hvor en gennemsnitlig investering der både indeholder bygninger, anlæg, materiel, køretø- jer, inventar mm. giver et beskæftigelsesløft på 1.000 personer. Var det en mere ren offentlig bygge- og anlægsinvestering vurderes beskæftigelseseffekten generelt at være højere, og størst vil den være ved offentlige reparation og vedligeholdelse. Mindst beskæftigelse får man ifølge finanseffekten ved at sænke selskabsskatten1, øge de offentlige lønninger og reducere erhvervenes energiafgifter.
Beregningerne af finanseffekten indeholder ikke en beregning af den såkaldte Bolig-jobordning. Skat- teministeriet vurderede i ”Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK”, at boligjobordningen umiddelbart ville give et provenutab på ca. 2,6 mia.kr i gennemsnit i 2013 og 2014.
1 Vurderingen i Vækstplan DK - Teknisk baggrundsrapport vurderer Finansministeriet effekten af selskabsskattelettelser på en anden måde en standard ADAM som ellers er anvendt i ”finanseffektberegningerne”. Her øges den kortsigtede effekt for 1½ mia.kr. til skønsmæssigt 750 perso- ner.
Finanslov 2015 Hvor mange job kan man få for 1,5 mia. kr.?
3
Med tilbageløb vurderede Finansministeriet i Vækstplan DK (herunder Teknisk baggrundsrapport), at bolig-jobordningen kostede 1½ mia. kr. i 2013 og 2014, og at den ville skabe 1.250 job i 2013 og 2.250 job i 2014. At beskæftigelseseffekten er højere i 2014 forklares med, at husholdningerne vil fremrykke opgaver før udløbet af ordningen.
Ligger et ”normalt bud” for beskæftigelseseffekten et sted midt i mellem, får man altså en beskæftigel- seseffekt på 1.750 personer for et beløb, der svarer til 2,6 mia. kr. Sat ind i ovenstående ramme får man med andre ord et beskæftigelsesløft i omegnen 1.000 personer for 1½ mia. kr. Bolig-jobordningen kommer dermed ind på linje med en gennemsnitlig offentlige investering.
Det må dog bemærkes, at boligjob-ordningen i 2013 blev anvendt mindre end antaget og ifølge Skat- teministeriet2 var der et træk på ordningen svarende til et umiddelbart mindre provenu på 1,6 mia.kr. et er knap 65 pct. af det provenutab der oprindelig blev skønnet. Det tyder på et minde træk på ordingen end ventet.
Samtidig vurderede Rockwool Fondens Forskningsenhed3, at BoligJobordningen i 2011 og 2012 ikke har haft nogen synlig effekt på omfanget af sort arbejde.
En fortsættelse af boligjob-ordningen finansieret ved lavere offentligt forbrug (normal sammensæt- ning) vurderes pba. af ovenstående netto at reducere beskæftigelsen med knap 1.500 personer på kort sigt.
2http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/boligjobfradrag-2013/?utm_source=apsis-anp- 3&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecified
3 Se nyhedsbrev maj 2014
