Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Schönberg, A. v.
Titel | Title: Biografiske Efterretninger om Dr. og Prof.
G. Rahlff, Ridder af Danebrog : med nogle Forandringer særskilt aftrykt af "Dagen" No.
310 og 311 f. 1833.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh., 1834 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s. :
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019450881
Biografiske Efterretninger
om
Dr. og Prof. Cr. KAHIJFI\
Ridder af Danebrog.
Af
Dr. /. v. Schönberg,
Med nogle Forandringer særskilt aftrykt af Dagen No. 310 og 311 f. 1833.
KJÖBENHAVN.
Trykt hos C. Græbe & Siin, 1834,
Äledens vi med dyb Vemod begræde Tabet af en elsket Ven, opfordrer Bladet Dagens ærede Redactor os til at meddele nogle Ef
terretninger om denne vor höjt agtede Col- lega. Men idet vi hermed opfylde en dob
belt Pligt, bede vi Læseren erindre, at Bla
det Dagen, efter sin Plan, kun tillader os at indbefatte i faae Ord, hvad der fortjente en omstændelig Omtale.
G e o r g R a h l f f , D o c t o r i L æ g e v i d e n skaben, Professor og Ridder af Danebroge, v a r f ö d p a a O e n F e m e r n , i L a n d s b y e n G a m - m e n d o r f f d e n 7 d e M a r t s 1 7 6 2 . N y e r u p , Callisen o. A. angive som RahlfFs Föd- selsaar 1765, ja hvad meer er: Rahlff selv anförer i sit Curriculum vitae, som fulgte med hans Doctor-Disputaz, samme Aar; men man maa antage, at enten har Rahlff hu
sket fejl, og Nyerup og Callisen rettet sig derefter, eller ogsaa er det i Curriculum
4
vitae angivne, en Trykfejl, da den Afdödes Döbeseddel lyder paa det först anförte Aar.
Vor Rah Iff s Fader, der var Landmand og B i s i d d e r i O e n s U n d e r r e t , h e d o g s a a G e o r g - o g M o d e r e n v a r M a r g r e t e M a k e p r a n g .
Tidlig prövedes vor Rah Iff i Modgangs Skole: i en Alder af fire Aar mistede han kort efter hinanden baade Fader og Moder;
han selv blev meget heftigt angrebet af Bor
nekopperne, med Nöd frelste han Livet, men de efterlode meget kjendelige Ar. Hans Far
fader, en god og kjærlig, men sygelig Mand, tog ham nu i Huset og lod ham besöge Ste
dets offentlige Skole. Da han var elleve Aar döde ogsaa Farfaderen og hans Paarörende s a t t e h a m i H u s e t h o s P r æ s t e n T h o m s e n , d e r l i g e s o m h a n s H u s t r u , b e h a n d l e d e R a h l f f med störste Omhu og Kjærlighed; han nöd her med Thomsens Sön Underviisning af en dygtig Lærd Hiitteman. I Aaret 1779 rejste Rahlff til Hamborg og kom til J o- hanneum, hvis Rector Müller den Tid var. Under hans Vejledning gjorde han saa meget desto större Fremskridt i Latin, Græsk og Humaniora, som han tillige nöd privat Underviisning af en særdeles lærd Mand, Con-
5
rector Lichtensteiii. Ogsaa begyndte han at dyrke de levende Sprog og fik i Fransk en god Lærer i Wallich. Fra Johanneet kom han med Ære i Åaret 1782 til Ham
burgs Lyceum, hvor han nöd XJnderviis- ning i Logik, Mathematik, Physik og Natur
h i s t o r i e a f G i e s e k e , B ü s c h o g N ö l t i n g . Fra sin tidligste Ungdom havde Rah Iff fölt den störste Lyst til Lægekunsten; forsy
net med saadanne Kundskaber turde han der
for nu med Rette tænke paa, ganske at hel
lige sig samme. Berlin var den Tid foi- n e m l i g b e r ö m t v e d G e h e j m e r a a d W a l t e r s anatomiske Forelæsninger og hans særdeles sjeldne anatomiske Samling. Didhen rejste Rah Iff og studerede der tvende Aar; dog hörte han ikke allene Walter i Anatomien, men ogsaa Prof. Voit i Kirurgi, Hofraad Gleditscli i Botanik og Materia medica, samt Prof. Klaproth i Kemien. I det fran
ske Sprog gjorde han större Fremskridt un
der Du Veau og Italiensk lærte han af P r o f . S a n s e v e r i n o .
I Åaret 1785 kom han til Kjöbenhavti, blev akademisk Borger og fortsatte der sine medizinske Studier. To Aar senere blev han
6
medizinsk Kandidat paa Frederiks Hospital.
Han besögte i Kjöbenhavn de ypperste Læ
reres Forelæsninger med störste Flid: i Ana
tomi, Fysiologi og Botanik hörte han R o tt- böll; i Fysiologi, Pathologi, Materia me- dica, Medicina forensis, Therapia generalis o g s p e c i a l i s , s a m t R e z e p t e r k u n s t e n T o d e ; i teoretisk og praktisk Saarlægekunst, samt i d e k i r u r g i s k e O p e r a z i o n e r C a l l i s e n ; i teoretisk og praktisk Födselsvidenskab M.
Saxtorph og i Therapi og medizinsk Kli
nik F. L. Bang. Han övede sig ogsaa i k i r u r g i s k e O p e r a z i o n e r u n d e r W i n s l ö w ; hörte Physik hos A a s h e i m < og Kemi hos Tychs en.
I Juni Maaned 1789 underkastede Rah Iff sig den medizinske Examen og erholdt en
stemmig bedste Charaeteer. I det folgende Aar herskede paa Oen Samsöe en meget ond
artet Typhus; efter det medizinske Facultets Forslag sendte Regjeringen vor Rahlff der
hen; han var ogsaa lykkelig nok til i to Maaneder ganske at undertrykke Epidemien, medens ingen döde under hans Behandling.
I det han saaledes gjorde sig Facultetets Dom værdig og erholdt en Belönnings-Skri-
7
velse fra Regjeringen, vedblev hau dog, ef
ter at være vendt tilbage til Hovedstaden, at tjene som Kandidat paa Hospitalet. Men hans Medborgere skjænkede ham alt mer og mer deres Tiltro, og da han i Aaret 1792 forlod Hospitalet, havde han en ikke ube
tydelig Praktik, som stedse tiltog indtil lian blev en af Stadens mest beskjæftigede Læger.
I Krigsaaret 1801 modtog han anden Lægeposten ved Kongens Livkorps; hvilket gjör ham saa meget större Ære, som den, der blev valgt til Regimentskirurg, var yngre end han. Men dette skjönne Træk i Rah HFs Karakter viser, at han tænkte mindre paa sig selv, end paa Lejlighed til at være nyttig.
Denne erholdt han ogsaa snart ved dette Korps, da dets forste Læge, formedelst Syg
dom, tog sin Afsked og Rah Iff tiltraadte denne Post, som hau med uf or tr öden Virk somhed beklædte indtil Marz Maaned 1833, da han for Svageligheds Skyld sögte og er
holdt i Ære sin Afsked.
Et andet Bevis af samme Beskaffenhed gav vor Rah Iff ligeledes i Aaret 1801, idet han efter Slaget den 2den April tilbod sig at tjene paa Sokvæsthusefc nuder afdöde Pro-
8
fessor Falken thai for de i Slaget saarede Söhelte.
I Aaret 1806 blev R a h l f f af Direxjo- nen for Kjöbenhavns Fattigvæsen valgt til Læge ved det tolvte Hoveddistrikt; men for en Mand som han, der rygtede sit Kald med Iver, vare Forretningerne mange og vigtige;
da nu derhos hans private Praktik daglig tog til og han det folgende Aar, efter Eii- gellændernes Overfald, fik en endnu större Virkekreds ved de Saaredes Behandling, saa nödtes han til at frasige sig Fattiglæge-Em- bedet i 1807. Han gav imidlertid ved denne Lejlighed et skjönt Bevis paa hans God
dædighed: i det han lod den ham tilfaldende Besoldning uddele blandt Distriktets mest trængende Syge.
Men den vigtigste Aarsag, hvorfor Dr.
Ralilff afsagde Fattiglægeposten var dog vistnok, at han i Aaret 1807 blev beskikket til at være Læge ved Tugt-, Rasp- og For
bedringshuset. Betydelig var den Virkekreds, som her aabnede sig for ham; ogsaa forlod han den först, efter tvende Gange at have skjænket Stiftelsens Sygestuer et nyt Inven
tarium. Desuden satte han en betydelig Sum
9
i Lægemidlers Anskaffelse for de Fangne.
Efter Ansögning erholdt han i Aaret 1818 sin Afsked fra dette Embede; ved hvilken Lejlighed Hans Majestæt Kongen i de ailer- naadigste Udtryk bevidnede ham sin aller- höjeste Tilfredshed med lians Embeds-Fö- relse og de i samme gjorte Opofrelser.
I Aaret 1809 blev Rahlff ansat som Theater-Læge, hvilken Post han indtil hans Dødsdag vedblev at beklæde. Ogsaa her virkede han ikke alene med sit Raad som Læge; men da han fandt en væsentlig Man
gel ved Theatret: nemlig en Medicament- kiste, saa skjænkede han ikke alene Theatret en saadan, men ogsaa flere kirurgiske Ap
parater.
Saa meget cm den Forevigedes Levnet og borgerlige Stilling. Endskjöndt nu af denne korte, og usmykkede, men tro Frem
stilling tydelig nok og ligesom af sig selv de vigtigste Træk i hans Virken som Læge og Menneske fremlyse, saa være det os dog tilladt, endnu i sidste Henseende at tilföie et Par Ord.
R a h l f f h ö r t e i k k e t i l d e L æ g e r , s o m , naar de lykkelig have overstaaet Examina
10
og have erholdt et eller flere Embeder, nu troe at kunne henleve i Mag deres Dag-e, eller söge den forönskte Praxis, uden længer at bekymre sig om Videnskaben og dens hur
tige Fremskriden: han sögte bestandig med Iver at udvide sine Kundskaber. Hvad der ogsaa geraader ham til sand Ære er, at han stedse viste de Læger, hvis videnskabelige Virken havde en anden Retning end hans egen, uskrömtet Agtelse. Det er desværre ikke sjeldent Tilfældet, og det da fornemlig hos den ældre Praktiker, der nu ikke længer kan, eller ikke længer vil, arbejde for Vi
denskaben, at han med Ringeagt ser ned paa sin yngre Kollege, enten fordi denne — efter hans Mening — taber sig for meget i Spekulazioner eller Teoretiseren, eller fordi han skriver for meget, eller fordi han offrer en enkelt Deel af Lægekunsten for megen Tid og Opmærksomhed. Saaledes var ikke RahlfF. Det er indlysende, at Hovedmaalet for hans Stræben var at uddanne sig til en fortrinlig praktisk Læge. Og hvo vil nægte, at han i en særdeles hæderlig Grad naaede dette Maal? Saaledes var da Rahlffs indi
viduelle Stræben een og den samme med En-
11
demaalet for al lægevidenskabelig Forsken:
den udövende Lægekunsts stigende Fuldkom
menhed. Men Vejene, som hertil kunne be
trædes, ere saare mange og saare forskjellige.
Dette erkjendte Rah Iff fuldelig; derfor var ham hver dygtig, hver sandhedskjærlig, kort hver videnskabelig Stræben, var den end nok saa forskjeliig fra hans egen, ham ærværdig.
Allerede tidlig blev Rah Iff Medlem af vor uforglemmelige Todes Disputerselskab.
Han traadte der flere Gange i Skranken; dog findes kun eet af hans der forsvarede Ar- beider udgivet i Trykken.
Adnotata quaedam circa febrim puer
peralem 5 q. def. d. 18 Septbr. praes. J. C.
Tode in Soc. philiatr. Plafniae, typis Horre- bovii. 1787. P. 8. 8. Ogsaa i Coll. P. 97—104.
R a h l f f v a r e n a l l e r e d e i m a n g e A a r meget sögt og anset Læge forend han tog Doctorgraden; dette skete i Aaret 1807, da han offentlig forsvarede sin Afhandling over Electriciteten som Lægemiddel. Denne Di- sputaz kan betragtes som en for den Tid fuldstændig Afhandling over Gjenstanden;
ogsaa er den rigt udstyret med Forfatterens egne Iagttagelser og Erfaringer.
Commentatio medico-pratica continens e 1 e c- t r i c i t a t i s t a m q u a m r a e d i c a m i u i s d i j u d i -
12
c a t i o n e m . S p e c , i n a u g . H a v n i a e , t y p i s A . S e i delin. 1807. 2 Blade og 256 P., med 14 P. Cur- ric. vitae og 1 S. Trykfeil. 8.
R e e . L æ r d e E f t e r r e t n i n g e r N o . 2 0 o g 2 2 f . 1 8 0 9 .
Da Nyerup i Literaturlexiconet anförer nogle af Rah Iff s övrige trykte Skrifter og derhos nogle af de utrykte imellem hinanden;
Callisen derimod meget nöjagtigt anförer de trykte, saa ansee vi det her passende at meddele en fuldstændig Fortegnelse paa hans saavel trykte som utrykte Arbejder. Til de forste höre:
L a u d a t i o m e m o r i a m F r . L u d . B a n g i i coraraendans; in Soc. Reg. med. Ilafn. liabita ipsis calendis Novembr. 1821. Havniae, typis ex- cudebat A. Seidelin. 1822. P. 43. st. 8.
R e e . B i b l i o t h e k f o r L æ g - e r f . 1 8 2 2 . B d . 2 . S . 1 3 2 o g - 3 3 (af K1 i n gi) erg); Gerson u. J u 1 i u s Magaz.
der ausl. Heilk. Bd. 4. »JVovbr, u, DecLr. 1822 S. 573 u. 74; Ehrharts medie. chir. Zeitung, B d . 1 f . 1 8 2 4 , S . 9 — 1 2 ( a f A . S c h ö n b e r g ) ; Pierer al!g. medie. Annal, Mai 1821, S. 649, L a u d a t i o i n m e m o r i a m H e n r i c i C a i l i sen ii liabita in Soc. Beg. medica Havniensi d. 17 Febr. Havniae, typis A. Seidelin. 1825*
P. 66. st. 8.
R e e . L i t . A n n a l , d e r H e i l k u n d e . B d . 1 0 , A p r i l 1 8 2 8 . S. 496—99 (Udtog af J. 11 eck er).
M e m o r i a H . T . G a r t n e r i , M e d . D o c t o - ris et Protochirurgi utriusque cohortis praeto- riae in solenni Beg. Soc. med. Havn. consessu d. 8 Novbr. 1827 recitata. Hafniae, typis A. Sei
delin. 1828. P. 20. 4.
R e e . H u f e l a n d B i b i . d e r H e i l k . B d . 6 7 ( B d . 4 7 ) . J a n . 1 8 3 2 . S . 4 0 o g 1 1 ( a f A . v . S c h ö n b e r g ) .
13
Drei Krankengeschichten aus einer (unge
druckten) Abhandlung über die Mutterpolypen.
A u s d e m L a t e i n » v o n A . S c h ö n b e r g .
S . I l u f e l a n d s J o u r n a l d e r p r a c t . H e i l k . Bd. 81. Aug. 1810. S. 125—37.
U d t o g . N y t B i b i . f . L æ g e r B d . 2 f . 1 8 1 5 . S . 8 0 — 8 5 . Ueber Gebärmutterpolypen, ihre be
sonderen Nachtheile und gefährlichen Folgen.
In einer Uebersetzung mitgetheilt von A. v.
Schönberg. S.Journal der Chirurgi u. Augen
heilkunde. Zehnter Band, viertes Heft. Berlin 1827. S. 521-49.
D e c a t a p l a s m a t u m e m o l l i e n t i u m virtutibus resolvente et resorptionem juvante, et de hujus medii qua talis in inflaramationibus topicis efficacia ac praestantia. S. Act. Societat»
med. Ilafn. Vol. V. 1818. P. 94—118.
R e e . M e d i c i n i s c h - c h i r u r g i s e h e Z e i t u n g . J ä n c r 1 8 2 0 . Bd. 1. S. 71.
D e p h a c e l o s p o n t a n e o l e t h a l i . I b d . P. 230—49.
R e e . M e d . e h i r . Z e i t . f . J ä n e r 1 8 3 0 . B d . 1 . S . 7 7 . D e p h t h i s i t u b e r c u l o s a u t s e q u e l a p h l o - goseos chronicae in suppurationem transeuntis et desinentis. Ibd. Vol. VI. 1821. P. 35—58.
R ee. Med. cliir. Zeitung. Vierter Band. f. 1824. S. 278.
D e m e l a e n a , c a l c u l o r u m b i l i o s o - r u m a c e m e t i c o r u m e f f e c t u , [ h u j u s q u e mali memorabili exemplo. Ibd. Vol. VII. 1829»
P. 20—45.
Originalen til R a h 1 f f s ovennævnte Af
handling om Moderpolyper er ikke trykt, men oplæst i det K. medizinske Selskab d. 23 Nov.
1809 og förer folgende Titel:
Commentatio de polypis uteri, et praecipuis horum incommodis, quin vitae discrimine, quae
14
mala, tam rationis momentig, quam factotum et tasuum memorabilium confirmantur.
Hans övrige utrykte Arbejder, som Rah Iff næsten alle have forelæst i det K.
medizinske Selskab, ere folgende:
D e e l e c t r i c i t a t i s i n a s p h y x i a c o m - modis et praestantia.
Oplæst d. 13 Marz 1896.
D e P l a c e n t a e p a r t i b u s a c m u n e r e , comniodis et incommodis, tam sub graviditate, quam sub partu.
Oplæst d. 25 Nov. 1813.
P r i m a e l i a c a e d e Æ v i n o s t r i v i i n genus humanuni, in mores, in artes bonas ac literas.
Oplæst d. 28 April 1814.
D e i n f l a m m a t i o n e l a r y n g o - t r a c h e - ali-seroso-piastica et hujus mali liistoria litterarj/a.
Oplæst d. 26 Oct. 1820.
D e h y d r o c e p h a l o a c u t o i n f a n t u m . Oplæst d. 5 Febr. 1820.
M i n d e t a l e o v e r P r o f . J . H . S c h ö n h e i - der, Etatsraad C. F. Schumacher og Regi
m e n t s c h i r u r g S . B . S v e n d s e n . Oplæst d. 20 Oct. 1831.
E t T i l f æ l d e a f s o r t S t æ r .
Paa sit sidste Smertens Leje gav Rahlff tvende yngre Kolleger og Venner det hæder
lige Hverv, efter hans Död at gjennemse hans Papirer og bestemme, hvad der maatte anses hensigtsmæssigt at lade trykke.
Af de foregaaende faae Optegnelser om R a h 1 f f s Levnet fremlyse mange skjönne Træk af ham som Læge og Menneske; men endnu
15
langt flere vare vi istand til at tilföje, hvis Rummet tillod det. Saaledes besörgede han med stor Iver sin Praktik, saalænge lians Kræf
ter tillode det, ja meer end det; thi at lian flere Gange overarbejdede sig, er bevisligt.
Skjön og herlig var den Deltagelse han viste sine Syge; og ligesom det er rorende, saaledes er det for Menneskeheden tröstende, at denne hans sjeldne Medfölelse for Andres Lidelser ikke svækkedes med Aarene, men kun ophörte med hans Bortgang til et bedre Liv. Med lige Omhu, Paapassenhed og Velvillie tjente han den Arme, som den Rige; den Fattige begræ
der i ham ikke alene Tabet af sin Læge, men af sin Velgjörer. Egennytte var fremmed for hans Sjæl, og ikke nok kan den ædle Maade roses, hvorpaa han anvendte de Midler, som hans Flid og Talenter havde forskaffet ham:
en værdig Familie tabte i ham en trofast Ven og faderlig Forsörger. Af hans efterladte Mid
ler bestemte han en betydelig Sum for Opret
telsen af et Legat, hvoraf to Studenter ved Uni
versitetet i Kjöbenhavn i tre Aar skulie nyde Renterne.
Ved disse og andre Egenskaber vandt Rah Iff sine Kollegers Agtelse og Venskab;
ved flere Lejligheder gave de ham og umis- kjendelige Pröver derpaa. J Aaret 1894 blev han optaget som ordentligt Medlem af det kon
gelige medizinske Selskab; i Aarene nogle og tyve valgte Selskabet ham til dets Æresmedlem og siden flere Gange til dets Præses. I Aaret
16
1826
blev han optaget som Medlem afSundheds-Kollegiet.
Vi have forhen nævnet flere Lejligheder, ved hvilke Regjeringen viste Rah Iff sin Til
fredshed med hans Tjenester, men hertil maa endnu föjes, at Hans Majestæt den 1ste Novem
ber 1828 udnævnte ham til Ridder af Dane- broge, og da Rah Iff i Aaret 1833 fratraadte sin Post som Læge ved Kongens Livkorps, blev han udnævnt til Professor med Rang i fjerde Klasse No. 3.
Ogsaa i Udlandet var Rah Iff hædret;
lian blev der Medlem af flere lærde Samfund;
blandt disse nævne vi kun det medizinsk-ki- rurgiske Akademie i Neapel, som optog ham i Aaret 1827.
Efter et langvarigt og smerteligt Sygeleje endte Rahlff d. Ilte October 1833sit daad- fulde Liv. D. 19de s. M. bleve hans jordiske Levninger, under Ledsagelse af et meget ansee
ligt Folge, ej alene af hans Kolleger, men af alle Stænder, fort til St. Petri Kirke, hvorHr.
Confessionarius Mynster holdt Mindetalen over ham. Da han havde önsket at begraves, hvor han var födt, saa bisattes kuns her hans Legeme, indtil det kan fores til Femern. Her som der vil Fred omhegne den Ædle og hans Minde længe leve i mangt et taknemmeligt Hjerte.