• Ingen resultater fundet

Der er i alt tale om 4 tyverier begået hhv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Der er i alt tale om 4 tyverier begået hhv"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1

Vejledende besvarelse – Eksamensopgave E 20 – Ordinær eksamen

Bemærkninger til opgave 1 - Teslaen

Der er indledningsvis tale om tyveri af strøm, jf. STRFL § 276, 2. pkt. Dette har en strafferamme på 1,5 år, jf. § 285. At der er tale om en carport bør give anledning til at overveje, og afvise, § 276 a, idet der ikke er tale om indbrud.

Der er i alt tale om 4 tyverier begået hhv. den 1., 11., 15. og 22., november 2015. Forældelse må overvejes. Da der er tale om en strafferamme på 1,5 år, er forældelsesfristen 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, som regnes fra den strafbare handlings ophør, jf. § 94, stk. 1. Isoleret set er de første tre forhold forældede. Det bør dog overvejes, om man kan anse forholdene for en fortsat forbrydelse, hvorved SS kan straffes for alle 4 forhold, jf. Ansvaret s. 324 ff. Henføres forholdet under § 287 efter en overbevisende diskussion af strømmens værdi og omstændighederne i øvrigt, må forholdet i det hele anses for forældet. Henføres forholdet under § 276 a, vil dette være en fejl.

Ved at kontrolafgiften påføres opdigtede informationer og falsk navn bringes NN/busselskabet i en vildfarelse, hvorved de lider et tab. Der foreligger derfor bedrageri efter STRFL § 279.

Skylderklæringen nederst på kontrolafgiften, som SS underskriver, er endvidere et dokument.

Ved at SS underskriver denne med falsk navn, begår han tillige dokumentfalsk efter § 171, stk.

1, jf. § 172, stk. 1, idet skyldnererklæringen ikke hidrører fra den angivne udsteder. Den gode besvarelse er opmærksom på, at det er SS, der er udstederen på skyldnererklæringen og ikke Midttrafik.

Den af SS fremsatte trussel er isoleret set en trussel om simpel vold, og er dermed ikke omfattet af STRFL § 266. Den fremsættes imidlertid over for kontrolløren NN, hvorfor det må overvejes, om NN er offentligt ansat eller ansat på en måde, der må ligestilles hermed, sml.

DIK 1993-95.106 Ø. Svares der bekræftende herpå, er truslen omfattet af § 119, stk. 1.

Argumentationen er afgørende.

Det, at MM skubber SS’ ansigt mod ruden, er vold efter § 244. På trods af MM’ udsagn om

”forsvar af det ærligt arbejdende folk”, så er der ikke tale om intervention i nødværge efter STRFL § 13, stk. 1, da der ikke er tale om et overhængende eller påbegyndt uretmæssigt angreb.

Vedrørende forsøg på køb af telefonen er der tale om fuldbyrdet databedrageri efter § 279 a, selvom købet ikke gennemføres, da bestemmelsen har et fremrykket fuldbyrdelsesmoment.

Videoovervågningen kan udleveres efter reglerne om edition i RPL § 804, da der er tale om udlevering fra en ikke-mistænkt. Betingelserne for edition skal gennemgås.

(2)

2

Bemærkninger til opgave 2 - El-løbehjulene

Anders/Løbehjulet ApS:

Det skal diskuteres, hvorvidt Anders begår mandatsvig over for kommunen. Objektivt foreligger der tab ved overførelsen. Det skal diskuteres, hvorvidt Anders har vindingsforsæt.

Selvom det ud fra opgaveteksten må lægges til grund, at Anders har tænkt sig at føre pengene tilbage, så er dispositionen så risikabel, at Anders har forsæt til, at der er en væsentlig risiko for tab. Det kan diskuteres, hvorvidt der er tale om mandatsvig, underslæb eller tyveri. De studerende må også gerne overveje databedrageri. Anders skal straffes for overtrædelse af § 280, nr. 2, da han handler på baggrund af en stillingsfuldmagt.

Det skal diskuteres, hvorvidt Løbehjulet ApS ifalder ansvar. Betingelserne for virksomhedsansvar skal gennemgås. § 25 og § 306 skal nævnes. Da der er tale om et ApS, er firmaet omfattet af § 26, stk. 1. Ud fra opgaveteksten foreligger der personel tilknytning, jf. § 27, stk. 1. Dog foreligger der klart ingen funktionel tilknytning, se Ansvaret, s. 279.

Anders formoder, at det er Simon, der har taget bilen. Anders begår herefter bedrageriforsøg over for forsikringsselskabet. Det kan diskuteres, om Anders er medvirkende til (brugs- )tyveriet. Anders´ adfærd ligner tilskyndelse, jf. § 23, men han kan naturligvis ikke straffes, eftersom det er hans egen bil.

Anders begår bedrageri over for banken, jf. § 279, jf. § 285. Det skal bemærkes, at der indledningsvist er tale om forsøg på bedrageri, og efterfølgende et fuldbyrdet. Det er en væsentlig forudsætning for banken, at der står penge på virksomhedens konto, og det må antages, at banken ikke ville have lånt Anders pengene, hvis de havde vidst, at pengene stammede fra en kriminel handling. Forbrydelsen fuldbyrdes ved låneindgåelsen. Det skal diskuteres, om der foreligger et tab. På tidspunktet for låneindgåelsen skabes der en så væsentlig risiko for tab, at forbrydelsens må anses for fuldbyrdet. De studerende skal overveje, om der er tale om et forsøg, samt en fuldbyrdet overtrædelse, eller blot en udsat forbrydelse.

Simon:

Det skal diskuteres, om Simon skal straffes for brugstyveri af motorkøretøj eller for tyveri af bilen. Ud fra opgaveteksten må det lægges til grund, at Anders har givet Simon lov til at tage bilen, og Simon vil derfor ikke kunne straffes.

Simon skal dog straffes for medvirken til bedrageri af forsikringsselskabet. Da det ikke fremgår af opgaveteksten, om pengene bliver udbetalt, vil der være tale om forsøg, jf. § 21.

David:

David afviser at hjælpe Anders med at bedrage banken og kan derfor ikke ifalde ansvar for bedrageri. Hans bevæggrund for ikke at hjælpe er uden betydning.

Der er ikke grundlag for at statuere medvirkensansvar mht. bilen.

Natasha:

Det skal diskuteres, om Natasha skal straffes for hæleri. Ud fra opgaveteksten har hun forsæt, men stk. 3 skal diskuteres. Det må nok afvises, at der er tale om almindeligt underhold.

(3)

3

Varetægtsfængsling

De studerende skal diskutere betingelserne for varetægtsfængsling efter rpl § 762, stk. 1.

Betingelserne skal beskrives, og den gode besvarelse bemærker, at rpl § 762, stk. 1, nr. 3, er den mest oplagte af fængslingsgrundene.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

At hævde, at identitet hverken er fast, uforanderlig eller oprinde- lig, at det snarere end at være ‘naturligt’ på en eller anden måde udspringer fra noget yderst socialt, og at

På den baggrund er der ikke noget at sige til, at Simon Springer har fået den idé at undersøge neoliberalismen under netop dette perspektiv, som diskurs.. Det er et projekt,

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

Sigtet med Erica Simons arbejde var at realisere Grundtvigs skoletanker, ikke blot i Frankrig, men overalt i verden, ikke mindst i Afrika.. Hun så

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

Hvis kommunen vurderer, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan de beslutte at indstille til børn og unge- udvalget, at barnet

— Simon, Etatsraad, Overretsraad, Oktbr.. Welding, Provstinde,

Voigt ogsaa blev Agent, havde han paa dette Omraade ved Agent Simon Hempel Plougs Død overfløjet Huset Ploug, idet Simon Hempel Plougs Søn og Efterfølger kun var Consul.