Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: De leende Børn eller lystige og advarende

Historier med morsomme Billeder for Børn imellem 3-6 Aar.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : H. I. Bing & Søns Forlag, [1851]

Fysiske størrelse | Physical extent: 18 bl., [7] s. :

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

. ve lesnäs Zsrn eNer

0^ aävarenäe tti8tonsr

1 8 5 1

I ' ^ ^

'2

. ' '. ^ ' ''. > ' '>

> '

I

^ ' ' '

. '» ' .

/ -

^WW

" ^ 7 ' ^ ' ' / - ^ >

2 ^ 6 , - - 4 °

1Z0020104903

fVf ^ ovn A-6 ^

Kjcrre Bora! I nok maae lee, Naar I Billederne see;

Men har -i saadan Fei!, Som med Speg vi her sremscrtte See da Eder smukt i Speil, Sog inde den at rttte!

Gaaer det ei, som l vor Bog.

Straffer, tomener viftnok doa.

aner

)<

C a t h r i n e kunde vceret net (Hvad jo. Smaapigerne bor vene);

Men vogte sig for Smuds og Plet Var Noget, hun ei vilde lcrre.

Hver Morgen var hun peen og pudset.

Men inden Aften altid smudset.

Med Smuds paa Klcrder, Haand og Kind En Dag hun Middagsmad flal spift.

Da kommer hendes Moder ind — M a n tanke s i g ! — m e d trende G r i s e . Og de fik Skee og Kniv og Gaffel;

Nu Fire sad ved samme Taffel.

Et deiligt Selflab! — Trine gr<rd Ret flamfuld over fine Pletter;

Men Grisene, hver paa sit Sted, Sig godt lod smage Bordets Ritter.

Og andre Bsrn, som holdt sig nette.

Stod rundtomkring og loe af Dette.

I. Historie om den smudsigt Cathrine.

I>. E>m den misundelige Morits.

Hvergang den lille Morits faaer En eLer anden Gave.

Misundelig og tvcer han ftaae?

Og vil sin Ssfters have.

En Dag, da Onkel Jacob kom.

Han tvende Dyr dem bragde:

En Hund, en Kat med Halsbaand om.

Til Bsrnene han sagde?

„Tag Anna, Du den hvide Kat,

Mens Anna takkende og glad Den hvide Kat betragter, Ei Morits see til Hunden gad.

Men Gaven han foragter.

Du, Morits, tage Hunden, Den er saa vever og allat

Og har en Plet ved Munden." —

„Nei Katten, Katten!" Morits streg.

Faldt Onkelen i Talen, Og af Misundelse han bleg Greb Katten flux ved Halen.

Af Bordet rev han rafl den ned;

Det kan ei Dyret taale.

Det rev og kradsede og beed, Saa Morits hoit maa straale. -

Og Spande Blod der flyder nu.

Men Hunden bjcrffer: „Kjcere!

Her seer Du Fslger af, at Du Misundelig vil vcrre."

ZII. <Vm Lure- og Sladdre-Lotte.

L o t t e gjerne s t i l l e f t a a e r , Naar forbi en Dm hun gaaer.

For at lytte, hvad man sagde;

Hun sit lille Dre lagde Til hvert Noglehul, hun saae, At hvert Ord hun snappe maa.

Og i Dieblikket Alt,

Hvad hun horte, blev fortalt;

Tidt det Stof til Trcette giver.

Syg den stakkels Moder bliver.

Sagde da saa mat og svagt:

„ L o t t e t a g D i g vel i A g t !

Dig Knegt Robert hente kan;

Born, som lure. snapper han.

Sladdertasker ligeledes

Af den stemme Trold opcedes." — Lotte brod sig ei derom;

H a n s o g D o r t h e neppe kom.

Forend hun alt Lost 0g Fast Rapporterte i en Hast.

^7^) C.

Laas for Munden hcenger han, Saa hun meer ei sladdre kan;

For hun heller ei skal hore, Hcrnges Laas for hvert et Dre.

„Moder, Moder!" skreg hun dog For han Laas for Munden slog —

„Moder, hvis Du Dig ei flynder, Han at cede mig begynder!" — H u ! K n e g t R o b e r t f r a s i n K r o g ' Lotte i Kardusen tog.

Hende bar, trods Skrig og Jammer, Til sit msrke Klippekammer.

7 (7D>

IV. Den uordentlige Martin.

Martin alle sine Ting, Klædningsstykker, Stolesager Smed uordentlig omkring Eftersom det ham behager.

Intet lagdes paa sit Sted Smukt ved Sengen og i Orden;

Hist en Strompe glider ned.

Her laa Magen alt paa Joroen.

Buxerne bag Ovnen laa.

Var ei ordentligt ophcengte.

Sko og Blouse ligesaa Vare i en Krog henflcengte,

Men den nceste Morgenstund Faderen tog Martins Klceder, Trak dem Paa den store Hund, Som ved Pynten stolt sig glceder.

Blouse, Buxer fik den paa.

Under Armen stak en Mappe;

Martin maa halvnogen staa, Tcrnderne i Munden klappe.

Og da Skoletimen siaaer, Martin bitterligen groeder;

Men det hjalp ei. Hunden gaaer Hen til Skolen i hans Klceder.

See, hvor Martin skulker af!

Maa i bare Skjorte vandre; — En Advarsel denne Straf

Vcrre nu for alle Andre!

V. Ven ondskabsfuldt Kannette.

Nu jeg Eder vil berette Om en Pige ond og flem.

D e n Ulydige N a n n e t t e , Som sig vilde trodse frem.

Altid hylte hun og skreg.

Var selv ond i Spog og Leg.

Hun tre Dukker har i Eie;

De en Nat for Sengen stod.

True. som de aldrig pleie.

Sagde.- „See at blive god;

„Ellers det dig ilde gaaer,

»Ja. en Knebelsbart Du faaer.

Men ei bedre blev Nannette, Og den ncrste Midnatsstund Dukkerne kom frem og fcette Knebelsbart om hendes Mund.

Trods dc rsde Lceber smaa Som en Vildmand ud hun saae.

„Og foruden denne Skade,

„Som ei vadfles af med Vand,

„Bille vi Dig strax forlade,

„Vandre tü et ander Land;

„Gode Bsrn vl holde af,

„De uartige faae Straf." —

Mens Nan nette smukt beholder Knebelsbarten, som hun fik.

Dukkerne med Parasoller Ud af Stadens Porte gik.

Til et Barn med bedre Sind Droge de med Gloede ind.

Hun til Morgenstunden skriger.

Dagen kom med storre Vee;

Paa en Stol Nannette stiger.

For i Speilet sig at fee.

Og ved Solens Skin hun klart Saae sig med en Knebelsbart.

Fader, Moder, Onkel, Tanter Vil en Tour med hende gaae;

Skrcek der blev paa alle Kanter, Da de Knebelsbarten saae.

Skjsndt Nannette bad og grced.

Kan hun dog ei komme med.

Nu hun den Forsikkring giver At forbedre sig for vist;

Knebelsbarten da nok bliver Mindre, og gaaer bort tilsidst.

Fy! en saadan Knebelsbart Klcrder ei Smaapiger rart.

l0 (5^

VI. C>m Carl Lognhals.

Engang fl>r Moderen han lsi, Da gjorde Papageien Stoi Og flreg. som den var desperat:

„Bort, bort med saadan en Krabat!

Fy, Carl Du har jo loiet."

Og frem kom Katten med et Hop, Den hcevede sin Pote op

O g m m u e d e : „ T a g D i g i A g t !

Troe, Moder, ei hvad Carl har sagt — Fy, Carl! Du har jo loiet."

C a r l L s g n h a l s talte a l d r i g sandt.

Han i at lyve Gloede fandt;

Han tcrnkte: Naar jeg blot er leer.

Dog Ingen paa min Ncese seer Om jeg idag har loiet.

Da rendte Carl med Angst og Gru I Gaarden ud, men i et Nu

Greb Hunden ham i Blousen fat Og bjceffede: „Vov, vov. Krabat!

Fy, Carl! Du har jo loiet."

Skam, Saa rod som Blod af Skrcek og Da Honsene selv trued' ham,

Han leb fra Staden da sin Vei, Men fjerne Landsby hjalp ham ei En Flue paa hans Ncrse flsi Og summede i „Du lsi, Du lei!

Fy^ Carl! Du har jo lsiet."

Han leb den hele Verden om.

Men Ro han fandt ei, hvor han kom.

Det led til ham fra hvert et Rum:

„Miau, miau! Vov, vov? Pip pip!

Sum

„Fy, Carl! Du har jo loiet."

Vil Carl i Haven fsge Lcr;

„Pip pip!" det lsd fra hvert et Trcr

„Fy. Carl' Du har jo loiet."

12

Vll. Johanne Skrighals.

„Nl med! M med!" Johanne stre^

Naar Moderen gik ud af Stuen;

Der hjalp ei gode Ord, ei Truen, Hun streg sig baade rod og bleg.

En Dag gik Moderen fin Vei, Men bad forst Hanne vare stille;

Da streg for Alvor just den Lille.

„Til med! Bil med! det hjælper ei."

Klap! Klap!" det lod. Fra Taget ned Steg Storke-Langbeen, Hoser rsde Den havde paa, og stred imsde Vor Skrighals, som vil med, vil med.

„Naa, Du vil med? Kom da kun med!"

Saa sagde Storken: — „lcenge taalte Jeg at Du hele Dagen straalte.

Nu endt er min Taalmodighed." —

J o h a n n e h y l t e d o g o g g r c r d ;

„Vil mev; Vil med!" det fik ei Ende- Da tog om Livet Storken hende Og knebbrede: „Kom med! Kom med '"

I Ncrbet op den Hanne bar Til Taget, hvor hun i dens Rede Med Ungerne maa Froer cede.

Thi Kagn Storken ikke har.

Og aldrig mere kom hun ned.

I Hostens Tid, naar Storken drager Til andre Lande, Hanne tager Den med sig til et fremmed Sted.

See! hvor den flyver hist afsted Hoit over Land og over Bolge;

Med Storke-Langbeen maa hun folge.

Fordi hun skreg: „Vil med! Vil med!"

II

VIII. Cm Gustav Slikmund.

G u s t a v ene h j e m m e v a r , Ud gik Mo'er og ud gik Faer;

Begge ssrst ham strengt formane:

„Slik nu ei, som er din Vane!" —

Dog de knap har Ryggen vendt.

For vor Slikmund, vel bekjendt Med hver Flaske, Krus og Potte, Vil sin lcekkre Gane gotte. —

Bag ved Ovnen stod et Kar, Han maa see, hvad deri var:

Det var Deig til Sosterkage --

„Hvordan mon den Deig kan smage?"

G u s t a v v a r n u ikke seen.

Og af Mangelen paa Skeen Haanden han i Deigen stikker —

See, hvor Fingrene han flikker!

„Ah! det smager godt, min Tro!"

Han et StyKe tog og to, Ja det tredie med han tager.

Hvor han flikker, hvor han smager!

Grced og streg; hans Ned var stor.

Hjem kom Faer og hjem kom Mo'er.

De paa Gustav Slikmund kaldte.

Frem han neppe kunde vra'te-

Maven voxer Stund for Stund, See, hvor tyk og kuglerund!

Faaer han ingen Hjalp i Sorgen..

Brister Maven vist i Morgen.

G u s t a v e i f r a O v n e n g i k . Men i noeste Dieblik Karrets Deig begynder stige

Og i Gustavs Bug tillige.

See paa Billedet, hvordan Kagedeien gjcere kan!

G u s t a v saae m e d Skrcek o g B c r v e n Mavens frygtelige Hceven —

A l f r e d h o r t e ikke mexr.

Ddelagde for Plaster.

Hans Trompet var brcckket snart.

Trommeslageren i Fart Dreiet blev ethvert Minut Ti! Soldaten var caput.

Juul, den sode Bsrneven, Juul var kommen nu igjen, Med scedvanlig Gavmildhed Mange Ting den bragte med^

Den tü Alfred havde bragt Skjonne Sager. — Giv bsot Agt!

Forst et Iuletrcr, saa frort Ncesten som en lille Port.

Og paa Trcret rode, blaae.

Gule, gronne Lys man saae, Hver en Green af Frugt var fuld, Rodder, Mbler — Alt af Guld, Sukkergodt, Rosiner, Figner — Intet Alfreds Gloede ngner.

„Alfred", Faderen har sagt:

„Alfred, tag Dig kjont i Agt, At Du ei igjen faaer Nykker, Bryder disse Ting i Stykker!"

Og hvad Mere fik vel han?

Den forgyldte Riddersmand, Hoit til Hest og strunk og Proegtia, Samt en Tambour, som saa ma'gtig, Naar man dreier, gjor Musik;

En Trompet han ogsaa fik.

i?

See, der ligger Karlen jo!

Hovedet med sin Tschako;

Hist Tambourens ene Arm;

Trommen siaaer ei meer Allarm, Nu forbi er dens Musik;

Her man seer en Trommestik.

Her en Skulder, hist et Been — Det maa rore selv en Steen. —

Da nu Faderen har seet Den Ulykke, som var ffeet.

Sagde han: „Du Riv-ihjel!

Alfred, Alfred vogt Dig vel!

A l f r e d h o r t e ikke m e e r , Ddelagde for Plafter.

Hans Trompet var dr-Met snsrt, Trommeslageren i Fart

Dreiet blev ethvert Minut Til Soldaten vsr caput.

J u l e b u k k e n k o m m e r n u , Seer, at Alting er itu.

Stumperne han samler op.

Arm og Hoved. Veen og Krsp, Frugten han af Trceet plukker, Nsdderne, ja og SuMr — Alt han tager, Lsst og Fsft, Gjsr deraf en Deig i Hast;

Oa da Deigen nu er lagt.

Buser ftrar sn Ncese bagt.

Vel syv fulde Alen lang.

Denne han til Alfreds hang, Oa med saadan Snabel paa Alfred ncefte Jim! ndan saae.

H a n s n y s g j e r r i g a l t i d v a r . Al Formaning hja'lper ikke, Hans i Alt maa Ncrsen stikke, I hver Potte, i hvert Kar.

Han en Dag i Kjsknet kom.

Seer en stor uhyre Krukke, Ho'det han i den maa dukke, n?or at see, om den va? tom.

X. Hans Pottekiger.

Da fik Ho'det Overvagt —

Plump! han har for dybt sig buttet, Blommemoos hans Mund ha^ lukket,.

Skrige vil den lille Knegt; —

Men hans Skrig ei hores meer, Blommefaus hans Krop omslutter.

Benene kun opad strutter.

Kun den Rest a f H a n s m a n seer.

Pigen med sin Ildtang stak,

Skreg i „Nu drukner Hans i Blommer."

Fa'er og Mo'er til Redning kommer, Hans i Benene optrak.

Hvilket Syn! — See, Hans er blaa.

Blaa er Troien, Skjorten. Kraven, Ganske blaa han er til Maven — Slig en Blaamand Ingen saae.

Hals og Hcender, Ansigt, Alt Bliver blaat, trods Sæbevandet;

Og han blev i hele Landet Kun Hans Pottekiger kaldt.

AZ C

Mf Uam Mgles M'et op;

Flinkt Mben kratler til Trceetö Top.

1

i!--

Ehinescren har daarlig Mave, Derfor han uma Eameelthee have.

Jwg ei Björnen bandst gidder, Den bmMmer og er Kost-Verider.

En Don?estik — paa Dansk en Tjener — For Dyret skriger HM og render.

As, .4«. - Bti, Ld, - Cr, c o, - Dd, !)<!.

En Wephant et C bortbarer;

Et Ggern Ggenö Frugt fortårer.

E

En Gjoek er bange for et G, E n G a a s e i l a r e r A B C

Fluen summer, Fissen er stum;

Hvo F ei kjenber er meget dum.

I Husets Dsr seeö Herren staa,

MenS Hanen galer paa et H.

A H <5

N kjores bort paa Karlens Bor;

Kukkuk! mau kun fra Gjogen hor.

En Lober lober med en Fart;

Lygten lyser ei altid klart.

For Penge Manden musicerer, Men Moppen gratis seconderer.

En Jndier har et I til Skive;

En Jaguar ei tam kan blive.

A H L

En Dvceker siger til ALe Du, Af ham Du her kan lcrre D.

Pp, !>P, — Oq, vlz.

En Mar gjor for el 9t sit Buks Den rode Wellike er smuk.

Oren bro kr, stanger og springer;

Oktober modne Frugter os bringer.

Nn, Mn. — O o, l)t>,

Papagoim pludrer enkelte Orb,

Den dumme Peter paa den gloer.

En Ravn er sort og stjoeler Mnge; En Skcrfer (Htzrdej fjernt fra fit Hjem Hkecrutter lcrre at gaae og springe. Skalmeims Toner Lokker frem.

Den Tambours og Trompeters Ho'de En Ugle seer i Morke blot;

Os tpdffe Tropper la'er formode. - Uhr, mit Barn, Du kjenoer godt»

N r , k l - , — S s 6 ) 8 s , — T t , l ' t , — U u , H u .

Naar U og B mas forst har lart Det ODrige ei falder svcrrt.

En fattig Werver boere)? W;

En Vandringsmand kan Verden see.

En Aebm vises for Penge frem.. Grnen sig svmgn hoit i Sky;

Et Wftl seer man tidt uden dem. ^ter D beghndn man forfra paanh.

A Z C

V v , V v . - F x , X x , — N y , — Z z , X - - .

W w , — O s , 0 o .

WW^WWW

^ v ^ .V ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^

' . ^ , ,' ^ ^ ^ ^ V' ^ ^ ^ " ' ' > ^ ^

' '/// / , ^ ''/V

^ ""V

^ ^!s. ' , >

' " /- ' ' /