• Ingen resultater fundet

Vikarbureauernes Brancheforening (VB-FASID) og

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Vikarbureauernes Brancheforening (VB-FASID) og"

Copied!
25
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Brancheoverenskomst

mellem

Vikarbureauernes Brancheforening (VB-FASID) og

Jordemoderforeningen

2012 - 2014

(2)

Indholdsfortegnelse

SEKTION1- FIELLES VILKAR .3

§

1 OMRADE/DEFINITIONER .3

§ 2 AFGRIENSNING MELLEM TIMELON OG MANEDSLØN 4

§ 3 ANSIE1TEISESBEVIS 4

§4 FERIE 4

§5 PATIENTLEDSAGEISE 4

§6 KORSELSGODTGØRELSE 5

§

VIKARIATER I UDLANDET OG

PA

FIERØERNE 5

§

8 VIKARIATER I GRØNLAND 6

SEKTION 2- MANEDSLONNEDE VIKARER. 7

§ 9 MANEDSLON 7

§10 LONUDBETALING 7

§ ii PENSION 7

§12 ARBEJDSTID 7

§13 RADIGHEDSVAGT 10

§14 SYGDOM, BARNETS 1. SYGEDAG OG BARSEL MV II

§15 EFTERUDDANNEISE/VIDEREUDDANNEISE 12

§

i6 OPSIGELSE 12

SEKTION 3- TIMELONNEDE VIKARER. 12

§17 LON 12

§18 ARBEJDSTID 13

§19 RADIGHEDSVAGT 14

§20 LONUDBETALING 15

§21 AFLYSNING AF AFTALT TJENESTE 16

§22 FRIDØGN 16

§23 OPSIGEISE 16

SEKTION 4- HOVEDAFTALEVILKAR OG

IKRAF1TRIEDELSESBESTEMMELSER 16

§24 HOVEDAYfALE 16

§25 OPRE1TEISE AF OVERENSKOMST OG OMSKRWNING 16

§26 OPSIGEISE AF OVERENSKOMST 16

BILAG1 18

BILAG2 20

BILAG3 21

BILAG4 22

2

(3)

Sektion1-felles vilkâr

§ 1 Omi4de/deflnffloner Stk. 1-Overenskomstens omrMe

Overenskomsten omfatter alle jordemødre og jordemoderstuderende, der i Danmark ansettestil vikararbejde af et vikarbureau, der er medlem af Vikarbureauernes Brancheforening, og som har tiltrâdt denne overenskomst..

Den jordemoderstuderende kan ikke pMes/antages i tjeneste, der indebrer et selvstndigt

jordemoderfagligt ansvar, og mA kun udføre tjeneste under ansvar afog pA delegation afenjordemoder eller andet autoriseret sundhedspersonale. Jordemoderstuderende kan udelukkende ansttes pA timeløn.

Den jordemoderstuderende har til enhver tid ret til/ansvar for at frasige sig opgaver, hvor den jordemoderstuderende ikke føler at have tilstrkkelige kvalifikationer/kompetence.

Stk. 2- Definition pavikarbureauarbejde

Regelmssig virksomhed, som bestAr i, at vikarbureauet indgAr en aftale med en jordemoder med det formAl midlertidigt at stille denne til rAdighed for en institution, der har ansvaret for udførelse af et arbejde.

Ansettelse kan ske enten pA timelonsvilkAr eller pA mAnedslønsvilkAr:

Timelønnede

Timelonnet vikararbejde kanvarepA freelancebasis baseret pA her-og-nu arbejde med specifikke mdi viduelle aftaler pr. opgave, hvorefter vikaren og bureauet er fritstillet overfor hinanden. Dette kan dreje sig om fra dag til dag, uge til uge, dog maksimum vikariater af indtil 3 mAnedersvarighed.

Timelønnet vikararbejde kan derudover vre med en aftalt gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der ikke overstiger 8 timer, hvor vikaren med fast aftalte intervaller stiller sig til rAdighed for ikarbureauet.

Mânedslønnede

MAnedslønnet vikararbejde, med en aftalt gennemsnitlig arbejdstid pA over 8 timer pr. uge, baseret pA aftaler orn eventuelle ansettelser i vikariater med en varighed af mere end 3 mAneder.

Deltidsbeskftigede aflønnes forholdsmassigt i forhold til den aftalte arbejdstid.

Stk.3- Definitionpavikar

Enhverjordemoder, der indgAren aftale, soni indebrer, at den pAgldende afet vikarbureau midlertidigt stilles til rAdighed for en institution,jf. stk. 2.

3

(4)

§ 2 Afgriensning meflem tinaeløn og mânedsløn Stk. 1-Definition pa timelønsomrãdet

Vikarer er timelønnede, uanset Iarngden af den ugentlige arbejdstid, hvis lngden af det enkelte vikariat ikke overstiger 3 mAneder.

Vikarer er timelønnede, uanset 1ngden afdetenkelte vikariat, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 8 timer.

Stk. 2—Overgang til mànedslønsvilkAr

Vikarer overgâr iii mânedsløn fra det tidspunkt et vikariat, hvor dengennemsnitlige ugentlige arbejclstid overstiger 8 timer, har varet 3 mâneder.

§ Ansette1sesbrev/-bevis

Vikaren modtager før tiltrdelsen et anstte1sesbrev med angivelseaf den aftalte løii. For mânedslønnede glder endvidere, at der i ansttelsesbrevet skalangives en ansttelsesbrøk.

Anstte1sesbeviset/-brevet ma ikke indeholde konkurrenceklausul.

Säfreint an&ettelsesbeviset ikke er udleveret til vikaren rettidigt,eller hvis ansttelsesbeviset er

mangelfuldt, kan vikarbureauet pâlgges at udrede en bod/godtgørelse, dersom der er grundlag derfor i ansttelsesbevis1oven.

Overtnedelse skal skriftligt pAtales over for vikarbureauet. Hvis manglerved anstte1sesbeviset er rettet, eller manglende ansttelsesbevis er udleveret, senest 15dage efter, at kravet er rejst, kan

vikarbureauet ikke pâhgges at udrede en bod/godtgørelse, medmindreder foreligger systematiskbrud pa bestemmelsen om ansattelsesbeviser.

Jordemoderforeningen orienterer Dansk Erhverv Arbejdsgiverhurtigst rnuligt efter, at

Jordemoderforeningen har fâet oplysning om en potentiel mangel vedansttelsesbeviset eller manglende ansttelsesbevis.

Sager om, hvorvidt vikarbureauet har overholdt sin oplysningspligt, kan rejses efter de fagretlige regler.

§4 Ferie

Ferieloven er gldende. For mânedslønnede udgør ferietillgget1,5 %.

Se i øvrigt bilagiom mulighederne for at benytte FerieKort for medlemmer af DanskErhverv.

§ 5 Patientledsagelse

Sâfremt vikaren deltager i patientledsagelse, medregnes rejsetidenfuldt tid i arbejdstiden, idet tiden i forbindelse med tilbagerejse imellem ki.22.00og ki. o8.oo ikke medregnes soni arbejdstid, säfremt der er stillet soveplads til râdighed.

Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet pA indtil 2timer rnedregnes fuldt ud. SAfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er pA tuere end2timer, medregnes hele opholdet med1/3af tiden.

I forhindelsemedpatientledsagelse ydes time- og dagpenge i henhold til statens regler.

4

(5)

§ 6 Kørselsgodtgørelse

Der ydes vikaren kørselsgodtgørelseIraegenbope1til detanviste arbejdssted tur/returfratnikket30 kilometer.

Der ydes dog godtgørelse for max. 100km. ialt.

§7 Vikariater I udlandetog pa Fterøerne Stk. 1-Neromrâder

Ved vikariater pa tjenestesteder i nromrAdet, kan der indgs aftale mellem vikarbureauet ogvikaren om, at vikaren ikke udstationeres, men fortsatborpa sin sdvan1ige bop1.

I denne situation glder overenskomstens almindelige regler.

Stk. 2-Udstatlonering med enrejsetidpA6timerellerderunder

Rejsetiden er defineret som korteste rejsetid opgjortfraafrejsetidspunkt i dansk lufthavn/havn til ankomst pa tjenestestedet.

Der ydesvikaren: fri ud- og hjemrejse

fribolig under udstationeringen udstationeringstiflg pr. dag pA:

Pr. 1.marts2012 Pr.1. marts2013

kr. 130,31 kr.131,87

SAfremt der ønskes en anden rejsemAde end den hurtigste kan der indgAsaftaleherom mellem vikarbureauet og vikaren.

Stk. 3-Udstationeringmed mere end 6timersrejsetid

Rejsetiden er defineret som korteste rejsetid opgjortfraafrejsetidspunkt i dansk lufthavn/havn til ankomst pA tjenestestedet.

Der ydes vikaren: fri ud- og hjemrejse (rejsedagene honoreres som tjenestedage) fribolig under udstationeringen

udstationeringsti11eg pr. dag pA:

Pr. 1.marts2012 Pr. 1. marts2013

kr. 130,31 kr. 131,87

SAfremt der ønskes en anden rejsemAde end den hurtigste, kan der indgAs aftale herom mellem vikarbureauet og vikaren.

Stk. 4- Forsikring

Vikarhureauct tegner i forhindelse med udstationering,jf.stk. 2og stk. 3, en syge og

hjemtransportforsikring, rejseulykkesforsikring samt rejsegodsforsikring i henhold til Statens cirkuIre 5

(6)

om Tjenesterejseforsikringen. Forsikringen skal mindst svare til devilkâr,der fremgär af statens cirkuire om tjenesterejseraf1.juli 2000. Efterfølgende ndringer i cirku1ret er parterne uvedkommende.

§ 8 Vikariater iGrønland Stk. 1-Udstationeringstilheg

Vikarer,der udsendes til Grønland, ydes et udstationeringsti11g pr. dag pa:

Pr. 1. marts2012 Pr. 1. marts2013

kr. 130,31 kr. 131,87

Herudover ydes vikaren: Friud- og hjemrejse (rejsedagene honoreres som tjenestedage)

Fribolig under udstationeringen

Den gennemsnitiige ugentlige arbejdstid, jf.§ 12for mAnedsionnede og § i8 for timelønnede, er i Grøniand40timer. Mânedslonnede vikarers iøn, jf. §,opregnes derformed40/37.

Vikarbureauet tegner i forbindelse medvikariaternepa Gronland en syge- og hjemtransportforsikring, rejseulykkesforsikring samt rejsegodsforsikring. Forsikringenskalmindst svare til de vilkâr, der april

2000er gldende I henholdtilStatens cirku1re om tjenesterejser. Efterfoigende ndringer i forsikringsvilkärene i henhold til Statens cirkulre om tjenesterejser er parterne uvedkommende.

Stk. 2—Sar1igaftaleomarbejdstidfor“kystjordemødre/distriktsjordemodre”

Hvor sr1ige lokale geografiske forhold betyder, atvikarenI overvejende grad vil skulie arbejde alene, fraviges overenskomstens almindelige arbejdstidsregler.

Derydes i sâdanne vikariater et srligt tii1g pa:

Pr. 1.marts 2012 Pr. 1.marts2013

kr. 34.340, 18om mAneden kr.34.752,26om mAneden

Detpâhviiervikarenat bistâ ved de i omrádet forekommende fodsier, idet pâg1dende er piigtig at holde sig til radighed, sâledes at pâgldende i ti1felde af fødsler tilkaldes, nAr det er pãkravet. Safrernt arbejdet hermed er af sâ ringe omfang, atvikareneve ntuelt i perioderikke er beskftiget svarendetilet normait arbejdsdøgn, kan vikaren pâ1gges andet passende arbejde indenfor omrâdet, f. eks.

profyiaktiske undersøgelser af svangre og efterundersøgelser.

Tiihegget dkker al radighedstjeneste, godtgørelse for overarbejde, patientledsagelse, weekendtjeneste, tjeneste pa søgnehelligdage samt for aften- og nattjeneste.

Derskalrege1messigt givesvikarenet ugentligt fridogn. Hvisfridøgnet ikke kan athoides fuldt ud pa grund af fødsier, skal erstatningsfridag, sA vidt som tjenesten tillader det, snarest gives.

6

(7)

kr. oo.8s

kr. 40.447,90

Sektion2- m&nedslønnede vilwrer

§ 9 Mneds1øn

Stk. 1—Grundlønogajourføringstilheg

Mânedslønnedevikareraflønnes med følgende km pr. mAned (bruttoløn):

Pr.1. marts2012 Pr. 1.marts2013

Grundløn: kr.40.147,05 kr. 40.628,81

Ajourføringstillg: kr. 04.46

MAnedsløn i alt: 1cr. 40.933,27

Stk. 2-Ajourførlngstilheg

Ajourføringstilhegget indgâr i pensionsberegningsgrundlaget og ved beregning af ulernpetillg.

Stk. 3- Tillg

Ud over grundlønnen kan der individuelt aftales funktions- og kvalifikationsti1lg.

§ 10 Lønudbetaling

Lønnen udbetales mânedsvis bagud, sâledes at lønnen er til disposition sidste bankdag I mâneden.

Udbetaling af variable londele forudstter, at vikaren har afleveret en af tjenestestedet attesteret timeseddel.

Der tilstillesvikarenen specificeret oversigt over det udbetalte beløh.

§ 11 Pension

Som bidrag til pensionsordning betaler vikarbureauet 8,33 % af den i § 9 nawnte løn.

Vikaren betaler et egetbidrag pa4,17% af den i § 9 nvnte løn.

Pensionsbidragene indbetales af vikarbureauet til Pensionskassen for Sundhedsfaglige den sidste i hver máned, der følger efter udbetalingsmâneden, og pensionen ydes i henhold til kassens vedtgter.

Forhøjede bidrag til pensionsordningen kan aftales individuelt mellem den enkeltevikarog vikarbureauet.

§ 12 Arbejdstid

Stk. 1-Ugentlig og dagligarbejds6d

Den gennemsnitlige ugentlige arbjdstidsnorm er 37 timer, hvori indgâr râdighedstjeneste med de i § 13 angivue vardier. Normperioden er op til 14uger.

7

(8)

Den daglige arbejdstidkanvariere fra 5 til 12timer, aThengig af den dagligearbejdstidpa arbejdsstedet, med mulighed for at indgâ aftale meflem vikarbureauet ogvikarenom op til yderligerei.time.Tjeneste udover den aftalte daglige arbejdstid og den ugentlige arbejdstidsnorm,betragtessom overarbejde.

Pa srIige omrâder, hvor der ikke i øvrigt er ansat plejepersonalemed øvre/nedregrnse for den daglige arbejdstid, kan der aftales vagtermedvikaren, der fraviger bestemmelsen om den daglige arbejdstid,dogsAledes at der mincist skal honoreres for 3 timer.

Ifolge EU direktiv 93/104EF omvisseaspekter i forbindelsemedti1rette1gge1sen af arbejdstiden, artikel 6, stk.2, mA den gennemsnitlige ugentligearbejdstid ikkeoverstige 48 timer mci. overarbejde.

Normperiodener fastsat til4 mAneder.

lfølge EU direktiv93/104EF omvisse aspekter iforbindeise med tilrette1gge1sen af arbejdstiden, artikel 4, skaldet sikres, at vikarenkanholde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.

Stk. 2-Aften-/nattjeneste

Ved aftentjeneste ydes en ti11gsbetaiing pA27% af timelønnen. Aftentjeneste er defineret som tjeneste Iperiodenfra i8.oo til23.00.

Ved nattjeneste ydes en tillgsbeta1ing pA30,5% af timelønnen. Nattjeneste er defineretsomtjeneste I periodenfra23.00til07.00.

Ti11gsbeta]ingen ydes for den faktisk udforte tjeneste. Nvnte ti11gsbeta1ing ydes ogsA for overarbejdstimer.

Stk. 3-Fredagstilheg og weekendtjeneste

For tjeneste i tidsrummetfraklokken17.00fredag aften, ogtilkiokken07.00 mandag morgen, ydes et til1g 61 timelønnen svarende tiI5O % af timelonnen, jf. § 9.

Fredagsti11g og weekendti11g bortfalder til fordel for søgne- og helligdagshonorering for heliigdage, der falder uden for søndage.

Nawnte ti11gsbeta1ing ydes ogsA for overarbejdstimer.

Stk4-Tjenestens ogfridognenes placering

Vikaren skal vre bekendt med fridøgnenes placering mindst 4 uger forud, dog tidligst ved etvikariats pAbegyndelse. IEndringer i fridøgnenes beliggenhedkanske efter drøftelse med vikaren.

Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af mindst 55 timers samlet varighed.

Opdeles fridøgnsperioden, skal hverperiode udgoremindst35 timer.

Samrnen1gning af flere fridøgnsperioder sker ved at for1ngeperiodenmed24timer pr. fridøgn.

inddrages et fridøgn, afvikles enesten efter bestemmelserne for overarbejde, dog rnindst for 6timers tjeneste.

Herudover betales der til vikaren et tii1g pA:

8

(9)

Pr. 1. marts2012 Pr. 1.marts2013

kr. 354,84 Icr. 359,10

sâfremt fridøgnsperioden inddrages med et kortere varsel end 14døgn.

Stk. 5- Overarbejde

Overarbejde opgøres i päbegyndte halve timer pr. dag.

Overarhejde godtgores med tillg pa50% af timelønnen,jf. §9.

Stk. 6- Deltidsansatte

Deltidsvikarer, som udfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres med timeløn.

Merarbejde opgøres i effektiv tid.

Stk. 7- Orientering om overarbejde/merarbeJde

Vikarer, der pâIgges at udføre overarbejde/merarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.

For manglende varsel af overarbejde/merarbejde ud over en time ydes et til1g pr. gang pa:

Pr. 1. marts2012 Pr. 1.marts2013

Icr. 34,34 icr. 34,75

Stk. 8- Sognehelligdage

Vikarer har ret til frihed pa søgnehelligdage. Jule- og nytArsaftensdag betragtes som sognehelligdage.

Ved en søgnehelligdagsvagt forstâs en vagt, hvor mere end halvdelen af timerne falder i tidsrutnmet ki.

00:00-24:00pa en søgnehelligdag.

SAfremt der er skemalagt tjeneste pa de ovennvnte dage, har vikaren ret til frihed af samme varighed som det prsterede arbejde, samt udbetalt til1g pa50% af tixnelønnen i hele vagten.

Inddrages en af ovennvnte dage, honoreres tjenesten med udbetalt sognehelIigdagstillg pa50 % af timelønnen.

Nvnte tillgsbeta1ing ydes ogsà for overarbejdstimer.

Til vikarer, der ikke far erstatning med frihed inden udgangen af en vikarperiode eller senest ved udgangen af den 3. rnäned, ydes betaling med et tillg pa100 % aftimelønnen.

Stk.g-Tjeneste i andre frihedsperioder

For opkald til tjeneste i frihedsperioder, der ikke er omfattet af stk. 4, hetales der sorn for overarbejde, dog mindst for 3 timer. For flere opkald inden for 3 timer betales kun for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer betales der pr. pábegyndt time.

9

(10)

Stk. 10-Tjeneste pat. majog Grundlovsdag 5.junl Dagene honoreres svarendetilweekendtjeneste for alle24timer.

TiIg ydes ogsâ for overarbejdstimer.

§13 RAdighedsvagt

Stk. 1-typer afrâdighedstjeneste Der findes følgende typer af râdighedstjeneste:

• Râdighedstjeneste i forlngeIse af normaltjeneste

• RAdighedstjeneste uden umiddelbar tilknytning til en normaltjeneste

• Râdighedstjeneste i et fuldt døgn (dognvagt)

• RAdighedstjeneste i13timer (halv døgnvagt) Stk. 2-Honorering

For rAdighedsvagt g1der følgende honoreringer:

• Râdighedstjeneste fra vagtvere1se honoreres med3/4time pr. time

• RAdighedstjeneste fra bolig honoreres med1/3time pr. time

• R!dighedstjeneste uden umiddelbar tilknytning til normaltjeneste omregnessom minimum til 7,4 timer

• Døgnvagt fra bolig honoreres med14 timer

• Døgnvagt fra vagtvrelse honoreres med 20timer

• Halv dognvagt fra bolig honoreres med g timer

• HaIv døgnvagt fra vagtvarelse honoreres med11 1/2timer Stk. 3—Dognvagters placering

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timerfalder.

Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et søndags-/sognehelligdagsdogn,ydes den i § 12 nvnte honorering for arhejde pa søndage eller sognehelligdage for mindst 8timers normaltjeneste.

Stk. 4— Halve dognvagters placering(13timers vagter)

Der kan uden tilknytning til afvikling af normaltjeneste pähegges râdigheclstjenesteaf13timers varighed. Denne form for rAdighedstjeneste begynder eller slutter ved dagtjenestensbegyndelse.

Hvis alle râdighedstjenestens timer falder i et sondags./søgnehelligdagsdogn,ydes (len § 12omtalte frihed for søn- og helligdagstjezieste for mindst 7 timers normaltjeneste.

Stk. RAdighedsvagtudenumiddelbar tilimytning tilen normaltjeneste

Hvis en radighedsvagt ikke afvikles i umiddelbar tilknytning til en norrnaltjeneste,skal den vre mellem 5 og 10timers varighed (med rnulighed for individuelt at aftale op ti] 13timer, jf. § 12,stk. i)

I0

(11)

Stk. 6-Tilkald

Ved tilkald skal den ansatte møde omgâende.

Ved tilkaldtilinstitutionen i tidsrummet fra Id. 24ti1 06 har den ansatte ret til betalt transporttilog fra tjenestestedet. Transportenskalforegä under betryggende forhold.

Stk. 7—Honorering afeffektivtjeneste

Effektivtarbejde under en rAdighedsvagt honoreres med i alt1,5times lon/afspadsering pr. effektiv time. I den tid hvor der udfores effektivt arbejde, bortfalder honoreringen for râdighedsvagten (henholdsvis 1/3time for hver time fra bolig og 3/4 time for hver time fra vagtvreIse).

Tilkaldtileffektiv tjeneste under râdighedsvagt opgøres pr.pâbegyndttime. Fleretilkaldinden for samme time honoreres ikke yderligere.

De første 8 timers tilkaldtileffektiv tjeneste under en døgnvagt er inkluderet i ovennvnte timetal(14

henholdsvis20timer). Tilkaldtileffektiv tjeneste under døgnvagt afvikles som overarbejdebortset fra de første 8 timers tilkald, som anses for inkluderet i de timetal, der eranførti stk. 2.

De første 7 timers tilkald til effektiv tjeneste under en halv døgnvagt er inkluderet i ovennvnte timetal (9 henholdsvis11 Y timer). Tilkaldtileffektiv tjeneste under en halv døgnvagt afvikles som overarbejde bortset frade første 7 timers tilkald, som anses for inkluderet i de timetal, der er anført i stk. 2.

§14 Sygdom,barnets 1. sygedagog barsel my.

Stk. 1—Sygdom

Mânedslønnede oppebrer ion under sygdom i henhoid til Funktionr1oven.

Sâfremt en ansat har iovligt forfald fra sit arbejde pA grund af sygdom, skal meddelelsen herom hurtigst muligt givestilvikarbureauet i overensstemmelse med vikarbureauets anvisninger.

SAfremt en ansat er sygemeldt ud over 14dage,kanvikarbureauet forlange 1geattest. SAfremt der forlanges 1geattest, betales denne af vikarbureauet.

Stk. 2- Barnets 1.sygedag

I tilf1de af barns sygdoan liar vikarenrettilfrihed med ion pAbarnets1. sygedag, nAr folgende betingelser er opt1dt:

i)barnet er under i8 Ar og har ophold hosvikaren

2) fravr er nødvendigt af hensyn til barnet, og

3) tjenestefrihed er foreneligt med forholdene pA tjenestestedet.

Skønnes merefrihednodvendig,kander efter aftale afholdes feriedage eller afspadsering.

Stk.3 Barsel my.

Vedrorende graviditet, harsel og adoption samt omsorg henvises til K1U’s aftale orn fravr af familiemassige Arsager.

(12)

§15 Efteruddannelse/videreuddannelse

Der kan ydes tjenestefri med Iøn for deitagelse ikurser,der af vikarbureauet og vikaren skønnes relevante. Nvnte kompensation vii blive ydet i forhold til, i hviiket omfangvikaren har udført vikartjeneste for vikarbureauet inden for en i-rsperiode.

Uddannelsesp1anigning indgAr i den overordnede personalepolitikog vikarbureauet støtter i størst muiigt omfang den enkeite vikars fortsatte faglige og personlige udviklingunder hensyntagen til de okonomiske muligheder herfor.

§ i6 Opsigelse

Det gensidige opsigelsesvarsei faststtes/afta1es i henhoid til Funktionrioven.

Det pähviler vikarbureauet skriftligt at meddele enhver opsigelse tilvikaren.

Skønner Jordemoderforeningen, at afskedigeisenafvikarer,der har 9 rnàneders anciennitet pa

opsigelsestidspunktet, ikke kan anses for at vre rinieligt begrundet ipâg1dendes oiler vikarbureauets forhold, kan Jordemoderforeningen inden for enfistaf1mänedefter opsigelsen kneve spørgsmAlet forhandlet med vikarbureauet.

Sektion 3- timelønnedevikarer

§17 Løn

Stk. 1-Timeløn og jourføringstillg

Timelønnede jordemødre aflønnes med følgende timelønninger:

Pr.1. marts2012 Pr. 1.marts2013

Timeløn kr.261,84 kr.264,98

Ajourførinstiiig: kr. 1.87 kr, i.8g

Thleløn i alt: 26.71 kr. 266.87

Stk. 2-Ajourferingstilkeg

Ajourføringstiilgget indgâr i pensionsberegningsgrundlaget og ved beregningaf u1empeti1hg Stk. 3-TiUg

Ud over grundlønnen kan der individuelt aftales ftmktions- og kva1ifikationstilleg.

Stk. 4— Pension

Vikarbureauet betaler som bidrag til pensionsordning 3 % af de i stk. 1. 3 nvn to løndele.

Vikarenbetuler et egetbidrag pa1,5% af de istk. 1 3 navnte londele.

Pensionshidragene indbetales afvikarbureauettil Pensionskas.sen for Sundhedsfaglige den sidste i hver rnâned, der følger efter udbetalingsmâneden,ogpelisionen ydesihenhold til kassens vedtgter.

12

(13)

Forhojede bidrag til pensionsordningen kan aftales individuelt mellem den enkelte vikar og vikarbureauet.

Stk. 5— Timeløn, jordemoderstuderende

Jordemoderstuderende aflønnes med følgende timelønninger:

Pr. 1. marts2012 Pr. 1.marts2013

kr. 149,95 kr. 151,75

§ i8 Arbejdstid

Stk. 1-Ugentlig og daglig arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 37 timer, hvori indgãr râdighedstjeneste med de i §19 angivne vrdier. Normperioden kan udgøre op til4 uger.

Den daglige arbejdstid kan variere fra5til12timer, athngig af den daglige arbejdstid pa arbejdsstedet, med mulighed for at indgâ aftale mellem vikarbureauet og vikaren om op til yderligereitime. Tjeneste udover den aftalte daglige arbejdstid og den ugentlige arbejdstidsnorm, betragtes som overarbejde.

Pa sar1ige omrader, hvor der ikke i øvrigt er ansat plejepersonale med øvre/nedre grnse for den daglige arbejdstid, kan der aftales vagter med vikaren der fraviger bestemmelsen om den daglige arbejdstid, dog sâledes at der mindst skal honoreres for 3 timer.

Ifølge EU direktiv93/104EF om visse aspekter i forbindelse med ti1rette1agge1sen af arbejdstiden artikel 4 skal det sikres, at vikaren kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.

Stk. 2 Aften-/nattjeneste

Ved aftentjeneste ydes en tilhegsbetaling pa 27% af tirrielønnen. Aftentjeneste er defineret som tjeneste i perioden fra i8.oo til23.00.

Ved nattjeneste ydes en tiUgsbeta1ing pA30,5 % af tiinelønnen. Nattjeneste er defineret som tjeneste i perioden fra23.00 til07.00.

Tilhegsbetalingen ydes for den faktisk udførte tjeneste. Navnte tilhegsbetaling ydes ogsA for overarbejdstimer.

Stk. 3-Fredagstillwgog weekendtjeneste

For tjeneste i tidsrumrnet fra klokken 17.00 fredag aften, og tilklokken07.00 mandag morgen, ydeset ti11g til timelønnen svarende til50% af tirnelonnen, jf. § 17.

Fredagsti1lg og weekendti11ag bortfalder til fordel for søgne- og helligdagshonorering for helligdage der falder uden for søndage.

Nawnte ti11gsbeta1ing ydes ogsA for overarbejdstimer.

13

(14)

Stk. 4- Overarbejde

Overarbejde opgøres i pâbegyndte halve timer pr. dag.

Overarbejde godtgøres med tiUg pA50%af timelonnen,jf. §17.

Stk.5-Søgnehelligdage

For timelønnede vikarer betales arbejde pA søgnehelligdage med et tillg pA ioo % af timelønnen.

Jule- og nytArsaftensdag betragtes som søgnehelligdage.

Ved en søgnehelligdagsvagt forstAs en vagt, hvor mere end halvdelen af timerne falder i tidsrummet ki.

00:00-2.4:00pA en søgnehelligdag.

Stk. 6-Tjeneste pai. mjogGrundlovsdag5.juzii

Dagene honoreres svarende til weekendtjeneste for alle24timer.

Tillg ydes ogsA for overarbejdstimer.

§ 19 RAdighedsvagt

Stk. 1-Typerafrãdighedstjeneste Der findes folgende typer af rAdighedstjeneste:

• Døgnvagt fra bolig

• Døgnvagt fravagtvrelse

• Halve døgnvagter(13timer)

• RAdighedsvagtuden umiddelbar tilknytning til en normaltjeneste Stk. 2-Honorering

For rAdighedsvagt glder følgende honoreringer:

RAdighedsvagt fra vagtvarelse indgAr i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 3/4 time for hver times rAdighedsvagt.

RAdighedsvagt fra bolig indgAr i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1/3time for hver times rãdighedsvagt.

Døgnvagter fra bolig honoreres med 14timer.

Døgnvagter fra vagtvreLse honoreres med 20timer.

Stk.3—Døgnvagters placering

En dognvagt anses for hørende til det kalenderdogn, hvori de fleste tinier falder.

14

(15)

Hvis de fleste af en dognvagts timer falder i et sondags-/søgnehelligdagsdøgn, ydes den i § i8 nvnte honorering for arbejde pA sandage eller søgnehelligdage for mindst 8 timers normaltjeneste.

Stk.4— Halve døgnvagter(13timers vagter)

Der kan uden tilknytning til afvikling af normaltjeneste pAlgges rAdighedstjeneste af13timers varighed. Denne form for rAdighedstjeneste begynder eller slutter ved dagtjenestens begyndelse og indgAr i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende vrdier:

RAdighedstjeneste fra bopl: 9 timer

RAdighedstjeneste fra vagtvrelse: nV2timer

Hvis alle rAdighedstjenestens timer falder i et søndags-/søgnehelligdagsdøgn, ydes de i § 18omtalte ti1lg for søn- og helligdagstjeneste for mindst 7 timers normaltjeneste.

Stk.5—Rhdighedsvagtuden umiddelbar tilknytning til en normalt.jeneste

Hvis en rAdighedsvagt ikke afvikles i umiddelbar tilknytning til en normaltjeneste, skal den vre mellem 5 og 10timers varighed (med mulighed for individuelt at aftale op til13timer,jf. §12,stk. i)og som minimum omregnes til en vrdiaf 7,4timer.

Stk. 6- Tilkald

Ved tilkald skal den ansatte møde omgAende.

Ved tilkald til institutionen i tidsrummet fra ki. 24til 06 har den ansatte ret til vederlagsfri transport til og fra tjenestestedet. Transporten skal foregA under betryggende forhold.

Stk. 7— Honorering af effektiv tjeneste

Effektivt arbejde under en rAdighedsvagt honoreres med i alt 1,5times Ion/afspadsering pr. effektiv time. I den tid hvor der udføres effektivt arbejde, bortfàlder honoreringen for rAdighedsvagten (henholdsvis 1/3time for hver time fra bolig og 3/4 time for hver time fra vagtvarelse).

Tilkald til effektiv tjeneste under rAdighedsvagt opgøres pr. pAbegyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere.

De forste 8 timers tilkald til effektiv tjeneste under en døgnvagt er inkluderet i ovenmevnte timetal(14

henholdsvis20timer). Tilkald til effektiv tjeneste under døgnvagt afvikles som overarbejde bortset fra de første 8 timers tilkald, som anses for inkluderet i de timetal, der er anført i stk. 1.

De første 7 timers tilkald til effektiv tjeneste under en halv døgnvagt er inkluderet i ovennvnte timetal (henholdsvis U 1/2timer). Tilkald til effektiv tjeneste under en halv døgnvagt afvikles som overarbejde bortset fra de første 7 timers tilkald, som anses for inkluderet I de timetal, der er anført i stk. 2.

§20 Lønudbetaling

For timelønnede vikarer udbetales lønnen for hverperiode,sAledes at lønnen er til disposition pA den førstkommende torsdag efter en periodes afslutning, idet der altid afregnes for2uger ad gangen. Der tilstilles vikaren en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Beregning og udbetaling af løn sker pA baggrund af vikarens dokurnentation i fonn af afleverede timesedler.

15

(16)

Lønudbetaling forudstter, at vikaren har afleveret en af tjenestestedet attesteret timeseddel.

§ 21 Aflysning af aftalttjeneste

Sâfremt en aftalt tjeneste for en timelønnetvikar ikke kan benyttes af vikarbureauetogsâfremt

vikarbureauet ikkekan anviseden págeldende anden tjeneste pA de aftalte dage, har vikaren-uanset at tjenesten annulleres-rettil Iøn for det antal timer, der var aftalt den pAga1dende dag. Dette ge1der dog ikke,nAr tjenesten annulleresmedet varsel pa 4 timer forud for tjenestenspAbegyndelse.

§22 Fridøgn

En timelonnetvikarhar ret (og pligt) til et fridøgn udenbetalingfor hver periode pA 6arbejdsdage, dog kan fridøgnene i enkelte tilfielde forskydes af hensyn til tjenestedets planlagte tjeneste.

§23 Opsigelse

Tjenesteforholdetkanopheves uden forudgAendevarsel.Ved sygdombetragtestirnelonnendes anstteIsesforholdsomophvet.

Sektion 4-hovedaftalevilkArog ikrafttrtedelsesbestemmelser

§ 24 Hovedaftale

I øvrigt g1der den mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner indgAet hovedaftalevedrorende jordemodre I det omfang, nvnte hovedaftale ikke er fraveget inrvarendeoverenskomst.

§ 25 Oprettelse af overenskomst og omskrivning

SAvel nuvrendesomkommende medlemmer afVikarbureauernes Brancheforeningkan tilsiuttesig nrvrendeoverenskomst.

Vikarbureauer, der ikke har overenskomst, har ret til at tiltrde overenskomsten.

SAfremt et vikarbureau, der allerede har indgAet overenskomst med Jordemoderforeningendekkende anvisning afjordemodervikarer, inelder sig md i Vikarbureauernes Brancheforening, kan vikarbureauet vlge at lade virksomhedsoverenskomsten omskrive tilnrvrendeoverenskomst med virkning fra virksomhedsoverenskomstens udløbstidspunkt.

§26 Opsigelse afoverenskomst

Nrverende overenskomst trder I kraft den1.marts2012ogkan sAvel afVikarbureauernes

Brancheforeningsom afJordemoderforeningen opsiges med3 mAnedersvarsel,dog tidligst til den28.

februar2014.

For Vikarbureauernes Brancheforening (VB-FASID), den / 2012

16

(17)

For Jordemoderforeningen, den

/

2012

17

(18)

Bilag 1:

Aftale

om feriekort

Idet ferieloveniøvrigt er gldende, kan virksomheder, der er medlem af DanskErhverv vige at anvende nedenstAende regler i stedet for bestemmelserne omferiekonto-systemet.

1. Der.ydes ikke feriegodtgørelse ved indbetaling hvert kvartaltil FerieKonto, men feriegodtgørelse udbetales kontant ved overførsel til vikarens lønkonto, nâr ferieskal holdes.

2. Vikarer, som fratrder i ârets løb, far ved fratnedelsen udleveret etferiekort for det kbende optjeningsâr. Alle vikarer far i januar efter optjeningsAret udleveretferiekort. Pa kortet anføres:

a) vedkommendes navn, adresse og CPR-nr., b) optjeningsâr og ferieâr,

c) den feriegodtgørelse, der skal udbetales, d) det antal feriedage pagldende har ret til, e) feriegodtgørelse pr. feriedag,

f) vikarbureauets navn, adresse og C’VR.nr., og g) at kortet taber sin gyldighed ved ferieârets udløb.

Har vikaren ved fratrden ikke haft hele den ferie, som pâgIdendehar ret til for det løbende ferieâr, far vikaren tillige udleveret et restferiekort for den del af ferien, derendnu ikke er holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger som feriekort tillige medoplysning om:

a) den allerede udbetalte feriegodtgørelse, b) det antal feriedage, der er afholdt,

c) den feriegodtgørelse pâgaildende har til gode, og d) det hertil svarende antal feriedage.

3. Vikaren kan krve feriegodtgørelsen udbetalt eller tilsendt afvikarbureauet1mâned forud for datoen for feriens begyndelse mod indlevering eller indsendelse afsit feriekort.

Skal vikaren ikke have hele ferien i saminenheng, udbetaler vikarburcauet,der har udstedt kortet, det beløb, der flu er forfaldet til udbetallng, og udleverer et nytferiekort pa det resterende belob i overensstemmelse med ovenstâende regler.

4. Vikarer, der har (a) optjent kr.500,00 eller mindre i feriegodtgørelse, (b) løninodtagere, der er fyldt 65 ar, for personer, der inden i.juli iggq er ‘ldt 6o är, dog 67âr, (c) personer, der er f1dt 6o âr og rnodtager pension efter by om social pension eller oppebreralders- dller invalidepension fra en godkendt pensionsordning, sanit (d) efterlønsmodtagere, harret til at fA feriegodtgørelsen udbetalt ved ferieârets start uden at holde ferie.

(19)

6. Vikarer, der pa grund af aftjening afvriiepIigt, tjeneste i forsvaret pA vrnep1igts-1ignende vilkAr eller deltagelse i aktiviteter, der følger af en kontrakt med Den Danske Internationale Brigade, sygdom, barsels- eller adoptionsorlov, ophold I udlandet, indstte1se i en af Kriminalforsorgens institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til se1vstndigt erhverv, eller til arbejde i hjemmet, helt eller delvis er afskAret fra at holde ferie I ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udlob den30.september at fA udbetalt feriegodtgørelse til hovedferien(18dage) uden at holde ferie.

Ved ferieArets udløb kan ikke hvet feriegodtgørelse udbetales, uden at ferien er holdt, hvisvikaren af de ovenfor nvnte Arsager helt eller delvis har vret afskAret fra at holde ferie inden1. maj I ferieAret.

7. Feriegodtgørelse, som ikke er havet inden udløbet af det ferieAr, i hvilket ferien skulle have vret holdt, tilfalder medmindre anden ordning er godkendt af direktaren for

Arbejdsløshedsforsikringenferiefonden og indbetales til denne under adressen:

Arbejdsmarkedets Feriefond Møntergade5,1.

Postboks 1192

1011 København K Giro nr. 526 0620 8. Dansk Erhverv garanterer lønmodtagernes økonomiske krav om

feriegodtgørelse

/

feriekort.

19

(20)

Bi1aa

Aftale om

elektroniske dokumenter

Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at vikarbureauetmed frigørende virkningkanaflevere feriekort, lonsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udvekslesunder eller efter det løbende anstteisesforho1d,viade elektroniske postløsninger,sommattevretil rdighed, f.eks. e-Boks, ellerviae-mail.

LønsedlenkanI det løbende anstte1sesforho1d bruges som feriekort. Ved fratrde1sen udstedes feriekort efter g1dende regler.

SAfremt vikarbureauet viibenyttesig af denne mulighed, skal vikarerne varsies herom 3 mAneder fer, medmindre andet aftales. Efter udløb af varsietkanvikarer, som ingen mulighed bar for at anvende den elektroniske Iøsning, fA udieveret de pág1dende dokumenter ved henvendeisetil vikarbureauet.

20

(21)

Bilag

Aftale om

lonudbetaling I forbmdelse med søgnehelligdage Der kanafviges fra§ 20omlønudbetaling i forbindelsemedsøgnehelligdage.

1. Afvigelse kan ske, sâfrernt vikarbureauet har normal lønudbetaling i en uge, hvor 1eller flere sognehelligdage falder inden torsdag i den pâg1dende lønudbetalingsuge (søgnehelligdagene falder mandag, tirsdag eller onsdag).

2. Afvigelsen kan udmøntes ved, at optjeningsperioden som vedrører denne lønudbetalingsuge kan nedsttes fra14dage til at udgøre mindst 7 dage.

3. De dage, der indgâr i afkortelsen af optjeningsperioden, skal indgA i den straks efterfølgende optjeningsperiode.

4. Endvidere kan selve lønudbetalingstidspunktet/dispositionsdagen udskydes fra torsdag til fredag, sAfremt 1eller flere søgnehelligdage falder inden fredag i den pAgldende

lonudbetalingsuge.

5. Sâfremt bade torsdag ogfredagenten er søgnehelligdage eller banklukkedageskal lonudbetalingstidspunktet/dispositionsdagen fremrykkes til sidste bankdag før clisse

segnehelligdage/banklukkedage. Hvis udbetaling fremrykkes efter disse regler, kan regleme i punkt2 og 3 ovenfor om afvigende periode ogsâ anvendes.

21

(22)

Bilat

Aftale om vikardirektiv

FASID (flu Vikarbureauernes Brancheforening) og Jordemoderforeningenhari forbindelse med overenskomstforhandlingerne drøftet Europapariamentetsog RAdets direktiv2008/104/EF af19.

november2008om vikararbejde.

Parterne forventer, at den fremtidige implementeringsiov vii indeholdehjemmei til, at impiementering kanske/er sket gennem koliektive overenskomster, jf. artikel5, stk.3.Derfor vii parterne straks efter, at etlovforslager sendt I høring fortsette drøfteiserne om, hvorvidt derkankonstateres normharmoni, eller om loven nødvendiggør ndringer i overenskomsten, samti bekrftende faidoptage forhandling herom med henbiik pa at sikre, at eventuelie ndringerkantrde i kraft samtidig med Iovndringen.

22

(23)

FORSFAELSESPROTOKOLIAT

Nedenstäende parter erenigeomfelgende forstâelse af § a, stk. a og § I “Brancheoverenskoxnst mellem Vikarbureauernes Brancheforening (VB-FASID) og Jordemoderforeningen*:

Overenskomstcns§i,stk. a, bar felgende ordlyd

§1Omrdde/definitioner

Stki-Overenskomstens amn1de

Ouerenskomsten omfatter allejordenwdre ogjordemoderstuderende, der i Danm.ark ansttes Hi vikararbejde of et vikarbureau, der er medlem af Vikarburecmernes Brancheforening, og som har tiltrddt denne overenskomst.

Denjordemoderstuderende kan ikkepd1gges/antages i jeneste, der indebmrer et selustendigtjordemodeifagligt ansvar, og m1 kun udfcire ijeneste under ansvar af og

pa

delegation afenjordemoder eller andet autoriseret sundhedspersonale.

Jordemoderstuderende kan udelukkende ansttes pd timelan.

Denjordemoderstuderende har HZ enhver tid ret til/ansvarfor atfrasige sig opgaver, huor denjordemoderstuderende ikkeføler at have tilstr&ckelige kvalfikationer/kompetence.

Endvidere fremgAr det af§25

§25Oprettelse afoverenskomst og omskriuning

Sdvel nuvrende som kommende medlemmer qfVikarbureauernes Brancheforening kan Lilslutte Sig i-zrverende ouerenskomst.

Vikarbureauer, der ikke har overenskomst, har ret Hi at tiltrede overenskomsten.

Sãfremt et ulkarbureau, der allerede hor indgdet overenskomst med

Jordemoderforeningen d&kkende anvisning afjordemodervikarer, melder sig md i Vikarbureauernes Brantheforening, kan vikarbureauet u1ge at lade

uirksomhedsovererzskonisten omskriue Hi nrvrende overenskomst med uirkning frauirksomhedsoverenskomstens udlebstidspunkt.

Jf. aftale mellem Foreningen for Sygeplejevikarbureauer i Danmark (FASID), Vikarbureauernes Brancheforening (VB) og Jordemoderforeaiingen er parteme enige om, at Brancheoverenskomst mellem Vilcarbureauerncs Branchcforening (VB-FASTD) og Jordemoderforeningen efter ftisionen af FASID og Vikarbureatiernes Brancheforening alene g1der for de virksomheder, der var medlem af FASID pA fusionstidspunktet saint evrige medlemmer af Vlkarbureauernes Brancheforening (VB), der efterfelgende frivilligt bar tiltrMt overenskomsten. Det betyder, at yB’s medlemmer, der ilcke allerede bar tiltrAdt overenskoinsten, ikke er forpligtet til at gøre det, ligesom fusionen ildc.e udelukker, at VBs medlemmer liar tiltrAdt/indgAet en anden overenskomst med

Jordemoderforeningen indenfor samme faglige omrAde. Aftalen mellem Poreningen for

(24)

Sygeplejevikarbureauer i Danmark (FASt!)), Vibrbureauernes Brancheforening (VB) og Jordemoderforeningen er vedlagt som bilag til dette forste]ssprotokoUat

NedenstAende parter er enige om, at en virksomhed ved udnieldelse/ekakiusion af

Vikarbureauernes Brancheforening ikke frigøres fra overenskomsten, idet overenskomsten ved udmeldelse/eksklusion fortstter som virksomhedsoverenskonist for den pg1dende virksomhed.

Den Den

Vikarbureauernes Brancheforening Jordemoderforeningen

(25)

B1LAG

-a

ui1 DkcVAD), L&r_L.

YAD cgVS .d4ler p1 at foier. di knmhipr adVS krb.bjiuidfá. mihed Pi’,md tndd,e, atVl bflr FA8IJ au, Id ndeh.

I Jard

‘-‘-‘r’

t iom D Lb,.rvb ud.rbdit dl PAID o

V1 &Nw1? andmba d.

-‘‘r

hi*i dfwi H’4.r,

at VI!Nr Ibi **. PADS &,iw—p1i. a irbwahedir0 d m’4n at PAD p1 *aoi —‘%ammt.vd. VI ni.tIa... dir Mi1liit bar aIt.I di — dir iaredPASID.

PASID egVIbázar med I.at ‘m.ta

md PAD cgJogd%rI-zr irfIa di di .6rbajinh’dir, darer izIdPA$JD p1t’i.’I1i.v.thb* VI dir ereadiMvtII tUu

1

.1..iIm4IIkflat bmydar at VWs medimmer, *ba afl.de b.’ ti4dt )kb, erkrpt tWit dat, fla i.kme. 1kb atVW.

meemmer ) I4hi4th — an’- ermmkomet mad 4r

DI

i’ C-

PASID

D.1o

(f3

c.(_

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Der er 11 studier inkluderet i den tematiske syntese, som belyser spørgsmålene om, hvordan forældreinvolvering og forældresamarbejde med dagtilbud og skole bidrager til børn og

For hørfrøkager, bomuldsfrøka- ger, solsikkekager og hestebønner viser en til- svarende sammenligning 3 - 5 % lavere tilvækst, mens grønmel og rapsskrå har givet henholdsvis 8%

Desuden blev det undersøgt, om et ekstra tilskud af en protein og fedtrig kraftfoderblanding til køer i første del af laktationen gav ens virkning på ydelse og tilvækst ved

Rdlr., og heller ikke maatte nogen, der havde Ret til at brygge til egen For ­ nødenhed, tillade andre at brygge hos sig under en Mulkt af 100 Rdlr., Halv ­ delen til

• Hvor mange timer blev lesbiske, bøsser eller biseksuelle fremstillet på en positiv og realistisk måde.. • Hvor mange minutter ud af de 126 timers tv blev lesbiske fremstillet

• Hver virksomhedsdeltager skal deltage i 38 timer fordelt på tre heldags innovationsforløb og 2 heldags innoevents samt bidrage med 10 timers vejledning til studerende +

År- gange fra 2008 og fremefter: standard er 2-timers forelæsninger, der kan søges om 3 timer under forudsætning af ledig auditoriekapacitet.. Årgange til og med 2007: der kan

37.000 og 41 observerende epidemiologiske under- søgelser med over en halv million deltagere, konkluderede, at »det er uklart, om tilskud til kosten af n-3 flerumættede