Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Duftende Vaar : koreansk Roman : efter J.

H. Rosnys franske Oversættelse ved Peter Nansen.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Kgl. Hofmusikhandel, 1895 Fysiske størrelse | Physical extent: 147 s. :

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

V

1 ■l

V ’ U

(?

i DET KONGELIGE BIBLIOTEK : DA 1 .-2.S 58 8°

\

i

1 1 58 0 8 14762 4

J

,«'

i . ^v.

. ■»

' V

w &

5/".r

V 'vi '

- A

I I

I i

i

t

i

•'!

'i

r

i

i

l

i

DUFTENDE VAAR

^ l i M S^.iiik,

vr«;:- ? yi

DUFTENDE VAAR

KOREANSK ROMAN

E F T E R J . H . R O S N Y S F R A N S K E O V E R S Æ T T E L S E VED

P E T E R NANSEN

K J O B E N H A V N

K (i L. H O F M U S I K H A N D E L

(h k n r i k h e n n i n g s’s e f t e r f ø l g e r) A K T I E S E L S K A B

1895

■Jr-'-l:.

l) e n bekendte franske For­

fatter J. H. R o s n y oplyser i en Fortale til den franske Udgave af D u f t e n d e V a a r , at han har foretaget sin Oversættelse efter en koreansk Tekst med Bi­

stand af en oplyst og fornem

Koreaner, H o n g - T j i o n g - U ,

der har opholdt sig i Frankrig.

D e r v a r en G an g i Provinsen T jien-lato, i Byen Nam-Hiong, en M andarin ved Navn I-Teung, som havde en Søn, I-Toreng, d er v ar seksten A ar gamm el. I-T oreng v ar en a f de læ rd este unge Mænd i L an d et og daglig forfrem m edes han i K undskaber.

En Morgen v ar tlet, et d ejlig t V ejr. Solen skinnede, Vinden hviskede sagte i T ræ ern es Blade, hvis Skygger skæ lvede p a a J o r ­ den, Fuglene flagrede mellem K vistene, k a ld te p aa h v eran d re og sang i K or p aa G renene; P ile ­ træ ern e dyppede deres G rene i V an d et som for a t fiske, Som m er­

fuglene fløj fra B lom st til Blom st, og 1-Toreng, som sa a a lt dette, k a ld te p a a sin H ushovm ester og sa g d e :

„H vor v idunderlig N atu ren er, je g kan ikke udholde a t arb ejd e, n a a r je g se r den sa a skøn, og n a a r je g tæ n k er paa, a t selv den, som levede til Livets G ræ nse, j a et h e lt A arh u n d red e, kun levede seks og tredive T usinde Dage, viede til B edrøvelse, F a t­

tigdom og Sygdom . Ak! vilde d e t ikke væ re bed re a t leve b lo t nogle fa a fuldkom m ent lykkelige Dage. H vorfor altid arbejde, a l­

tid stu d ere! V ejret er sa a sm ukt, jeg vil g aa mig en T ur. Siig mig d e t S ted h e r i Byen, som je g h elst bør besøge.1*

H usbovm esteren raa d e d e barn a t g aa til K uang-hoa-lu, som lig­

ger p aa en Bro, og h v o rfra d e r er en vid U d sig t over B jæ rgene og Floden.

„Det vil je g se,u sv ared e I-To- r e n g ; „før mig d erh en .“

H usbovm esteren gjorde, som han befalede. S n a rt kom de til Broen og tra a d te ind i Kuang- h o a-lu -P alad set og I-Toreng s p a d ­ serede ru n d t p aa T e rra ssern e , mens ban beundrende nød U d ­

sigten. Længe forfriskede han sit H jæ rte med S ynet a f B jæ r­

gene, de skydæ kkede T oppe og D alene, livor T aagen slum rede.

D erp aa tak k ed e h an sin H ushov­

m ester, fordi h an havde v ist ham sa a sm ukke Ting, og, fornøjet over a t blive rost, spøgede H u s­

hovm esteren og sagde, a t h e r vilde d e t væ re godt a t leve for en Eneboer.

„D et er s a n d t,“ sagde I-Toreng,

„h er er sk ø n t a t v æ re; hvorfor h a r I dog ikke tidligere fø rt mig til d e tte fortryllende S ted, a t je g kunde udhvile mig d é r efter m it stræ n g e A rbejde ? “

„Jeg frygtede E d ers F ad er,“

sv ared e H ushovm esteren.

I-T oreng bød ham a t tie og a t fjæ rne sig:

„Det er godt, la d mig væ re ene, g aa lid t b o rt og m or J e r for J e r selv; min F a d e r vil ikke skæ nde p aa Je r, fordi I h a r skaffet mig en A dspredelse/*

Men, d a h an nu a tte r gav sig til a t b e tra g te B jæ rgene, sa å han en ung Pige, d e r gyngede mellem G renene p aa et T ræ . Og h an k a ld te H ushovm esteren tilb a g e :

„H vad er dette?** sp u rg te han, pegende p a a den unge Pige.

F o rsk ræ k k et og ked over Æ ven- tv re t gav H ushovm esteren sig Mine a f in tet a t se.

„H vorledes? O pdager E d ers Øjne in tet d ér nede?** — sagde I-Toreng i V rede.

„Det er en Dame, som gynger,**

svarede nu H ushovm esteren.

„H vorfor sagde I mig ikke s tra k s d e t? “ sp u rg te I-Toreng.

„H vis I s tra k s h av d e sp u rg t mig, om d e t v a r en Dame, vilde je g have sv a re t Je r, a t d e t v ar en Dame. Nu sp u rg te I mig ikke derom , og je g troede, a t I hav d e o p d ag et noget andet. Men hvis E d ers F a d e r fa a r a t vide, a t je g h a r fø rt E d er hid og a t I h a r m oret J e r med a t b e tra g te saa- danne Ting, vil h an vredes p aa mig.u

„H vorfor skulde min F a d e r skæ nde p aa Je r, fordi I en ene­

ste D ag h a r fø rt mig, d e r ellers m aa arb ejd e h v er Dag, ud i Byens L y sth a v e ? L ad os i øvrigt ikke ta le m ere om min F ad er, men siig mig, om den unge Kvinde,

som gynger h ist nede, er en gift Kone eller en Jo m fru .u

„Det er en Jo m fru ,u sv ared e H usliovm esteren.

„E r d e t en ad elig Pige eller en Pige a f F o lk et ?“ sp u rg te I-Toreng.

H usliovm esteren svarede, a t d et v a r en Pige a f F o lk et ved Navn T chun-H iang (duftende V aar).

„Vil I,“ sagde d e re fte r I-Toreng,

„bede denne unge Pige komme h id ? “

H ushovm esteren indvendte, a t Sagen frem bød den stø rste V an ­ skelighed. H erover forundrede I-Toreng sig højligen; th i han v ar fa st o v erty d et om, a t d e t tv æ rt­

imod m aatte væ re den sim pleste S ag i V erden a t faa en ung Pige a f F olket til a t komme til ham.

Nu h o ld t H ushovm esteren en L ovtale over den unge Piges K yskhed og ophøjede Dyd, si­

gende, a t d et ikke vilde væ re let a t o v ertale hende til a t søge en ung M ands Selskab.

„H vorledes sk al je g d a hæ re mig a d ,u u d b rø d I-Toreng, „for a t fa a den Fornøjelse a t tale nogle M inutter med h e n d e ? “

„Hvis I sæ tte r saam egen P ris p aa a t gøre hendes B e k e n d tsk a b /4 sagde H ushovm esteren, „kan je g angive J e r et g o d t M iddel.“

„H vorledes vil I bæ re J e r a d ? “ sp u rg te I-Toreng ivrigt.

„Jeg vil hede E ders F ad er om T illad else,u svarede H ushov­

m esteren.

„Min F a d e r ! 44 u d ra a b te 1-To- reng fo rfæ rd et, „hvad er d e t dog,

I sig er? Vær mig ikke imod, je g b ed er Je r, og ta l ikke til min F a d e r om dette. I vilde gøre sto r U ret imod mig. Je g vil ordne d e n n e S a g ved Je re s H jæ lp alen e.44

„H vorfor ikke søge B istand hos E ders F a d e r ? 44 sv ared e H ushov­

m esteren. „In tet vilde være ham lettere end a t lad e den unge Pige kalde til sig, m edens jeg, tro d s al min gode Vilje, ikke kan til­

fredsstille E d e r.44

„Find p aa et a n d e t M iddel,44 sagde I-T oreng; „jeg ønsker, a t min F a d e r ikke skal b lan d es ind i a lt d e tte .44

„Meget vel; men skal I anvende et an d et Middel, vil d e t koste E d er m ange Penge.44

„Jeg b etaler, saam eget d e t skal væ re.44

„Men,“ indvendte den snu H u s­

hovm ester, „hvis E d ers S ind er o p ta g e t a f den unge Pige, vil 1 tæ nke m indre p a a E d ers S tu d ier, og hvis E d ers F a d e r e rfa re r, a t je g h a r d ra g e t E d er b o rt fra A r­

b e jd e t ved a t føre E d e r til denne L ysthave, vil han b en y tte sin M agt som M andarin og lad e mig sæ tte u n d er A nklage.“

Ved disse Ord fa ld t I-T oreng i sto r Fortvivlelse.

„A k!“ sag d e han, „hvad skal je g dog g ø re ? “

Nogle M inutter stod han i dybe O vervejelser, sa a sag d e h a n :

„Jeg vil a lts a a give J e r m ange Penge, men min F a d e r m aa in tet vide om S agen.“

„H vorfor g a a r I forresten ikke ned til d e t Sted, hvor den unge

Pige g y n g e r? u fristed e H ush o v ­ m esteren ham .

„Jeg vil gøre d e t,“ u d b rø d I-To- reng.

De gik begge ned. D a de v a r i N æ rheden a f Gyngen, b e tra g ­ tede I-T oreng opm æ rksom t den unge Pige. H un v a r m eget s m u k ; hendes so rte H aar, som V inden løsnede, fa ld t ned om hendes A n­

sigt, og den unge M and syntes, hun lignede M aanen, n a a r den kigger frem m ellem to Skyer.

„H vor hun er sm uk !w tæ n k te I-Toreng.

E t Sm il aab n ed e Pigens Læ ber, hendes Mund v a r som den h a lv t udsprungne A akande p aa Søen, og, stad ig gyngende, fo’r hun gen­

nem R um m et som en flyvende

Svale. Med S pidsen a f sin skæ lm ­ ske F od stø d te hun de h in d ren d e G rene til Side, s a a en Regn -uf B lade dryssede ned. H endes hvide H æ n d er h o ld t med nydelige lange F ingre om Tovene. H endes spinkle og hiøde S kikkelse sv a j­

ede som et P ile træ i B læ st.

B læ n d et a f d ette Syn og ganske o v erv æ ld et a f B eundring k asted e I-T oreng sig i dyb F ortvivlelse p a a Jo rd en . F o rsk ræ k k e t løftede H ushovm esteren ham op:

„H vad gør I d o g ? “ u d b rø d han.

„H vis I stra k s ta g e r sa a d a n p a a Veje, kan je g frygte a lt a f E d ers F a d e r og h an vil sik k ert straffe mig. Berolige J e r nu og g aa hjem , vi sk al d a siden finde et Middel til a t tilfre d sstille E d e r; ta b blot

ikke øjeblikkelig sa a aldeles F a t­

ningen.44

„I h a r R e t,44 sv ared e I-T oreng;

„men betæ nk, at L ivet er u b e sta n ­ digt, a t vi er lykkelige idag, u ly k ­ kelige im orgen. Hvem véd, om je g ikke im orgen er død, og h v o r­

for skulde je g d a ikke ben y tte den L ejlighed, som frem byder sig for mig, til a t tale til denne unge P ig e ? 44

„Hvis I tæ n k er saaled es, d a gør, som I finder for g o d t,44 sagde H ushovm esteren.

Men i d e t sam m e steg den unge Pige, fo rv irre t over a t blive b e ­ tra g te t, ned fra Gyngen, løftede sin Kjole op og trip p ed e m u n te rt hjem efter. H endes sm aa F ø d d e r flyttede sig ikke sy n d erlig t h u r ­

tigere end S k ild p ad d en p a a San-

(let, men a f og til stod hun h e lt stille og sam lede Sten, som hun

k asted e op i T ræ ern e for a t faa Fuglene til a t flyve.

I-T oreng b e tra g te d e hende i sti- , gende S in d s­

bevægelse, fo rtv iv let

’ over a t se hende g a a hort. Hus- hovm esteren tilsk y n d ed e ham nu til a t begive sig hjem , sigende, a t d et v a r bed re a t lad e d et blive herved, for a t h an s F a d e r ikke skulde fa a noget a t vide, men a t h an nok skulde finde p a a R a a d til a t skaffe ham et Møde med hende en anden Dag.

k i l * :

flgp-

"■•i;: i i F

: :■■ • r. ^•••

. . . H un fo’r gennem Rumm et som en flv-«

v e n d e S v n l e . . .

åi.r.inøi^-- ^{i m}

& ■ ; & m - " , . • . .:»■

: ' ' ' " ■ : . ? '

rfi -.■ S T w f e : feu:feife‘

■( ppfe^tfefeifei

m

’. - • •;;* *’ ^. “ ^{• ••}

fr

a*fcs4ijvA!i«t'«,

v 4|

PfK.f

V j r ø s ' ^ f e ' f e , f $ f e V *•*'■■ ■ - .

h?--■:■ Ife f e S ^ y fe " '" ■ > * . • r ø y s iw r ••'’*• •- f c . ;* K S . S;: ;..

y, Vr K ? -x ^m m x

i - ■:.'

f t . , - . • , ; c -. • . •

• i. V

: » V

i k » - •

:■#;>?■■

,:2W s< ^

■ ’M ^ E i ^{. .}

- •.

v - r . • . \ J t j i r ’v ; - : - ./,: . i

(*' ■ ^ '’l1')'*/ 'i 'fÅ' v, i- ’(: ', ’ ■

w - :

i r

. y - '

', v 7 : l j ' >

i - . g . . -. ,.

Av < / f e ' V: •

^fefe

~ W é M x : r ,yV :■ i ,^, , y ;, y, 5fefe'fefefeS, — 'i'-' /MæjtV'Wv

P

- f e - ;

i-:.

m ^{• '}

f

e

r

,,

4 ...r . .-■• '•■-. ■■■•;'. ■•.:■; ': .

., , * •; • -•

, . .,-f -i t ■'. .>< . V ’. V * ' "

Ifefe':. ■ -yyfeM y i S , - :'

iS.- , . fe d i ^ S É t e v

;1 •■ •»

- r n

? X.X:X-X

i'-iX:r' i^V'

: •

v f e '

•t I I

> : , , S V -

• ■ ■■' . ■• • ■ • S - V ( ' V / - S I I -

l"j! \ ll '« F*\ ' “ ' • '

| g p , , , ; : ; y ; , ; y f S ^ g f

* W å % v r j ': ^■

f e

r r

L * J,

„Ja, I h a r R et. D et er um uligt a t blive læ nger,“ stam m ede I-To- reng.

Og lian vendte hjem som en h eru set M and. H an gik stra k s ind a t hilse p a a sine F o ræ ld re og spiste m ed dem. De sp u rg te ham , om h a n hav d e m oret sig godt.

„Ja, kæ re F a d e r, je g h a r set noget fo rtry llen d e,“ u d b rø d I-To*

reng, „ak, je g h a r set den yndige T chun-H iang*.u

„H vad er det, Du siger ?“ sp u rg te F aderen.

F o rsk ræ k k et over sin F o rta le lse sv ared e I-T oreng:

„Jeg m ener, kæ re F ad er, a t

* Man huske, a t T chun-H iang b ety d er d uftende V nar. O. A.

3

m

B lom sterne u d aan d ed e den d e j­

ligste V a a rd u ft.44

M aaltid et gik til E nde i T a v s­

hed, og I-T oreng vendte tilbage til sit K am m er, tæ n d te et Lys og aab n ed e en B og; men O rdene fo rv irred es for h an s Øjne og over-«

a lt sa å de T clnm -H iangs N avn eller hendes kæ re Billede, sa a d a n som hun sad i * Gyngen og i de forskellige Stillinger, hvori h an h av d e ia g tta g e t hende. Ude a f S ta n d til a t komme b o rt h e rfra k a ld te h an p a a sin H ushovm ester.

„ N a a !44 sagde han, „ h a r I sa a fu n d et p a a et M id d el?“

„Jeg vil tæ nké derover hele N a t­

ten ,44 sv ared e H ushovm esteren,

„og im orgen tidlig sk al je g for­

tæ lle Je r, h v ad je g h a r h itte t paa. Men, H erre, I inaa endelig

bevare E d ers S indsro, læ s flittig t iaften, som I plejer, eller g aa til Sengs og sov fred elig t.u

„Jeg ta k k e r J e r ,“ sagde I-To- reng, „og, nu d a I h a r givet mig H aab, vil m it S ind væ re ro lig t og je g vil sove g o d t.“

Men d a H ushovm esteren h av d e ønsket G odnat, tra k b an sig til­

bage og sagde til sig s e lv :

„H er er en god L ejlighed til a t tjene Penge. Men d e t vil blive v a n s k e lig t!“

H an stod nogen T id ra a d v ild i dybe T an k er, d a pludselig u d ­ brø d h a n :

*

„Oho! Nu h a r je g det. Jeg vil betale en gam m el Kone, for a t bun skal g aa til T cliun-H iang og bede hende sp ad sere m ed hende p a a et a f ta lt S ted , d e rp a a vil jeg

sige til I-Toreng, a t h an skal for­

klæ de sig som Kvinde, og je g vil føre ham til det sam m e S te d ; saaled es kan h an komme til a t tale med den unge Pige. Og nu ikke m ere herom , nu vil je g sove!“

D a H ushovm esteren v a r gaaet, aab n ed e I-T oreng V induet og s tir­

red e u d ; th i h an kunde ikke sove, fordi h a n s H jæ rte v a r fu ld t a f M indet om den sm ukke unge Pige.

H im len v a r k lar, h ist og h er sk in ­ n er en S tjæ rn e. R avnene fløj mod Syd, V inden susede m ellem B am ­ busrørene, sa a de stø d te mod h v e ra n d re : F uglene vaagnede, k unde ikke sove for S tøjen og fløj lan g t bort. Fiskene sov i Skyggen a f G renene, d er bøjede sig ud over Dam m en. S y n et a f disse T ing bevæ gede I-Toreng, og

han tæ n k te endnu niere p a a den Elskede.

„U m uligt a t u d h o ld e d ette læ n ­ ger,w sagde han, „jeg vil lukke V induet og forsøge a t sove.“

H an lagde sig p a a sit Leje, men fa n d t ikke Ro, vendte sig fra den ene Side til den anden og knude sle t ikke fa a Øjnene rigtigt lukkede til. E fte r saaled es længe a t hav e ligget vaagen, slum rede h an om sider ind og drøm te, a t h an sp ad sered e i K uang-hoa-lu, a t h an a tte r sa å T chun-H iang gynge i T ræ erne, a t h an gik ned til hende og a t hun v an d red e hjem efter, m u n ter og sk æ lm sk ; h an fulgte e fte r hende, h an sagde h en d e m eget artige Ting, men hun sv a re d e ham ikke,. „Ak! er d a hendes

H jæ rte s a a h a a r d t som S ten og J æ r n ? 14 tæ n k te han. „H vorledes sk al d et lykkes mig a t røre h e n d e ?“ Dog end m ere tiltruk- ken a f hendes T avslied b ø n fa ld t h an hende om a t sige ham et eneste lille Ord, h lo t for a t h a n kunde høre L yden a f hendes Stem m e.

H un sv ared e ham , a t d et ikke a n sa a s for p assen d e for K vinder a t væ re sam m en med M æ nd; a t han, ved a t træ d e ind i hendes V ærelse, hegik en Uhøflighed, og a t d e t v a r derfor, hnn ikke sv a ­ rede ham .

G anske sk am fu ld kunde I-To- reng ingen O rd finde, og i sin A ngst vaagnede h a n :

„Min H ushovm ester h a r ta lt s a n d t,u tæ n k te h a n ; „denne unge

Pige er m eget dydig, og d e t vil blive v an sk elig t a t næ rm e sig hende. Men lykkelig den, som æ g te r hende, hun vilde væ re ham tro. H vilken Lykke, om je g k u n ­ de gøre hende til min H u stru !u

Og N atten syntes ham uendelig, mens h an ventede. Morgenen o p ran d t. Da k a ld te I-T oreng p a a sin H ushovm ester.

„N aa,“ sagde lian, „ h a r I søgt en Udvej ? ;<

„Ja, je g h a r søgt, og sk ø n t det er m eget vanskeligt, h a r je g fun­

det en. Jeg vil opspore en gam ­ mel Kone h er i K v a rte re t og sende hende til T chun-H iang for a t hede hende g aa med a t sp ad sere i K uang-lioa-lu.“

„Og s a a ? “ sp u rg te I-Toreng.

„S aa,“ s varedeH ushov m esteren,

„skal I iføre E d er K vindeklæ der og g aa a t m øde den unge Pige i K u an g -h o a-lu /‘

„Det er g o d t/4 sagde I-Toreng,

„jeg vil ad ly d e J e r / 4

„Men,“ bem æ rkede Hushovme- steren listeligt, „jeg b liv er n ø d t a t give den gam le Kone P enge.“

„V isselig/4 sv ared e I-Toreng.

„vil je g b etale alt, livad d er be­

høves. H vor m eget ønsker I ? T al, je g vil give J e r d e t . . . Se lier er fyrretyve T usind P u n *, tag dem med Jer, anvend dem, som I finder for godt, og skriv E d ers U d g ifter op.u

H ushovm esteren sa m ty k k e d e , gik m eget fornøjet sin Vej og gav

* P u n en K obberm ønt, o m tren t sv aren d e til en Øre.

sig s tra k s i fæ rd med a t opsøge en gam m el Kone. D a h an hav d e fu n d et hende, sagde h an til h e n d e :

„Jeg h a r B rug for J e r til a t hringe et Møde istan d mellem I-Toreng og T chun-H iang.“

Konen sv ared e:

„Jeg er til T jeneste, men Tchim- H iang er dydig, og hvis hendes F o ræ ld re fa a r a t vide, a t je g h a r b ra g t d eres D a tte r p a a gale Veje, fry g ter je g deres H æ vn.w

„F ry g t in te t,“ sagde H ushov­

m esteren, „vi vil holde denne S ag hemmelig, og F o ræ ld ren e vil a l­

drig fa a noget a t vide derom .“

„Jeg er b e re d t a t tjene E der, men hvorledes ?“

„Jeg skal fortæ lle J e r det. 1 skal g aa til T ehun-H iang og hede

hende sp ad sere med J e r i Kuang- hoa-lu.44

„Og hvorledes sk al I-T oreng d a komme i S a m ta le med h e n d e ? 44

„Jeg h a r tæ n k t, a t I-Toreng sk u ld e iføre sig K v in d ek læ d er og a t h an sa aled es fo rk læ d t skulde g a a til K uang-hoa-lu og træffe Tchun-H iang. D et h iiv er d a E d ers S ag a t give dem L ejlighed til et Ø jebliks u fo rsty rre t S am ­ tale, h v ilk et I kan gøre ved a t lade, som om noget a n d e t o p tag er Je r, og desform edelst fjæ rne J e r lid t.44

„T o p !44 sagde den gam le K one;

„men hvorm eget vil I give mig for d e t? 44

„S aam eget som I fo rlan g er.44

„I m aa jo nemlig huske p a a ,44 fo rtsa tte hun, „at, hvis F o ræ ld ren e

kom m er u n d er V ejr med H isto ­ rien, bliver je g s a t u n d er A nklage.

Jeg m aa d erfo r have en klæ kkelig B etaling.44

„Det, fo rs ta a r sig,44 sagde H u s­

hovm esteren. „Dog m aa I vide, at, anklages I, sk al Dommen a f­

siges a f I-Torengs F a d e r, og føl­

gelig bliver S traffen ikke slem .44

„Hvis det fo rh o ld er sig saa, vil vil jeg forsøge; men nu gæ lder det, om den unge Pige g a a r ind p a a a t sp ad sere m ed mig. Jeg vil stra k s spørge hen d e.44

H un begav sig d e rp a a til Tchun*

H iang, d er sad og studerede.

Den unge Pige^ m odtog hende høfligt og ra k te hende H aanden.

„I sid d er nok a ltid og stu d e ­ r e r ? 44 sp u rg te den gam le Kone.

„ J a ,44 sv ared e T ch u n -H ia n g ,

„jeg stu d e re r m eget; h v a d skal je g tage mig fo r? Jeg k an ikke g a a u d alen e; følgelig er je g n ø d t til a t arb ejd e for a t a d sp red e m ig.u

„ F in d e r I den Bog d ér m eget in te re ss a n t? ;< sp u rg te den gam le Kone.

„Ja, je g finder den o v ero rd en ­ lig in te re ssa n t og je g h o ld er m eget a f den.“

„H vad h ed d e r d e n ? “

„Det er Filosofen K onfucius’

Bog,“ sv ared e Tchun-H yang.

Den gam le Kone forstod, a t denne unge Pige, som h o ld t saa- m eget a f K onfucius’ Filosofi, m a a tte væ re usæ dvanlig dydig og d erfo r vanskelig a t forføre, thi Filosofien in d p ræ n te r F ry g t for al Fornøjelse.

. . . Og gav sig stra k s i fæ rd med a t opsøge en gam m el Kone . . .

’

*;

„Jeg m aa nok bruge L ist for a t faa hende til a t følge med mig,“ tæ n k te hun. Og h ø jt sagde hun til T chun-H iang:

„Ak ja ! je g h o ld er o g saa m e­

get a f K onfucius’ Bog og a f L æ s­

ning i d et hele ta g e t; men altid a t stu d e re volder sto r T ræ th e d ; derfor tag er je g ogsaa ofte min Bog med mig og søger F o rfrisk else ved en S p a d se re tu r i Skoven.

Id ag v a r V ejret sm ukt, jeg gik ud p aa L an d et og je g gjorde et Digt, som jeg vil skrive op til Je r, h er er d e t:

„Jeg v an d red e p a a en Vej, næ r B jæ rg et; — je g s a å et sm ukt b lo m stren d e F e rs k e n træ ;

— Vinden ruskede h id sig t i dets Grene, — og som en d u ften d e Sne dryssede de hvide Blom-

ste rb la d e ned ; — og de flagrede i L u ften som Som m erfugle med kolde H jæ rte r; — je g sa å ogsaa P iletræ ern e, hvis dunede Blom ­ s te r varm ede H jæ rte t i de snuia Fugle, som sang m ellem K v ist­

ene ; — og je g sagde til mig s e lv : vi er ligesom disse B lom ster, vi falm er og visner, — visner for evigt, uden, som de, a t kunne b lo m stre op i den kom m ende V a a r.“

T chun-H iang ly tted e tan k efu ld til disse Ord, og pludselig lukkede ' hun sin Bog i.

„D et er s a n d t,“ u d b rø d bun,

„h v ad I siger i d ette Digt. Des­

v æ rre kan je g ikke g aa ud alene ; dog je g føler mig m eget tr æ t:

vil I h en te mig im orgen? je g vil d a følge med J e r ud a t sp a d sere .w

H erp a a gik den gam le Kone villigt ind og spurgte, til hvilken T id h u n skulde komme.

„Kom im orgen E fterm id d ag Klokken halvto, og je g skal væ re b e re d t.44

„Jeg sk al kom m e,44 sagde den gam le Kone. — „ P a a G ensyn.44

H un tog Afsked, gik til H u s­

hovm esteren og sag d e:

„Sagen er afgjort, im orgen sp a d ­ serer je g med T chun-H iang.44

„Meget godt, je g er tilfred s med J e r , 44 sagde H ushovm esteren;

„glem nu ikke, a t d et er til K uang- hoa-lu, a t I sk al føre hen d e.44

„I kan stole p a a mig.44

D erp aa skiltes de, og den gam le Kone gik hjem. Men den næ ste Morgen ilede H ushovm esteren til I-Toreng og sag d e:

„A lt er i O rden. I h a r nu kun a t om bytte E d e rs D ra g t m ed en K v in d e d ra g t og i E fterm id d ag begive E d e r til K uang-hoa-lu.

Men vogt vel p aa, livad I gør, tb i den unge Pige er m eget dydig og vilde ald rig i L ivet tilla d e en uhøvisk G ebæ rde.u

„Jeg véd det, je g véd d e t,“

sag d e I-Toreng.

H usbovm esteren bød d a sin H erre F arv el, id e t b a n ønskede liam en god S p a d se re tu r. Men u fo rtø v et gik I-T oreng a t aflægge sine F o ræ ld re Besøg og bede dem om T illad else til a t sp ad sere i K uang-hoa-lu. De tilsto d barn v illig t h an s B egæ ring og lagde ham p a a Sinde a t m ore sig godt I-T oreng hilste dem æ rb ø d ig t og

o-Jk

H en ry k t b ra g te lian sine K vin­

d eklæ der til K uang-hoa-lu. I et næ rliggende V æ rtsh u s k læ d te h an sig om, og d a d et v a r gjort, b e­

tra g te d e h an sig i e t S p e jl; h an syntes, h an sa å rigtig g o d t ud, og følte sig o v erb ev ist om, a t Ingen vilde genkende ham . Der- p a a tæ n k te han, a t d e t ikke vilde væ re klogt s tra k s a t begive sig ind i K uang-hoa-lu, th i h a n fry g ­ tede a t skræ m m e T ch u n -H ian g ; h an vilde hellere fø rst g a a hen til B jæ rget a t p lukke B lom ster og fange Som m erfugle, k o rt sagt, m ore sig, sa a g o d t h an kunde, indtil h an fa n d t Ø jeblikket belej­

ligt til a t træ d e ind i P a la d se t.

i

En sidste G ang u n d ersø g te h an sig i S pejlet, v a r tilfre d s m ed sit V ærk og van d red e hen til Bjær-

get, h v o r han, som han h av d e be­

stem t, tilb ra g te nogen Tid med a t plukke B lom ster, ja g e Som ­ m erfugle og p ly n d re P ile træ e rn es G rene for deres B lade, som h an strø ed e ud p a a V an d et for a t h id ­ lokke Fiskene. D et lykkedes ham ved disse Lege a t tild rag e sig T chun -H ian g s O pm æ rksom hed.

H un k a ld te p a a den gam le Kone og sp u rg te hen d e:

„K ender I den unge Pige, som leger dernede ?u

„ H v o r? “ sp u rg te den gam le Kone og lod som intet.

„K an I dog ikke s e ? u

„Aa jo, nu ser jeg, men det er lid t la n g t borte, je g kan kun a k ­ k u ra t skim te hende. “

„D et er ogsaa san d t, i Jeres A lder ser m an ikke sa a lan g t som

jeg. Den unge Pige h a r et be- d aareiu le A nsigt og hun er sa a p ræ g tig t klæ dt, a t hun um uligt kan være h e rfra Byen, hvor vi alle er fattig e F o lk .“

„E r hun virkelig sa a sm u k ? L ad os gaa lid t næ rm ere, for a t je g ogsaa kan se.“

De steg ned p aa Broen, og den gam le Kone b ad T chun-H iang om a t vente p a a hende dér.

„Jeg vil,44 sagde hun, „gaa helt hen til den unge Pige, je g vil nøje iag ttag e læ nde og je g vil komme tilbage og fortæ lle E der, hvad je g h a r se t.“

„Ja, gør d e t,“ sagde Tchun- Hiang, „thi je g er nysgæ rrig.44

„Den gam le Kone fjæ rnede sig.

gik hen til I-Toreng og kom lidt efter tilbage.

„Sandelig, I h a r R et, den unge Pige er ikke h e rfra. Je g tro r, a t d e t er M andarinens D atte r.44

T chun-H iang b etra g te d e I-To- reng og erklæ rede, a t den unge Pige virkelig legede med en a f A del p ræ g et Y n d e:

„H endes A nsigt er skønt som M aanen, n a a r den stig er op i Ø st m ellem B jæ rgene,44 tæ n k te T chun-H iang. „ A k ! om d e t havde v æ ret en ung M and, hvor gæ rne vilde je g ikke h a ft ham til Brud- gom .44

D erp aa sagde hun, h en v en d t til den gam le Kone:

„Det m aa væ re meget kedeligt for hende a t lege sa a alene, frem ­ med som hun e r.44

„H vilket godt H jæ rte 1 h a r,44 sagde den gam le Kone. „Ø nsker

• * « • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • ...

I, a t vi sk al k ald e p a a h e n d e ; kom m er hun, d a er d e t jo vel, og, siger hun nej, h a r vi dog gjort, hvad vi k u nde.“

„Det vilde ikke være høfligt,w sagde T cbun-H iang, „ a t k ald e op til os en frem m ed Dame, som er s a a fornem og sletikke k en d er os. L ad hellere os g aa hen til hende.14

H en ry k t over d et heldige Ud­

fald a f sin L ist b ifa ld t den gam le Kone denne Høflighed.

De begav sig a lts a a henim od I-Toreng. Men d a denne p lu d se­

lig sa a den gam le Kone og den unge Pige s ta a ved Siden a f ham , syntes h an , o v errask et og hilste dem hofligt.

„Vi v a r inde i Kuang-hoa-hi for a t more os,u sagde den gamle

i

Kone, „da vi opdagede E d e r le­

gende lier ganske alene, og vi ta lte om, a t d e t vilde væ re os m eget behageligt a t kunne holde E d e r med S elsk ab .“

i-T oreng v a r ude af sig selv a f Glæde. I F orening vendte de alle tre tilbage til K uang-hoa-lu.

D ér b etra g te d e den unge Mand ret opm æ rksom t T chun-H iang og tæ nkte p aa, hvor sm uk hun dog v ar! Hun p aa s in S id e fan d t, a t hendes E egesøster v a r v id u n d er­

lig skøn. H vor forskellige v ar ikke A delens D øtie fra F olkets D øtre ved deres V æsens udsøgte F in h e d !

De to unge P erso n er p assiarede nogle M inutter, a lt mens de sa å p aa L an d sk ab et og udpegede for hinanden de skønneste P unkter.

.. . I-Toreng forklæ dt som Kvinde . . .

r;

„Ak!*‘ sagde Tchun-H iang,

„jeg beklager, a t vi ikke luir k en d t hinanden før, vi kunde d a ofte have sp a d se re t sam m en som idag.u

Im idlertid fjæ rnede den gam le Kone sig lid t efte r lid t og lod dem alene, u n d er fire Øjne.

Da sagde I-Toreng til T chun- H ia n g :

„.Jeg vil foredrage E der et Digt, som jeg h a r g jo rt.“

Og d a lian saa, a t Tchun-Hy- ang gæ rne vilde høre det, b e­

gyndte h a n :

„Livet er som en Flod, d er rin d e r; d erfo r fyldes je g med Vemod, n a a r je g ser et V an d ; men P iletræ ern es H ilsen, n a a r V inden bøjer dem, trø ste r mig."

Ved a t høre d ette blev Tchun*

H iung b ed rø v et og svarede, mens hun van d red e videre:

„V erden er som en F o raars- drøm , og vi er kun én G ang unge.

A ldrig a t m ore sig, altid a t sidde hjem m e er m eget sørgeligt, og, d a vi kun kan væ re unge én Gang, bør vi oplive vor U ngdom.“

\

Nu k a ld te hun p a a den gamle K o n e :

„H vorfor bliver 1 ikke hos mig ? u sp u rg te hun hende. „G aa dog ikke saaled es fra mig.u

Den gam le Kone sv ared e:

„Ak! je g er gammel, og gam le M ennesker er unyttige V æ sener.44

„H vorfor siger I d e t? “ tog T chun-H iang a tte r til Orde.

„O gsaa je g h a r v æ ret ung,“

sukkede den gam le Kone, „og eg føler mig gam m el og tilovers

ved E ders Leg og T ale, d erfo r fjæ rnede je g m ig.44

I-Toreng og T chun-H iang fo r­

stod, a t hun hav d e R et, dog tr ø ­ stede de hende, sa a godt de kunde.

H vorpaa hun forsikrede dem, a t hun b efan d t sig in d erlig t vel i deres S elskab og a t hun havde ta lt om sin A lderdom uden B it­

terhed.

„Ved et T ilfæ lde h a r vi idag g jo rt hinandens Bekendtskab,*4 sagde 1-Toreng til T chun-H iang;

„Gud h a r villet, vi skulde være V enner, han h a r s k a b t vore Sjæle, den ene for den an d en .“

„Det er s a n d t,44 sv ared e Tchun- Hiang, „et T ilfæ lde h a r fø rt os sam m en.44

Men hun fa ld t i dvbe T anker,_{t 7} thi hun fan d t, a t i-T oreng ikke

talte som en K vinde og ikke havde en K vindes L a d e r; lum undrede sig derover og en Mis­

tan k e om S agens san d e Sam m en­

hæ ng greb hende.

„Lever E d ers F o ræ ld re ? ;‘ s p u rg ­ te I-Toreng.

„Nej, min F a d e r er død, je g lever sam m en med min Moder.

Og I ? “

„Jeg ,u sv ared e I-Toreng, „h ar b a a d e min F a d e r og min M oder.“

„I er lykkeligere end jeg. Men hvis I kom m er for sent hjem , vil d a ikke E d ers F o ræ ld re skæ nde ?“

„Jo, hvis d e t h æ n d te ofte; men én Gang, d e t gør ikke noget. “

„F o ræ ld re sk æ n d er altid , n a a r m an kom m er sen t hjem. D erfor m aa je g ogsaa nu, for a t u n d g aa

B ebrejdelser af min Moder, fo r­

lade E d er.44

M isfornøjet ved T an k en om a t skulle skilles fra hende stam m ede I-Toreng:

„N aar kan 1 igen sp ad sere med m ig?44

„Jeg g a a r ikke ofte u d ,44 sv a ­ rede lnm, „vil I ikke hellere b e­

søge m ig ?44

Meget gæ rne,44 sagde I-Toreng.

„Men vil E d ers M oder ikke vre­

des d e ro v e r? 44

„Ingenlunde, hun vil tv æ rtim o d være lykkelig ved a t se mig s tu ­ dere og lege med en V eninde.44

E lte r a t have sag t d ette k a ld te T chun-H iang p aa den gam le Kone:

„Det er silde,44 sagde hun,

„kom, lad os g aa.44

„ J a ,u sv ared e den gam le Kone.

I-T oreng fulgte dem ned p aa Broen, d ér sagde lian dem F a r ­ vel. Og T chun-H iang gik bort med den gam le Kone. Men I-To*

reng vendte hjern, allagde øje­

blikkelig sine F o ræ ld re Besøg, sp iste sam m en med dem og for­

ta lte dem om sin S p ad seretu r.

E fte r M aaltidet tra k ban sig til­

bage til sit K am m er, lod sin H u s­

hovm ester k ald e og sagde til b a r n :

„Jeg er meget tilfred s med J e r ; je g h a r sp a d se re t med Tchun- H iang og ta lt med hende. Den gam le Kone h a r gjo rt sig sto r Umage, I m aa give hende Penge.“

„ V el,“ sv ared e H ushovm esteren,

„jeg vil gaa at sende Bud efter

liende og je g skal give hende liendes B elønning.44

D erpaa forlod lian sin H erre og vendte hjem.

Men ogsaa T chun-H iang ta k ­ kede. re t in d erlig t den gam le Kone, d er fulgte hende til hendes Dør, for al den Umage, hun havde g jo rt sig.

„Det er slet in tet a t ta le om,“

svarede den gam le Kone, idet hun tog A fsked med Ø nsket om sn a rlig t Gensyn.

T chun-H iang gik nu ind til sin M oder og fo rta lte hende om D a­

gens H æ ndelser, navnlig om, hvor lykkelig hun v ar over a t have m ødt M andarinens D atter, med hvem hun havde sp a d se re t og passiaret. „En ung godt op­

læ rt og fo rstan d ig Pige, som ofte 7

vil komme lier for a t stu d ere sam m en med mig.“

„H vilken Lykke, min kæ re D a t­

te r !“ sv ared e M oderen.

Men H ushovm esteren begav sig stra k s, efter a t have fo rla d t I-Toreng, til den gam le Kone, og han tak k ed e hende, sigende, a t han s H erre havde tilk en d e­

givet sin stø rste T ilfredshed og p a a la g t ham a t bringe hende en Gave. G lad m odtog den gam le Kone Pengene og gem te dem.

Da T chun-H iang træ t havde tru k k et sig tilbage til sit Værelse, gik hun til Sengs, fa ld t i Søvn og drøm te, a t en D rage om slyn­

gede hendes Legeme. H un hlev d erover m eget an g st og stod op.

„Hvilken uhyggelig D røm !14 ud- hrod hun.

Im idlertid lagde hun sig a tte r, men, ude a f S tan d til m ere at sove, tog hun en Bog. S aaled es forløb N atten. Ved D aggry ilede hun til sin Moder.

„Jeg h a r ikke kunnet sove a f S k ræ k ,“ sagde hun til hen d e;

„jeg h a r drøm t, a t en D rage om­

slyngede mit Legeme.11

„Det er kun et M areridt. Det komm er af, at Du ig aar v a r træ t p aa Legeme og Sjæ l efter din S p ad seretu r, af den megen P a s ­ siaren og Legen; bryd Dig ikke derom .11

T chun-H iang vendte d a tilbage til sit V ærelse.

Im idlertid havde hellerikke I-Toreng kunnet hverken stu d ere

eller sove, fordi lian tæ n k te p aa den unge Pige. H an besluttede, s a a s n a rt d e t blev Morgen, a t til­

skrive hende et Brev og m elde sit Besøg til om Aftenen. Han lod den gam le Kone k ald e og p aalag d e hende a t besørge B re­

vet.

Den Gam le tog d et og b rag te d e t s tra k s til Tcliun-Hiang. Den unge Pige aab n ed e B revskabet, læ ste d e t glad o v errask et og sk y n d te sig a t sv are:

„Jeg vil væ re h en ry k t over a t se E der. Siden vi skiltes i K uang-hoa-lu, h a r je g uaflade­

ligt tæ n k t p aa E der. E d ers Brev gjorde mig d a ogsaa sto r Fornøjelse. Jeg venter Eder med U taalm o d ig b ed .u

Den gam le Kone b ra g te d ette S v a r til I-Toreng, d e r blev over­

væ ttes glad. Dagen sy n tes ham ingen E nde a t ville faa, sa a stæ rk t læ ngtes ban. E ndelig op- ra n d t M iddagstiden. H an spiste, vendte tilbage til sit Værelse, klæ dte sig p aa som* ung Pige, listede sig ud, gik sa a hen til den gande Kone og b ad hende

føre ham til Tchun-H iang.

S aaledes skete det.

S n a rt naaede de til den unge Piges Bolig. Dér b ad I-Toreng den gam le Kone forlade ham , og gik alene ind.

T chun-H iang m odtog ham h en ­ rykt, takkende den foregivne V en­

inde, a t hun havde um aget sig derhen. D erpaa førte hun hende til sin M oder og forestillede

liende som den V eninde, om hvem hun hav d e ta lt. D erp aa gik hun a tte r med I-T oreng ind i sit K am m er.

„Oh! hvilken h erlig M aane,“

sagde den unge Pige, „vil I, at vi skal sp ad sere en lille S tu n d i H aven ?“

„Med G læ de,“ svarede I-To- ren g.

De gik ud, og de blev ved a t sp ad sere, lige til de kom til det S ted, h vor I-T oreng hav d e set T chun-H iang gynge den første Dag, de m ødtes.

„Nej se, en G ynge!44 ud b rø d han, „kom, lad os gynge!44

T chun-H iang gik gladelig ind lierpaa. De gav sig a ltsa a til a t gynge, og I-Toreng sagdø:

„Jeg beklager meget, at I ikke

. i

. . . Vil I, .a t vi skal sp ad sere en lille S tu n d . . .

JkMg&égKSr • " i

r_ —

“v- 5-^iålen—

>! '■

fI

f

er en ung Mand, thi, hvis 1 v ar det, vilde je g elske J e r uen d e­

lig h ø jt og vi vilde gifte os med h in an d en .“

„Jeg tæ nker som I,44 sv ared e T chun-H iang; „ogsaa je g vilde ønske, 1 v a r en ung Mand, a t jeg kunde ægte J e r .“

„Ak! jeg kan ikke tro J e r ,44 sagde nu I-Toreng.

„H vorfor dog ikke?*‘ sp u rg te Tchun-H iang.

„Fordi je g tro r, a t E d ers T an k e ikke kan være som min og a t 1 n a rre r mig.u

T chun-H iang sv a re d e :

„Aa, je g fo rsta a r J e r nok. Kon*

fucius h a r s a g t: „E t svigefuldt H jæ rte m istæ nker a ltid A n d re.44 D erfor tro r I mig ikke. D et er

J e r, som n a rre r mig, d e t er jeg vis p a a .“

„ J a ! u sagde I-Toreng leende,

„jeg skal gæ rne indrøm m e, a t jeg n a rre r J e r ! S aaled es tæ n k er 1 virkelig som je g .“

„Det er visselig ikke min V ane a t tvivle om A ndre, og je g siger lige ud, hvad je g tæ nker. “

„I sa a T ilfæ lde,“ vedblev I-To- reng, „vil je g bede J e r om noget. “

„H vad d a ? u

„Nu vel,“ sagde han, „jeg sto ­ ler p a a E d ers Ord, og vi g a a r ud fra, at, hvis jeg ^ v ar en ung M and, vilde I æ gte mig, og a t vi derim od, hvis je g v a r en ung Pige, vilde væ re som S ø stre for hinanden. Dog ønsker jeg, a t vi skulde sæ tte d e tte sk riftlig t op.“

„Meget gæ rne.“ sagde hun.

„Lad os d a høre op a t gynge og lad os skrive.w

„Som I vil.44

De steg ud a f Gyngen, og I-To- reng opskrev L ø ftet:

„Skriv nu u n d er,44 sagde han, d a lian v ar fæ rdig.

H un skrev under, og I-T oreng gem te P a p ire t i sin Lomme. Da sagde Tchun-H iang spøgende:

„H vorfor a lt d e tte ? . . . E r I m aaske en D re n g ? 44

„Ja, je g er virkelig en D reng,“

svarede 1-Toreng.

O verrasket ud b rø d T chun-H i­

an g :

„Jeg tro r J e r ikke, thi, hvis I er en ung Mand, hvorfor b æ rer 1 d a K v in d e k læ d e r? 44

„I h a r R et, min A dfæ rd m aa synes E der u n d erlig ; men n a a r

je g h a r a n la g t K vindeklæ der, er det alene fordi jeg, efter a t have se t E d er, b estan d ig tæ n k te paa E d e r og fordi je g ikke kunde næ rm e mig E d e r i M an d sk læ d er.u

O verbevist om, a t d et ikke v a r a n d e t end en Spøg, sagde Tchun- H iang fre m d e le s:

„D et er kun nogel, I siger;

men je g tr o r J e r ikke.u

„T ro r I mig virkelig ikke?

Je g er I-Toreng, M andarinens Søn, og u n d er denne K vinde­

d ra g t b æ re r je g mine Mands- k læ d e r/4

„ J a vist! Nej, bold nu op a t spøge; I fo rs ta a r vel nok, a t jeg ikke kan tro J e r .“

„D et er dog ram m e Al vor,u gensvarede I-Toreng, „og om I tvivler, vil je g aftag e mine Kvin-

DUFTKNDK VAAH b l

doklæ der og vise mig for J e r som ung M and.w

Men Tehun-H iang, d er vilde drive Spogen til E nde og b e­

skæm me sin Veninde, tog barn paa O rdet og sagde:

„ Ja ja , sa a lad mig se, om 1 ta le r sa n d t.w

Da afførte I-Toreng sig sin K v in d ed rag t og aab en b ared e sig som en p ræ g tig t k læ d t ung Mand.

„ A k !“ udbrød nu Tcbun-H iang, pludselig forskræ kket og b e d rø ­ vet.

H an forsøgte a t trø ste bende og sagde, idet ban b lid t lagde sin H aan d p aa hendes S k u ld e r:

„H vorfor sa a bedrøvet, elsker I mig d a ikke? Je g havde a lts a a Ret, n a a r je g nylig sagde, a t 1 n arred e mig, og jeg gjorde klogt

i a t Jade J e r u n derskrive E d ers O rd."

„Jeg tæ n k te ikke, a t I virkelig kunde være en Dreng, og je g ta lte til J e r frit som til en S ø­

s te r ; d et v a r Spøg, livad je g sa g d e ; men, om I ta le r alvorligt, d a h a r je g b eg aaet en sto r Fejl og, li vad væ rre er, je g h a r s a t m it N avn u n d e r.“

„ J a ,u sv ared e han, „og dersom 1 v æ grer J e r ved a t opfylde A f­

talen, dersom I ikke elsker mig, sa a vil je g nu g aa hjem og, fo r­

synet med m it P ap ir, lade J e r dom fælde."

„Dom fælde !" u d b rø d Tchun-Hi- ang, „h v o rfo r?"

„F ordi I med E ders N avns U n d ersk rift h a r lovet a t tage mig

til M and og fordi I bør opfylde E ders F o rp lig telser.44

„Det v a r kun for Spøg, jeg skrev u n der,44 sagde h u n ; „havde jeg vidst, a t d et v a r en alvorlig Sag, havde jeg visselig ikke s a t

init Navn p aa Papiret*44

Nu forsøgte 1-Toreng a t over­

tale h en d e:

„Vi er kun én G ang unge,44 sagde han, „hvorfor d a ikke el­

ske hinanden ømt, mens d e t er Tid ?“

Længe stod T chun-H iang hen- sunken i T anker, hun indsaa, a t hun ikke kunde gaa fra sit Ord, siden hun havde skrevet sit N avn under, og hun sag d e:

„ Ja j a da, jeg g a a r ind paa K ontrakten, men vi tilføjer i den,

a t vi, n a a r vi er blevue gifte, a ld rig vil forlade h in an d en .44

„N aar vi er bl evne gifte, vil vi a ld rig forlade h in a n d e n /4 sagde I-Toreng. „Derom b eh ø ­ ves ingen K o n tra k t/4

„Hvis je g v a r en adelig P ig e /4 sv ared e hun, „vilde je g ikke fo r­

lange nogen K o n trak t, men, efte r­

som Æ g te sk a b e r alm indeligvis ikke slu tte s mellem de sim ple Folk og de Fornem m e, er d et kun søm m eligt, a t je g tag er denne F orsigtighedsregel. Af- s la a r I mig min Begæring, d a giv mig P a p ire t tilb a g e /4

„H vorledes, I m istro r m ig ?44 udbrød han.

„Jeg m istro r J e r i høj G r a d /4 sv ared e hun. „I h a r a lt faaet mig til a t b eg aa én Fejl ved a t

n arre mig; je g kan d erfo r ikke stole paa J e r .“

„Lad g aa,u gensvarede lian,

„jeg vil gøre alt, hvad I fo rla n ­ g e r /4

Og, m eget tilfreds, opskrev han den ny O verenskom st, s a tte sit N avn m ider og gav den til den unge Pige. Med skæ lm sk og trodsig Mine tog hun den, og det v a r nu hendes T u r a t spøge, mens hun viste ham P a p ire t:

„Tag J e r i V are; h v i s l nogen­

sinde fo rlad er mig, g a a r je g til E ders F a d e r og la d e r ham dom ­ fælde J e r.w

„Hvilken U ly k k e!“ bem æ rkede I-Toreng ironisk, idet han lagde sine Arme om Tchun-H iangs H als og trykkede hende op til sig . .

„Nej, a ld rig i L ivet fo rla d e r je g E der, d e t kan I stole p a a .“

„Se, N atten sk rid e r frem ,u sagde Tchun-H iang, „lad os gaa hjem til m ig.u

De gik hjem, k æ rlig t om slyn­

gende og kyssende hinanden, sigende ømme Ting, den ene til den anden. Men hun kneb ham i K inden, som m an gør ved B ø rn :

„Fy, stygge, onde M and,“ sagde hun h enrykt, „hvor h an h a r n a r­

re t m ig!“

De gik ind i Tchun-H iangs K am m er. I-Toreng tog den unge Piges K læ d er af, m edens hun g jo rd e Gengæld overfor h a m ;

d e rp a a lagde de sig til Sengs og tilb rag te N atten med a t elske hinanden, som G asen og G aasen

paa Dammene.

„I lover jo a ld rig at forlade m ig ? “ sagde T chun-H iang, try k ­

kende sig tæ t op til sin E lsker .. .

„Men gør I det, d a vogt J e r for P a p ir e t!“

„Tal ikke sa a ,“ svarede 1-To- reng, „jeg vil ald rig forlade Jer, og, om 1 skulde dø før jeg, vil je g ogsaa dø, som Gasen, n a a r

den berøves sin M age.“

De blev M and og Kone, og, talen d e sym bolsk, sagde Tchun- H iang til I-Toreng:

„ F o ra a re ts Hav er fald et til Hvile, men Floden vil føre S ki­

bets M ast h a stig t a fste d .“

I sin H enrvkkelse sv ared e lian,_{V 7}

88 D U F T E N D E VAAR

idet h an b etrag ted e hende og sa å hende rødm e sa a sm ukt, a t

hun lignede et h alv m o d en t K ir­

seb æ r :

elsker B jæ rge ts røde Blom st. Jeg vil længe nyde dens Skønhed og sa a sent som inu- stige ned til S le tte n.u

N atten ra n d t, det blev Morgen . . . De stod op. Og Tchun- H iang ra a d e d e l-To- reng a t vende hjem.

H an spurgte, h v o r­

for hun havde saa tr a v lt med a t ta a ham afsted. Hun

. > ■ „

^_ ^•'-r

'?)

mi

• • • • • m

• • gav liun sig I il a t tæ nke paa T-To- r e n g . . .

i -

f

fe

1

V' ✓

il

1

* .

c 1

I7 1

-i

fi

tf

sagde, a t hun havde ikke tr a v lt med a t faa ham afsted, men a t hun raad ed e ham til a t vende

hjem a f F ry g t for hans F a d e r: sA i

„Hvis E d ers F a d e r erfared e

i

/ i f

vor K æ rlighed, lik I ikke mere Lov a t gaa ud og je g vilde være

meget ulykkelig.44 ^{\ *}

i\n

„Min F a d e r,44 sagde I-Toreng leende, „h ar ogsaa væ ret ung.

i* H vorfor skulde han skæ nde paa

m ig ?44

„Hvis 1 ikke a d ly d er m ig,44 i

sagde hun alvorlig, „er d e t s a n d ­ '.0 synligt, a t d er vil hæ nde mig en . i

- - •: .

Ulykke.44

as

„H vad er d e t dog, 1 sig e r? 44 t

sp u rg te 1-Toreng. „Om hvilken !

Ulykke ta le r I ? 44 ^{i '}

„Jeg gentager,44 sagde hun,

!>

!rA

n r

fb .. f ' ;•<

„at E ders F a d e r aldrig vil tillade .Jer a t tilbringe E d ers N æ tte r hos mig, og h an s F orhud vilde gøre mig b ed rø v et.44

„I h a r R et,44 erk en d te han, „det er bedst, a t je g stra k s vender hjem .44

H an gik ufortøvet og besøgte sine F oræ ldre. D erp aa tra k han sig tilb ag e til sit V ærelse. H an tog en Bog og gjorde sig Umage for a t stu d e re ; men E rindringen om Tchun-H iang, om den Glæde, hun havde givet ham, om hendes sm ukke, lykkeligt rødm ende A n­

sigt, a lt d ette svirrede for hans Øjne og han kunde ikke læse.

H ele Dagen tilb ra g te han i utaal- modig Venten, i Længsel efter A ftenen. E ndelig kom den, og

han knnde begive sig til sin E lskerinde.

E fter at være bleven alene havde hun stu d e re t hele den lange Dag ligetil Aften. Da gav bun sig til a t tæ nke paa I-To- reng og, a lt mens bun sp ad sered e i H aven, fol te bun en dyb Sørg- m o d ig h ed :

„Jeg er meget lykkelig over a t være gift med I-T oreng; men hvis ban vender tilb ag e til sin H jem stavn, vil ban lade mig i Stikken !*‘

Midt u nder disse hendes ve­

m odige B etragtninger tra a d te l-Toreng ind. Hun ilede ham i Møde, de hilste paa hinanden og gav hinanden blide K æ rtegn.

10

s;

\

£\_I

i Il ' I l '

’ii I

h L

Men d a lian næ rm ere b etrag ted e sin E lskedes Ansigt, opdagede lian, a t hun v a r bed rovet. H an tæ nkte, a t hendes M oder havde sk æ n d t p aa hende og spurgte h jæ rte lig t:

„H vorfor er I sørgm odig? A ng­

rer I m aaske, a t I er bleven m in?

E ller h a r E ders M oder skam di paa J e r ? “

„N ej,“ svarede lmn, „tæ nk a l­

drig noget s a a d a n t.“

„H vorfor er I d a b e d rø v e t?“

sp u rg te I-Toreng. „N aar je g ser J e r saad an , er m it H jæ rte som Sne i V arm en. Betro mig derfor alle E d ers S o rg er.u

„Nej, min Ven, je g er ikke h e­

drovet a f de G runde, som I in d ­ bilde r Je r. Je g tæ nker b lo t paa,

;it, n a a r 1 en G ang vender til-

‘ \

s ^'

bage lil E ders H jem stavn, vil I lade mig blive alene lier og a t jeg d a vil være (len ulykkeligste a f K vinder.44

1-Toreng trø sted e hende:

„Kære Veninde, ta l ikke saa.

Vi h ar s lu tte t en O verenskom st saa ubrydelig som Stenen. P lag

E der d a ikke med denne S ag.44

„I taler, som E ders H jaer te byder d et;44 sagde bun, „men Eders F ad er og E ders M oder kan ikke have de sam m e F ølelser som 1; og je g tror, a t d et vil være meget vanskeligt for J e r a t føre mig med til E ders B y.44

„V ist e j!;‘ svarede 1-Toreng,

„hvorfor d e t? 44

„Fordi jeg er kun en simpel Pige og I a f fornem B y rd .44

„Ligemeget, vore H jæ rte r vil

a ld rig forandres, vi vil a ltid til­

høre h in a n d e n /4

Og idet h an lagde sin H aand p aa hendes S kulder, sagde h a n :

„Jeg h ed er Je r, tæ nk ikke mere d e rp a a .44

Med glad Sind gik de nu ind i T chun-H iangs K am m er og h o ld t a f hinanden som den foregaaende N at. Men T iden v a r ikke lan g t frem rykket, d a I-Toreng sag d e:

„Jeg m aa g aa hjem .44

„H vorfor denne H a s t med a t fo rlad e m ig ? 44 sp u rg te Tchun- H iang urolig.

„Jeg h a r ingen H a st med a t fo rlad e J e r ,44 sagde han, „ tv æ rt­

im od.44

„Jo, vist h a r 1 H a st,44 svarede hun. „Forrige N at v a r 1 ikke sa a ivrig for at komme hort!44

„Sagen er,“ svarede han, „at endnu h a r min F ad er og M oder ikke la g t sig til Ro. Je g vil d e r­

for gaa a t ønske dem G odnat og d erefter vende her tilbage.“

„Meget vel, men d a vil d et være bedre, a t I bliver hjem m e med d et sam m e og ikke kom m er tilbage for im orgen.44

„H vor u n derfundig I er. Nylig bebrejdede 1 mig, a t je g vilde t gaa, og nu er det Je r, som ja g e r

mig b o rt.44

„Vist ikke, je g ja g e r J e r ikke b o rt,44 sagde b u n ; „jeg m ener kun, a t hvis I vendte tilbage til mig sent i N at, n a a r L uften i B jærgene er kold, kunde I blive syg, og d et vilde gøre mig m eget bedrøvet. H ellere m aa vi d a

o p sæ tte til im orgen G læden at genses.44

„H vor 1 er elsk v æ rd ig ,44 sagde I-T or eng.

Og h an forlod hende, saaled es som hun ønskede det.

Da han v a r kommen hjem, be­

gav h an sig ind til sine F oræ ldre, d er befalede ham a t g aa til Sengs i god Tid. Men inde i sit V æ ­ relse gav h an sig a tte r, æ ngste­

lig og urolig, til at tæ nke p aa Tchun-H iang, kunde ikke sove og k asted e sig frem og tilbage p aa Lejet. T ilsid st kunde han ikke udh o ld e det, klæ dte sig p a a og ilede til sin E lsk erin d es Bolig.

E fte r a t væ re bleven alene hav d e hun la g t sig til Sengs, d a hun pludselig hørte I-Torengs Stem m e. Hun stod op, henrykt

nver sin E lskers Mod og L id en ­ skab, aab n ed e h u rtig t D øren og

lorte ham in d :

„H vorfor er I kommen tilb a g e ? ;<

skæ ndte h u n ; „jeg sagde jo, a t I forst m aatte komme imorgen, og 1 gik ind derpaa. H vorledes skal jeg dog kunne fæ ste Lid til E ders Ord, n a a r I sandan svigter Et lers L o fte r? I lad er alle mine Tvivl om F rem tiden genfødes.“

„Tilgiv mig, Veninde, jeg er­

kender min F e jl; men da jeg la a alene i min Seng, sa a jeg uop­

hørligt E d ers Bil led for mig, jeg kunde ikke sove, og d erfo r er jeg kommen. “

„Jeg tak k er Je r, at 1 b a r tæ n k t p a a mig,“ sagde h u n ; „men hvis I b æ rer E d er saaled es ad hver Dag vil, I ikke kunne studen*

og E d ers Legeme vil tag e Skade, d erfo r er je g ked a f d e t.w

„H eri h a r I ganske R e t,“ sv a ­ rede I-T oreng; „men tils ta a mig endnu denne N a t! “

„U m uligt,“ in d v en d te hun tro d ­ sigt, „jeg kan ikke finde mig i, a t I b ry d e r alle vore A ftaler.

F a rv e l a lts a a til im orgen.“

„H vor styg I e r !“ sv ared e han.

„Jeg er ald eles ikke styg. H ør mig. N a a r I a ltid tæ n k er p aa vor K æ rlighed, forsøm m er I a t stu d ere, I b liv er ikke flink og o p ly st og I vil gøre F o lk et ulyk­

k elig t; E d e rs F o ræ ld re vil sørge, og tilm ed vil E d ers altfo r h y p ­ pige Besøg hos mig svække E d ers Legeme. Jeg an ser det d erfo r for re tte s t ikke a t tils ta a Jer, h v ad I bedet* mig om.;‘

1-Toreng træ ngte p a a :

„Kun denne ene N at,14 b ad ban,

„og jeg lover Jer, at jeg fra imorgen a f skal tage fa t p a a mit.

A rbejde.u -

„Nej,14 sagde hun frem deles, meget bestem t.

„Aa, stygge P ig e!1* udbrød ban.

„H vorfor kalde mig sty g ? Jeg er det ikke.14

„Jo, d et er I; tbi, livis I ikke tils ta a r mig denne N at, bliver jeg alligevel syg, nem lig a f Sorg.

E ders G rusom bed er d a unød­

vendig.14

Hun fa ld t i T anker, b ed rø v et over, a t han m aaske skulde blive syg for hendes Skyld, og i sit H jæ rte erkendende R igtiglieden a f lians O rd:

„H an elsker mig sa a højt, je g kan ikke lad e liain lide til den G ra d .“

Og h en v en d t til ham sagde h u n :

„S væ rg mig da, a t I, hvis jeg tils ta a r J e r denne N at, ubrydelig vil holde E d ers L øfte a t arb ejd e fra im orgen af.“

„Jeg svæ rger Jer, a t je g skal s ta a ved m it O rd .“

D a k æ rteg ­ nede hun b lid t h an s A nsigt og kyssede ham , si­

gende, a t hun elskede ham m eget og v a r lien- rv k t over h am :