Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Ny mulighed for behandling af smertefulde kroniske sår

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

Fokus ^{på Sår}

Nr. 1/2007

Patienten i fokus

1/07 1/07

“Fokus Sår” på

Udgives af Coloplast Danmark A/S

“Fokus på Sår” bliver udgivet af Coloplast Danmark A/S med det formål at formidle viden og skabe en øget debat mellem primær og sekundær sektor omkring forskellige aspekter inden for sår og sårbehandling.

Redaktionens adresse Møllevej 11-15

2990 Nivå Tlf. 4911 1213 Fax. 4911 1212

Redaktion Michael Bobak

Coloplast Danmark A/S Tlf. 4911 3406

dkhem@coloplast.com

Layout Karina Marker Coloplast A/S

kmr@coloplast-dtp.dk

Tryk

Knudtzon’s Bogtrykkeri Vallensbækvej 61 2625 Vallensbæk

Oplag 9.000 stk.

Udgives to gange årligt

Web

Alle artikler og tidligere numre af “Fokus på Sår” kan downloades på vores danske hjemmeside.

www.coloplast.dk www.coloplast.no

Leder

Nogle af artiklerne i “Fokus på Sår” bliver skrevet af forfattere, som repræsenterer forskellige behandlingsinstitutioner fra hele landet. Af den grund må vi understrege, at fremkomne holdninger og synspunkter inden for sårplejen er forfatternes egne og ikke nødvendigvis i overensstem- melse med Coloplasts holdning.

Foråret er stærkt på vej, og med det de lysere tider. De lysere tider gælder også for mange patienter med kroniske sårsmerter. Tilstanden har i flere undersøgelser vist sig at være både overset og underbehandlet, med selvsagt store gener for patienterne. Det er derfor med stor glæde, vi kan fejre 1 års fødselsdag for Biatain Ibu, det nye alternativ til behandling af kroniske sårsmerter. Produktet fra Coloplast bidrager positivt til, at rigtig mange patienter landet over oplever lettelse og glæde ved at blive smertelindret. Et par af disse glade fortællinger kan ses i dette nummer af bladet.

Det er imidlertid ikke alene produktet, som giver en bedre behandling.

Som det fremgår i dette nummer af ”Fokus på Sår”, er der flere områder hvor vi alle kan gøre det bedre: Undervisning og efteruddannelse er et område, hvor Coloplast dagligt bidrager til at højne niveauet for behandlerne.

Coloplast har et stående tilbud om undervisning i områderne ”Almen sårbehandling”, ”Infektioner og Sår” samt ”Smertefulde, kroniske Sår”.

Se det vedlagte indstik.

Et andet område, hvor vi alle kan blive bedre, er i samarbejdet på tværs af grænser. I flere og flere kommuner ser vi forbedringer i samarbejdet mellem hjemmeplejen og det lokale sygehus. Deling af information og mulighed for direkte at spørge hinanden om stort og småt er en enkel og effektiv vej til bedre behandling for patienterne.

Med ønske om et dejligt forår.

Michael Bobak Produktchef

smertefuldt liv

Patientforeninger og sund- hedseksperter støtter op om en kampagne, som vil skabe opmærksomhed om kroniske sårsmerter, en tilstand som berører millioner af mennesker verden over.

I Storbritanien er der udført en del forskning på behandlingen af kroniske sår, inklusiv bensår, tryksår og diabetiske sår. Kroniske sår er så hyppigt forekommende, at de fleste sygeplejersker vil have i det mindste nogen erfa- ring med behandling af tilstan- den. Kroniske sårsmerter, som berører 750.000 mennesker i Storbritanien hvert år (Hofman et al, 1997) er imidlertid blevet overset i stort omfang.

Lorraine Grothier, en dermato- logisk specialsygeplejerske på St. Peter’s Hospital i Maldon, Essex, er meget optaget af pro- blemet: - Vi tager ikke sårsmerter så alvorligt, som vi burde, hvilket til dels skyldes niveauet af ud- dannelse i smertevurdering.

Ifølge Patricia Price, chef for forskningsenheden for sårheling på Cardiff Universitet, er der behov for yderligere uddannelse blandt behandlerne: - Mange mennesker har lært, at disse sår ikke er smertefulde og det kræver meget undervisning og information at få ændret de- res mening. Dette betyder, at mange ikke er opmærksomme på problemets omfang.

Af Mikkel Jungersen, læge, Coloplast A/S

Kroniske sårsmerter kan være så alvorlige, at det hæmmer individerne og forårsager lang- varige, psykologiske skader. Alligevel betyder manglende op- mærksomhed på problemet, at mange patienter lider i stilhed. Konstante pinsler

Edna Basey fra Eastbourne i Sussex har haft to bensår i 10 år. Sårene er kilde til konstante pinsler. - Det er vanskeligt for mig at forklare”, siger hun. - No- gen gange føles det helt hudløst. Det er værst om morgenen og holder mig vågen om natten. Det er en konstant fornemmelse.

Fru Basey har som andre ældre oplevet smerte før - hun bræk- kede hoften i 1993 - men smer- ten forårsaget af disse kroniske sår har i praksis bundet hende til hjemmet.

- Jeg kan ikke engang gå en tur længere. Jeg må blive hjemme. Den eneste måde jeg kan komme ud er hvis nogen henter mig i bil. Det er den måde jeg kommer hen til sårklinikken. Jeg står ud af bilen, går nogle få

Smertefulde, kroniske sår er en underbehandlet og ofte overset tilstand, selv om den ikke er så sjælden endda. Ældre mennesker, som er de hyppigst berørte, har risiko for social isolation som følge heraf.

Et

Modelfoto

Fortsættes næste side...

Indholdsfortegnelse

Et smertefuldt liv 3 - 4

Kvalitetsudvikling af sårplejen - ny sårjournal på vej 5 En ny mulighed for behandling af smertefulde kroniske sår 6 - 10

Sårambulatoriet i Nykøbing Falster 11 - 12

Patienthistorie 13 - 15

Nyheder fra Coloplast 16 • Mere end en million men-

nesker I UK har kroniske sår

• Depression er udbredt I forbindelse med kroniske sårsmerter

• Op mod 50% af hjemme- plejens arbejdstid an- vendes til personer med kroniske bensår.

Nøgleord

Kroniske sårsmerter, bensår, tryksår, diabetiske sår, smertebehandling, sårbe- handling, ældre behandling, handicap.

meter og tager elevatoren op til klinikken. Så ta’r jeg hjem igen, siger Fru Basey.

Mere end én million mennesker i Storbritanien vil få et bensår på et tidspunkt i deres liv, og de fleste sår vil være venøse.

Af dem med venøse bensår, vil 82% opleve intense, svæk- kende, længerevarende smerter, som er blevet beskrevet som en brændende eller stikkende følelse (Hofman et al. 1997).

Ødelæggende virkning af sårsmerter

Kroniske sårsmerte kan vare eller gentage sig i more end tre måneder og effekten af en sådan langtrykken smerte kan være altødelæggende. Smer- ten nedsætter ikke alene evnen til at udføre daglige aktiviteter og leve et normalt socialt liv, det kan også forårsage søvnfor- styrrelse og svære psykologisk traume - én ud af fem af dem som lider af kroniske smerter vil på et eller andet tidspunkt opleve depression, og heraf vil en femtedel overveje selvmord.

Mere end to tredjedele af patienter med kroniske sår og kroniske sårsmerter er over 70 år (Simon et al. 2004). Ældre mennesker er særligt sårbare og er mindre tilbøjelige til at klage over smerte eller ubehag.

Ved World Congress on Pain i

Sydney, Australia, demonstrerede seniorforsker ved Leeds Univer- sitet Michelle Briggs, at smerte langt fra er det værste ved at have et bensår. Problemet har dog ikke fået den opmærksom- hed som det fortjener, sagde hun.

Richard Chapman, director for pain Research Centre ved Univer- sity of Utah School of Medicine og tidligere præsident for Ameri- can Pain Society, er enig: - Smer- te har ikke alene været overset af forskere og uddannelsesinstitu- tioner, men af sundhedssystemet generelt. Det er en skamfuld plet på moderne medicin.

Manglen på ressourcer og til- strækkelige midler til at behandle kroniske sårsmerter får ofte sygeplejersker til at føle sig ude af stand til at hjælpe. “Smerte er undervurderet af klinisk personale og af alle andre” siger Kay Pent- land, distriktssygeplejerske fra Wickford, Essex i Storbritanien.

- Mange mennesker forstår ikke hvor ødelagt deres liv er af smerten, fordi de har levet med den så længe - særligt ældre, som ikke ønsker at være til besvær.

Mange smertestillende læ- gemidler giver bivirkninger så som træthed og forstoppelse, hvilket kan være forværret for

ældre men- nesker. Som resultat, er de tilbøjelige til ikke at tage deres medicin.

Og desuden er de smer- testillende midler mindre effektive når cirkulationen er nedsat.

Behov for handling

Mandy Leighton-Bellichach, præ- sident for European Pain Network, siger: - Noget må ændres. Det er på tide at den medicinske verden anerkender alvorligheden af emnet og det høje antal mennesker be- rørt af kroniske sårsmerter.

- Da sygeplejersker er dem, som behandler sårene og har kontak- ten med patienterne, er der et stort behov for træning og hånd- tering af dette komplekse emne.

Behandling af kroniske sårsmerter

En initial smertevurdering bør gores for at fastslå årsagen til sårsmerten. Sårsmertens ind- virken på patientens livskvalitet og daglige aktiviteter skal der også tages højde for. Der eksi- sterer en række lokale og syste- miske behandlingsmuligheder.

Valget af behandling afhænger af typen af kronisk smerte og om den er vedvarende eller midlertidig.

Lokal behandling inkluderer lokalbedøvende creme, spe- cialbandager og akupunktur.

Systemisk behandling varierer afhængig af om smerten er nociceptiv eller neuropatisk:

• For nociceptiv smerte Konventionel analgetika som aspirin og kodein/morine anvendes typisk

• For neuropatisk smerte Antidepressiva eller antiepi- leptika anvendes.

Studier viser, at farmakologisk interventioner er mere effektive når de kombineres med andre strategier, såsom patient ud- dannelse om forventninger af smerte eller såkaldte ”coping”

strategier (Simon et al. 2004).

1. Hofman D et al. Pain in venous leg ulcers. Journal of Wound Care, 1997;6:222-224

2. Simon DA et al. Management of venous leg ulcers. British Medical Journal, 2004;328;7452:1358-1362.

Referencer

Et smertefuldt liv

Kvalitetsudvikling af sårplejen

- ny sårjournal på vej

Denne undersøgelse anbefaler bl.a., at samarbejdet mellem den primære kommunale sygepleje, de praktiserende læger og sygehusene, bør styrkes gennem udviklingen af en ny fælles sårjournal.

Dermed bliver det nemmere at standardisere den tværfag- lige indsats ift. patienter med sår, fordi kommunikationen mellem sektorer og instanser forbedres.

”Fokus på Sår” har talt med en af nøglepersonerne bag denne undersøgelse, Anne Lichtenberg samt med Winnie Schmelling, som er inddraget i forhold til afsnittet om sår- smerter i den nye sårjournal.

Vanebrydning

I dag stilles der høje krav til kvaliteten af den sundheds- faglige indsats, og det er kun rimeligt set i forhold hvor meget viden, der er til rådig- hed i dag. Megen praksis var tidligere baseret på vaner og lommefilosofier og enhver

Interview med klinisk oversygeplejerske, Winnie Schmelling, Ortopædkirurgisk afdeling, Glostrup Hospital samt udviklingskonsulent og projektleder Anne Lichtenberg. Region Hovedstaden

Smertefuldt sår

Uvist af hvilken grund, er det mindre kendt, at smerter også hæmmer sårhelingen, endda betydeligt og på flere måder. Smertefulde sår heler dårligt, fordi smerter udløser stress- hormoner, som bevirker, at kapillærerne i såret kontrahe- res. Herved hæmmes blod- gennemstrømningen og der- med nedsættes tilførslen af ilt og næringsstoffer til vævene i såret. Det samme problem opstår som følge af smerters virkning på patienters adfærd i hverdagen. Smerter lægger nemlig en effektiv dæmper på patientens aktivitetsniveau, fordi det gør ondt at gå rundt. For at skåne det smertefulde sted, begrænser man instink- tivt sit aktivitetsniveau, men jo mere inaktiv patienten er, des mere hæmmes blodcirkulatio- nen, og dermed også tilførs- len af ilt og næringsstoffer til såret. Den som sidder meget ned, fremmer ligefrem den venøse stase, som er årsagen til mange sår.

kunne gøre, som man fandt det rigtigt, fordi der ingen konkret viden var på området. Men den tid er forbi og det er på høje tid at bryde med vanerne.

I dag foreligger der veldo- kumenteret viden om sårs opståen og fysiologien i sårhelingsprocessen, og de faktorer, som påvirker den. Sårhelingen afhænger i høj grad af tilførslen af ilt og næringsstoffer, som blod- gennemstrømningen bringer til sårets væv og derfor har det betydning, om patienten bevæger sig rundt og er i aktivitet om dagen, hviler og sover om natten, spiser sund proteinrig kost m.m.

Rygning og smerter hæmmer sårhelingen Det er almindelig kendt, at rygning hæmmer sårhelingen på grund af nedsat ilttilfør- sel til vævet og de fleste ved også, at risikoen for infektion i såret øges som følge deraf.

I Danmark foregår en lang række initiativer, som bidrager til forbedring af kvaliteten

i behandlingen af sårpatienter. I marts 2005 publicerede Sundhedsforvaltningen i

det daværende Københavns Amt (=KA) en stor og enestående undersøgelse af sår i

kommunerne i KA

. Undersøgelsen omfattede et stort geografisk område og afdækkede

hvilke sårtyper der behandles, hvordan der diagnosticeres og behandles, antallet af

behandlede sår, herunder forbrug af personaleressourcer.

1/07 ^1/07

7

Natlige smerter som afbryder nattesøvnen, modvirker di- rekte den fase, hvor sårhelin- gen er i vækst. Desuden bliver patienten tiltagende træt om dagen og lysten til socialt samvær aftager, man isolerer sig og kan blive trist af dette og så forsvinder appetitten også. At smerter på denne måde er anstrengende, bidra- ger til den onde cirkel som fastholder såret i dårlig heling.

På denne måde kan smerter blive en del af sårets årsag og derfor skal smerter opdages og behandles sufficient indtil de ikke er der mere.

Et overset problem En anden god grund til at tage smerter alvorligt er, at langtids ”akutte” smerter, kan udløse ændringer i nerve- systemet, så smerten bliver kronisk på grund af nerve- systemets evne til at ændre sig. Herved risikerer man, at smerten, fra et sår eller et ar, fortsætter, selvom såret

heler op. Det er de samme mekanismer, som forårsager fantomsmerter.

Det mærkelige er, at selvom denne viden har været kendt i mange år (15-20 år), er undersøgelse for smerter og konsekvent smertebehandling stadig ikke en standardiseret og selvfølgelig del af indsat- sen ved al sårbehandling.

Men der er en god chance for at denne viden og en ny praksis kan spredes med den nye sårjournal.

Winnie Schmelling fortsætter:

- Undervisning er nødvendig for at bryde vaner. Sårud- dannnelsen er et godt ek- sempel på en grundig uddan- nelse, hvor ny viden formidles og vaner derfor kan brydes til fordel for patienten.

Evidensbaseret smertebehandling For Winnie Schmelling har indgangen til dette emne

været smertebehandling. Evi- densbaseret smertebehand- ling har været et fokusområde på afdelingen, og eksempelvis har myterne omkring morfin- behandling måtte lade livet, grundet ny evidens.

Variation i biologi, psykologi og sociale forhold patienterne imellem er essentiel. Tilsy- neladende ”ens” patienter, hvad diagnose og anamnese angår, kan have vidt forskel- lige smerter, selv efter samme type operation.

Afdelingen har således arbej- det aktivt med en smerte- instruks, der tilgodeser mu- ligheden for at ordinere helt individuelle doser, fordi de baseres på patientens eget udsagn om, hvor stærk smer- ten er. Princippet er, at man med en VAS-lineal foretager en smertescoring før medicin- indgift og igen når virkningen er indtruffet. Forskellen i de to scores udtrykker medicinens effekt og er scoren ikke faldet tilstrækkeligt, gives en dosis mere. Behandlingen består af en kombination af et døgn- dækkende non-opioid, af den type patienten kan tåle og herefter bygges ovenpå med individuelt tilpassede opioid- doser på basis af VAS-målin- gerne. Behandlingsmålet er, at patientens smerter aldrig bliver værre end 3 i hvile, målt på VAS-skalaen der går fra 0-10.

Smerteinstruksen er bare ét af de områder, afdelingen har arbejdet med.

Sårgruppe

På afdelingen er der sam- mensat en lokal tværfaglig interessegruppe, som består af læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassisten- ter med særlig interesse og ansvar for afdelingens sår- behandling. Denne gruppe bedømmer og beslutter pro- cedurer herunder hvilke pro- dukter, der skal anvendes. For år tilbage blev der udarbejdet en ”sårmappe” der tjener som opslagsværk ift. pleje og behandling af alle typer sår, som forekommer i afdelingen.

Senest er fokus rettet mod håndtering af sårsmerter og formidling af denne viden.

Sårjournal

Udviklingskonsulent Anne Lichtenberg fra Region Ho- vedstaden fortæller:

- Som en naturlig konse- kvens af tidligere forskning (Sårundersøgelser i Kommu- nerne i Københavns Amt - en kortlægning), besluttede de ledende sygeplejersker i kom- munerne i KA og Sundheds- forvaltningen i KA at igang- sætte arbejdet med udvikling af en fælles journal for sårbe- handling. Det blev besluttet at invitere hospitalerne i KA og de praktiserende læger til at indgå i samarbejdet.

Aktuelt er der udover repræ- sentation fra de tidlige KA kommuner og hospitaler samt

Videnscenter for Sårheling re- præsentation fra Frederiksund Hospital, Bornholms Regi- ons kommune samt ved en områdechef fra Københavns kommune.

Den daværende arbejds- gruppe med repræsentanter fra kommunerne i KA, hospi- talerne i KA og fra Hillerød og Fredrikssund hospitaler har udarbejdet en sårjournal, som i efteråret 2006 blev pilot- afprøvet i kommunerne og hospitalerne.

På baggrund af pilotafprøvnin- gen arbejdes der videre med udvikling af en sårjournal, der kan anvendes på tværs af sektorene i sundhedsvæse- net. Målet er, at denne journal gøres elektronisk.

Der er megen god fornuft i at udvikle et redskab, som kan kommunikere på tværs af sektorene, idet mange sårpa- tienter har kontakt til hjemme- sygeplejen, hospitalerne og praktiserende læge samtidig. For det andet er sårbe- handling meget ressource- krævende. Det anslåes, at 2½% af det samlede danske sundhedsbudget anvendes til sårbehandling.

For det tredie og måske det vigtigste: Ved at optimere

sårbehandlingen vil patienter- ne uden tvivl opnå en bedre livskvalitet.

Winnie Schmelling siger: - Sårjournalen, som arbejds- gruppen er i gang med, er en rigtig god idé. Journalen bliver en vandrejournal, som følger patienten. Den gør det tyde- ligt, hvad lægen gør, og hvad sygeplejersken gør. Og det er netop ét af de områder, som hidtil har været uklart uden en fælles journal, måske fordi sårbehandling er et interesse- område for nogen, men ikke for andre.

- Endvidere er overgangen fra pleje til behandling af sår meget glidende. Klare aftaler om arbejdsdelingen er derfor et plus for alle parter.

- Det er altså menneskeligt svært at lave om på det, vi plejer at gøre. Det er nødven- digt med et korstog og nogle ildsjæle for at få sat lidt skub i tingene, ændringer sker ikke af sig selv.

”Fokus på Sår” ser frem til at følge de to ildsjæles flotte arbejde!

1. Sårundersøgelse i Kommunerne i Københavns Amt – En kortlægning (marts 2005)

Reference

Kvalitetsudvikling af sårplejen

- ny sårjournal på vej

Kvalitetsudvikling af sårplejen

- ny sårjournal på vej

behandling af smertefulde kroniske sår

Introduktion

Alle som beskæftiger sig med kroniske sår til dagligt ved, at sårsmerter er et stort problem, selvom problemet ofte under- trykkes af patienter og neg- ligeres af behandlere (Wales 2006). Alligevel viser det sig at være en stor udfordring for sundhedspersonale (Flanagan 2006). Problemet med kroniske sårsmerter blev imidlertid først anerkendt for mindre end 20 år siden. Tidligere lærebøger fortalte, at smerte ikke var et symptom på venøse bensår,

Af Ole Kjerkegaard Nielsen, PhD, Coloplast A/S

ikke engang arterielle bensår, hvilke man nu ved er ekstrem smertefulde. Lindholm’s (1993) forskning i prevalens og kroni- ske sårsmerter viste at mange patienter havde svære, vedva- rende smerter, uafhængig af type sår.

De sidste 10 års forskning har vist, at vedvarende smerte I kro- niske sår er et alvorligt problem for op til 60% af sårpatienter, og at det kan føre til tab af uafhæn- gighed, nedsat aktivitetsniveau, mangel på appetit og energi,

humørforandringer og depres- sion (Flanagan 2006; Wales 2006). Færre sårsmerter er ofte nævnt som patienternes største ønske i deres behandling. Des- uden bliver smertebehandling stadig mere og mere anerkendt i klinisk praksis, da det fremmer sårhelingen (Lindholm et al.

1993). Sammenfattende ses sårsmerter som et centralt emne i moderne sårbehandling.

Der findes to typer sårsmerter.

Neuropatiske smerter, som skyldes beskadigelse af nerver, opleves sædvanligvis som en pludselig, stikkende følelse.

Patienter med neuropatiske smerter bør henvises til egen læge, behandling med f.eks.

systemiske antidepressiva.

Nococeptive smerter, forår- saget af vævsskade, giver ofte en vedvarende smerte. Disse smerter kan behandles med analgetika såsom non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) (Flanagan 2006).

Ældre patienter udtrykker ofte ikke deres smerte. I vores kultur betragtes smerte som noget, der skal udholdes frem for stilles.

En ny mulighed for

Af denne grund kan det ofte være svært for praktiserende læger at vurdere smerten (Flana- gan 2006). Et andet dilemma er følelsen af magtesløshed, når der opstår et problem med ingen god løsning (Wales 2006).

Manglende opmærksomhed på sårsmerter fra både forskere og klinikere er nu gradvis ved at blive ændret på grund af nye og forbedrede vurderingsredskaber og sårprodukter.

En innovativ løsning

En skumbandage med frigivelse af ibuprofen er en simpel og logisk løsning på problemet med at behandle smertefulde, kroniske sår. Biatain Ibu Skum bandage fra Coloplast, kombi- nerer det fugtige sårhelingsmiljø (moist wound healing, MWH) fra skumbandagen med den smertestillende effekt af ibu- profen. Skumbandagen er den samme som den veletablerede og evidensbaserede Biatain

Skum bandage (Lohmann et al. 2004), som er så populær qua den overlegne ekssudathånd- tering (Thomas et al. 2005). Det smertestillende stof ibuprofen er indbygget homogent i skum- men. Ibuprofen er et velkendt NSAID, som virker smertestil- lende og antiinflammatorisk. Biatain Ibu indeholder 0,5 mg ibuprofen/cm², hvilket svarer til 50 mg ibuprofen for en 10 x 10 cm bandage. Ibuprofen frigives vedvarende til sårbunden I op til syv dage, når det er I kontakt med sårekssudat.

Til sammenligning er den højest oral dosis ibuprofen 1.200 mg ibuprofen og i særlige tilfælde 3.200 mg til behandling af stærke smerter (Lindholm et al. 1993). Da mange kroniske sår skyldes nedsat cirkulation, kan systemiske analgetika have en begrænset effekt. Her kan lokal- behandling være den eneste mulighed for behandling.

Klinisk evidens

I moderne sårbehandling

“Patienten i fokus” strategien er i høj grad afhængig af den praktiserende læge. Ansvaret for den evidensbaserede be- handling ligger hos forskerne og industrien. Sikkerhed og effekt af Biatain Ibu er blevet vist i diverse kliniske afprøvninger og in-vitro tests.

1) Jørgensen et al. (2006) te- stede Biatain Ibu for smerte- reduktion, sikkerhed og effekt på 12 patienter i et enkeltblin- det crossover studie mod en skum uden ibuprofen, Biatain ikke-klæbende, som placebo. 3-ugers studiet bestod af en forbehandlingsperiode med to placebo skumbandager, en testbehandlingsperiode med fem Biatain Ibu og en udvask- ningsperiode med to placebo skumbandager. Biatain Ibu viste sig at være forbundet med et signifikant og umiddelbart fald i smerteintensitet score, hvorimod smerteniveauer efter behandling med placebo var højere end med Biatain Ibu. Smerte var også reduceret ved bandageskift sammenlig- net med placebo. Biatain Ibu viste sig at give same MWH egenskaber som for Biatain ikke klæbende, og patienters sårstørrelse blev reduceret med 24% under behandlingen. Patienter var generelt gladere, følte sig mere afslappet og udhvilet og var mere aktive i deres dagligdag når de brugte Biatain Ibu. Bandagen viste Biatain Ibu

Smertefulde, kroniske sår har i mange år været behandlet med bandager som giver fugtig sårheling. Dette er en fordel, da fugtig sårheling giver nogen smertelindring gennem begrænset påvirkning af nerveender. En ny skumbandage tilbyder en mulighed for be- handlere i behandlingen af smertefulde, kroniske sår. Denne nye opfindelse kombinerer fordelene ved fugtig sårheling med en vedvarende frigivelse af ibuprofen, og hermed en smertestillende effekt. Målet med denne artikel er at beskrive dette nye produkt, Biatain Ibu Skum bandage fra Coloplast, og at præsentere noget af den kliniske evidens som ligger til grund for produktet og endelig at foreslå en simpel 4-skridts model for håndtering af sårsmerter.

Vedvarende smerter bør behandles lokalt

• Anvend en lokal NSAID-bandage

Hvis smerterne ikke mindskes, bør vedva- rende smerter behand- les systemisk

• Overvej at gå frem som beskrevet i vores lommeguide "Sårvurdering" eller henvend dig til dit smerte- team, en specialsygeplejerske eller læge.

Guiden til vurdering af sår "Sårvurdering - En lom- meguide", er udarbejdet af: Professor Finn Gottrup, Danmark Dr. Robert Kirsner, USA Dr. Sylvie Meaume, Frankrig Dr. Karl-Christian Münter, Tyskland Prof. Gary Sibbald, Canada.

Vurdér smerterne

A

Spørg patienterne om smerterne:

• Har smerterne indflydelse på søvn, appetit, mobilitet, etc.?

• Hvor præcis sidder smerterne?

• Hvor længe har du haft smerterne?

• Hvor stærke er smerterne på en skala fra 1-10?

• Kan du beskrive smerterne?

De underliggende årsager til smerterne skal behandles

Mulige årsager:

• VATF

(Venøs, Arteriel, Tryk, Diabetisk fod)

• Infektion

• Ukontrolleret ødem Infektion

Ukontrolleret ødem

1 Udarbejdet af

• Professor Finn Gottrup, Danmark

• Dr. Robert Kirsner, USA

• Dr. Sylvie Meaume, Frankrig

• Dr. Karl-Christian Münter, Tyskland

• Professor Gary Sibbald, Canada Sårvurdering - En lommeguide

Vær bevidst om årsagen

B

C D

Smerteguide

10

11

sig at være sikker uden systemi- ske bivirkninger, hvilket er vigtigt for ældre, stærkt medicinerede patienter.

2) I et livskvalitetsstudie under- søgte Flanagan et al. (2006) 10 patienter med smertefulde, kro- niske, venøse bensår, som blev behandlet gennem seks banda- geskift med Biatain Ibu.

Patienter blev først interviewet for at beskrive deres erfaring med smerter i bensår. Alle patienter oplevede stærke, vedvarende smerter, afbrudt af pludselige, kraftige smerter. Den vedva- rende smerte blev beskrevet som

”ulmende” and ”krybende”; de akutte smerter som ”jagende”

eller ”som lyn”.

Alle patienter rapporterede en generel smertereduktion I studiets 2-ugers periode. Ved det endelige interview rap- porterede ni ud af 10 hurtig og umiddelbar smertereduktion.

Smerten blev reduceret inden for 30 minutter - 4 timer, typisk på mindre end en time, og varede i op til fem dage i nogle tilfælde. Vedvarende smerte var mindre intens, når den vendte tilbage, og venner og familie rapporterede markante forbed- ringer i patienternes humør. Ni ud af 10 patienter rapporterede smertereduktion, forbedret mobilitet og bedre humør i lø- bet af studiet. Score på smer- teintensitet steg igen en uge efter ophør af behandling med Biatain Ibu.

3) Sibbald et al. (2006) rappor- terede på et ét-uge, randomi- seret studie med 24 patienter.

Halvdelen af patienterne blev behandlet med Biatain Ibu, og den anden halvdel med lokal standardbehandling. Smerte- intensitet blev målt efter en Numerisk Box Skala. Smerten blev reduceret til halvdelen ved behandling med Biatain Ibu sammenlignet med lokal stan- dardbehandling. Færre smer- ter ved bandageskift, optimal ekssudathåndtering og øgning i modent granulationsvæv blev også rapporteret ved brug af Biatain Ibu.

Studiet konkluderede, at Biatain Ibu er en værdifuld kombina- tionsbandage til reduktion af smerter og bedre resultater for patienterne.

I forbindelse med dette studie har det været meget opmun- trende at lytte til interview med

patienter. Stanley Begg, en 73-årig med kroniske sårsmer- ter, fik sit sår ved en simpel cykelulykke, og såret nægtede simpelthen at hele. Elleve år senere lider Stanley stadig af smerte fra hans kroniske sår, som ikke alene holder ham vågen om natten, men som også afholder ham fra at dyrke sin store fritidsinteresse, dans.

Han beskriver sin erfaring med Biatain Ibu således:

- Jeg mener bandagen er fantastisk. Det er første gang i 11 år, jeg har oplevet så stort et fremskridt. Smerten forsvandt, så snart bandagen var på foden.

Jeg tror, smerterne var væk inden for 5-10 minutter! Og da sygeplejersken fjernede bandagen - den var sat på en onsdag og blev fjernet fredag - var der en kæmpe forbedring. Granulati- onsvævet var kommet helt op til hudens niveau og jeg var i chok! Da hun puttede den nye

bandage på om fredagen og den blev fjernet om mandagen - sikken stor forbedring! Det var som et mirakel fra den ene dag til den anden. Med Biatain Ibu, kan Stanley danse igen.

En anden patient, den 61-årige Stephen Strang, bor i Oakville, Canada med sin kone. Han er underdirektør i et stort embal- lagefirma. Stephen har haft problemer med sår i ca. et år, og den tilhørende medicin har gjort det svært for ham at passe sit job ordentligt.

- Det, som overrasker mig ved ikke at kunne lindre smerterne, er de mange smertestillende midler jeg har været på, som ikke har virket. Bandagen jeg anvendte, som indeholdt ibu- profen, ja - ændringen var der med det samme. Med denne bandage forsvandt det bare - jeg mener, da jeg tog i døren på vej ud af lægens kontor

havde jeg ikke længere smerter. Stephen var i stand til at passe sit arbejde og spille golf igen, efter han startede med Biatain Ibu.

Behandling af Sårsmerter Behandlingen af sårsmerter bygger på enkle principper. Først vurderes den underlig- gende årsag til såret og årsa- gen til sårsmerten - og endelig påbegyndes den optimale be- handling. Beslutningerne skal jævnligt revurderes.

Behandling af sårsmerter kan inddeles i fire niveauer: Step 1

Vurdering af smerten Smerte er grundelæggende en sund ting, som advarer dig om at noget er galt i kroppen. Men hvor den akutte smerte er en tidsbegrænset ubeha- gelig følelse, er den kroniske smerte vedvarende og tjener

ikke længere formålet at be- skytte kroppen. Patienter bliver tilbageholdende med at tale om det, og sygeplejersker, som gentagne gange arbejder med smerte, kan blive desensibiliseret (Flanagan 2006). Derudover er smerteoplevelsen stærk sub- jektiv. Af disse grunde er det afgørende at arbejde målrettet og grundigt, når man behandler sårsmerter. Det er vigtigt at for- stå smertens art, at anerkende den og at spørge patienten om den. Vigtige spørgsmål er: 1. Indvirken på dagligdagen

Hvordan virker smerten på søvn, mobilitet, appetit, m.m.?

2. Sted

Hvor præcis føles smerten? 3. Varighed

Hvor længe har smerten været til stede?

4. Intensitet

Hvor stærk er smerten på en skala?

5. Beskrivelse

Hvordan udtrykkes smerten? På denne måde kan behand- leren få indsigt i smertens egenskaber. Herefter er det muligt at fastlægge de vigtig- ste punkter i behandlingen af sårsmerten. Husk, at smerte er en personlig oplevelse, smerte er det, som patienten siger, det er, og patientens egen analyse af smerten er Biatain Ibu

behandling af smertefulde kroniske sår

En ny mulighed for

Biatain Ibu

ofte den mest troværdige vurdering.

Step 2

Vær opmærksom på årsagen Få klarhed omkring smertens oprindelse. Hvis den er akut, kan smerten være et advarsels- tegn om mulig skade på krop- pen. Det er vigtigt at behandle den underliggende årsag til såret før smerten behandles.

Årsagen kan være forbundet til sårtypen (venøs, arteriel, tryk, diabetisk fod) eller til infektioner eller ukontrolleret ødem.

Step 3

Overvej lokalbehandling Behandl smerten lokalt. Lokal smertebehandling kan inkludere smertestillende creme, bandage som sikrer fugtig sårheling eller akupunktur. I øjeblikket er Biatain Ibu den eneste tilgængelige bandage med kombination af fugtig sårheling og smertestil- lende effekt af NSAID. Biatain

Ibu anvendes til smertefulde ekssuderende sår. hvor smerten skyldes vævsskade.

En lokalbehandling bør vælges frem for en systemisk løsning, fordi det reducerer risikoen for bivirkninger. En lokal smerte- behandling er et naturligt første skridt på WHOs smertetrappe.

Hvis den ønskede effekt udebli- ver, fortsættes til næste skridt.

Biatain Ibu er derfor et naturligt første skridt I behandlingen af kroniske sårsmerter.

Step 4

Behøves systemisk behandling?

Hvis lokalbehandling ikke fjer- ner smerten, er systemisk be- handling en mulighed. Systemi- ske løsninger er forskellige alt efter, om smerten er nociceptiv eller neuropatisk. Nociceptiv smerte behandles sædvanligvis med konventionelle anagetika, f.eks. aspirin eller kodein/

morfin - neuropatisk smerte behandles sædvanligvis med antidepressiva/antiepileptika.

For yderligere rådgivning, kontakt et smerteteam eller smerte- specialist.

Der er ca. 750.000 mennesker i Storbritanien, som lider af kroniske sårsmerter. Mange af disse patienter lider i stilhed, enten fordi de holder smerten ud, fordi de ikke har adgang til den rette behandling eller simpelthen fordi behandlerne er magtesløse. Det er på tide at fokusere på sårsmerte ved grundig vurdering og moderne behandlinger. Biatain Ibu, en ny, innovativ skumbandage som frigiver ibuprofen, er do- kumenteret sikker og effektiv til behandling af smertefulde, kroniske sår. Det er en mulighed for at forbedre behandlingen af kroniske sårsmerter.

behandling af smertefulde kroniske sår

En ny mulighed for

• Contreet / Biatain - Ag reducerer sårarealet med 45-56% i løbet af 4 uger^1-3

• Contreet / Biatain - Ag dræber MRSA bakterier hurtigere end nogen anden sølvbandage⁴

• Contreet / Biatain - Ag yder optimal ekssudat- håndtering^1-3

• Contreet / Biatain - Ag er en omkostnings- effektiv behandling⁵

Contreet / Biatain - Ag

Vedvarende sølvfrigivelse og absorption i én bandage

Referencer:

1 Münter K-C et al. Effect of a sustained silver-releasing dressing on ulcers with de- layed healing: the CONTOP study. Journal of Wound Care 2006, 15(5), 199-206.

2 Jørgensen B et al. The silver-releasing foam dressing, Contreet Foam, promotes faster healing of critically colonised venous leg ulcers: a

randomised, controlled trial. International Wound Journal 2005, 2(1), 64-73.

3 Rayman et al. Sustained silver-releasing dressing in the treatment of diabetic foot ulcers. British Journal of Nursing 2005, 14(2), 109-114.

4 Ip M et al. Antimicrobial activities of silver dressings: an in vitro comparison.

Journal of Medical Microbiology 2006, 55, 59-63

5 Scanlon E et al. Cost-effective faster wound healing with a sustained silver-releasing foam dressing in delayed healing leg ulcers - a health- economic analysis. International Wound Journal 2005, 2(2), 150-160.

Contreet / Biatain - Ag Vedvarende sølvfrigivelse og absorption i én bandage

Gå ind på www.woundcare.evidence.coloplast.com for at se alle evidensbaserede studier på Coloplast sårbandager

PATENTERET S ølvfrigivelse Teknolog i

Hurtigere sårheling - ved at formindske barriererne mod sårheling

Coloplast Danmark A/S Møllevej 11-15 2990 Nivå www.coloplast.dk

1. Lindholm et al. Quality of life in chronic leg ulcer patients. An assessment according to the Nottingham Health Profile. Acta Derm Venereol(Stockh). 1993;73:440-3

2. Jørgensen et al. Pain and quality of life for patients with venous leg ulcers: proof of concept of the efficacy of Biatain- Ibu, a new pain reducing wound dressing. Wound Repair and Regeneration. 2006;14(3):233-239

3. Flanagan et al. Case series investigating the experience of pain in patients with chronic venous leg ulcers treated with a foam dressing releasing ibuprofen. World Wide Wounds. April 2006

4. Sibbald et al. Decreased chronic (persistent) wound pain with a novel sustained release Ibuprofen foam dressing.

Symposium for Advanced Wound Care, Poster, 2006. San Antonio, Texas, USA

5. Thomas et al. An ‘in-vitro’ comparison of the physical characteristics of hydrocolloids, hydrogels, foams and alginate/CMC fibrous dressings. www.dressings.org, 2005

6. Lohmann et al. Safety and performance of a new non-adhesive foam dressing for the treatment of diabetic foot ulcers. J Wound Care. 2004;13(3):118-120

7. Flanagan. Managing chronic wound pain in primary care. Practice Nurse, 23 june 2006.

Referencer

1

1

Sårambulatoriet

i Nykøbing Falster

Af Birgitte Johansen, sårsygeplejerske, Sårambulatoriet, Nykøbing Falster

I april måned 2006 åbnede Sårambulatoriet på Nykøbing Falster Sygehus. Sårambulatoriet, som er beliggende i Fællesambulatoriet, har pt. tilknyttet fire læger, en sårsygeplejerske og to sygeplejersker.

Klinisk ansvarlige er overlæge Jørgen Koch og sårsygeplejerske Birgitte Johansen.

Ambulatoriet har åbent fem dage om ugen med en kapacitet på syv patienter om dagen.

Til daglig modtages patienter med problem- sår/kroniske sår til vurdering, udredning og behandling.

Typisk kommer patienterne fra egen læge, men de kan også komme direkte fra diabe- tesambulatoriet eller det medicinske ambu- latorie. Ambulatoriet behandler en bred vifte af problemsår, herunder arterielle og venøse bensår, tryksår, diabetiske fodsår, traumatiske komplikationssår, brandsår m.fl.

Sårambulatoriet har haft en flyvende start. Fra 1. april til slutningen af 2006 blev der foretaget ca. 500 sårtilsyn, et tal som understreger problemets størrelse.

Sårsygeplejerske Birgitte Johansen under- streger desuden vigtigheden af samarbejdet sektorerne imellem. Sårambulatoriet har et fint samarbejde med på den ene side de relevante afdelinger på sygehuset (f.eks. karkirurgisk og ortopædkirurgisk afdelinger), og på den anden side primærsektoren.

Som eksempel herpå har ambulatoriet åbnet for henvendelser fra både patienter og hjemme- sygeplejersker uden henvisning de første to måneder efter afslutning af en patient.

Patienthistorien på næste side omhandler en patient, der er blevet behandlet på Sårambu- latoriet.

Fra venstre: Sårsygeplejerske Birgitte Johansen, sygeplejerske Lykke Wager og sygeplejerske Bodil Jensen

Patient historie

72-årig mand med traumesår efter fald

Henvist via modtagelsen til sengeafdelingen, hvor pt. ligger ca. 2 uger. Pt. overgår efterføl- gende til sårambulatoriet.

7. november 2006. Behandling med Contreet

Skumbandage påbegyndt. 4. januar 2007

29. november 2006 12. januar 2007

12. december 2006 13. februar 2007. Afslutning efter opheling af sår.

18. december 2006

Af Birgitte Johansen, sårsygeplejerske, Sårambulatoriet, Nykøbing Falster

together

50 år

med innovative løsninger Biatain - Ibu

Ekssudathåndtering og frigivelse af ibuprofen

Ekssudathåndtering

og frigivelse af ibuprofen

• Biatain - Ibu er en unik kombination af optimal ekssudathåndtering og vedvarende frigivelse af ibuprofen^1,2

• Biatain - Ibu kan reducere sårsmerter forårsaget af vævsskade^1,3,4

• Biatain - Ibu frigiver ibuprofen lokalt uden systemisk påvirkning¹ www.biatain-ibu.coloplast.com

Referencer:

1 Jørgensen B et al. Pain and quality of life for patients with venous leg ulcers: proof of concept of the efficacy of Biatain - Ibu, a new pain reducing wound dressing. Wound Repair and Regeneration 2006, 14 (3), 233-239.

2 Steffansen B et al. Novel wound models for characterizing the effects of exudate levels on the controlled release of ibuprofen from foam dressings. European Wound Management Association, Poster, May 2006, Prague, Czech Republic.

3 Sibbald, RG et al. Decreased chronic (persistent) wound pain with a novel sustained-release ibuprofen foam dressing.

European Wound Management Association, Poster, May 2006, Prague, Czech Republic.

4 Flanagan M et al. Case series investigating the experience of pain in patients with chronic venous leg ulcers treated with a foam dressing releasing ibuprofen. WorldWideWounds April 2006.

Coloplast Danmark A/S Møllevej 11-15 2990 Nivå

www.coloplast.dk

Jeg troede ikke, det kunne være rigtigt -

Biatain - Ibu tog mine smerter i løbet af 20

minutter.

Lissie Hansen, sårpatient,

Vanløse, Danmark

Stomi

Med en avanceret, 2-lags klæbeteknologi, sætter SenSura nye standarder inden for stomibehandling, da den tilbyder brugere en cirkel af sikkerhed og tryghed.

Urologi & kontinens Det første skræddersyede kateter til kvinder, SpeediCath Compact’s prisbelønnede, sterile, overfladebehandlede og PVC-frie design, tilbyder maksimal frihed, og er kun 1/3 af et almindelig kvindekateter.

Hud- og sårpleje

Den eneste sårbandage, som kan nedsætte sår- smerter ved hjælp af kom- bination af optimal ekssu- dathåndtering og lokal, kontinuerlig frigivelse af ibuprofen: Biatain Ibu.

Seneste nyheder

Takket være sundhedspersonale som dig, har fremtiden aldrig set lysere ud

for tusinder af mennesker verden over – mennesker, hvis livskvalitet vi ta’r os

af - sammen!

1

1

Patienthistorie

Kirsten Jensen er 77 år og fra Hjørring. Hun har haft leddegigt siden 1989.

I 2004 blev Kirsten indlagt med lårbensbrud.

Kort efter udskrivelsen fik hun en lille ”prik” på ydersiden af højre fod. Denne prik udviklede sig hurtigt til et regulært sår.

Få måneder senere udviklede patienten på samme vis endnu et sår, denne gang på inder- siden af samme fod.

Kirsten har i øjeblikket to meget smertefulde sår på højre fod. Sårene bliver skiftet to gange om ugen med Biatain Ibu. De bliver først skyllet under bruseren. Kirsten er blevet behandlet med Biatain Ibu siden den 12. maj 2006.

Inden Kirsten fik Biatain Ibu på, havde hun konstante smerter i foden døgnet rundt, hun kunne ikke sove om natten og kunne ikke holde ud at have foden på lagnet. Smerterne blev oplevet som “jag”.

Medicin

• Tbl. Mandolgin 50 mg, morgen + aften

• Tbl. Ibuprofen 400 mg, morgen + aften

• Tbl. Pinex x 4 dgl

En af Kirstens veninder havde læst om Biatain Ibu i Ekstra Bladet, og nu oplever Kirsten det på denne måde:

”Når jeg får Biatain Ibu på, er der kort tid efter sådan en ro i såret - sådan en ro”

Kirsten kan selv mærke, når bandagen trænger til at blive skiftet. Hun kan tydelig mærke, hvis ikke hun har Biatain Ibu på. Inden hun be- gyndte at bruge Biatain Ibu, var hun nødt til at tage smertestillende inden sårene skulle skiftes på grund af smerter ved bandageskift, det har hun ikke brug for nu.

Dorte Risager, SSA på Skovgaarden i Hjørring, har skiftet Kirstens sår de sidste fire år. Denne kontinuitet mellem patient og plejepersonale har været utrolig værdifuld for patienten.

Patient historie

Kirsten Jensen, 77 år

med regulært sår på foden

Af Social- og sundhedsassistent Dorte Risager, Skovgaarden i Hjørring

Dorthe Risager (til ventre) og Kirsten Jensen

November 2006

Patient historie

Coloplast Danmark A/S Møllevej 11-15 2990 Nivå

Telefon 49 11 12 13 Telefax 49 11 12 12

Nyheder fra Coloplast

I april 2007 har Coloplast lanceret nedenstående to nye produkter:

Physiotulle - Ag

Physiotulle - Ag er en ikke-klæbende, steril, bandage med sulfadiazin sølv, som den aktive komponent.

Bandagen er lavet af et tætvævet polyesterlag imprægneret med hydrokolloide partikler (CMC) og en vaselinegel. Sulfadiazin sølv er jævnt fordelt i vaselinen.

Når forbindingen bliver lagt på såret, absorberer de hydrokolloide partikler sår- eksudatet, og sølvet frigives til sårbunden. Sølvet frigives, så længe bandagen sidder på afhængigt af eksudatnuveauet. Hydrokollidpartiklerne og vaseline-gelen danner et fugtigt sårhelingsmiljø, som er gunstigt for ophelingen. Gelen tørrer ikke ud, og derved opnås bandageskift uden traumatisering af det nydannede væv.

Sulfadiazin sølv er effektiv mod gram positive og gram negative bakterier, som MRSA.

Indikationer for Physiotulle - Ag:

• Kan anvendes til alle sår med forsinket sårheling, som skyldes bakterier eller sår, hvor man frygter, at der kan være en risisko for infektion vil opstå

• Kan anvendes til både lidt og meget eksuderende sår

• Kan anvendes til kroniske sår som bensår, tryksår og diabetiske fodsår.

• Kan anvendes til akutte sårforbrændinger, donorsteder, postoperative sår og hudafskrabninger.

SeaSorb - Ag

SeaSorb - Ag er identisk med almindelig SeaSorb Soft, blot er der tilsat 0,6%

sølv. Sølvet er det samme som i Contreet/SeaSorb - Ag.

SeaSorb - Ag er en højtabsorberende, steril, uvævet, antibakteriel alginat- bandage, som er lavet af High G calciumalginat, carboxymethylcellulose (CMC) og et ionisk sølvkompleks, som frigiver sølvioner, når det kommer i kontakt med sårekssudat.

Indikationer for SeaSorb - Ag:

• Kan anvendes til moderat til kraftigt væskende sår

• Kan anvendes til tryksår, bensår, diabetiske sår, 2.-grads forbrændinger, rifter, donorsteder eller traumesår

• Kan anvendes til caviteter

• Kan anvendes på inficerede sår under anvisning af en læge eller sygeplejerske.

Som sekundærbandage anbefales f.eks. Biatain til kraftigt væskende sår.

Varenummer Størrelse

3926 3927

10 x 10 cm 15 x 15 cm

Varenummer Størrelse

3660 3780

10 x 10 cm 3 x 44 cm

Besøg vores hjemmeside!

www.coloplast.dk

, Biatain, Physiotulle og SeaSorb - Ag er registrerede varemærker ejet af Coloplast A/S. © 2007-05. Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark. kmr.xxx. WCxxxx