Forfatter(e) | Author(s): Bang, Oluf Lundt.
Titel | Title: Det kgl. Frederiks Hospital i Kjøbenhavn
1757-1857.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Thieles Bogtrykkeri, 1857 Fysiske størrelse | Physical extent: [4], 44 s., 1 falset tav.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
Frederiks-Hospital
1757-1857.
-f « e x
Det kongelige
O C*KJ ©BffiNHAVN
I/."./ - I!!.')?.
Ii
L L
Kåmmnxm
xTl)ii c l f 5 1' ir g t ni k k er i
1857.
Til Minde om det kongelige Frederiks Hospitals hundredeaarige Jubi
læum vedtog dets Bestyrelse, at der skulde skrives et Program; dette
blev mig overdraget Fodt inden dets Mure, har jeg der tilbragt min Barndoms og Manddoms Tid, og ligesaalænge, 33 Aar, næsten Halvdelen af mit Liv, havt Deel i dets Virksomhed, forst som Overlæge, senere som Medlem af dets Direction; dette var en ikke ringe Bevæggrund for mig til at overtage Arbeidet; en anden skulde
(
være den, at jeg allerede tidligere havde udgivet, som Universi
tets Program: "Det kongelige Frederiks Hospital, en Skizze, 1840", og det paa den Maade maatte synes lettere for mig at skrive en ny; det var dog ikke ganske saaledes, thi jeg kom derved indenfor Gjentagelsernes Grændser, hvor jeg altid nødig færdes. Undgaaes kunde det jo ikke ved Beskrivelsen af Hospitalets Bygninger og Personal-Fortegnelsen, og kun tildeels ved at omtale dets Virksomhed; Nyt blev altsaa kun, hvad der er skeet i de sidste 17 Aar; udeladt har jeg, hvad der kan findes i det andet Program, nemlig, hvorledes og ved hvilke Lovbestemmelser Hospitalet lidt efter lidt har hævet sig til dets nuværende Standpunkt.
Skjondt dette kun bliver Gjenstand for denne Beskrivelse, har jeg dog troet at burde gjentage og fuldføre Mortalitetstabellerne og For
tegnelsen paa alle de Mænd, som have virket i dets Tjeneste; de ere
nævnte efter den Tid, de udførte den, og vedfoiet er deres senere
kalenderen give Underretning, ligesom Nyerups og Erslews Forfatter- lexicon om de Afhandlinger, som af Hospitalets Læger ere optagne i forskjællige Tidsskrifter og ikke her nævnte.
Den noie Beskrivelse af Hospitalet og dets Virksomhed vil maaskee ikke nden Interesse læses her og i Udlandet; vist er det, at den vil blive et brugbart Aktstykke for den, der ved Hospitalets næste Jubilæum skal skrive et Program; han vil da ikke, som jeg, beklage sig over at savne Oplysninger fra en tidligere Periode og vil derved kunne give det en Fuldstændighed, som her mangler. Dette vil lykkes ham endnu bedre, hvis han finder en saa dygtig og vel
villig Medhjelper, som jeg har fundet i Hospitalets Inspecteur, Can- celliraad B oj e s e n.
K j o b e n h a v n , d . 1 5 . M a r i s 1 8 5 7 .
0. L. Bang.
Ligesom man i en Jubilars Biographie beskriver hans Individualitet, den indre, som den ydre, de Forhold, under hvilke han virkede, og det Gavn, han har stiltet, saaledes maa der i en Skizze af et Hospitals hundredeaarige Liv gives en Skildring af:
1) dets Stittelse, Beliggenhed, Bygninger, Indretning og daglige Virksomhed;
2) de Mænd, som have bidraget til, at det vedligeholdtes og forbedredes;
3) dets gavnlige Indflydelse paa Staten og Videnskaben.
I.
Hospitalet er stiltet af Kong Frederik den Femte, efter Tilskyndelse af Grev A. G. Moltke til Bregentved. Grundstenen blev lagt af Kongen selv 1752, og i den derved indmurede Tavle er angivet, at Bygningen er opført for 300 Syge alene ved Kongens egne Midler. Dét blev opkaldt efter Stifteren og begavet med en, 1/56 confirmeret, Fundats, udarbeidet af en Commission, hvoraf tre dengang bekiendte Læger vare Medlemmer, nemlig Generaldirecteuren for Chirurgien Crieger, Livmedicus Dr. Berger og Hofchirurg Woldert; den 30te Marts 1757 blev det indviet ved en Tale af Hofprædikant Qvist i Overværelse af Ministrene, og Dagen efter, paa Stifterens Fødselsdag den forste Patient der indlagt.
Der synes ikke at have været lagt nogen bestemt Plan inden Bygningerne vare færdige; de midterste, lave, bleve først opførte, de fire Pavilloner senere for at dække disse, som ikke toge sig godt ud, og bleve da benyttede til Overlægerne, til Apotheket og til en Fødselsstiftelse, som dog efter en Snes Aars Forløb derfra forflyttedes; Commissionen, som skulde overveie, hvorledes Indretningen skulde være, blev først nedsat 3 Aar efter at Bygningen var paabegyndt. iNaar undtages
talets Ydre ganske som det var; derimod er der foretaget mange og store tid
svarende Forandringer i alt det Indre, fornemmelig i de sidste 30 Aar.
Hospitalets Beliggenhed er saaledes, at Luften fra alle Sider har fri Adgang. Det vender ud til tvende brede Gader, Norges- eller Bredgade og Amaliegade; lige overfor i hiin er kun een høi Bygning, men forresten en med lave Mure omgiven Plads, der gaaer ned mod Esplanaden om det nærliggende Citadel. Amaliegade, endnu bredere end Norgesgade, gaaer lige ud til den, nogle faa hundrede Skridt fra Hospitalet liggende Strand, hvorfra Yinden uhindret kan gjennemstryge hele Gaden. Ere Facaderne saaledes frie, ere Siderne det ikke mindre; ingen Bygning støder umiddelbart op til Hospitalet, men dets Gaarde ligge imellem, og, undtages Soecadet-Academiet paa den ene Side, og den catholske Kirke samt Fødselsstiftelsen paa den anden, er det ogsaa fra Siderne omgivet med Hauger eller større Gaardsrum.
For at skaffe Hospitalet en saa god Beliggenhed, var det destoværre nød
vendigt at vælge en Grund, som formedelst sin Fugtighed var mindre hensigts
mæssig; dog har Virkningen viist sig mindre og mindre skadelig og vil sikkert nu, efter Grundens nylig foretagne fuldkomne Draining, aldeles tabe sig.
Hospitalet i dets Heelhed danner en langstrakt Fiirkant, 262 Alen lang fra Amaliegade til Norgesgade, 190 Alen bred, og med et Fladeindhold af 49,7 80 Qvadratalen.
De egentlige 11 o spit aisbygninger danne en, i denne Fiirkant liggende, ligeledes langagtig Fiirkant, der bestaaer af 4 sammenbyggede eenetages Bygninger, hvis vestlige øg østlige Længder i deres Midte ere afbrudte af en toetages Pavillon, 14 Alen høi og 38 Alen lang. I hver af Hovedplanens 4 Hjørner ligger en, lige
ledes toetages Pavillon med Kjelder og Manzattag, 50 Alen lang, 22 Al. bred og 173/4 Al. høi. Disse 4 Pavilloner ere saavel mod Norgesgade som mod Amalie
gade forenede ved et, med Sandsteenspiller forbundet Jerngitter, i hvis Midte der er en dobbelt Gitterport. Mellem disse Gitterpartier og de to førstnævnte Pavil
loner er en c. 38 Al. lang og ligesaa bred smuk Forgaard, hvis nordlige og syd
lige Sider dannes af Hjørnepavillonernes Gavle, som ved Mure, hvori der er dobbelte Porte, ere forbundne med Sygestuerne. Bag disse Mure ligge 4 rummelige Gaarde, som give Sygestuerne en fri og lys Beliggenhed. Saavel syd som nord
3
for de to andre Sygestuelængder ere to, i Hovedplanens hele Længde lobende Gaarde. De 4 Sygestuelængder indeslutte en stor, 135 Al. lang og 93 Al. bred Plan til Promenade og Ophold for Patienterne og hvorpaa findes saavel Lindealleer som aabne solbeskinnede Partier med Buskads og Blomsterbede. Samtlige de nævnte Bygninger ere grundmurede, med en Muurtykkelse af 1
y
4 Alen. Ligeledes ere næsten alle Bygningerne i Baggaardene, Badehuset, Sections- og Liighuset, Staldbygninger og Vognremisser, Sprøitehuus, Tørvehuus, Materialloft m. m. opførte af Grundmuur. Ikkun Brænde- og Steenkulshuset samt Snedkerens Bopæl og Værksted og tildeels liskjelderen og Apothekerens Ldhuus ere Bindingsværks Bygning.En sex Alen høi Muur adskiller Hospitalets Sidegaarde fra de dertil stodende Grunde mod Nord og Syd ; inden for den nordlige ligger en Hauge for Inspecteuren;
en Deel af den sydlige er forandret til et Jerngitter, bag hvilket liggeren af Fødsels
stiftelsen til Hospitalets Brug leiet Tørreplads. Paa Mellem-Pavillonen til Norgesgade er over Porten Kong Frederik den Femtes Navnetræk med en forgyldt Krone over;
i Frontespicen et Basrelief, forestillende den barmhjertige Samaritan; i den til
svarende Bygning til Amaliegade er i Hovedgangen ophængt Tavler, der med forgyldte Bogstaver angive Navnene paa Hospitalets Velgjørere, og hvor stor deres Gave har været. Paa Frontespicen et Basrelief med Sindbilleder af Misdom, Gudsfrygt, Menneske- kjærlighed og Vindskibelighed; i den modsatte Frontespice mod den store Promenade- Plads er et stort, om Natten oplyst, Slag - Uhr anbragt.
I Hospitalets 9 Gaarde, Badehuset og Apotheker-Laboratoriet ere anbragte 11 Pomper med tilstrækkeligt Vand.
Ih orledes Bygningerne anvendes, sees af Grundtegningen.
S y g e s t u e r n e e r e a f f o r s k j c l l i g S t ø r r e l s e ; d e , s o m f i n d e s i d e l a v e r e Sidebygninger ere henved 6 Al. høie og over 9 Al. brede; de Heste 18 Al. lange, ikkun 6 imellem 31 og 45 Alen lange, nogle kortere og bredere. De, som ligge 1 Pavillonerne eller i de tvende Fagader, ere alle henved 7y2 Alen høie og have forresten en ganske forskjcllig Størrelse, som kan sees af Grundtegningen. Eneværel
serne i disse Pavilloner ere omtrent 8 Alen lange og 5-6 Alen brede.
Sygestuernes Antal er 7(5, hvoraf 29 erc medicinske og 20 chirurgiske;
2 for Udslet, og 6 for Afsindige eller meget Urolige, ere fælleds for begge Afdelinger; i disse sidste er ved tykke Glasruder og Jernrammer sørget for Sikker
hed uden at det falder i Øinene; 19 Eneværelser, som belægges snart med
ere forsynede med Bogstaver, enkelte, dobbelte eller tredobbelte A, AA, AAA;
hvormange Stuer der ere for Mandfolk eller for Fruentimmer, beroer paa Antallet af disse, der ofte er forskjelligt, saa at Stuer, oprindeligen bestemte for det ene Kjon, maae benyttes af det andet; dog ere Stuerne for de forskjell ige Rj on saa adskilte, som de kunne være efter Bygningens Indretning, og som det er til
strækkeligt for at hindre utilladeligt Samqvem.
Antallet af Senge paa Fælledsstuerne er 414, hvilket Antal let foroges, naar Mængden af de Indmeldte, f. Ex. under Epidemier, fordrer det.
Gangene lobe paa langs i Pavillon- og Facade - Bygningerne (2 V2-3 Alen brede), med Dore til Sygestuerne, forøvrigt paatvers og saaledes, at ikke Gjennem- gang er nødvendig gjennem nogen Stue.
I Sygestuerne er der Brædegulve, fernisserede, hvor de nylig ere omlagte, lysegrønt malede Vægge, hvidtede og gibsede Lofter; Vindues-Fagene, hvis Antal beroer paa Størrelsen af Værelset, fra 1-6, ere henved 6 Alen høie; i ethvert af dem er et af de to øverste Vinduer indrettet til Ventilation som Ind- og Udfalds- vinduer, der ved Snor og Tridse aabnes og lukkes efter Behag. Paa nogle Stuer er det andet øverste Vindue indrettet paa samme Maade, men saaledes, at det kan aabnes udad. Ligeoverfor Vinduerne ere Ventiler i Skorstenene, og i Loftet Aabninger med Luftror, som efter Behag ved en simpel Mechanisme kunne aabnes og hikkes; paa enkelte Stuer findes Luftslanger. For alle Vinduer ere brede og tætte Rullegardiner, og for dem, der ere meest udsatte for Solen, Marqviser.
For Varmen sorges ved Kulovne, indrettede til at opvarme den gjennem- strømmende kolde Luft og tildeels forsynede med lange Rør og Laase, saa at kun Opvartningskonen kan fyre i dem og ikke de Syge.
I den ene Ende af Stuen paa hver Side af Døren findes tvende, i Brede, Længde og Høide 3y2 Alen store, Aflukker; det ene, aabent for oven i de lleste Stuer, med Dør og et lille Vindue til Sygestuen, er Opvartningskonens Værelse, hvor hun liar sin Seng, Commode eller Bord og Stol; det andet er lukket for oven og inddeelt i 3-4 Rum, hvert med sin Dor, et til Linnedskab, et til Garderobe, et til Opbevaring af Tallerkener, Skaale o. s. v. og et til Retirade, hvis ene Væg vender ud til Gaarden; i dette staaer et Nat skrin, som, naar det er brugt, strax tages ud at en lille Dør til Gaarden, saa at Dunsterne aldeles ikke kunne trænge
5
ind i Sygestuen. I nogle Stuer mangler Aflukket for Opvartningskonen, der da ligger i et Værelse, som er tæt ved Sygestuen.
1 Stuerne er et passende Antal Senge, saaledes at der i de lavere er over 700, i de høiere 1000-1100 Cubikfod Luft beregnet til hver Seng; de staae i forskjellig Afstand fra hinanden, almindeligviis 1—5 Alen, med Hoved- enden imod Væggen, og i Midten er Gang. Sengene ere deels af Jern med Baandjerns Sengebunde, dels af Træ, malede med grøn Oliefarve, indrettede forskjelligt eftersom de bruges paa den medicinske eller chirurgiske Afdeling. Til hver Seng hører et flytteligt, grøntmalet Lærreds Skjermbrædt paa en, indtil V2 Alen fra Gulvet ikke beklædt Fod. Det bestaaer af tvende, 3 Alen høie og 5 Qvarteer brede Floie, og et paa en halv Alen; det kan sættes paa Siden, foran eller bagved Sengen, naar Lægen anseer det tjenligt:
Desuden haves tvende Vand-Senge (hydrostatiske), som flyttes ind paa de Stuer, hvor en eller anden Syg behøver dem.
I Sengene er en Halm-Madrats og derover en Krølhaars Madrats, som oftest deelt i trende Dele, en Krølhaars Hovedpude og en Trækkepude samt 3 uldne Tæpper; Edderduuns Overdyne benyttes kun efter Lægens Tilladelse.
Til liver Seng hører to Par Lagener og Pudevaar, som hver nykommen Syg faaer rene, og som skiftes, naar det behøves, samt to Haandklæder. Endvidere en Dragt, nemlig: Skjorte eller Særk, linned Trøie, Klokke og Skjørt eller Buxer, Natkappe eller Nathue, Uldstrømper og Tøfler, samt til Mandfolkesengene en mørkegrøn, ulden Kappe; dernæst: en Skaal, en Tallerken, et Glas, en Thepotte, et Par Kopper, en Mælkekande, et Saltkar, et Vandfad, en Kammerpotte af Fajance; en The- og en Spise-Skee af Nysølv, en Kniv og Gaffel samt et Messing-Spyttebækken og et Uringlas.
Paa Væggen over Sengen hænger en sort Tavle med Sengens Nummer, og Sygdommens Navn paa Latin, og paa en lille Krog er heftet den Seddel, som medgives den Syge fra Inspecteurens Contoir, hvorpaa Syge-Nr., Stuen, Navn, Stand, Bopæl og lndtagelses-Datum er anført.
Ved hver Seng staaer en med Læder beklædt Stol, som oftest med Læner, og imellem Sengene et Bord med Rum i til Opbevaring af den Syges Smaating.
Ved nogle Senge findes Bordplader med to dækkede Ilum, som kunne hænges paa Sengene. 1 nogle Stuer findes paa et af Bordene saamange Afdelinger afstregede,
som der ere Senge, og disses Nummere paamalede, for der at hensætte Urin
glassene for hver Syg.
Til hver Stue horer et Stikbækken; en Klysteersprøite er fælles for flere.
Ligesaa haves til Hovedets Overgydning et Par Blik-Kar med et Udsnit paa den ene Side, der sættes paa en Skammel udenfor Sengen, Halsen lægges i Udsnittet, Hovedet ud over Karret, og Vandet hældes over; dette har Afløb gjennem et Ror til en Ballie; særegne Kar til Fodbad.
I alle Stuer findes paa Væggen hængende en smal Hylde med ligesaa mange Rum, som der ere Senge i Stuen; paa et sort Bræt under disse ere Sengenes Nummere malede. I Rummene staae Medicamenterne, og paa Brættet
angives, hvor ofte i Døgnet den Syge skal have Medicinen.
Endvidere findes i hver Sygestue en Tridse til Bevægelse af Armene, en Vægtskaal, hvorpaa de Syge kunne overtyde sig om Fødemidlernes rigtige Vægt, et Thermometer, et Stativ med Reactionsglas, Spisereglementet, Instrux for Opvartnings- og Vaagekoner, Syge o. s. v., Bestemmelsen om til hvad Klokkeslet efter Aarstiderne Lamperne skulle tændes. Af disse, som ere argantiske, gives efter Stuens Størrelse een eller to ophængte i Loftet, og en flyttelig, med Skjærm omgivet, Natlampe.
E n e v æ r e l s e r n e h a v e F o r s a t s - V i n d u e r s a m t t i l d e e l s d o b b e l t e D ø r e e l l e r Tæpper, et fuldstændigt Meublement af Seng, Servietter, Klædeskab, Speil, 4 Stole, 2 Borde, Hjørneskab, hvori Fajance Thee- og Spisestel, Sølvskeer o. s. v.
Almindeligviis staaer kun een Seng i samme; men, ønsker den Syge at have En hos sig, kan det tilstædes af Directionen imod særskilt Betaling. Der kan ogsaa erholdes to samlede Værelser, hvoraf det ene er Sovekammer og det andet meubleret med Sopha, Stole, Mahogni-Secretair, Divanbord og Gulvtæppe.
Udenfor Sygestuerne findes Ildsteder med Comfurer, Kjedler o. s. v., hvor Vandet holdes varmt, Omslag koges, o. s. v., samt Skabe til Opbevaring af Spande, Kar o. s. v.
1 et særegent Locale er et lille chemisk Laboratorium og i den saakaldte Medicin stue ere tvende Skabe, hvori til de Syge paa den medicinske Afdeling opbevares og hvorfra efter Stuetiden uddeles de gængse Medicamenter: Urter, o. s. v., som i større Mængde forskrives fra Apotheket. Paa Væggen hænger en s t o r , s o r t T a v l e m e d d e C a n d i d a t e r s o g V o l o n t e u r e r s N a v n e , s o m h a v e N a g t eller besorge særegne Forretninger i den løbende Maaned.
I - O p e r a t i o n s s t u e n k o m m e r L y s e t g j e n n e m e t , 3 0 Q v a d r a t - A l e n s t o r t , dobbelt Vindue i Loftet. Skabene under de sig amphitheatralsk hævende Bænke benyttes til Medicin for den chirurgiske Afdeling og Instrumentsamlingen, hia Væggen hænge tvende Tavler, der bruges som den paa Medicinstuen og til Opslag om Forelæsninger, Bckjendtgjorelser for Volonteurerne o. s. v. Operationsstuen benyttes ikke blot til at operere i, men ogsaa til cliniske Foredrag, til at give Consultation for fattige Syge, til Kirke, o. s. v.
B a d e b y g n i n g e n i n d e h o l d e r , s o m P l a n e n v i s e r , f o r u d e n D a m p b a d e t m e d tre Trapper, Aftørrings-Kammer og et Forværelse med 6 Senge, 5 enkelte Bade
værelser, 2 med Steenkummer og 3 med Træbadekar, samt Styrte- og Regnbad, kold og varm Douche, Dryppebad o. s. v.; i en Sidebygning er Locale for Baderen og Barberen samt for de øvrige ved Badet ansatte Betjente.
Badeanstalten benyttes ogsaa af Syge udenfor Hospitalet, deels Betalende, deels Fattige, som kunne skaffe Attest om deres Uformuenhed; af de 7400 Bade som i f. A. benyttedes, bleve over 1 100 deels Damp-, deels varme Bade til- staaede gratis til Syge udenfor Hospitalet.
L i i g h u s e t e r i e t l a n g a g t i g t V æ r e l s e m e d s m a l l e B o r d e , a d s k i l t e f r a h i n anden ved Bræde-Skillerum og et Gardin, saa at de, der ønske at see et dem bekjendt Liig, ikke behøve at mode Synet af andre. Værelset ligner mere en Sygestue end en Liigstue. Ved Træk igjennem hele Længden holdes Luften altid reen. Umiddelbart i Forbindelse m'ed denne staaer Sectionsstuen, med tvende bevægelige Horde, Skabe til Instrumenterne, Steen-Vandkumme og bestandigt friskt Vand. Et Vindue er anbragt i Loftet, hvorfra stærkt Lys falder ned paa Bordene. Ved Siden er et større Værelse til Liigfølget og et mindre til Liget, naar det er lagt i Kisten, samt et til Liigbærerne.
I Hospitalets Kjøkken er 2 store Comfurer, forenede ved en Stegeovn, og med Adgang til alle Sider samt Aflednings-Rør for Rogen i Midten; ved Siden Spisekamre og et eget Værelse til Rensning af Fisk, Karrene o. s. v.
L a t r i n e r n e , f o r s y n e d e m e d T ø n d e r , f i n d e s i U d b y g n i n g e r n e , a d s k i l t e v e d dobbelte Døre fra Gangene, eller i særskilte Bygninger.
Hospitals - Apotheke t med et fortrinligt Officin og Laboratorium, har samme Privilegium, som de andre Apotheker i Byen; det er bortleiet til en Apo
theker, der giver 3000 Rdlr. aarlig Afgift og 33y3 Rabat paa alle Medicamenter, undtagen paa de til Apotheker-Handelen henhørende Reqvisita,. forsaavidt som de tages hos ham. Igler forskrives deels fra Apotheket, deels afleveres de brugte til en af Betientenes Koner, der har paataget sig at opbevare dem og behandle dem til gjentagen Anvendelse imod 3 Sk. for hver; et Par Tusinde kan her
ved vindes.
Hospitalets Bibliothek, der vedligeholdes og forøges ved Tilskud Ira dette og ved frivillige Gaver, bestyres af Præsten, der to Gange ugentlig er til
stæde for at besørge Udlaanet.
Hospitalets Vådske rie med alle nødvendige Apparater er overladt som Entreprise til en Yaskerinde, som har fri Bolig i Hospitalet, men forresten kun en bestemt Betaling for hver Snees reent Toi, smaat og stort, af 24 Sk.
Hospitalets Inventarium, der forbedres og fornyes hyppigt, er meget godt og rigt, saavel hvad Senge som Linned, Uldent, Klæder o.«, v. angaaer, og stemplet, ikke blot med Hospitalets Mærker, men med Aarstallet, naar det er anskaffet.
Til at varetage Bespiisningen holdes en Huusholderske. Leveringen at Varerne skeer sædvanligst efter skriftlige Tilbud; Inspecteuren efterseer dem inden «le tages i Brug, ligesom Directeurerne flere Gange ugentlig undersøge Kosten, og Lægerne daglig have Leilighed til at gjore sig bekjendt med den og de mulige Klager, som derover kunde falde.
Hver Morgen efterat Sygebesøgene ere aflagte, bliver af Opvartnings- konerne meddelt den bogførende Candidat, hvad Diæt og andre Næringsmidler der er forordnet til de Syge, hvormed hun har Opsigt; dette indføres i en dertil r u b r i c e r e t P r o t o c o l , l i g e s o m i e n a n d e n , a n d r e R e q v i s i t a , s a a s o m M i n , g o d t O l , Sukker, Citroner o. s. v., der opbevares i et særeget Locale. Den anden Protocol afgives til Iluusholdersken, som derefter tillaver og udleverer de toiskji.llige Slaas Diæt.
R E G L E M E N T
f o r
S y g e f o r p l e i n i n g e n p a a d e t K o i i « e 1 i e F r e d e r i k s H o s p i t a l .
Ordinair Pleie.
Halv ordinair Pleie er Halvdelen af nedenstaaende Kostporlioner. I
Til F r o k o s t l e v e r e s d a g l i g : 8 L o d S i g t e b r ø d , 1 L o d S m ø r , 4 P æ g e l M æ l k . Til Middag løveres d a g l i g :
6 L o d S i g t e b r ø d . Sendag. G r y n s u p p c , 3
P æ g l e (VT J O t t . B y g g r y n , 1 ^ L o d P u d d e r s u k k e r , P o t K i r s e b æ r s a f t , ^ P o t Y i i n æ d d i k e . ) S t e g , 8 L o d s k j æ r t K j ø d ( h v o r t i l \ P d . K j ø d ) , ^ L o d S m ø r , i L o d H v e d e m e e l .
Mandag. K j ø d s u p p e , 3 P æ g l e , k o g t p a n 2 0 L o d K j ø d m e d 2 L o d R i s e n g r y n . K j ø d , 1 0 L o d s k j æ r t , m e d P e b e r r o d s a u c e , h v o r t i l 1 L o d P e b e r r o d , \ L o d H v e d e m e e l , ^ L o d P u d d e r s u k k e r , ^ L o d S m ø r . Tirsdag. V a n d g r ø d , 2 ^
P æ g e l ( O t t B y g g r y n m e d 1 P æ g e l M æ l k , 2 L o d S m ø r . F i s k , k o g t , 1 2 L o d . h v o r t i l -jj P d . r a a F i s k m e d ^ L o d S m ø r o g J e v n i n g . Onsdag. G r y n s u p p e , s o m o m S ø n d a g e n . B a n k e - k j ø d ( 2 0 L o d K j ø d , 2 L o d H v e d e m e e l o g ^ L o d S m ø r ) . Torsdag. K j ø d s u p p e , s o m o m M a n d a g e n . K j ø d , l i g e l e d e s .
Fredag. G r y n s u p p e , s o m o m S ø n d a g e n . S t e g , l i g e l e d e s .
Løverdag. Ø l l e b r ø d , 3 P æ g l e P o t 0 1 , 8 L o d S i g t e b r ø d , 1 1 L o d P u d d e r s u k k e r ) . F r i c a s s e e ( 1 6 L o d K j ø d , \ L o d H v e d e m e e l , 4 L o d S m ø r ) Til Aftensmad leveres d a g
l i g : 6 L o d S i g t e b r ø d , 1 L o d S m ø r , ^ P æ g e l M æ l k . NB. Istedetfor 6 Lod Sigtebrød
kan ordineres 9 Lod Rugbrod eller 2 Pægle Yandgrod.
Bedste Pleie.
Halv bedste Pleie er Halvdelen af nedenstaaende Kostportioner.
Feberdiæt. Halv Feberiliæt.
Til F r o k o s t leveres d a g l i g : 8 L o d H v e d e b r ø d , 2 L o d S m ø r , -}y P æ g e l M æ l k .
Til Middag leveres d a g l i g : 4 L o d H v e d e b r ø d . Søndag. K i r s e b æ r s u p
p e . O x e - e l l e r L a m m e s t e g m e d G r ø n t . Mandag. K j ø d s u p p e ,
m e d K j ø d b o l l e r e l l e r K j ø r - v e l m e d r i s t e t B r ø d . K j ø d , k o g t , m e d P e b e r r o d e l l e r a n d e n G e m ü s e . Tirsdag. R i s e n g r ø d , m e d
1 L o d S m ø r . F i s k , k o g t e l l e r s t e g t .
Onsdag. B y g g r y n s s u p - p e , F r i c a d e l l e r e l l e r s p r æ n g t L a m m e k j ø d m e d G r ø n t e l l e r B a n k e -
k j ø d .
Torsdag. K j ø d s u p p e , s o m o m M a n d a g e n . Fredag. S a g o s u p p e ,
S t e g m e d G r ø n t . Løverdag. Ø l l e b r ø d e l l e r
Æ g g e s ø b e , F r i c a s s e e . Til Aftensmad l e v e r e s d a g l i g : 8 L o d H v e d e b r ø d , 2 L o d S m ø r , £ P æ g e l M e l k eller Smørrebrød og j
\ F l a s k e a f p r o p p e t 0 1 .
B e d s t e P l e i e l e v e r e s e f t e r E x t r a o r d i n a t i o n o g m o d e n B e t a l i n g , s o m f o r T i d e n e r 1 0 S k . d a g l i g .
Til F r o k o s t l e v e r e s d a g l i g : 8 L o d H v e d e b r ø d ,
\ P æ g e l M æ l k . Til Middag l e v e r e s :
Søndag. K i r s e b æ r s u p p e , 3 P æ g l e , m e d 1 T v e bak (Yo Ott. Byggryn, -,'G
P o t K i r s e b æ r s a i t , 2 L o d P u d d e r s u k k e r , ^ P o t V i i n - æ d d i k e , K a n e e l l o r ^ S k . ) F i s k , k o g t , 1 2 L o d , h v o r t i l I P u n d r a a F i s k m e d ^ L o d S m ø r o g J e v n i n g . Mandag. G r y n s u p p e , 3
P æ g l e (Y\J O t t . B y g g r y n , P o t K i r s e b æ r s a f t , 1 | L o d P u d d e r s u k k e r ' Ti'o lJ° t V i i n æ d d i k e ) . F i s k , s o m o m S ø n d a g e n .
Tirsdag. S a g o s u p p e , 3 P æ g l e ( 4 L o d S a g o g r y n ,
P o t K i r s e b æ r s a f t , 2 L o d P u d d e r s u k k e r , P o t V i i n æ d d i k e ) . F i s k , s o m d e f o r e g a a e n d e D a g e . Onsdag. G r y n s u p p e , s o m
o m M a n d a g e n . F i s k , s o m d e f o r e g a a e n d e D a g e . Torsdag. K i r s e b æ r s u p
p e , s o m o m S ø n d a g e n . F i s k , s o m d e f o r e g a a e n d e D a g e .
Fredag. S a g o s u p p e , s o m o m T i r s d a g e n . F i s k , s o m d e f o r e g a a e n d e D a g e . Løverdag. G r y n s u p p e ,
s o m o m M a n d a g e n . F i s k , s o m d e f o r e g a a e n d e D a g e . Til Aftensmad l e v e r e s d a g
l i g : 8 L o d H v e d e b r ø d , 1 L o d S m ø r , \ P æ g e l M æ l k .
Til Frokost leveres d a g l i g : 1 T v e b a k
Til Middag l e v e r e s : Søndag. K i r s e b æ r s u p p e ,
3 P æ g l e ( ^ O t t . B y g g r y n ,
•y1,. P o t K i r s e b æ r s a f t , 2 L o d P u d d e r s u k k e r , P o t V i i n æ d d i k e , Ivaneel f o r
^ S k . )
Mandag. G r y n s u p p e , 3 P æ g l e CVtt O t t . B y g g r y n ,
P o t K i r s e b æ r s a f t , L o d P u d d e r s u k k e r , ^ P o t V i i n æ d d i k e )
Tirsdag. S a g o s u p p e , 3 P æ g l e ( 4 L o d S a g o g r y n ,
^ P o t K i r s e b æ r s a f t , 2 L o d P u d d e r s u k k e r , ^ P o t V i i n æ d d i k e ) .
Onsdag. G r y n s u p p e , s o m o m M a n d a g e n .
Torsdag. K i r s e b æ r - s u p p e , s o m o m S ø n d a g e n .
Fredag. S a g o s u p p e , s o m o m T i r s d a g e n .
Løverdag. G r y n s u p p e , s o m o m M a n d a g e n .
Til Aftensmad leveres d a g l i g : 1 T v e b a k .
Spisetiderne ere:
F o r o r d i n a i r P l e i e F o r b e d s t e P l e i e
K l . 1 2 M i d d a g K l . 1 M i d d a g F o r F e b e r - o g h a l v F e b e r d i æ t K l . 1 M i d d a g
H a v r e s u p p e k a n c t h o l d e s i K j ø k k e n e t M o r g e n o g A f t e n .
Kogt Vand l i g e l e d e s s a m m e s t e d s 4 G a n g e o m D a g e n .
i
. .
F r i t i n d l æ g g e s : A l l e , s o m s k a f t e d e t f o r n ø d n e B e v i i s f o r , a t d e e r e u f o r muende og opholde sig lier i Staden; Hospitalets Embedsmænd og Betjente, og deres Familie; fra Fødselsstiftelsen Barselkoner og Læredøttre; Blinde fra Blindeinstitutet;
Tjenestetyende efter at de ere opsagte; Pensionister, naar Pensionen ikke overstiger 50 Rdlr.; dog kan ved Directionens specielle Resolution ogsaa undtages de, der have liniere Pension, under alle Omstændigheder indtages de tor Belobet af Pen
sionen efter Fradrag af de 50 Rdlr.
For Betaling indtages saamange, Rummet tillader.
Den nu gjældende Patient-Betaling er: paa Fælledsstue 3 lldlr. 2 Mk.;
for Eneværelse 9 Rdlr. 2 Mk., og for den dobbelte Ledighed 16 Rdlr. 2 Mk. ugentlig.
Af de Syge skulle trefemtedele være medicinske, to femtedele chirurgiske.
Dette Forhold kan imidlertid, med Hensyn paa den ubestemte Grændse mellem medicinske og chirurgiske Sygdomme, og under herskende Epidemier ikke være aldeles bestemt; ikke mere noiagtigt kan Bestemmelse tages med Hensyn paa, hvormange af hvert Ivjøn der optages.
Børn under 7 Aar maae ikke indtages undtagen i det lillælde, de trænge til chirurgisk Operation.
1 Hospitalet maatte efter Fundatsen ikke optages: "Skab, Spedalskhed, Galen s k a b e l l e r n o g e n s l a g s i n c u r a b l e S y g d o m m e " , h v i l k e t h e l l e r i k k e e n d n u t i l stedes; af Veneriske, som ligeledes vare udelukkede, er det, at Hensyn til (.li- nikken tilladt at indtage indtil 10, i Sygdommens første Stadium, dog kun naar de ere betalende.
Vanskeligheden, for ikke at sige Umuligheden af at bestemme, hvorvidt en b e g y n d e n d e c h r o n i s k S y g d o m , t . E x . S v i n d s o t , V a t t e r s o t , F o r h æ r d e l s e i , G i y t o. s. v., inden en vis Tid eller overhovedet kan helbredes, Bestemmelsen, at Alle til Hoffet henhørende skulle med hvilkensomheist Sygdom indtages, Muligheden af, at En, for en tilstædelig Sygdom indlagt, angribes at en anden, eller at den forste udarter, er Aarsag i, at saadanne Sygdomme ofte behandles i Hospitalet og gjor det nødvendigt, at der gives særskilte Locnler, t. Ex. tor Fnattede, Urolige o. s. v.
Hospitalets Indtægter, der f. A. vare 106,294 Rdlr. 83 Sk., skoldes.
a) Renterne af Hospitalets egen Fondskapital, der for Tiden udgjør 1,017,281 Rdlr.,.
samt Legaternes aarlige Bidrag for de for deres Regning underholdte Sygesenge.
1 1
b) De saakaldte Taarnpenge o: en Andeel af visse Bestallings-Gebyhrer, forsaa- vidt Bestallingen ikke meddeles gratis, har i de senere Aar udgjort omtrent 1000 Rdlr.
c) Afgiften at Apotheket, for Tiden 3000 Rdlr., og Leien af flere Hospitalet til
hørende Grunde.
d) 1. Tilskudet af Statskassen . . •. 10,000 Rdlr.
2. Godtgjørelse for Kortstemplingen 4,700 „ 3. Do. for Ridderpromotioner 300 „ 15,000 Rdlr.
e) Patient-Betalingen, i sidste Aar 33,934 Rdlr.; i Gjennemsnit i de sidste ti Aar 27,154 Rdlr.
f) Det aarlige Bidrag fra det Classeriske Fideicommis, 3,000 Rdlr.
g) Betaling for Afbenyttelse af Hospitalets Bade, samt nogle mindre Indtægter.
Meget betydelige Legater ere skjænkede Hospitalet, og fortjene vistnok de ædle Giveres Navne ogsaa paa Prent at offentliggjøres:
1 7 5 7 . D e n d a n s k e G e s a n d t i P a r i s v . J a h n 2 0 0 0 R d l r . a a r l i g a f s i n G a g e , hvilken blev udbetalt af Finantserne indtil 1791.
1760-63. Pastor Günther i Haurberg ved Slagelse . . . 1,900 Rdlr.
1 7 6 1 . S v æ r d f e g e r B o r e h g e r s E n k e C h r i s t i n e K l e m s t r u p 1 0 0 „ 1768. Kgl. storbrittannisk Envoyé Y\. v. Titley . . . 2,000 „
1783. Apotheker Cappel 10,000 „
(Desuden skjænkede Apotheker Cappel et Reisestipen
diums Fond 13,500 Rdlr., hvis Renter en Læge eller Apotheker erholder til en Udenlandsreise, og hvortil Hospitalets lægekyndige Directeurer udnævne; ligesom 15,670 Rdlr. til et Pensions- legat for Apotheker-Enker og Svende.)
1785. Geheimeraad A. G. Moltke-Bregentved . . . 6,000 „ 1789. Fideicommisset efter Generalmajor v. Classen aarlig 3,000 „
1796. Grosserer N. Brock 2,649 Rdlr
179*8. Etatsraad Dalsgaard 20,000
1798. Geheimeraad Stampes Enke og Arvinger 5,500 1808. Geheime-Statsminister J. G. Moltke . 6,000 1808. D o r o t h e a d e T r a p p a u d , G r e v i n d e a f H o l c k . 12,600
1815 1817
1820 1825
(som kan forøges med 42,875, naar de i 180/—14 Qvæstede og Faldnes Efterladte, hvem dette Legat forst tilkommer, ere døde.)
1809. Kjøbmand Iva lisch aarlig c
1810. Professor Win slow
samt til Indkjøb af 3 Lemmesenge i A artou 1813. Jomfru Hoffmann . . . .
1813. G e h e i m e c o n f e r e n t s r a a d S c h y t z 1815. Det mosaiske Troessamfund .
Etatsraadinde Lugge . Cancellieraad Holst 1 8 1 8 . Y e i e r m e s t e r T h o m s e n
1820. Inspecteur Hempel (til Hospitalets Fattigkasse) Hofraad Meier
Fru Koefod
1826. Madam A. Hoffmann 1827. Hofraad G. G er s o
1828. Dr. Brodum
1830. Kammertjener B a as s um
1839. Parvkmagermester Petersen Lakes Enke 1842. Ivjobmand Isaac Hartvig
1844. Grevinde Rosener one 1846. Kjøbmand G er s on Levi
40 „ 20,000 „ 1,240 „ 3,000 „ 1,900 „ 40,000 „ 6,562 „ 11,400 „ 10,000 „
1,600 „ 10,000 „ 5,000 „ 5,000 „ 5,000 „
30 L. St.
2,000 Rdlr.
3,000 „ 522 „ 2,000 „ 5,000 „
1 3
184(5. Fuldmægtig Rolff og Kone . 1849. Mariane Hambroe, fodt v. Halle 1 8 5 2 . J u s t i t s r a a d E i b e s c h ü t z . . .
2,000 Rdlr.
10,000 „ 10,000 „ 20,797 „ 1853. Silke- og Klædehandler J. H. Lund
Antallet af de af Legaterne Vedligeholdte Senge ere 55. A. G. Moltke 3;
Classen 17; Stampe 2; Meyer 2; Lugge 1; Grevinde Moltke 3; Gerson 1; Hoff
mann 1; Koefoed 1; Eibeschütz 2; Dalsgaard 5; Holck 4; Winsløw 3; Mosaiske Troessamfund 5; Brock 1; Thomsen 1; Holst 1.
Hospitalet liar desuden en Fattigkasse, hvoraf tildeles Understøttelse, især til Opvartningspersonalet under særedne Omstændigheder; dens Capital er 5,558 Rdlr.
Hospitalets Udgifter, der f. A. vare 109,992 Rdlr., ere naturligviis stegne betydeligen formedelst den tiltagne Dyrhed paa dets Fornødenheder; dette sees tydeligst ved at sammenligne hvad saadanne kostede for 18 Aar siden og nu.
Dengang kostede f. Ex. Patienternes samt Opvartnings- og Tyendepersonalets Bespiisning omtrent 26,000 Rdlr., nu over 35,000 Rdlr.; forskjellige Reqvisita:
Viin, godt 01, Sukker, Citroner, Flonel, Yoxdug, Olie og Sæbe til Stue
brug m. m., dengang 2,400 Rdlr., nu 3,650 Rdlr.; Inventariet 7,100 Rdlr., nu 8,350 Rdlr.; Yadsk 2,800 Rdlr. nu 4,000; Belysningen 2,100 Rdlr., nu 4,100 Rdlr.; Bygningernes Reparation og Vedligeholdelse 6,500, nu 11,650 Rdlr., o. s. v., og Pj ltientantallet var endda større. Kun tvende vigtige Gjenstande cre billigere, nemlig Medicamenter, dengang 9,100 Rdlr., nu 5500 Rdlr., og Brændsel, dengang 9,130 Rdlr., nu 8,700 Rdlr. En betydelig Udgifts-Post er Gager og Lønninger samt Pensioner; de beløb sig f. A. til henved 25,000 Rdlr.
Hospitalets Bestyrelse er overgivet en Direction, bestaaende af Over
præsidenten og Commandanten i Ivjøbenhavn, trende Læger, hvoraf den ene skal være Professor ved Universitetet, den anden en af de kongelige Livmedici, en Embedsmand under Indenrigsministeriet, et Medlem af Kjøbenhavns Magistrat og en af Borger-Repræsentanterne.
Directionen ansætter Hospitalets Embedsmænd — de øverste med kongelig Confirmation, — har Opsyn med Betjentene, med Hospitalets Capitaler og dets Ind
tægter og Udgifter, besørger Capitaler udsatte, paaseer Kassebogens Forelse og samles i Hospitalet saa ofte, det er nødvendigt; Resolutioner bestemmes ved Stemmefleerhed. In pleno holder Directionen sine Moder engang hver Maaned, hvor da de Sager, som ikke afgjøres ved Circulation, foredrages og afgjøres.
Den medicinske Deel af Directionen gaaer som oftest engang ugentlig gjenncm alle Stuerne, ledsagede af Overlægerne, som gjøre opmærksom paa mærkelige, Tilfælde, meddele de Oplysninger, der muligen forlanges, og forevise de Syge, der have ligget over 6 Maaneder i Hospitalet, for at det kan bestemmes, om de der længere kunde forblive. To Directeurer, der have med Oeconomien at bestille, besøge til forskjellige Tider Hospitalet for at controllere Sygepleien o. s. v. Disse fungere i 4 Aar.
Hospitalets Embedsmænd, Betjente o. s. v.
T o O v e r m e d i c i o g e n O v e r c h i r u r g , s o m , h v e r p a a s i n A f d e l i n g , h a r Behandlingen af de Syge. Den ene Overmedicus vælges af Directionen aliene, den anden i Forbindelse med det medicinske Facultet, da han tillige skal \æie Professor i den medicinske Clinik, ligesom Overchirurgen i den chirurgiske. I)e ansættes paa 6 Aar, men kunne gjenvælges. De skulle i enhver Henseende soige for de Syge, og for alt Diætetisk og Therapeutisk, disse vedkommende; Over- chirurgen foretager Operationer, tilseer Forbindinger o. s. v. De skulle holde cliniske Forelæsninger og Øvelser med de Studerende, lore Journaler o\er de Syge, anstille Sectioner af de Døde, gjore Anmeldelse til Politiet, hvor den S}ges Tilstand lader formode, at en Forbrydelse har fundet Sted. Overchirurgen paa- ligger det at sørge for Anskaffelsen og Bevarelsen al de fornødne Instiumentu.
De skulle tvende Gange daglig besøge Stuerne, om Morgenen mellem Kl. / og 9;
om Aftenen mellem Kl. 7 og 8. De maae ikke nogen .Nat uden Diiectionens t il
ladelse være ude af Hospitalet.
Overchirurgen og den ene Overmedicus boer paa Hospitalet og have 600 Rdlr.
aarli g G a g e ; d e n a n d e n O v e r m e d i c u s , d e r t i l l i g e e r U n i v e r s i t e t s- P r o f e s s o r , h a r k u n et Par Aftrædelses-Værelser, men 800 Rdlr.
T o R e s e r v e - M e d i c i o g e n R e s e r v e - C h i r u r g , d e r i O v e r l æ g e r n e s Svsdom eller Forfald fungere for disse, hver paa sin Afdeling.
1 5
Reserve-Medici have det specielle Tilsyn med Badene, med Medicamenternes Fordeling, med de hygieiniske Forhold; de styre og foretage som oftest selv Scc- tionerne paa den respective Afdeling og forfatte Beskrivelsen derover; de gjennem- gaae om Morgenen vexelviis med Overmedicus den ene Række af Sygestuerne, undersøge og beskrive de Syges Tilstand der, o. s. v.; de gjennemsee og con- fercre Recepterne med Apothekerens taxerede Lister; samle og ordne Journalerne over de udgaaende Syge, har den specielle Control med Yolonteurerne o. s. v.
Reserve - Chirurgen har paa den chirurgiske Afdeling omtrent de samme Pligter; han ledsager paa Patientbesøget om Morgenen Overchirurgen, fordeler Patienterne til \ olonteurerne, paaseer Forbindingerne, har Overopsynet med Jour
nalerne, ordner og skriver Indholdsfortegnelse over Journalerne for hver Maaned, forer en Protocol over de Udgaaede og en anden over de Indkomne; ved Ope
rationer er lian Overchirurgens forste Assistent, foretager selv de Operationer, denne overlader ham, meddeler om Formiddagen efter Stuetiden Consultation til Syge fra Byen, som søge Hjælp paa Operationsstuen. Sectionerne foretages eller ledes at ham; den specielle Control med Yolonteurerne, om de indfinde sig til rette Tid, og, hvorvidt de besorge deres Forretninger ordentligt, paaligger ligeledes ham.
Et Par Værelser, hvoraf det ene er meubleret, Brænde og 200 Rdlr.
aarlig, indbefatter Reserve-Lægernes Gage og Emolumenter. De maae ikke uden Overlægernes Tilladelse være en heel Nat og Dag borte fra Hospitalet, og i det mindste have den medicinske Directions Tilladelse til en længere Fraværelse.
Ansættelses-Tiden er 2 Aar.
Otte C au di da ter (Assistenter, éléves internes). De have et meubleret Nærelse, Brænde, og 150 Rdlr. aarlig Gage, fungere I Aar paa hver Afdeling, altsaa i det Hele 2 Aar, uden Haab om Prolongation.
Deres Forretninger ere: skifteviis at have Vagt hver fjerde Dag, saa at stedse en Candidat er tilstede paa de medicinske Afdelinger og en paa den chirurgiske Afdeling; folge med Overlægen efter Tour og skrive i Syge-Journalen; examinere, skrive Journal over og foreløbigen behandle, forbinde o. s. v. den Syge, indtil Overlægen kommer ved Morgien- eller Aftenbesøgene, eller, hvor Tilfældet er farligt, strax bliver hentet; for de medicinske Afdelinger at føre Protocol over de Udskrevne og de daglige Vagtsedler; assistere ved Operationer; undersøge de Syge, som komme til Hospitalet paa en Tid, Visitatorerne ikke ere tilstede, for at bestemme om de der kunne modtages, og forresten udfore Alt, hvad Over
den Afdeling, hvor de fungere. Candidaterne maae ikke uden Overlægens Tilladelse være' nogen I\ot borte fra Hospitalet. Hvis en længere Fraværelse, f. Ex. ved Sygdom finder Sted, da constitueres en Yolonteur af forste Classe.
E n V i s i t a t o r , a n s a t p a a 3 A a r , m e d 3 0 0 R d l r . G a g e , d e r i F o r b i n d e l s e med en, for det almindelige Hospitals Vedkommende af Fattigvæsenets Direction ansat Yisitator, undersoger Alle, som meldes til Indlæggelse paa et af Hospitalerne, benved 500 om Maaneden, og bestemme om, og hvor de skulle indlægges ifølge deres forskjellige Sygdomme. De komme skifteviis paa Frederiks Hospital 2 Gange daglig — Morgen og Middag — for at undersøge dem, som der mode, samt modtage Sedler paa dem, der skulle visiteres i Byen o. s. v.
Til de ovennævnte Poster kunne alle Læger concurrere, dog have de For
trinet, som have været ansatte ved Hospitalet; forend Embedet besættes, ind
bentes Overlægernes Erklæring.
E n I n s p e c t e u r , h v i s P l i g t d e t e r a t b o l d e o v e r O r d e n o g R e e n l i g h e d , sorge for Bygningernes Vedligeholdelse og Anskaffelsen af Inventarium og Hospi
talets ovrige Fornødenheder af enhver- Art; paa hans Contoir skeer Anmeldelsen af Patienterne og deres Indskrivning. Han fører Hospitalets Correspondence og sørger for Archivets Bevarelse. Han fører det umiddelbare Tilsyn med Oeconomien og Forpleiningen. Hospitalets Tjenestefolk antages at ham og ligeledes Opvartnings- personalet, hvilket sidste hvad Opvartningskonerne angaaer, skeer i Forening med Overlægerne; han har Opsyn med dets Opførsel og Tjenestedygtighed. Hans Gage er 1000 Rdlr., fri Bolig, 4 pCt. af Auctionsprovenuet, samt 200 Rdlr. personligt Tillæg.
E n C a s s e r e r , s o m h a r 6 0 0 R d l r . i G a g e o g f r i B o l i g . E n B o g h o l d e r m e d 8 0 0 R d l r . e r t i l l i g e C a s s e c o n t r o l l e u r .
2 R e v i s o r e r , d e n e n e f o r d e t a l m i n d e l i g e R e g n s k a b m e d 2 0 0 R d l r . G a g e , den anden for Apothekerregningerne med 100 Rdlr. Gage.
Til Medhjælp har Inspecteuren: 1 Fuldmægtig med 550 Rdlr. og 2 Copister, hver med 350 Rdlr. aarlig Gage. Desuden er der Een ansat med 550 Rdlr. aarlig Gage til at forestaae Modtagelsen^ Opbevaringen og Udleveringen af Patienternes indbragte Klæder og til at besorge Optællingen at det Opvartnings- personalet anbetroede Inventarium m. m.
P r æ s t e n , s o m t i l l i g e e r a n s a t v e d F o d s e l s - o g P l e i e s t i f t e l s e n , h o l d e r hveranden Søndag Gudstjeneste paa Operationsstuen, trøster de Lidende, beretter
I ?
de Døende og besorger Jordspaakastelsen. Han har 300 Rdlr. aarlig i Gage, fri Bolig, 4 Mk. af hvert Liig, hvis Begravelse ikke besorges af Hospitalet, 50 Rdlr.
til Skrivematerialier og 20 Rdlr. til Yiin og Brod.
F o r a t a s s i s t e r e v e d S a n g e n b e t a l e s t i l t o O p f o s t r i n g s h u u s d r e n g e 8 R d l r . aarlig til hver.
O l d f r u e n h a r L i n n e d o g U d e n t o g n æ s t e n a l t d e t ø v r i g e I n v e n t a r i u m under sin Opsigt, besørger dets \ edligeholdelse samt Bytningen af hvad der leve
res fra Sygestuerne. Hendes Gage er 200 Rdlr. aarlig, fri Bolig og Kost, Brænd
sel og Lys.
I I H u s h o l d e r s k e n f o r e s t a a e r u n d e r I n s p e c t e u r e n s T i l s y n H u u s h o l d n i n g e n , har fri Bolig (to Værelser) 300 Rdlr. Gage, Kost, Brænde og Lys.
E n B a d e r e l l e r B a r b e e r , d e r b e s ø r g e r P a t i e n t e r n e s R a s e r i n g , s æ t t e r I g l e r og Blodkopper og har Opsyn med Badene. Foruden fri Bopæl og Brændsel, 280 Rdlr.
E n Q v a r t e e r m e s t e r , d e r b e s ø r g e r f o r s k j e l l i g e l o b e n d e F o r r e t n i n g e r f o r Inspeeteuren i og udenfor Hospitalet, assisterer ved Auctioner, har 220 Rdlr.
aarlig, fri Bopæl, Brændsel, 8 pCt. af Auctionsprovenuet af Afdødes Efterladen
skaber, og 4 Mk. af hvert Liig.
E t B u d , h v i s B e s t i l l i n g e r a t b e s ø r g e S a g e r o g B r e v s k a b e r f r a I n s p e e t e u r e n og imellem Directeurerne indbyrdes, at tilsige Haandværkere, være tilstede ved Jords
paakastelsen for at række Præsten Spaden, anmelde for Familier i Byen de i Hospitalet indtrufne Dødsfald, ordne og vurdere de afdøde Patienters Tøi som tilfalder Hospitalet; har i Lon 210 Rdlr. aarlig, fri Bolig, Brændsel, 4 Mk. af hvert
/
Liig, ligesom Præsten, og 8 pCt. af Auctionsprovenuet af Afdødes Efterladenskaber.
T o P o r t n e r e , s o m b e s ø r g e P o r t e n e s O p - o g I l u k n i n g , f o r h i n d r e I n d f o r selen af forbudne Sager og Udførselen af Hospitalets Inventarium, de have Nøglerne til Portene i deres Værge, nyde fri Bopæl og 120 Rdlr. aarlig samt Brændsel. Det er i deres Antagelses-Brev udtrykkelig forbudet dem at sælge Spirituosa til de Syge men forøvrigt tilladt at have Hvedebrød, Mælk, Fløde, Æg o. s. v. til Idsalg.
E n V æ g t e r , d e r f r a K l . t i o m A f t e n e n t i l K l . 6 o m M o r g e n e n v a r e t a g e r Portnerens Forretning og passer Lamper og Lygter i Hospitalet, har 300 Rdlr. om Aaret og fri Bolig samt Brændsel.
Q v i n d e l i g e B e t j e n t e . E n O v e r v a a g e k o n e h a r o m N a t t e n s t a d i g t Tilsyn med Yaagekonerne og Svgepleien; derfor har hun fri Bolig, Kost, Brænde og Lys samt 200 Rdlr.
4 5 O p v a r t n i n g s - K o n e r , s o m h v e r h a v e e t v i s t A n t a l S y g e a t p a s s e , sjelden over 10, de ere paa Sygestuerne til Patienternes Tjeneste fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 10 om Aftenen; de have Bolig i Hospitalet, 8 Mk. ugentlig og Kosten. Kun to af Opvartningskonerne have 9 Mk. Ligesom de antages af In- specteuren og Overlægerne i Forening, saaledes afskediges de ogsaa kun af disse;
for mindre Forseelser muleteres de. De 15 Opvartningskoner, der hvert Aar af Overlægerne og Inspecteuren indstilles til Direetionen som værdige til Belønning, erholde ved ISytaarstider en saadan, fra 5-10 Rdlr. Have de over 10 Aar røgtet deres Kald tilbørligt kunne de vente Pension, 4 Sk. om Ugen for hvert Aar, de have tjent i Hospitalet, eller at komme i Yartou Stiftelse, hvor Hospitalet har 2 Senge at belægge efter det af afdøde Etatsraad Winsløw stiftede Legat.
Omtrent 8 R es erve opvart ni ng sk oner, der, naar de andre blive syge, benyttes som Extravagt og som Syersker hos Oldfruen; de have 1 Rdlr. ugent
lig, Bolig, kost, Lys og Varme.
19 D a g k o n e r, der ere Iii Hjelp for Opvartningskonerne ved de grovere Arbeider, have Kost og 1 Rdlr. ugentlig.
3 0 V a a g e k o n e r m e d 2 R d l r . 4 S k . u g e n t l i g .
To M e d i c i n k o n e r, der hver for sin Afdeling henter og omdeler Medicinen.
Ønsker Nogen til sin specielle Opvartning en særegen Kone eller Karl, eller gjores det nødvendigt ved Yildelse o. s. v., da betales en saadan enten at Patienten selv naar han er betalende, eller af Hospitalet.
Ved Badene ere ansatte tvende Baderinder.
Til Tjeneste i Kjøkkenet haves en Huusjomfru med 80 Rdlr. i Løn og 4 P i g e r ; d e s u d e n e n t i l O p v a r t n i n g f o r d e t u g i f t e P e r s o n a l e — C a n d i d a t - p i g e — e n t i l T j e n e s t e v e d R e n h o l d e l s e a f C o n t o i r e r n e o . s . v . ; h o s O l d f r u e n en Syepige og en Magasinpige; de have alle fra 44-50 Rdlr. i Løn, Kost, Bolig, Yarme og Lys. De antages og afskediges alle af Inspecteuren.
M a n d l i g e B e t j e n t e . E n B a d e m e s t e r v e d D a m p b a d e t m e d 1 2 0 R d l r . s a mt K o st; en Karl til de andre Bade; 4 Port eurer og 1 Ex trak a ri til at
1 9
forrette hvad Arbeide, der gjøres nødigt; 1 Gaardskarl, 1 Kudsk, og 1 Kjøk- kenkarl, der alle have, foruden Kost og Bolig, 72-96 Rdlr. aarlig efter deres T j e n e s t e t i d ; d e 4 P o r t e u r e r d e s u d e n f u l d u d v e n d i g B e k l æ d n i n g . E n d e l i g e n C o n - toirkarl der udleverer Reqvisiter m. ni. a., med 300 Rdlr. uden Emolumenter.
De antages Og alskediges at Inspecteuren. Desuden er ansat en fast Material- Snedker og en Murer, liver med 450 Rdlr. i Løn samt fri Bolig og Brænde.
Ligeledes en Snedkersvend med 200 Rdlr., Bolig og Kost.
Med de Syges Indtagelse, Ophold, Idgang, Begravelse forholdes .paa følgende Maade:
IN aar et farligt medicinisk eller chirurgisk Tilfælde efter en af Hospitalets Lægers Attest fordrer øieblikkelig Hjælp, blive de Syge, som selv melde sig eller indbringes, uden videre Indersogelse strax indlagte, og senere undersøges, hvor
vidt de kunne henregnes til Fritliggende eller Betalende; ellers skeer dette altid forinden. Enhver Patient meldes nemlig paa Inspeeteurens Contoir og faaer der en trykt Blanqvet, hvorpaa skrives ISavn og Bopæl, og om han forlanges indlagt frit eller for Betaling. I sidste Tilfælde meddeles Caution af en vederhæftig be- kjendt Mand; i første maa Patientens Uformuenhed attesteres af en Fattigvæsens- Directeur og af Fattig-Forstanderen i det District, hvori han boer. Med denne Blanqvet melder den Syge sig i Yisitationslocalet hos Yisitatoren til en af de be
stemte Tider, med mindre lian ikke er istand dertil, i hvilket Tilfælde Sygeseddelen fra Inspeetionscontoiret afgives til Yisitatoren for at han kan visitere Vedkommende i sit Iljem. Bliver en Syg indbragt i Hospitalet paa den Tid, Yisitatoren ikke er der, visiteres han af den vagthavende Candidat. Fritagne for Visitation ere de, som begjæres indlagte fra de kongelige Slotte, Barselkoner og Læredottre fra Fodsels-Stiftelsen samt Hospitalets Embedsmænd med Familie og Tjenestefolk, der ligesom alle dets Betjente nyde frie Cuur og Pleie.
Sygdommens Navn tilligemed det Hospital, — enten Frederiks Hospital eller Almindeligt Hospital — hvor den Syge skal indlægges, anføres bag paa Sed
delen tilligemed „indtages", eller „indtages snarest", hvis Sygdommen er saa far
lig, at Indlæggelsen behøves udenfor den sædvanlige Orden; tillige bemærkes om han skal afhentes; dette skeer da ved Hospitalets dertil indrettede Vogn, der har l dseende af en almindelig lav Kareth, som ved en simpel Meehanisme kan indrettes enten til Siddende eller Liggende; i sidste Fald indskydes bagfra en
beqvem Kurveseng, hvori den Syge kan bringes umiddelbart fra hans egen Seng ned i Vognen. . Ankommen i Hospitalet, modtages Patienten paa Receptionsstuen, hvor det i Reglen af en dertil ansat Kone paasees at han i enhver Henseende er behørig reen og ifores Hospitalets Klæder , hvis han dertil trænger eller onsker det; disse beholder han saalænge, han opholder sig i Hospitalet, hvor hans egne i n d t i l h a n s U d g a n g b e v a r e s ; d e r p a a f o r e s h a n t i l d e n a n v i s t e S t u e o g Seng, hvorfra lians Ankomst meldes den vagthavende Candidat, som, enten det e r I S a t e l l e r D a g , s t r a x i n d f i n d e r s i g f o r a t u n d e r s ö g e o g f o r e l o b i g e n b e handle ham, hvis dette ikke kan opsættes til Overlægernes Besøg, der, som ovenfor er bemærket, skeer tvende Gange daglig til bestemte Tider og hos meget farlig Syge oftere til ubestemt Tid.
Efter et paa hver Sygestue ophængt Reglement for Opvartningskonen og li e r e a f H o s p i t a l e t s P e r s o n a l e e r e o g s a a v i s s e R e g l e r a n f ø r t e f o r d e n S y g e s Opførsel, efter hvilke det paaligger ham, at rette sig; er han uartig eller for
styrrer forsætlig de Andres Ro, lader han indbringe til sig og nyder Andet, end det, han faaer paa Hospitalet, og ikke forinden har skaffet sig Overlægens og In- specteurens Tilladelse, vægrer han sig ved at tage Medicin o. s. v., maa lian finde sig i at blive udskreven, hvis hans Sygdom tillader det.
Ved Spisetiden, naar Klokken i Hospitalets store Gaard lyder, hentes Maden af Opvartningskonerne i Fajance-Skaaler og Tallerkener, og bringes paa Bakker, med Laag over, til Stuen, hvor der da i malede Spisebakker serveres paa Sengene eller paa Bordene. To Gange daglig leveres kogt Vand til Thee.
B e s ø g p a a d e f æ l l e d s S t u e r t i l s t æ d e s k u n i v i s s e T i m e r d a g l i g , n e m l i g fra Kl. 10-12 og fra Kl. 3-6.
Til Tidsfordriv for de Syge, som kunne taale det, circulere paa Stuerne Dagblade; desuden skeer fra Bibliotheket Udlaan af Bøger samt af enkelte Tids
skrifter; nogle Dagblade overlades gratis af Redacteurerne. Dam- og Skakspil, men aldeles ikke Kortspil, er tilladt. Den store, med Alleer beplantede og med Bænke forsynede Gaard tjener til Promenade for Reconvalescenter. Ønsker den Syge at gaae ud i Byen, skeer dette kun med Overlægens Tilladelse, og da erholder han hver Gang et Blik-Mærke med Stuens Navn og Sengens Nummer, hvilket han maa aflevere til Portneren, der ellers ikke tør lukke ham ud; han maa altid være tilbage om Aftenen inden Kl. 10.
2 1
ISaar de Helbredede udgaae erholde de, imod Aflevering af Hospitalets K l æ d e r , deres egne rensede og vadskede tilbage; de fritliggende Uhelbredelige an
meldes til Fattigvæsenet for at indtages som Lemmer paa almindelig Hospital eller i en anden Stiltelse; dette er ogsaa liltældet med de Afsindige, som udskrives til et af Asylerne for denne Slags Syge. Doer den Syge, sættes Skjærm om Sen
gen, og i denne forbliver han i det mindste i 12 Timer efter den strax tilkaldte Candidats Bestemmelse, og fores derpaa i en dertil indrettet Portechaise til Ligstuen.
Har han ligget frit, tilfalder hans Efterladenskab, hvis ingen nære Slægtninge findes, Hospitalet og holdes derover, ligesom over det ubrugelige Inventarium,. een Gang aarlig Auction. De Betalendes Paarørende maae melde sig inden 6 Uger;
hvis ikke, har Hospitalet samme Ret som hos de Fritliggende. Med mindre den Afdode selv har onsket sig fritagen eller de Paarørende have en gyldig Grund derimod, foretages ved hvert Liig Sectionen af Reservelægerne eller, under deres Tilsyn, af en Candidat og med Hjælp af Yolonteurerne, paa den dertil indrettede Sectionsstue. Cadavernes Benyttelse til Dissections-Øvelse er aldeles forbuden;
derimod erholder Universitetets Museum de sjeldnere pathologiske Præparater, som have desto større Værd, da Sygehistorierne kunne medfolge.
Efterat den befalede Læge-Attest er udstædt, og forsaavidt som Nedkom
mende ikke selv kan eller, vil besørge Begravelsen af de afdode Fritliggende, for
anstalter Hospitalet Begravelsen med sin egen Liigvogn og Heste paa Frijords Kirkegaarden under det Sogn, hvortil Liget horer. Hospitals-Præsten kaster Jord paa Risten inden den udføres. For Enhver, der ikke begraves af Hospitalet, erlægges den saakaldte Hospitalsrettighed eller 2 Rdlr., som fordeles imellem Præ
sten, Buddet og Qvarteermesteren. Liget kan ogsaa fores bort og begraves fra den Afdødes Hjem naar denne ikke er død af en smitsom Sygdom; dog skeer dette kun efter Overlægernes Attest. Paa Hospitalets Liigstue kan ogsaa Liig fra Byen modtages og derfra begraves imod en Betaling af 5 Rdlr. til Deling mellem Præsten, Qvarteermesteren o. s. v. dog at 1 Rdlr. tilfalder Hospitalskassen. •
T i l s y n e t m e d o g B e h a n d l i n g e n a f d e S y g e s t a a e r s a a n ø i e i F o r b i n d e l s e med de Studerendes Underviisning paa Hospitalet, at de beqvemmest kunne afhandles samlede.
De Studerende, der paa Hospitalet ønske at øve sig i og uddanne sig til det practiske Fag, ikke blot ved at høre og deeltage i Clinikkerne, tilstædes Adgang
Attester for at have absolveret den almindelige Forberedelses-Examen i Chemi, Botanik og Zoologi. 1 det første halve Aar ere de Tilskuere og Assistenter naar de Syge forbindes paa den chirurgiske Afdeling; derpaa blive de Yolonteurer ved Hospitalet, uden at benævnes enten chirurgiske eller medieiniske, men fungere vexelviis, y2 Aar ad Gangen, paa den chirurgiske og paa en af de medicinske
Afdelinger.
Volonteurerne deles i 3 Classer. Antallet i den forste er 12; ubestemt derimod i den anden og i den tredie, hvortil de hore, som endnu ikke have fun
geret et Aar.
Aalgene til den første Classe Yolonteurer skeer ved Stemmegivning af Reservelæger, Candidater og Yolonteurer efter visse bestemte Regler. Reserve
lægerne lede Yalgene, og Overlægerne vælge i Reglen en af de tre, som have faaet de fleste Stemmer. A olonteurer af første Classe ere enten allerede exami-
nerede eller saadanne, som snart underkaste sig Examen.
Forretningerne, som disse og de andre Yolonteurer udføre, er noget for- skjellige efter den Afdeling, hvorpaa de fungere.
Paa den chirurgiske Side maae de i Stuetiden følge Overchirurgen, besørge Forbindingen af de Patienter, som af Reservechirurgen tildeles dem, aabne og aftage Bandager for at vise Overchirurgen Tilfældets nærværende Tilstand, assi
stere ved Operationer, besørge Dag- og Nattevagter hos de Opererede, der trænge til vedvarende Tilsyn; om Aftenen møde de Yolonteurer, som have Syge, der tvende Gange daglig skulle forbindes. Yolonteurer af første Classe ere fritagne for Nattevagter; de forbinde de farligere Syge, besørge Practicant-Forretninger, hvorved de have Tilsyn med enkelte Stuer, og constitueres som Candidater i disses Forfald.
Paa de mediciniske Afdelinger ere disse sidste Forretninger ogsaa over
dragne denne Classe af Yolonteurer, ligesom ogsaa Journalføring efter Dictat;
undertiden er Tilsynet med en enkelt Stue dem anbetroet, hvorved de faae Lei- lighed at øve sig i at examinere og føre Journal. Yolonteurerne af 2den og 3die Classe udføre skifteviis, en Maaned ad Gangen, flere Forretninger, hvorved de selv øves og uddannes til Hospitalets Tjeneste, saasom at ledsage Reservelægen og efter hans Dictat fore Sygejournalerne; assistere ved Sectionerne, udføre de mindre chirurgiske Forretninger, Aareladning o. s. v.; skrive Recepter i den dertil indrettede
