DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006

(1)

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

2008 : 10

(2)

Redaktion:

Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S.

Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Hjemmeside: www.sst.dk Kategori: Udredning

Forord

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolk- ningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedssty- relsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsags- registeret og Cancerregisteret.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner, der arbejder med statistik om sundheds- området, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik.

Signaturforklaring:

>> Gentagelse - Nul 0

0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed

• Tal kan efter sagens natur ikke forekomme

.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn

… Oplysning foreligger ikke

* Foreløbige anslåede tal

— Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

ISNN: 1901-2535

Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online]

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse.

(3)

Dødsårsagsregisteret 2002-2006

Hermed foreligger den endelige dødsårsagsstatistik for 2002-2006, op- gjort på baggrund af Dødsårsagsregisteret. Statistikken er baseret på de dødsattester der er indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Overgang til brug af automatisk kodning (ACME)

Sundhedsstyrelsen har ved udarbejdelsen af Dødsårsagsregisteret 2002- 06 taget automatisk kodning efter ACME-systemet i brug. ACME anbe- fales af EU som standard for udarbejdelsen af dødsårsagsstatistik, og Danmark har som et af de første lande implementeret denne metode.

Det påvirker på visse måder data. Erfaringsmæssigt vil ACME, set i for- hold til ren manuel kodning - føre til en vis overrepræsentation i infekti- onssygdomme og sygdomme i urin- og kønsorganer, samt en mindre un- derrepræsentation i hjertesygdomme.

Det skal i denne forbindelse også bemærkes, at ca. 12% af årgang 2002 er rent manuelt kodet, hvilket betyder, at den fulde effekt af ACME først slår igennem i statistikken for 2003.

Kodning af årgangene 2002-2004

Data for 2002-04 er ikke manuelt bearbejdet hos Sundhedsstyrelsen, men råkodet hos Kræftens Bekæmpelse og herefter er den tilgrundliggende dødsårsag fastslået af ACME. Ca. 12% af årgang 2002 er manuelt kodet af Sundhedsstyrelsen. Data for alle 3 årgange er dog valideret af Sund- hedsstyrelsen.

Der er ikke for disse årgange foretaget det normale opfølgende arbejde på enkeltsager overfor de indberettende læger, og specielt ikke indhentet retspatologiske rapporter. Der er derfor i disse årgange en underrepræsen- tation af narkotikadødsfald og dødsfald som følge af forgiftninger.

Kodning af årgangene 2005-2006

Data for 2005 og 2006 er kodet, ACME-behandlet og valideret af Sund- hedsstyrelsen.

Dødsårsagsstatistikken 2002-2006

Dødsårsagsstatistikken for 2002-2006 bygger i lighed med tidligere år på dødsattester, der er udstedt på personer med fast bopæl i Danmark.

Statistikken omfatter ikke danskere døde i udlandet.

For 2002 dækker statistikken 58.397 personer. Af disse mangler i 548 tilfælde oplysninger om dødsårsag.

For 2003 dækker statistikken 57.378 personer. Af disse mangler i 604 tilfælde oplysninger om dødsårsag.

For 2004 dækker statistikken 55.637 personer. Af disse mangler i 637 tilfælde oplysninger om dødsårsag.

For 2005 dækker statistikken 54.712 personer. Af disse mangler i 523 tilfælde oplysninger om dødsårsag.

For 2006 dækker statistikken 55.218 personer. Af disse mangler i 718 tilfælde oplysninger om dødsårsag.

Årsagsspecifik dødelighed Dødsårsagerne tegner den årsagsspecifikke dødelighed. Den afdøde kan

have haft konkurrerende sygdomme, der hver især kan have bidraget til

(4)

døden. Den årsagsspecifikke dødelighed er dødeligheden af den vigtigste af eventuelt konkurrerende årsager. Det er kravet til den læge, der udfyl- der en dødsattest, at foretage en prioritering af den klinisk set vigtigste eller mest sandsynlige dødsårsag.

Tilgrundliggende dødsårsag

Denne publikation viser statistik over tilgrundliggende dødsårsag. En dødsattest registrerer et forløb af lidelser eller hændelser, der fører til dø- den. Den tilgrundliggende dødsårsag er den lidelse eller hændelse, der starter dette forløb. Den tilgrundliggende dødsårsag kan således være no- get andet end den umiddelbare dødsårsag, der afslutter kæden.

Som eksempel på ovenstående begreber, kan en patient have både en can- cer og en hjertesygdom. Ved patientens død må lægen vælge, hvilken der var den mest sandsynlige dødsårsag, og denne bliver udtryk for den årsagsspecifikke dødelighed. Vælges cancersygdommen, kan denne føre til en infektionssygdom, som er det, der umiddelbart slår patienten ihjel.

Men cancersygdommen begyndte forløbet og registreres derfor som tilgrundliggende dødsårsag.

Nye diagnosegrupper Med denne udgivelse introduceres nye diagnosegrupperinger til afløsning for de gamle lister med 14 og 49 grupper. De nye lister, betegnet A- og B-listen, er på henholdsvis 24 og 108 grupper. De er designet for at give et bedre overblik over data og nemmere tilgang til svar på ofte stillede spørgsmål. B-listen er en ”udfoldning” af A-listen – eventuelle under- grupper til grupperne i A-listen vil således kunne findes i B-listen. Over- sigt over de anvendte intervaller i ICD-10-klassifikationen kan findes sidst i publikationen. A- og B-listen er sammenstillet i Tabel 31.

Harmonisering af grupper for kræft

Kræft-grupperne i de nye diagnoselister er harmoniseret med opdelinger- ne i ”Kræftprofilerne” og ”Kræftplan II”

Data på Internettet Nærværende publikation indeholder data for 1995 og 2000-2006. Det vil fremover blive muligt at finde data tilbage til 1977 efter de nye gruppe- ringer på www.sundhedsdata.sst.dk

Dødsårsagerne 2002-2006 - kommentarer

Udviklingen i mønsteret for dødsårsagerne fortsætter tidligere års tenden- ser, idet der målt i rater fortsat ses fald i ikke-naturlige årsager (ulykker og selvmord) og hjertesygdomme. Efter et fald i dødeligheden af kræft fra 2000 til 2002 er tallene for kræft konstante.

Det samlede antal dødsfald falder i opgørelsesperioden primært pga.

mindre populationsårgange (i 1920-erne), men også i mindre grad, fordi levealderen stiger for befolkningen som helhed. Fra 1995 til 2006 er gen- nemsnitsalderen ved død steget fra 74 til 76 år, og medianalderen er ste- get fra 77 til 79 år.

Ses der på de kvantitativt største dødsårsager er der fald især i de absolutte tal for hjertesygdomme, andre kredsløbssygdomme og ulykker. Der er til gengæld stigninger i død af demens og Alzheimer’s demens, der er alder- domssygdomme, samt af alkoholmisbrug og ”andre infektionssygdomme”.

Den sidste kategori er dog mest udtryk for manglende kvalitet af nogle

dødsattester, hvor lægen kun har angivet den umiddelbare dødsårsag og

ikke, som hun skal, den bagved liggende årsag til den umiddelbare.

(5)

I det følgende findes mere specifikke kommentarer til udvalgte dødsårsager.

Aldersstandardiserede rater

For sammenlignelighed over flere år er der i mange tabeller herunder be- nyttet aldersstandardiserede rater. Alle rater er pr. 100.000 indbyggere, standardiseret efter befolkningen i år 2000.

De store dødsårsager I Tabel 1 ses en oversigt over de 8 kvantitativt største dødsårsager efter A-listens overordnede grupper.

Tabel 1: De store dødsårsager – A-listens største grupper (top 8 – absolutte tal)

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Kræft 15 700 15 478 15 451 14 968 14 928 15 209 15 293 15 626 Hjertesygdomme 17 019 13 529 13 867 13 016 12 509 11 449 11 084 10 592 Andre kredsløbssygdomme 7 909 7 002 7 006 7 430 7 328 7 089 6 555 6 379 Sygdomme i åndedrætsorganer 5 622 5 222 5 339 5 823 5 859 5 415 5 221 5 253 Sygdomme i fordøjelsesorganer 2 828 2 800 2 800 2 832 2 743 2 760 2 868 2 925 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser

933 1 592 1 819 2 247 2 047 2 193 2 535 2 719 Endokrine og ernæringsbetingede

sygdomme samt stofskiftesygdomme

1 034 1 882 1 771 2 145 1 994 1 846 1 949 1 922

Ulykker 2 464 2 371 2 124 1 745 1 752 1 640 1 712 1 818

I alt udvalgte grupper 55 504 51 876 52 178 52 208 51 163 49 605 49 222 49 240

Procent af alle dødsfald 88 91 91 89 89 89 90 89

Der ses markante fald i antallet af dødsfald i grupperne hjertesygdomme, andre kredsløbssygdomme og ulykker.

Den kraftige stigning i ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”

skyldes stigning i ikke-Alzheimer demens og kronisk alkoholmisbrug – se B- listen (Tabel 31). Dette skal dog sammenholdes med et løbende fald i ” Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager”, der indeholder uspecificeret senilitet (alderdomssvækkelse). Der er tale om en ændret diag- nosticeringspraksis mod flere specificerede tilfælde af demens frem for ”se- nilitet” – se også Tabel 12 og tilhørende kommentarer.

Tabel 2: Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Symptomer og abnorme fund, dårligt

definerede årsager 4 700 2 549 2 452 2 309 2 152 1 992 1 608 1 748

Ratetallene for de store dødsårsager svarende til ovenstående er vist i Ta-

bel 3. Her genfindes de samme udviklinger som i de absolutte tal. Det ses

dog mere tydeligt her, at efter et fald fra 2000 til 2002 har dødeligheden

af kræft været konstant.

(6)

Tabel 3: De store dødsårsager – A-listens største grupper

(top 8 – aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere)

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Kræft 303,4 290,0 287,1 276,1 273,5 275,9 274,2 276,6

Hjertesygdomme 330,5 253,5 257,7 240,8 230,4 209,8 200,1 188,6 Andre kredsløbssygdomme 153,9 131,2 130,2 137,5 135,1 129,9 118,7 113,8 Sygdomme i åndedrætsorganer 108,6 97,8 99,4 107,9 108,2 99,5 94,8 94,1 Sygdomme i fordøjelsesorganer 55,2 52,5 52,0 52,2 50,3 50,3 51,6 51,9 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser

18,4 29,8 33,8 41,5 37,6 40,0 45,6 48,2

Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme

20,0 35,3 32,9 39,7 36,7 33,8 35,1 34,2

Ulykker 47,5 44,4 39,6 32,5 32,5 30,3 31,3 32,8

I alt udvalgte grupper 1 037,6 934,5 932,6 928,1 904,4 869,5 851,4 840,2

Kræftsygdomme Tabel 4 herunder viser de absolutte tal for død af udvalgte kræftsygdomme.

Der ses en markant stigning i grupperne kræft i blærehalskirtlen (prosta- takræft) og svulster i hjernen, hjernehinder og centralnervesystem samt en mindre stigning i kræft i luftrør, bronkier og lunge, hvorimod der er fald i brystkræft, kræft i urinblæren samt i livmoderhalskræft.

Oversigten indeholder kræftprofil-grupperne ”Neoplasi i hjerne, hjerne- hinder og centralnervesystem” og ”hoved-halskræft”. Disse er udspecifi- ceret nedenfor.

Tabel 4: Kræft – udvalgte grupper, heltal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Kræft i luftrør, bronkie, lunge 3 506 3 430 3 443 3 324 3 430 3 609 3 605 3 785 Kræft i tyktarm 1 471 1 481 1 445 1 433 1 416 1 385 1 488 1 497 Kræft i bryst 1 481 1 339 1 349 1 403 1 294 1 281 1 272 1 262 Kræft i blærehalskirtel 1 050 1 084 1 126 1 149 1 065 1 119 1 108 1 179

Kræft i endetarm 578 565 617 521 516 559 518 560

Kræft i urinblære 621 604 557 502 575 583 541 548

Neoplasi i hjerne, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet ¤)

428 441 486 455 495 468 439 507

Kræft i æggestok og nærliggende strukturer

448 465 447 434 427 412 409 427

Hoved-halskræft #) 300 373 330 346 371 352 380 348

Kræft i nyre (excl. nyrebækken) 339 366 366 273 312 319 347 320 Ondartet modermærkekræft i hud 215 216 239 204 228 215 236 230 Kræft i andre dele af livmoderen 224 180 165 186 189 171 171 186

Kræft i livmoderhals 177 142 148 115 139 139 137 106

¤) #) Se nedenfor

(7)

¤) ’Svulster (neoplasi) i hjerne, hjernehinder og centralnervesystem’ består af følgende 2 undergrupper:

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Kræft i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet

319 354 356 349 380 362 347 410

Andre svulster (neoplasi) i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet

109 87 130 106 115 106 92 97

I alt svulster (neoplasi) i hjerne, hjer- nehinder og centralnervesystem

428 441 486 455 495 468 439 507

Det giver i forhold til dødelighed god mening at se på den samlede gruppe af alle svulster i hjernen. Også ”godartede”

typer er pga. placeringen ofte dødelige, fordi de ved væksten trykker på og dermed påvirker vitale funktioner.

#) ’Hoved-halskræft’ består af følgende 3 undergrupper:

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Kræft i læbe, mundhule og svælg 252 308 281 287 320 283 322 299

Kræft i næsehule, mellemøre og bihuler 20 25 20 25 13 31 22 13

Kræft i skjoldbruskkirtlen 28 40 29 34 38 38 36 36

I alt hoved-halskræft 300 373 330 346 371 352 380 348

Der er en del årlige udsving i grupperne ’neoplasi (svulster) i hjerne, hjernehinder og centralnervesystem’ og ’hoved-halskræft’, der i forhold til gruppernes størrelse gør, at det er svært tale om tydelige tendenser i disse grupper.

Raterne for samme udvalgte kræftsygdomme er vist i den næste tabel.

Tabel 5: Kræft – udvalgte grupper, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Kræft i luftrør, bronkie, lunge 67,7 64,3 64,0 61,3 62,7 65,3 64,4 66,7

Kræft i tyktarm 28,4 27,7 26,9 26,5 26,0 25,2 26,7 26,6

Kræft i bryst 29,0 25,1 25,0 25,8 23,6 23,1 22,8 22,2

Kræft i blærehalskirtel 20,0 20,3 21,0 21,2 19,7 20,4 20,1 21,1

Kræft i endetarm 11,2 10,6 11,5 9,6 9,5 10,2 9,3 10,0

Kræft i urinblære 11,9 11,3 10,4 9,3 10,6 10,7 9,8 9,8

Neoplasi i hjerne, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet ¤)

8,3 8,3 9,0 8,4 9,1 8,5 7,9 9,0

Kræft i æggestok og nærliggende strukturer

8,7 8,7 8,3 8,0 7,8 7,4 7,2 7,5

Hoved-halskræft #) 5,9 7,0 6,1 6,3 6,8 6,3 6,8 6,1

Kræft i nyre (excl. nyrebækken) 6,5 6,9 6,8 5,0 5,7 5,7 6,2 5,6 Ondartet modermærkekræft i hud 4,2 4,0 4,4 3,8 4,2 3,9 4,2 4,1 Kræft i andre dele af livmoderen 4,3 3,4 3,1 3,4 3,5 3,1 3,1 3,3

Kræft i livmoderhals 3,4 2,7 2,8 2,1 2,6 2,6 2,5 1,9

Der ses ingen reelle stigninger i raterne for de viste kræftformer. Der er fald i den specifikke dødelighed for kræft i tyk- og endetarm, brystkræft, kræft i urinblæren, kræft i æggestokke, livmoderhalskræft og kræft i (an- dre dele af) livmoderen.

Sammenholder man tendenserne i de absolutte tal med de tilsvarende rater,

ses det tydeligt, hvorfor det i de fleste (epidemiologiske) sammenhænge er

(8)

vigtigt at anvende standardiserede ratetal. Korrigeres der ikke for befolk- ningens sammensætning, kan der drages forkerte konklusioner.

Hjertesygdomme Der ses et fortsat stort fald i død af iskæmisk hjertesygdom og som følge heraf i gruppen af primære hjertesygdomme som helhed. Der er til gen- gæld en stigning i blodtryksforhøjelse (hypertension), men dette er i en meget mindre størrelsesorden.

Faldet i hjertedødelighed skyldes, at flere hjertepatienter går i behandling, og at selve behandlingen er blevet bedre. Dertil kommer en styrket hjerte- rehabiliteringsindsats. Det betyder generelt, at flere personer lever med hjertesygdom – og de lever længere.

Tabel 6: Hjertesygdomme, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Iskæmiske hjertesygdomme 12 678 9 111 9 266 8 251 7 795 7 161 6 711 6 236

Blodtryksforhøjelse 344 501 572 640 607 652 664 642

Andre hjertesygdomme 3 997 3 917 4 029 4 125 4 107 3 636 3 709 3 714 I alt hjertesygdomme 17 019 13 529 13 867 13 016 12 509 11 449 11 084 10 592

Udviklingen skal i øvrigt holdes op mod tallene for hjerneblødning og blodprop i hjernen samt sukkersyge som i forhold til årsag, sygdomsmani- festationer og død er interagerende. Se de følgende afsnit.

Raterne for de samme grupper ses i Tabel 7.

Tabel 7: Hjertesygdomme, aldersstandardiserede rater

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Iskæmiske hjertesygdomme 246,0 170,7 172,2 152,6 143,6 131,1 121,2 111,1 Blodtryksforhøjelse 6,6 9,4 10,6 11,8 11,2 12,0 12,0 11,4 Andre hjertesygdomme 77,9 73,4 74,8 76,3 75,7 66,7 66,9 66,1 I alt hjertesygdomme 330,5 253,5 257,7 240,8 230,4 209,8 200,1 188,6

Apopleksi – hjerneblødning og blodprop i hjernen

Hjerneblødning og blodprop i hjernen er andre manifestationer af de sam- me tilgrundliggende sygdomsårsager som iskæmiske hjertesygdomme og til dels sukkersyge. Det giver derfor mening at se på disse grupper samlet i forhold til primære og sekundære forebyggelsesindsatser.

Tabel 8: Karsygdomme i hjerne (haemorrhagia et apoplexia cerebralis)

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Antal 5 543 4 994 5 070 5 384 5 266 5 025 4 766 4 632

Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 107,7 93,6 94,2 99,7 97,1 92,1 86,3 82,7

Sygdomme i karrene i hjernen er fortsat en stor gruppe, men tallene falder jævnt over årene og følger dermed, omend ikke helt i samme grad, udvik- lingen for hjertesygdommene. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, der klart er behandlingsrelateret.

Sukkersyge (diabetes mellitus)

Sukkersyge som registreret dødsårsag steg kraftigt i årene 1995-2000, men

har siden holdt sig nogenlunde konstant.

(9)

Tabel 9: Sukkersyge

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Antal 795 1 433 1 373 1 462 1 360 1 288 1 337 1 302

Man kunne måske forvente en fortsat stigning i død som følge af sukker- syge, fordi der tales meget om sukkersyge som en folkesygdom i kraftig vækst. Der går dog mange år, før der eventuelt kan ses en stigning i døde- ligheden, hvis og når denne kommer. På især ratetallene er der faktisk et registreret fald over den seneste 5 års periode.

Kroniske sygdomme i nedre luftveje

De kroniske sygdomme i nedre luftveje er først og fremmest miljø- sygdomme og i største grad rygerelaterede. Sygdommene og død som føl- ge heraf skal især forebygges primært ved at nedsætte tobaksforbruget, men også behandling af især astma og astmatiske symptomer ved kronisk bronkitis har en betydning, som det ses i tallene for astma.

Der er således fald i dødeligheden af astma over hele den opgjorte periode og i kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL/COLD) i perioden efter 2002/2003. Dette mønster findes både i de absolutte tal og i raterne.

Tabel 10: Kroniske sygdomme i nedre luftveje, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Astma 245 179 164 170 171 142 91 82

Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL)

2 897 3 481 3 491 3 382 3 280 2 954 2 933 3 012

I alt 3 142 3 660 3 655 3 552 3 451 3 096 3 024 3 094

Tabel 11: Kroniske sygdomme i nedre luftveje, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Astma 4,7 3,4 3,0 3,1 3,2 2,6 1,6 1,5

Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL)

55,2 65,2 65,0 62,8 60,6 54,3 53,5 54,3

I alt 59,9 68,6 68,1 65,9 63,8 56,9 55,1 55,7

Det er især bemærkelsesværdigt, at død af astma er reduceret til en 1/3-del af 1995-niveauet, hvilket givetvis skyldes mere dækkende og bedre be- handling, der forebygger alvorlige anfald og udvikling af sekundær svær lungesygdom.

De senere års intensive fokusering på rygning og følgesygdomme hertil vil i givet fald først kunne ses på dødeligheden om måske tidligst 10-15 år.

Demens og alderdoms- svækkelse

Befolkningens alderssammensætning ændres, og alder ved død stiger. Det-

te fører naturligt til, at alderens sygdomme vil kunne have en stigende be-

tydning for dødsårsagerne. En ældre befolkning og stigende alder ved død

betyder teoretisk flere tilfælde af kræft (se dette ovenfor) og flere tilfælde

af Alzheimer’ demens, anden demens og måske alderdomssvækkelse (se-

nilitet).

(10)

I Tabel 12 ses det, at der samlet for Alzheimer’ demens, anden demens og alderdomssvækkelse (senilitet) er tale om en væsentlig stigning, som også kan ses i raterne i Tabel 12 nedenfor.

Tabel 12: Demens og alderdomssvækkelse, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Demens

(excl. Alzheimers demenssygdom)

645 1012 1161 1377 1228 1240 1556 1698

Alzheimers demenssygdom 150 263 345 390 421 499 559 611

Alderdomssvækkelse (senilitet (uden specifikation))

937 638 739 567 451 391 625 617

I alt 1 732 1 913 2 245 2 334 2 100 2 130 2 740 2 926

Det ses, at der er en ”omfordeling” grupperne i mellem, idet der er et fald i almindelig alderdomssvækkelse. Tallene for de specificerede sygdomme af- spejler dermed muligvis ikke kun en reel stigning i sygdommenes forekomst og dødelighed, men måske snarere en øget diagnosticering af disse sygdomme inden døden ”på bekostning” af uspecificeret død som dødsårsag.

Sammenholdes ovenstående yderligere med ’Ukendt og uspecificeret år- sag til død, ses det, at stigningen i ovenstående til dels også kan forklares ved et (stort) fald i sidstnævnte.

Tabel 13: Ukendt og uspecificeret årsag til død

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Ukendt og uspecificeret årsag til død 3 502 1 712 1 508 1 545 1 477 1 394 885 1 040 I alt (sammen med forrige tabel) 5 234 3 625 3 753 3 879 3 577 3 524 3 625 3 966

Raterne for demens (ikke-Alzheimer og Alzheimer’ demens) samt alder- domssvækkelse ses i følgende tabel.

Tabel 15: Demens og alderdomssvækkelse, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Demens (excl. Alzheimers demenssygdom)

12,7 19,0 21,5 25,5 22,7 22,9 28,2 30,2

Alzheimers demenssygdom 2,8 4,9 6,4 7,2 7,8 9,2 10,1 11,0 Alderdomssvækkelse

(senilitet (uden specifikation))

18,9 12,0 13,7 10,5 8,3 7,2 11,2 10,9

I alt 34,5 35,8 41,7 43,2 38,8 39,3 49,5 52,0

En anden (neurologisk) lidelse, der også kan medregnes til alderdommens

sygdomme er Parkinsons sygdom (paralysis agitans). Der er dog her ingen

synlig udvikling i de absolutte dødstal i perioden efter 2000.

(11)

Tabel 16: Parkinsons sygdom (paralysis agitans)

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Antal 200 314 312 326 299 253 270 299

Psykoser og affektive sindslidelser

Psykiatriske lidelser som registreret dødsårsag har været diskuteret en del i forbindelse med mulige medicinrelaterede dødsfald.

Sædvanligvis er psykose ikke den direkte årsag til, at døden indtræder, men de internationale regler for kodning (WHO/ACME) foreskriver, at den psykiske lidelse bliver registreret som dødsårsag i visse tilfælde.

Dette gælder således, når:

• lægen har angivet den psykiatriske diagnose som tilgrundliggende dødsårsag (og der er ikke angivet en mere oplagt årsag til død)

• der i dødsattestens Del I (tilgrundliggende dødsårsag) er skrevet

”ukendt”, og første diagnose i Del II er en psykisk lidelse (ACME)

• dødsårsagen er bivirkninger (naturlig død) til behandling af psy- kisk lidelse (WHO)

Tallene for schizofreni og affektive sindslidelser (depressioner og manio- depressiv sygdom) ses i Tabel 17.

Tabel 17: Skizofreni og affektive sindslidelser, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser

10 18 29 79 88 66 64 78

Affektive sindslidelser 10 33 53 104 84 94 96 82

I alt 20 51 82 183 172 160 160 160

Niveauet er efter indførelsen af ACME i 2002 konstant.

Alkoholisk psykose/

kronisk alkoholmisbrug

I Tabel 18 ses antal dødsfald og rater for registrerede tilfælde af kronisk alkoholmisbrug som dødsårsag.

Der er, som det ses, en kraftig stigning i antallet af registrerede tilfælde af død som følge af alkoholmisbrug. Det er dog uklart om, det er udtryk for en reel udvikling eller for et ændret fokus på alkohol som årsag til sygdom og død.

Tabel 18: Alkoholisk psykose/kronisk alkoholmisbrug

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Antal 226 473 504 613 573 720 725 780

Tallene omfatter kun registrerede tilfælde af død som følge af kronisk alko-

holmisbrug angivet som tilgrundliggende dødsårsag ved naturlig død. Der

inkluderes ikke følgesygdomme som alkoholisk leversygdom og pankreatitis

eller alkohol-relaterede ulykker og selvmord. Tallene kan således ikke direkte

sammenlignes med andre opgørelser af alkoholrelaterede dødsfald.

(12)

AIDS Der skete især pga. nye behandlingsmetoder i slutningen af 90-erne (1995- 1998) et kraftigt fald i dødeligheden ved AIDS. Det lave niveau er fortsat til stede.

Tabel 19: AIDS, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

AIDS (HIV-sygdom) 255 29 34 36 43 40 39 27

Ydre årsager – ikke- naturlig død

”Ydre årsager” er dødsfald, der primært skyldes en ydre hændelse, dvs.

ikke sygdom eller lidelse. Dødsfald som følge af ydre årsager opdeles i ulykker, selvmord, vold og legal intervention, samt ”uvisse hændelser”, der trods udredning ikke kan specificeres som en af de nævnte.

I Tabel 20 ses den samlede oversigt over de overordnede typer af ikke- naturlig død. Der er for gruppen som helhed et fald i antal og rater (Tabel 21) fra periodens start til slutning.

Tabel 20: Ydre årsager, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Ulykker 2 464 2 371 2 124 1 745 1 752 1 640 1 712 1 818

Selvmord og selvmordsforsøg 924 728 727 688 633 661 631 650

Drab, overfald 63 67 49 50 61 35 55 36

Hændelser med uvis omstændighed 173 190 178 113 101 99 191 168 I alt ydre årsager (= ikke-naturlig død) 3 624 3 356 3 078 2 596 2 547 2 435 2 589 2 672

Der er for alle typer af ikke-naturlig død et fald frem til 2002, hvorefter niveauet er nogenlunde konstant. Se nedenfor vedrørende ulykker og selvmord.

Der er i ingen af årene registreret dødsfald som ”legal intervention”, dvs.

dødsfald opstået som følge af politi-, militær- eller krigshandlinger.

Tabel 21: Ydre årsager, aldersstandardiserede rater pr. 100.000

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Ulykker 47,5 44,4 39,6 32,5 32,5 30,3 31,3 32,8

Selvmord og selvmordsforsøg 17,8 13,6 13,5 12,8 11,7 12,2 11,6 11,9

Drab, overfald 1,2 1,3 0,9 0,9 1,1 0,7 1,0 0,7

Hændelser med uvis omstændighed 3,3 3,6 3,3 2,1 1,9 1,8 3,5 3,1 I alt ydre årsager (= ikke-naturlig død) 69,8 62,9 57,4 48,3 47,2 45,0 47,4 48,5

Ulykker I Tabel 22 ses en opdeling af ulykkerne. Den samlede gruppe af ulykker

faldt fra 2001 til 2002, hvilket falder sammen med og er begrundet i indfø-

relsen af ACME’s internationale koderegler. Efter indførelsen af ACME er

niveauet konstant for gruppen som helhed.

(13)

Tabel 22: Ulykker, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Faldulykker 1 316 582 319 275 385 374 287 312

Transportulykker på land 628 496 457 450 444 365 352 325

Transportulykker på vand 13 13 17 7 7 5 9 3

Drukneulykker 38 37 49 41 51 43 42 46

Forgiftningsulykker med lægemidler 68 42 51 38* 39* 29* 65 51 Forgiftningsulykker med narkotika,

psykodysleptika og psykotrope stoffer

107 122 113 69* 45* 47* 102 116

Andre forgiftningsulykker 43 22 30 20* 16* 19* 18 21

Uheld under kirurgisk og medicinsk behandling

5 5 6 16 13 20 1 6

Andre ulykker 246 1 052 1 082 829 752 738 836 938

I alt ulykker 2 464 2 371 2 124 1 745 1 752 1 640 1 712 1 818

*Tallene for forgiftninger for årene 2002-2004 skal tages med et stort for- behold, som omtalt under ”Narkotika-relateret død”.

Det samlede fald i ulykker skyldes store fald i faldulykker og trafikulyk- ker. Faldet i faldulykkerne er dog kun delvis reelt, hvilket skyldes ændrede internationale koderegler (WHO) i år 2000, hvor tidligere praksis med at kategorisere uspecificerede ulykker med knoglebrud og hjernetraumer som faldulykker – fordi det var det mest sandsynlige – ændredes til ”andre ulykker”, idet ”fald” kun skulle kodes ved eksplicit udtrykt faldulykke.

Dette forklarer således også stigningen i ”andre ulykker” fra 1999 til 2000.

Beslutningen kan bestemt diskuteres, men det er baggrunden for ”omfor- delingen” af tallene.

Ses der på summen af grupperne ”faldulykker” og ”andre ulykker”, obser- veres der samlet set et fald fra (1995) 1562 til (2006) 1250. Dette er for- mentlig størrelsesordenen – altså ca. 300 tilfælde - af det reelle fald i antal- let af registrerede dødsfald som følge af faldulykke.

Under hovedgruppen ”Hændelser med uvis omstændighed” findes tal for forgiftning hhv. drukning med uvis omstændighed samt ”Andre hændelser med uvis omstændighed”. Kategorierne anvendes, når det efter embedslæ- gens udredning og vurdering ikke kan afklares, om et givet dødsfald var ulykke eller anden ikke-naturlig omstændighed. Nogle af disse har i virke- ligheden været ulykker og selvmord. Niveauet er konstant over årene.

Tabel 23: Hændelser med uvis omstændighed, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Forgiftning med uvis omstændighed 113 136 126 77* 60* 59* 125 105

Drukning med uvis omstændighed 20 23 10 11 8 7 16 9

Andre hændelser med uvis omstændighed 40 31 42 25 33 33 50 54 I alt "uvis hændelse" 173 190 178 113* 101* 99* 191 168

*2002-2004 tallene for forgiftninger skal, som nævnt ovenfor, tages med stort forbehold.

Selvmord Antallet af registrerede selvmord er faldet frem til 2003, hvorefter niveauet

er nogenlunde konstant.

(14)

Det er embedslægen, der udreder og afgør, om et givet dødsfald skal kate- goriseres som selvmordsforsøg eller ulykke. Det er i en del tilfælde en svær afgørelse. Hvis baggrunden ikke kan afklares, skal kategorierne un- der ”uvis hændelse” (Tabel 23) anvendes.

Tabel 24: Selvmord, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Selvforgiftning 311 207 176 175 165 186 171 172

Selvmord og selvmordsforsøg ved hængning, strangulation og kvælning

320 292 310 302 289 246 248 252

Selvmord og selvmordsforsøg ved drukning

75 45 56 46 37 51 26 54

Andre former for selvmord og selvmordsforsøg

218 184 185 165 142 178 186 172

I alt selvmord 924 728 727 688 633 661 631 650

Dødsfald uden

medicinske oplysninger

Der er desværre hvert år et antal dødsattester, hvor der ikke findes eller kan rekvireres medicinske oplysninger, der kan anvendes til at fastslå dødsårsagen.

Tabel 25: Dødsfald uden medicinske oplysninger, antal

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Dødsfald uden medicinske oplysninger .. 160 220 548 604 637 523 718

Der findes ikke data for manglende antal for 1995. Antallet af manglende attester var før indførelsen af dødsattesten med to ark i 1998 ret lavt.

Det høje tal for 2006 er formentlig delvis begrundet i, at der i denne år- gang er flere glemte og forsinkede ”side 2” pga. indføringen af den elek- troniske dødsattest.

Oversigtstabeller

Dødsfald efter alder Tabel 26a-26c viser dødsfald fordelt på aldersgrupper.

Dødsfald efter A-listen Tabel 27-29 viser dødsfald efter den aggregerede liste (A) over 24 diagno- segrupper. Dødsfaldene opgøres i absolutte tal, i aldersstandardiserede ra- ter pr. 100.000 indbyggere og i procent af samtlige dødsfald.

Dødsfald efter A og B- listen

Tabel 30a-30f viser dødsfald opgjort samlet efter den aggregerede liste (A) over 24 diagnosegrupper og den aggregerede liste (B) over 108 diagnose- grupper. Dødsfaldene opgøres i absolutte tal og i aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere.

Henvendelse: Jesper Marcussen, tlf. 7222 7706, jmm@sst.dk

(15)

Tabel 26a: Antal dødsfald for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper og år

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

0 år 375 335 303 271 276 272 285 221

1-9 år 140 84 117 94 101 94 75 71

10-14 år 34 42 47 36 43 50 29 39

15-24 år 358 315 250 287 245 257 222 239

25-34 år 682 496 471 538 454 441 419 378

35-44 år 1 456 1 154 1 179 1 227 1 134 1 172 979 1 082

45-54 år 3 385 3 041 3 012 2 966 2 973 2 865 2 770 2 770 55-64 år 6 108 6 012 6 042 6 180 6 290 6 280 6 161 6 514 65-74 år 13 281 11 155 10 913 10 818 10 542 10 095 9 873 9 961 75-84 år 19 551 18 126 18 348 18 415 18 005 17 421 16 901 16 661 85+ år 15 421 16 444 16 950 17 565 17 315 16 690 16 998 17 282 Total 60 791 57 204 57 632 58 397 57 378 55 637 54 712 55 218

Tabel 26b: Antal dødsfald for mænd fordelt på aldersgrupper og år

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

0 år 214 193 152 152 164 144 170 125

1-9 år 76 52 62 51 61 47 45 43

10-14 år 19 25 31 19 24 35 17 24

15-24 år 261 229 188 210 178 182 167 180

25-34 år 483 340 332 350 312 322 302 268

35-44 år 974 754 736 785 751 764 614 694

45-54 år 2 006 1 820 1 834 1 832 1 833 1 767 1 688 1 760 55-64 år 3 673 3 561 3 618 3 726 3 852 3 844 3 706 3 984 65-74 år 7 670 6 213 6 164 6 083 5 936 5 712 5 645 5 686 75-84 år 9 762 9 114 9 205 9 117 9 015 8 795 8 482 8 374

85+ år 5 187 5 530 5 653 5 815 5 883 5 760 5 817 5 875

Total 30 325 27 831 27 975 28 140 28 009 27 372 26 653 27 013

Tabel 26c: Antal dødsfald for kvinder fordelt på aldersgrupper og år

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

0 år 161 142 151 119 112 128 115 96

1-9 år 64 32 55 43 40 47 30 28

10-14 år 15 17 16 17 19 15 12 15

15-24 år 97 86 62 77 67 75 55 59

25-34 år 199 156 139 188 142 119 117 110

35-44 år 482 400 443 442 383 408 365 388

45-54 år 1 379 1 221 1 178 1 134 1 140 1 098 1 082 1 010 55-64 år 2 435 2 451 2 424 2 454 2 438 2 436 2 455 2 530 65-74 år 5 611 4 942 4 749 4 735 4 606 4 383 4 228 4 275 75-84 år 9 789 9 012 9143 9 298 8 990 8 626 8 419 8 287 85+ år 10 234 10 914 11 297 11 750 11 432 10 930 11 181 11 407 Total 30 466 29 373 29 657 30 257 29 369 28 265 28 059 28 205

(16)

Tabel 27a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal, A-listen

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 636 374 388 732 846 812 719 799 A-02 Kræft 15 700 15 478 15 451 14 968 14 928 15 209 15 293 15 626 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 441 487 520 466 468 425 453 405 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer,

sygdomme, som inddrager immunsystem

121 200 197 246 245 258 215 188 A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme

samt stofskiftesygdomme

1 034 1 882 1 771 2 145 1 994 1 846 1 949 1 922 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 933 1 592 1 819 2 247 2 047 2 193 2 535 2 719 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 894 1 151 1 257 1 349 1 365 1 375 1 405 1 499 A-08 Hjertesygdomme 17 019 13 529 13 867 13 016 12 509 11 449 11 084 10 592 A-09 Andre kredsløbssygdomme 7 909 7 002 7 006 7 430 7 328 7 089 6 555 6 379 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 5 622 5 222 5 339 5 823 5 859 5 415 5 221 5 253 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 2 828 2 800 2 800 2 832 2 743 2 760 2 868 2 925

A-12 Sygdomme i hud og underhud 51 55 56 70 69 74 92 73

A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 222 317 369 388 375 358 349 385 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 665 667 677 857 952 941 898 1 006 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 7 - 2 2 1 - - 5 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 174 163 155 187 141 170 166 132 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 233 220 208 186 205 199 190 172 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede

årsager

4 700 2 549 2 452 2 309 2 152 1 992 1 608 1 748 A-19 Ulykker 2 464 2 371 2 124 1 745 1 752 1 640 1 712 1 818 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 924 728 727 688 633 661 631 650

A-21 Drab, overfald 63 67 49 50 61 35 55 36

A-22 Hændelser med uvis omstændighed 173 190 178 113 101 99 191 168 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger

(politi, militær, krigstilstand)

- - - - - -

A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger .. 160 220 548 604 637 523 718 Total 62 813 57 204 57 632 58 397 57 378 55 637 54 712 55 218

(17)

Tabel 27b: Aldersstandardiserede rater for mænd og kvinder pr. 100.000 indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 12 7 7 14 16 15 13 14

A-02 Kræft 303 290 287 276 273 276 274 277

A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 9 9 10 9 9 8 8 7

A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem

2 4 4 5 5 5 4 3

A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme

20 35 33 40 37 34 35 34

A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 18 30 34 41 38 40 46 48 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 17 22 23 25 25 25 25 27

A-08 Hjertesygdomme 331 253 258 241 230 210 200 189

A-09 Andre kredsløbssygdomme 154 131 130 138 135 130 119 114 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 109 98 99 108 108 99 95 94 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 55 52 52 52 50 50 52 52

A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 4 6 7 7 7 7 6 7 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 13 12 13 16 18 17 16 18 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0 - 0 0 0 - - 0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 3 3 3 4 3 3 3 3 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 4 4 4 3 4 4 4 3 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede

årsager

92 48 46 43 40 37 29 31

A-19 Ulykker 47 44 40 32 32 30 31 33

A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 18 14 14 13 12 12 12 12

A-21 Drab, overfald 1 1 1 1 1 1 1 1

A-22 Hændelser med uvis omstændighed 3 4 3 2 2 2 4 3

A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand)

- - - - - -

A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger .. 3 4 10 11 12 9 13

Total 1 218 1 072 1 071 1 080 1 056 1 017 988 983

(18)

Tabel 27c: Dødsfald for mænd og kvinder. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 1,0 0,7 0,7 1,3 1,5 1,5 1,3 1,4

A-02 Kræft 25,0 27,1 26,8 25,6 26,0 27,3 28,0 28,3

A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer,

0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,5 0,4 0,3 A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme

1,6 3,3 3,1 3,7 3,5 3,3 3,6 3,5 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1,5 2,8 3,2 3,8 3,6 3,9 4,6 4,9 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,4 2,0 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 A-08 Hjertesygdomme 27,1 23,7 24,1 22,3 21,8 20,6 20,3 19,2 A-09 Andre kredsløbssygdomme 12,6 12,2 12,2 12,7 12,8 12,7 12,0 11,6 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 9,0 9,1 9,3 10,0 10,2 9,7 9,5 9,5 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 4,9 4,9 4,8 4,8 5,0 5,2 5,3 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,4 0,6 0,6 0,7 0,7 0,6 0,6 0,7 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,1 1,2 1,2 1,5 1,7 1,7 1,6 1,8 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,4 0,4 0,4 0,3 0,4 0,4 0,3 0,3 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede

årsager

7,5 4,5 4,3 4,0 3,8 3,6 2,9 3,2

A-19 Ulykker 3,9 4,1 3,7 3,0 3,1 2,9 3,1 3,3

A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 1,5 1,3 1,3 1,2 1,1 1,2 1,2 1,2

A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1

A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 0,4 0,9 1,1 1,1 1,0 1,3

Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

(19)

Tabel 28a: Dødsfald for mænd i absolutte tal, A-listen

55 85 88 81 102 107 74 82

464 946 819 1 032 965 906 913 938 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 422 729 796 1 013 925 1 056 1 170 1 225 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 459 569 569 589 632 609 613 675 A-08 Hjertesygdomme 8 620 6 788 6 986 6 412 6 255 5 818 5 589 5 326 A-09 Andre kredsløbssygdomme 3 389 2 966 3 088 3 280 3 265 3 137 2 918 2 815 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 2 798 2 427 2 550 2 746 2 805 2 511 2 439 2 388 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 1 406 1 447 1 342 1 326 1 367 1 361 1 385 1 480

A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 72 91 87 108 97 106 90 133 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 362 341 353 392 481 482 479 504 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel ● ● ● ● ● ● ● ● A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 106 94 84 83 84 95 93 77 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 125 116 105 91 114 98 113 107 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede

årsager

2 121 1 017 955 973 890 845 602 680

A-19 Ulykker 1 319 1 196 1 157 979 970 896 964 992

A-21 Drab, overfald 41 35 31 39 34 22 38 24

- - - - - -

(20)

Tabel 28b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr. 100.000 indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen

A-02 Kræft 370 351 345 331 328 340 329 337

A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 11 11 12 10 11 9 10 8 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer,

3 4 5 4 5 5 4 4

22 43 37 47 44 41 40 40

A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 3 4 4 5 5 5 4 6 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 20 18 18 20 25 24 25 25 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel ● ● ● ● ● ● ● ● A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 4 3 3 3 3 4 4 3 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 5 4 4 3 4 4 4 4 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede

årsager

105 51 47 46 42 40 29 32

A-19 Ulykker 61 55 52 43 43 39 42 42

A-21 Drab, overfald 2 1 1 1 1 1 1 1

- - - - - - - -

Total 1 515 1 313 1 308 1 305 1 290 1 248 1 198 1 187

(21)

Tabel 28c: Dødsfald for mænd. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen

A-02 Kræft 25,6 28,1 27,7 26,8 27,0 28,8 29,2 29,9

årsager

6,8 3,7 3,4 3,5 3,2 3,1 2,3 2,5

A-19 Ulykker 4,2 4,3 4,1 3,5 3,5 3,3 3,6 3,7

A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1

Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

(22)

Tabel 29a: Dødsfald for kvinder i absolutte tal, A-listen

66 115 109 165 143 151 141 106 A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme

570 936 952 1 113 1 029 940 1 036 984 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 511 863 1 023 1 234 1 122 1 137 1 365 1 494 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 435 582 688 760 733 766 792 824 A-08 Hjertesygdomme 8 399 6 741 6 881 6 604 6 254 5 631 5 495 5 266 A-09 Andre kredsløbssygdomme 4 520 4 036 3 918 4 150 4 063 3 952 3 637 3 564 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 2 824 2 795 2 789 3 077 3 054 2 904 2 782 2 865 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 1 422 1 353 1 458 1 506 1 376 1 399 1 483 1 445 A-12 Sygdomme i hud og underhud 37 35 35 53 51 51 67 46 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 150 226 282 280 278 252 259 252 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 303 326 324 465 471 459 419 502 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 7 - 2 2 1 - - 5 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 68 69 71 104 57 75 73 55 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 108 104 103 95 91 101 77 65 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede

årsager

2 579 1 532 1 497 1 336 1 262 1 147 1 006 1 068

A-19 Ulykker 1 145 1 175 967 766 782 744 748 826

A-21 Drab, overfald 22 32 18 11 27 13 17 12

- - - - - -

(23)

Tabel 29b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr. 100.000 indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen

A-02 Kræft 264 252 252 242 239 236 240 238

A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 7 8 8 8 7 7 7 7

A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem

2 3 3 5 4 4 4 3

19 29 29 34 31 28 30 29

A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 5 7 8 8 8 7 8 7 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 10 10 9 13 14 13 12 14 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0 - 0 0 0 - - 0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 3 3 3 4 2 3 3 2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 4 4 4 4 3 4 3 2 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede

årsager

80 44 42 38 36 33 27 29

A-19 Ulykker 36 35 29 23 24 22 22 24

A-21 Drab, overfald 1 1 1 0 1 0 1 0

- - - - - - - -

Total 1 013 904 905 919 889 854 836 832

(24)

Tabel 29c: Dødsfald for kvinder. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen

A-02 Kræft 24,4 26,0 25,9 24,5 25,1 25,9 26,8 26,8

årsager

8,1 5,2 5,0 4,4 4,3 4,1 3,6 3,8

A-19 Ulykker 3,6 4,0 3,3 2,5 2,7 2,6 2,7 2,9

A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0

Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

(25)

Tabel 30a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal, A- og B-listen A-grupper indeholder de nedenunder stående B-grupper

I visse tilfælde er A- og B-grupper sammenfaldende

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 636 374 388 732 846 812 719 799

B-001 Tuberkulose 48 38 38 35 26 38 26 21

B-002 Infektion med meningokokker 17 12 12 5 11 7 2 6

B-003 AIDS (HIV-sygdom) 255 29 34 36 43 40 39 27

B-004 Viral leverbetændelse 5 15 21 22 23 31 22 24

B-005 Andre infektionssygdomme 311 280 283 634 743 696 630 721

A-02 Kræft 15 700 15 478 15 451 14 968 14 928 15 209 15 293 15 626

B-006 Kræft i læbe, mundhule og svælg 252 308 281 287 320 283 322 299

B-007 Kræft i spiserør 343 412 399 437 378 415 403 401

B-008 Kræft i mavesæk 479 368 416 349 399 365 405 381

B-009 Kræft i tyktarm 1 471 1 481 1 445 1 433 1 416 1 385 1 488 1 497

B-010 Kræft i endetarm 578 565 617 521 516 559 518 560

B-011 Kræft i endetarmsåbning (ekskl. hud) 19 18 30 24 20 26 19 18

B-012 Kræft i lever og intrahepatiske galdeveje 301 256 277 234 249 234 321 310

B-013 Kræft i bugspytkirtel 711 795 745 701 749 813 800 841

B-014 Kræft i næsehule, mellemøre og bihuler 20 25 20 25 13 31 22 13

B-015 Kræft i strubehoved 130 126 94 128 108 110 105 107

B-016 Kræft i luftrør, bronkie, lunge 3 506 3 430 3 443 3 324 3 430 3 609 3 605 3 785

B-017 Kræft i lungehinder 64 56 43 64 44 52 35 54

B-018 Kræft i knogler og ledbrusk 32 29 20 28 30 22 30 40

B-019 Ondartet modermærkekræft i hud 215 216 239 204 228 215 236 230

B-020 Kræft i bryst 1 481 1 339 1 349 1 403 1 294 1 281 1 272 1 262

B-021 Kræft i livmoderhals 177 142 148 115 139 139 137 106

B-022 Kræft i andre dele af livmoderen 224 180 165 186 189 171 171 186

B-023 Kræft i æggestok og nærliggende strukturer 448 465 447 434 427 412 409 427 B-024 Kræft i blærehalskirtel 1 050 1 084 1 126 1 149 1 065 1 119 1 108 1 179

B-025 Kræft i testikel 25 19 17 16 11 18 14 13

B-026 Kræft i nyre (excl. nyrebækken) 339 366 366 273 312 319 347 320

B-027 Kræft i urinblære 621 604 557 502 575 583 541 548

B-028 Kræft i andre dele af urinveje 35 44 35 52 49 40 38 31

B-029 Kræft i hjernen, hjernehinder

og andre dele af centralnervesystemet 319 354 356 349 380 362 347 410

B-030 Kræft i skjoldbruskkirtlen 28 40 29 34 38 38 36 36

B-031 Kræft i lymfatisk væv 678 615 681 596 626 567 587 614

B-032 Leukæmi 496 453 414 488 410 432 461 434

B-033 Anden og ikke specificeret kræft i lymfatisk

og bloddannende væv 4 3 - 21 11 21 8 4

B-034 Kræft i andre og uspecificerede lokalisationer

og kræft uden specifikation 1 654 1 685 1 692 1 591 1 502 1 588 1 508 1 520

A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 441 487 520 466 468 425 453 405

B-035 Andre svulster (neoplasi) i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet

109 87 130 106 115 106 92 97

B-036 Godartede svulster og svulster af uklar natur og uden specifikation incl. carcinoma in situ excl. hjerne og andre dele af centralnervesystemet

332 400 390 360 353 319 361 308

A-04/

B-037

Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme,

som inddrager immunsystem 121 200 197 246 245 258 215 188

A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme

1 034 1 882 1 771 2 145 1 994 1 846 1 949 1 922

B-038 For lavt stofskifte 4 17 11 30 47 35 33 30

B-039 Sukkersyge 795 1 433 1 373 1 462 1 360 1 288 1 337 1 302

(26)

1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

B-040 Underernæring og fejlernæring 4 48 31 68 52 68 44 45

B-041 Cystisk fibrose 4 7 5 8 6 4 5 6

B-042 Andre endokrine og ernæringsbetingede sygdomme og stofskiftesygdomme

227 377 351 577 529 451 530 539

A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 933 1 592 1 819 2 247 2 047 2 193 2 535 2 719 B-043 Demens (excl. Alzheimers demenssygdom) 645 1 012 1 161 1 377 1 228 1 240 1 556 1 698 B-044 Alkoholisk psykose/kronisk alkoholmisbrug 226 473 504 613 573 720 725 780 B-045 Afhængighed af psykoaktive stoffer, toksikomani 23 28 32 39 50 49 39 37 B-046 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse,

paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser

10 18 29 79 88 66 64 78

B-047 Affektive sindslidelser 10 33 53 104 84 94 96 82

B-048 Spiseforstyrrelser 2 6 4 4 2 2 5 7

B-049 Andre psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 17 22 36 31 22 22 50 37 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 894 1 151 1 257 1 349 1 365 1 375 1 405 1 499 B-050 Hjernehindebetændelse

(anden end infektion med meningokokker)

56 39 34 33 29 22 41 19

B-051 Parkinsons sygdom (paralysis agitans) 200 314 312 326 299 253 270 299

B-052 Alzheimers demenssygdom 150 263 345 390 421 499 559 611

B-053 Multipel (dissemineret) sklerose 125 107 122 116 118 118 98 119

B-054 Epilepsi 53 62 83 120 128 120 97 82

B-055 Hjerneskade hos små børn (paralysis cerebralis infantilis) 3 11 8 12 21 12 13 14 B-056 Andre sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 307 355 353 352 349 351 327 355 A-08 Hjertesygdomme 17 019 13 529 13 867 13 016 12 509 11 449 11 084 10 592 B-057 Iskæmiske hjertesygdomme 12 678 9 111 9 266 8 251 7 795 7 161 6 711 6 236

B-058 Blodtryksforhøjelse 344 501 572 640 607 652 664 642

B-059 Andre hjertesygdomme 3 997 3 917 4 029 4 125 4 107 3 636 3 709 3 714 A-09 Andre kredsløbssygdomme 7 909 7 002 7 006 7 430 7 328 7 089 6 555 6 379

B-060 Lungeemboli 359 241 205 257 292 320 210 219

B-061 Karsygdomme i hjerne

(haemorrhagia et apoplexia cerebralis) 5 543 4 994 5 070 5 384 5 266 5 025 4 766 4 632 B-062 Andre kredsløbssygdomme 2 007 1 767 1 731 1 789 1 770 1 744 1 579 1 528 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 5 622 5 222 5 339 5 823 5 859 5 415 5 221 5 253

B-063 Influenza 147 55 32 39 63 49 41 25

B-064 Lungebetændelse 1 948 1 153 1 255 1 724 1 891 1 837 1 732 1 740

B-065 Astma 245 179 164 170 171 142 91 82

B-066 Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL) 2 897 3 481 3 491 3 382 3 280 2 954 2 933 3 012

B-067 Andre sygdomme i åndedrætsorganer 385 354 397 508 454 433 424 394

A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 2 828 2 800 2 800 2 832 2 743 2 760 2 868 2 925 B-068 Mavesår, sår på tolvfingertarm og anastomosesår 661 570 544 559 511 480 491 457

B-069 Kronisk leversygdom 863 802 810 778 820 817 828 889

B-070 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 1 304 1 428 1 446 1 495 1 412 1 463 1 549 1 579 A-12/

B-071

Sygdomme i hud og underhud 51 55 56 70 69 74 92 73

A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 222 317 369 388 375 358 349 385

B-072 Leddegigt 50 77 85 106 90 89 74 76

B-073 Andre sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 172 240 284 282 285 269 275 309

A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 665 667 677 857 952 941 898 1 006

B-074 Sygdomme i nyre og ureter 482 444 452 538 579 542 516 560

B-075 Andre sygdomme i urinveje 126 163 161 238 302 336 297 373

B-076 Sygdomme i mandlige kønsorganer 50 47 51 62 61 50 74 57

B-077 Sygdomme i brystkirtel - 1 1 1 - - - 1

B-078 Sygdomme i kvindelige kønsorganer 7 12 12 18 10 13 11 15