"Den naturlige fødsel"

»Den naturligefødsel«

Om

jordemødre

indvandrerkvinder

AfAnn Sofie Breivik Sæther

Den danske fødselshjælperprægetaf bestemte ideer^omden ideele fødsel.

Disse ideerer historisk ogkultureltfunderede,mennaturenognaturlighed spillerenvigtig rolle for den fødselsopfattelse, som danske kvindermøder på fødegangen. Når indvandrerkvinder føder i Danmark synliggøresdevær¬

dier der præger den danske fødselshjælp. Deres anderledes reaktionsmøn¬

stre, ogde holdninger, somjordemødre møderindvandrerkvinder med, ty¬

deliggør det kulturellenetsom »den naturlige fødsel«erhængtopi.

Første afsnit skildrer fødeafdelingens og specielt jordemødrenes hold¬

ning til fødslen samt noglehistoriske ogkulturelle grunde til dannelsen af netop denne holdning. Detnæsteafsnit beskriver kulturmødet på fødegan¬

gen, som en erfaren jordemoder ^og firejordemoderelever har oplevet det

med kvinder af udenlandsk herkomst. Til sidst beskrives seks indvandrer¬

kvindersoplevelser af mødet med den danske fødegangogderes holdninger

til fødslen.

Artiklen kan selvfølgelig aldrig blive^mere repræsentativ end materialet læggeroptil, ogdens konklusionereri højere grad skitseringer af problem¬

stillinger, både de reelleogoplevedepå fødegangen,menogså de problemer

somopstår, når indvandrerkvindernesfødsleretnificeres.

Fødegangen

At fødslerne hørerhjemmet til, ^{var en}udbredt holdning i både 30'erne ^og

40'erne. Sygehusenevar for desyge ogaltså også sygefødende (1). Men i

løbet af de følgende tredive år blevdet mere og merealmindeligtatføde på sygehus i Danmark. Ilov af7.juni 1972 om svangreprofylakseogfødsels¬

hjælp ændrede jordemødrenes status sig. Jordemødrene, der før havdevæ¬

ret privatpraktiserende, blev ^nu ansat på sygehusene ^og indkorporeredes i hospitalshierarkiet på niveau med sygeplejerskerne, under overlægens an¬

svar(2).

Allerede indenjordemødrenes formelle ansættelse på sygehusene^vardet

blevetalmindeligt for danske kvinder,^at selve fødslen foregik på sygehuset.

Jordemødrene havde »deres« kvinder iprivat konsultation, somregel ieget

hjem,ognår tiden kom, »lånte« jordemødrene såatsige fødestuenogandre

faciliteterpåhospitalet. Fødslerne foregik på jordemødrenes ansvar, meni komplicerede tilfældekunne de på denne måde hurtigt nyde godt af læger¬

nes kompetence. Siden 1972 er fødslerne foregået på overlægens ansvar,

menjordemødrene har herunder et selvstændigt ansvarsområder der ledes

afoverjordemoderen.

På grund afjordemodermangel blev der samtidig med den offentlige

ansættelse gennemført et nyt vagtskema for jordemødrene. Dette vagt¬

skema, centerordningen, fungerer stadig og indebæreratkvinderne^- i den grad determuligt^-følges af densammejordemodergennem graviditeten,

mentil selve fødslen møder kvinden den eller de skiftendejordemødre,som

erpå vagt. Centerordningen har nu været en realitet i mere end et kvart århundrede,menden omtales stadig med beklagelse: jordemødreneserden

som enforringelse afderesmuligheder foratyde kvinder den optimale fød¬

selshjælp.

Denomvæltning der skete i begyndelse af1970'ernebetødenændring af jordemoderidentiteten. Tiden før fastansættelsen på sygehusene, serjorde¬

mødrene gerne somtiden for den egentlige, den rigtige jordemodergerning.

Med fastansættelsenpå sygehusene tabte jordemødrene kompetance i for¬

hold til lægerne ^og centerordningen betød forringelser i forhold til kontakt

med de gravide. Samtidig med at lægerne overtog ansvaret for fødslerne,

blev den skematiserede fødsel moderne. Den nye teknologi (elektronisk overvågning, CTG i60'erne,ultralydsscanning i 1965 ogfostervandsprøver

i 1970) muliggjorde en systematisering af fødslerne. Ved en skematiseret

fødsel i70'erne,var manaf denopfattelseatlivmoderhalsen hosenfødende

kvinde åbnedesig med 1 cmi timen. Idagregnes denne udvidelsesperiode

formeget individuelogåbningen af livmoderhalsen sker ofte i ryk.

»Den

naturlige fødsel«

Forventningerne tilenfødselpåetdansk hospitalerindividuelleogforskel¬

lige fra kvinde til kvinde. Alligevel ensrettesdisse forventninger af de offi¬

cielle informationer, som danske kvinder modtager fra sundhedsvæsnet.

Ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge uddeles brochurer og

bøger^omgraviditet, fødselogspædbørnspleje. Jordemoderen tilbydergen¬

nem hele graviditeten undervisning om selve fødslen, og de fleste første¬

gangsfødende vælger at følge den deciderede fødselsforberedelse, som

gratis tilbydes på hospitalet. Derudover følger mange kvinder alternative

fødselsforberedelseskurserif.eks._yoga,fødselsforberedelse i vand eller hos afspændingspædagoger. Fælles for alle disse tilbuderatkvindenoghendes

eventuelle ledsager forberedes til fødslen via fysiske øvelserog undervis¬

ningom fødslens faser,oghensigtsmæssige fødestillinger. Der erpådenne

mådetagethåndomde danske kvinders forberedelse tilfødslen, den^ersåat sige institutionaliseret. Via undervisning forberedes danske kvinder til den

»mesthensigtsmæssige« fødsel, den »naturlige« eller »normale« fødsel.

»Den naturlige fødsel« på et dansk hospital indebærer således for både jordemødreogdanskegravide enafstandtagen fra indgreb i den»naturlige«

proces. Åndedrætsøvelserog massageforetrækkes frem forsmertestillende

medicin.Afslapning i vand tilbydes nogle steder. Indgreb så som epidural-

blokade(fuldbedøvelse afunderkroppen)tang,sugekopogkejsersnitomta¬

lesioplysningsmaterialet under afsnitsom: »Når fødslen ikke går helt^nor¬

malt« ogbetragtessom sidste udvej sløsningersnarereend valgmuligheder.

Ydermere tilbyder flere hospitaler »fødeklinikker«, dvs. fødemiljøer der

skal associerehjemlighed oghygge. Sofaer, billeder påvæggen,planterog

dæmpet belysning tilbydes^somalternativ til denkliniske fødestue med dens måleapparatur og »fremmedgørende« instrumenter, en hjemmefødsel på hospitaletsynesatværeidealet. Deterværdatbemærke,atsåsnartenfød¬

selbevæger sig fra kategorien »en normal fødsel« til »enkompliceret fød¬

sel«, overflyttes kvinden med det^samme fra det hjemligereklinikmiljø, til hospitalets almindelige fødestue. »Den naturlige fødsel« forestås af jorde¬

moderen, mens komplicerede fødsler kræver lægeligt tilsyn og eventuelle indgreb.

»Den naturlig fødsel« var en reaktion på den øgede teknologisering af fødslen,enteknologiseringsomjordemødrene samtidig såsom delafsyge-

liggørelsen af fødslen:LægenKarin Helvig-Larsen skrev underoverskriften

»fødselspolitik« om udviklingen inden for fødselshjælpen i 70'erne: »Er

denudvikling i fødselsordningen,somvi harværetvidne til i Danmarkgen¬

nem70'erne,nusådårlig?Erdet ikkeetgodt tilbud til den fødendeatderer

mulighed for en overvåget fødsel på en specialafdeling? - Meget peger imod det. Fødslen sygeliggøres, og kvinden umyndiggøres i et for hende ganske farligt miljø ^... Den nuværende ordning af svangreprofylakse har

fokuseretmerepå erkendelse af risikofaktorer,enmulig tidlig diagnostikog derved en sygeliggørelse af graviditeten og fødslen. Obstetrikere frem¬

hæver,at»ingen fødsel ernormal førdeneroverstået«(3).

Jordemødrene pegerselv på deres situation somutilfredsstillende,de fø¬

lerat de trods deres uddannelse harethumanistiskhelhedssynpå fødslen,

som står i kontrast til lægernes naturvidenskabelige apparatfejIsmodel (4).

Jordemødrenes afstandstagenfra deteknologiserede fødsler kan ^{ses som}

enfagpolitisk mobilisering mod lægernes overtagelse af deres kompetence

område. »Den naturligfødsel« pegertilbage. Tilbage på tiden før teknolo¬

gien hvor jordemoderen havdeansvaret forfødslen, hvadentendenforegik

ihjemmeteller på sygehuset. Samtidigpeger»den naturligefødsel« tilbage på en endnu tidligere, mytisk fortid, den opfattes somværende ipagt med

naturen,mereoprindelig.

Detligger i betegnelsen,at»den naturlige fødsel«errensetforkultur, den optrædersomdenenepart af modsætningsparret natur/kultur. Denne måde

atføde på, sompraktiseres på sygehusene i Skandinavien i 1990'erne, er

simpelthen den »naturlige« måde. Det ligger også i betegnelsen at alle

fødsler i tid og rum, somikkeerforegået eller foregår efter disseprincipper,

ikke ernaturlige. De danske antropologer Anne Knudsen ogLizanne Wil-

ken skriver i bogen, Kulturelle verdner om natursyn: »Nordeuropæerne læggerkulturel vægtpå naturlig adfærd, det hænger bl.a. sammenmed en

langtmerepositiv opfattelse afdenvildenaturend den,mangenerelt finder

i Sydeuropa. I Nordeuropa betragtesnaturen i detstorehele som hensigts¬

mæssig,ogoftesomgod ^... ISydeuropa fremstår forholdet mellemnaturog kulturnærmestsom enkamp«(5). Depegerher på,atmenneskersnatursyn ikkeerimmanent ellernaturligt,^menetproduktafden kulturvi lever i. Det

erikke nødvendigtat tillægge naturenpositive egenskaber, deter en del af

den nordeuropæiske kultur. Modsætningsparret natur/kultur bliver i dette lys absurdogmistersin argumentationsværdi. »Dennaturlige fødsel« impli¬

cereretnocentrisme. Det ligger i betegnelsen^ogdens konnotationer,at den

måde vi gørtingene på erden rigtige, og andre praksiser således måvære

unaturlige, forkerte.

Sundhedspersonalet

En afmineinformantervar enjordemoder, somarbejdede på Vesterbro,og

somidesenesteti år havdebeskæftiget sig specielt medindvandrerkvinder.

Hun havde kørt fødselsforberedelse med tolk for tyrkiske og pakistanske kvinder, men dette tilbud var nuophørt på grund af faldende behov. Hun

forklarede det selv medat disse grupperefterhånden havde lært dansk. På interviewtidspunktet arbejdede hun fortrinsvis med somaliske kvinder, der

erenforholdsvis ny mentalrig flygtningegruppe i Danmark, med ensærlig

fødselsrelateret anderledeshed, den faraoniske omskæring som de næsten alle hargennemgået. Hunvarikkeentypiskdansk jordemoder. Hunhavde

skabtsigenniche, somhun selv sagde,ogspecifikke flygtningegrupper vi¬

siteredes til hende. Hun udformede deresjournal ogskrevspecielle behov

ogønskerned, ^{men som} konsekvens af centerordningen fulgtes kvinderne

ikke af hende ved selve fødslen. Jordemoderen fandt ikke at detvar noget problem, at der ikke eksisterer en specifik dansk flygtningepolitik på fød- selsområdet,ogat deter optil den enkelte afdeling, eller denenkelte jorde¬

moder,at definere sinpraksis i forhold til gravideogfødende udlændinge.

Hunmente at detvarmegetsjældentat indvandrerkvinder blev udsat for^en

direktedårlig behandling.

Hun varselvmeget fortrolig med kulturmøder på fødeafdelingen^og så

næsten ingen problemer i dette, på den anden side var hun uden tøven i

stand til atpege på områder, somaf andre jordemødre kunne opfattes ^som problematiske. Hunhavde været på studietur til Tyrkiet, oghavde oplevet hospitalsfødsler der,somstillede enfødsel påetdanskhospital i ettemme¬

ligt rosenrødt lys; meget bedre service, mere personale, mere medicin og

mereomsorgtilbydes.

Udoverjordemoderen interviewede jeg trejordemoderelever, ^{som var}i begyndelsenaf deres uddannelse, ogdenenestepraktik de havdeværetude

ivarfjorten dages observationspraktik. Det vil sigeatde havde observeret

ogvurderet jordemoderen^ogden fødende kvindes samarbejde,uden selvat spille enaktiv rolle. Samtidig var de endnu ikke en del af det storehospi¬

talsapparat, de skulle ikketagetstilling til arbejdspres ^ogøkonomiske^ram¬

mer, de havde ikkenogeti klemme. På første år afjordemoderuddannelsen gennemgår eleverne kurset »Samfund, kultur og religion«, hvor de bliver opfordret til at formulere visioner for ideelle kulturmøder mellem jorde¬

mødre _og gravide/fødende. Det vil sige at eleverne allerede før de kom i praktik,ogfør jeg talte med dem, havde oplevetoggjort sigtanker^omdette

emne.Jordemoderelevernerepræsentererfremtiden, deterdem der kommer

udpå hospitalerne om treår, ogdet erderes holdninger, der kommer til at præge fremtidens fødsler^ogkulturmøder.

Vi og

dem, den kontrastive etnicitet

»Etnicitetsbegrebet er kontrastivt; det får sit konkreta indhåll av skillna¬

derna mellan olika grupper« (6).

Bådejordemoderen^ogjordemodereleverne^varfortrolige med entermi¬

nologi, der udpegede indvandrerkvinderne som anderledes, og de kunne sprogligt konkretisere denne anderledeshed i specifikkemengenerelle^pro¬

blemer med indvandrerkvinder under et. På spørgsmålet ^om hvorvidt den manglende fysiologiske viden er generel for alle indvandrergrupper, sva¬

redejordemoderen»Ja«. Dennevi/dem konstruktionerforenklendeogfar¬

lig. Den implicererat »vi« fremstår som enhomogen gruppe, og at de an¬

dre, der i dette tilfælde udgør hele resten af verden, antager samme

homogene anderledeshed. KulturforskerenGitteTillia Bentzon har skrevet

enrapportfor Sydjysk Universitet om somalieres brug af det danske sund¬

hedssystem.I den beskriver hun interviewsituationenog gøropmærksompå vigtigheden af hele tidenat sikre sig, atde interviewede (her praktiserende læger) nu ogsåtalerom somaliere, og ikke om erfaringer de har haft med

patienter fra andre immigrantgrupper. Forskeren påpegerat der tit sker en

umærkelig forskydning i informantens tankerække fraenminoritetsgruppe tilgenerelle ideerogerfaringer med »de Andre«. »Min« jordemoder dertid¬

ligere havde undervist i sygdomsopfattelse på Odense Universitet, mente ikke at dervar så stor forskel på flygtningegrupperne, når det gjaldt syg-

domsopfattelsen; »Pakistanere, tyrkere, somaliere, deerikke så forskellige,

de harjo allesammenlæst koranen.« Jordemoderens forestillingomkultur¬

grænserforsundheds-ogsygdomsbegreber gik ikke ved de nationale, med

ved de religiøse forskelle. Hendes vi/dem konstruktion var kristen/mus¬

limsk, ogbeggegrupper synes atoptræde somfast afgrænsede, homogene

størrelser. Men hvorforgik hendes grænseved religionen, hvorfor ikke ved

industrialiseret/traditionel eller uddannet/uuddannet, kvinder med eller uden behov forkejsersnit?

Kulturel

forenelighed

Jordemødre og fødende har etfælles mål, at forløse etlevende barn. Dette lykkes i langt de flestetilfælde, og både indvandrerkvinderogjordemødre respektererhospitalet sometsikkert sted for denneproces. Hverkenjorde¬

moderen ellerjordemodereleverne havde erfaringer medminoritetsnormer,

somi fødselssituationen blevbetragtetsomdirekte farlige hverken formo¬

deren eller barnet eller i strid med loven. På fødegangen synes forskellige

normeratværekultureltforenelige.

Trods denne kulturelle forenelighed kunne alle mine danske informanter

fortælleom møderprægetaf irritationogforudindtagethed. Normirritation

omhandler forhold, hvor der ikke er tale om nogen reel konflikt mellem

minoritet _ogmajoritet. Det blotte faktum, at en gruppe gørnogetandet og

på en anden måde, kan udløse en stærk irritation, grænsende til idiosyn¬

krasi(7).

Jordemoderen ogjordemodereleverne udpegede følgende træk ved ind¬

vandrergruppen, somforventedesatforvolde problemer:

• Manglendepræcision:Detførste problemsomudlændingeforventedesat afføde,ermanglende præcision, eller simpelthenudeblivelse fra konsulta¬

tion. Dette sætter fokus på den danske holdning til tid, tid kan spildes.

Yderligere kanmanmistænke personalet foratføle sig tilsidesat vedude¬

blivelse. Graviditetskontrol i Danmarkerettilbud ikkeenpligt, alligevel

kanjordemødre udtrykke irritationoverikkeatblivetagetalvorligt, ikke

atværeanerkendtesomnødvendige.

• Manglende kommunikation: Dårlig eller manglende kommunikation ^var

det andet springende punkt, for jordemødrene. Isærtil graviditetsunder¬

søgelserne varde alle enigeom, attolkningvar nødvendigt hvis kvinden

talte dårligt eller slet intet dansk. Men tolke ^erbesværlige, de langsom- meliggør kommunikationen, de skal bestilles i forvejen, oghvad så hvis

kvinden ikke møderop? Til fødslen fandt jordemødrene det knap så vig¬

tigtat kommunikere verbalt, den situation havde de nemmere ved ataf¬

finde sig med. Men eleverne havde eksempler påjordemoderudtalelser,

der gik på indvandrernes manglende vilje til at lære dansk; »nu er det tredjegang hun kommer herog så har hun stadig ikke lært sig sproget«.

Deterklartatmanglende verbal kommunikation kanværeetproblemfor samarbejde mellem jordemoderen ogden gravide, mendet erbemærkel¬

sesværdigt atdet egentlig opfattes ^sometoverkommeligt problem i selve

fødselssituationen.Herhenvistejordemødrenetil fødslensom ennaturlig, fysiskproces somikke krævede verbale indgreb.

• Manglende viden: Manglende fysiologisk videnvarogsåetproblem, som

begge generationer afjordemødretogop. Menud frato forskelligesyns¬

punkter.Denerfarne jordemoder, somvia fødselsforberedelseskurser for

indvandrere havde videregivet fysiologisk viden,anså den manglende vi¬

den som et problem, fordi jordemoderen under de omstændigheder far

svært vedatgive kvinden^en fornemmelse af fødslens faser. Hunmente,

at manglende fysiologisk viden kunne være med til at skabe usikkerhed

ogangsthos kvinden, hvilketansesatforlænge fødselsforløbet. Eleverne tog etlidt andet udgangspunkt.De menteat »danskerneføder med hove¬

det ogde andreføder med kroppen.«Desåaltså danskernesomstivereog

mere disciplinerede end den sansende indvandrer (sydlænding), og den implicitte værdivurdering faldt helt klart ud til indvandrernes fordel.

• Manglende selvdisciplin: Indvandrernes manglende disciplinering gik igen påetandet område; »de jamrermereend danskere, de givermereud¬

tryk forsmerte.« Elevernementeumiddelbartat dette måttevære enfor¬

del forjordemoderen, da denne således havde enumiddelbar kontakt til kvinden, men de havde personlige erfaringer for, at jordemødre havde

sværtvedattackle»jammer«.Atjamre eller skrige i overdrevengrad (jor¬

demoderen definerer normen), at give udtryk for smerte, er tegn på ^at

kvindeneren»dårlig føder«.Angstfor nåle hørermedtil denne generelle jamren, det synes at være enudbredt holdning, at indvandrere erangste for smerte. Jordemoderen forklarede somaliske kvinders angst for nåle

med henvisning til deres omskæringstraume. Problemet er, at smerteud¬

tryk også erkulturelt definerede,og etanderledes smerteudtryk kan gøre detsværtforjordemoderenataflæse, hvor stærkesmerterkvindenegent¬

lig har,oghvormegethjælp hunrentfaktisk bederom.Kvinden ogjorde¬

moderen kan komme tilat ståi den fortvivledesituation,atbåde denver¬

bale og den kropslige kommunikation er stærkt begrænset på grund af forskellige kulturelle koder.

• Manglendevarme: Forældre/barn relationen vurderesogså afjordemode¬

ren,ogeleverne havde konkrete oplevelser af,atjordemødre havde påtalt indvandrerkvindernes generelle mangel påvarme i forhold til deres ny¬

fødte; »delægger deres børn i vuggenmed detsamme.«

Ingenaf disse»dårligevaner«hos indvandrergruppen har ført til dokumen¬

terethøjere børnedødelighed eller flere fødselskomplikationer for indvan¬

drerkvinder som føder i Danmark, hvilket er bemærkelsesværdigt dadette

kunne forventes pga. indvandrernes placering i de laveste socialgrupper.

Dette tyder på atjordemødrenes normer for »den naturlig fødsel« ikke er

begrundet i den objektivtset mestrisikofrie fødsel,men snarere er enkultu¬

rel normderersammensataf og begrundes i ideer^om rigtig ^ogforkert, et romantiseret forhold til naturen ogjordemoderidentitet over for lægeligt oligarki.

»Dennaturlige fødsel«er somalkulturenmodsætningsfuld størrelseog de irritationsfaktorersomjordemødrenereagererpåpegerikkeisammeret¬

ning. Hvorfor erdet vigtigt at møde regelmæssigtoptil graviditetskontrol

hosjordemoderen når »den naturlige fødsel« netop er et modtræk overfor

densygeliggørelse som lægerne udsatte graviditeten ogfødslen for? Hvor¬

for er selvbeherskelse påkrævet ved »den naturlige fødsel«, burde idealet

ikkenetopværeatløsneop,atgive slip? Hvorforermangelfuld verbal kom¬

munikation under fødslen iorden, nårmanglende viden samtidigeretpro¬

blem? Denspecifikke fysiologiske viden,^somjordemoderenefterlyser hos indvandrerkvinderne, kommunikeres normalt verbalt. I fødselssituationen

synesdet både at være idealetathave viden og ikke athave den (dvs. rea¬

gere intuitivt),atkommunikere verbalt, ogikke atgøre dette. Hvorforvur¬

deresforældre/barn relationen overhovedet i forbindelsen med fødslen?

En

dårligføder?

Fødslen burdeforegå på den fødendespræmisser,menteeleverne, ogjorde¬

moderen burde kunnerummemegenjammer; børn ellersvigermor på føde¬

stuen, hvis det varsådan, den fødende havde lagtoptil, atdet skullevære.

De lagde ikke skjul påatde selv havde^normerfor f.eks. forældre-barnrela¬

tionen ogikke ville bryde sigomatlægge deresegnenyfødte ivuggenmed

det_{samme, men} »barnet kunnejo ligeså godtvænne sigtil sin familie med

detsamme.«

Et tilbagevendende begreb hos de interviewede jordemoderelever var

»dendårlige føder«.Detvar etnormativt begreb, somgraduerede kvinders

evne til atføde. Tegn på en dårlig fødervar: ukontrolleret smerte, et langt

fødselsforløb og en ikke naturlig forløsning. Eleverne havde i modsætning

til denerfarnejordemoderenfornemmelse af,atjordemødrene havde defø¬

dende oppe til eksamen. At det varjordemødrene og ikke kvinderne selv

somhavde forventningerom den ideelle fødsel, oggradueredekvindernes

indsats i forhold til den. Den erfarnejordemodermente, atindvandrerkvin¬

dernenetopadskiltesig fra danske kvinder ved ikkeatforvente af dem selv,

at de skulle være aktivt fødende _og gennemføre en »naturlig« forløsning

udenbrug af hjælpemidler. Eleverne havde enklar fornemmelseaf, at ud¬

lændinge ofte havde dårligere vilkår på ^en dansk fødegang end danskere.

Eleverne kombinerede den nostalgiske forestilling om den traditionelle, uspolerede kvinde, ^sombare skulle have lov tilatføde»naturligt«, med den

gængse negative holdning til det højteknologiske, fremmedgørende hospi¬

tal. De forventede derfor, at indvandrerkvinder i højere grad end danske

kvinderoplevede fødslen påenhøjteknologisk fødestue ^somangstfremkal-

dende og utryg. Den erfarne jordemoder var helt uenig i dette grundsyn.

Hun havde erfaring for, ^at indvandrerne ikke fandt det højteknologiske hospital fremmedgørende og angstfremkaldende. Hun oplevede at hospi¬

talet og teknologien betød tryghed ogprestige for indvandrerne og frem¬

hævede, atingen indvandrere,hun kendte til, havde valgtat føde hjemme.

Indvandrerkvindernes

fødsler

Indvandrerkvindecentretpå Nørrebrovar rammen om de interviews jeg la¬

vede med fire somaliske kvinder, samt med en makedonsk og en tanza- niansk kvinde. Kvinderne var generelt positive overfor den måde deres

fødslervarforløbetpå. Når jegspurgtedem, omdetvaranderledes atføde i

deres hjemland sagde de: »det ^er det samme«. For somaliernes vedkom¬

mende stemmer dette^overens med Gitte Tillia Bentzonsrapportom soma¬

lieres møde med det danske sundhedsvæsen (8). Herkonkludererhun efter

samtaler med somaliske kvinder, »at hvis de har en fødselskultur, der ad¬

skiller sig fra denvestlige medicinske, så er de megettavse om den«. Hun pointerer ydermere at hospitaler anses for sikre og prestigefyldte, hvilket

stemmeroverensmed mineinformantersudsagnomat,hvismanhar råd så tagermanogså på hospitalet foratføde i Somalia, i hvert fald somførste¬

gangsfødende.

Deneneaf detokvindersomjeg taltemestindgående med,varElena,en

28-årig kvinde afmakedonsk herkomst. Hun havde boet i Danmark siden

hun var 2 år, og talte flydende dansk. Hun havde født to børn på danske hospitalerogbegge fødslerhavdeværetmegetlangvarigeogproblematiske.

Den første varendt med epiduralblokade, hvilket hun bitterligt fortrød og bevidst havdeundgået ved den^næstefødsel. Sammenmedhende sadendag

Sofia. Ensortkvinde fra Tanzania meden 13 dage gammel dreng iarmene.

Hun havde født to børn i Tanzania, ^men den sidste ^var født på et dansk hospital,ognej, hunmenteheller ikke detgjorde denstoreforskel atføde i

Danmark. Elena så undrende på hende, hun^gav højlydt udtryk for, at hun

mente, det måtteværebedreatføde i Danmark, dermåttevære meremedi¬

cin og merehjælp. Sofia sålige såundrende tilbage påhendeogpåpegede

at »man ikke bruger medicin når man føder«. Den eneste medicin hun

havde modtaget ^{var en} panodil for efterveerne, menden virkede også ud¬

mærket. Men faktisk såvar Sofiaenig, man fikmere hjælp, bedre service påetdansk hospital, der^varfleresygeplejersker.

En anden

tolkning af

fødsel

Elena ogSofiaspurgtetil minegenfødsel,ogdetvarda jeg fortalteomden,

atforskellenepå fødselsopfattelsenblev synligeformig. Jeghavde selv en meget let fødsel, min kæreste ogjeg havde gået til fødselsforberedelseog

varblevetgrundigtsatind i fødslensfysiologiske faser.Jegvarikke skræmt

afveernes styrke,og varbestemtpåatblive hjemme så længe sommuligt. I

løbetaf aftenen snakkede vi medjordemødre på fødegangen fleregange, og de syntes heller ikke der var grund til at komme ind, før jeg absolut ikke

kunne klare detmere.Detresulteredei,atvi klarede detmesteafvearbejdet hjemme, ogatjeg, påettidspunktmensjeg sad i badekarret, følte det,som

om en boldt trykkede mod bunden. Jeg følte hurtigt efter med fingrene i skeden, ogfor førstegang rørtejeg ved mit barns hoved. Meget hurtigt fik

vi bestiltentaxaogda vi ankom til fødeafdelingen, ogjegvarblevet under¬

søgt,gik fostervandet,presseveernestartedeog voresdatter blev født 40 mi¬

nuttereftervores ankomst tilfødegangen. De tokvinderkunne ikke forstå,

atjeg havdeventetså længemedattagepå sygehuset. De syntes atdetvar

underligt og ulækkert, at jeg havde undersøgt mig selv indvendigt. »Det

villejeg aldrig have turdet,« sagde Sofia, hun villehaveværetbange. Elena syntes det ^var uansvarligt af mig at gøre min kæreste til sygeplejerske,

»tænk hvis han skulle havetageimod barnet alene«. Desyntesbeggeto, at jeg skulle have tagetpå sygehuset meget tidligere. Sofia ville have været bange foratføde på gaden eller itaxaen,hun havde selv insisteretoverforen

modvillig sygeplejerske påat blive indlagt da hendesveerstartede. De ^var begge enigeom, atjegvarmegetspecieloguansvarligogmuligvis lidt dum.

Enfødseler enfødsel,uansetom man erpåetdansk eller påettanzanisk hospital, sådan ser det ud. Det som kan være forskelligt ^erden måde ^som

fødslen tolkes på. For Sofia og Elenavar en fødsel bestemt ikke noget de

ville bryde sigomatvære alene med. Emnersombørnedødelighedog dø¬

den ibarselssengenvarmuligvistætterepå deresvirkelighed end devarpå

min. »Dennaturligefødsel«varfor mignæstenblevetenfødselsomkunne

klares uden hjælper, denvarnaturlig og kunne derfor næsten ikke gå galt.

Både Sofia ogElenasatteilangt højere grad pris på den tryghed, der lå iat fødepåetveludstyret hospital. Sofia benyttede sig ikke af de tekniske faci¬

liteter, men hun var meget tryggere hos det veluddannede personale, end

hun ville have været hvis de ikke ^varder. Den svenske etnolog Gun Käll¬

ström refererer lignende erfaringer: »De kinesiske kvinnor som jag talat

med harsagt attkanske^meränhälften ^av alla sinovietnamesiska kvinnori Sverigetrotsde många negative upplevelserna ändock kände sigmersäkre i Sverige påattbarnet skulle överleva ände gjort i Vietnam. Därvardödlig¬

hetenstor«(9).

Mine informanter delte ihøjere grad lægernes medicinske, risikooriente-

redefødselsopfattelse, end det humanistiske helhedssynsomjordemødrene gjorde sig til talsmand for. Dettesætterdemmuligvis i konflikt med jorde¬

mødregruppen, menikke med afdelingens overordnede fødselspolitik. Ind¬

vandrerkvinderne valgte ikke »den naturlige fødsel«, de varikke bekendte

med de værdiersomdennaturlige fødsel indeholdt,ogdevarheller ikke be¬

kendte med, at de måske forbrød sig mod nogle af fødegangens uskrevne regler, som f.eks. for tidlig indlæggelse. De var glade for den service der ydedes dem på det danske hospital ogden højteknologiske fødestuerepræ¬

senteredeentryghed, som debestemt ikke ville have fravalgt, selv hvis de

havde forståetatde havde haftmuligheden.

Konklusion

Fødeafdelingen er arena for to konfliktende fødselsopfattelser, lægernes

medicinskerisikovurdering (apparatfejIsmodellen) mod jordemødrenes hu¬

manistiske, helhedssynpå den fødende kvinde. Jordemødrene seri højere grad den teknologisk overvågede fødselsomfremmedgørendeogumyndig¬

gørende for kvinden, og de er fortalere for en »naturligere« tilgang til

fødslensomproces,i »naturligere« dvs. hjemligere omgivelser. Dettetilbud

synesikkeatoptageindvandrerne,somden erfarnejordemoder sagde: »de¬

res hovedoverskrift, deteratfåetgodt barn^{og en} sød jordemoder,^{men om}

dererdæmpet belysning eller billeder påvæggene,det erligemeget.« Ind¬

vandrerkvinderne synes ikke atvære skræmte af den teknologiseredeføde¬

stue,denrepræsenterertryghed. De synesheller ikkeatvære underlagt den vestlige diskurs med kvindensom offer, i enteknisk, mandsdomineretver¬

den eller ideenom»dennaturlige fødsel«. Deudtrykker tryghedogtilfreds¬

hedmed, atteknologien bliver stilletdem tilrådighed,hvis de behøver den.

Indvandrernesholdningtil fødsleneraltså ikke i konflikt med fødeafdelin¬

gernesoverordnede fødselspolitik, men den^ermuligvis længere fra jorde¬

mødrenes værdier end denerfralægernes.

Alligevel opfattes indvandrerkvinderne ^som besværlige ^og dårlige fø-

dere.Begrebet»endårlige føder«eretnormativt begreb,somkarakteriserer kvinder, som ikke leverop tilde gængse normerfor optrædenpå enføde¬

stue. Indvandrerkvindenopfattesnæstenpr. automatiksom endårlig føder,

fordi hun gørtingene anderledes end normen.Argumentationen bygges så¬

ledes op: Indvandrerkvindernes generelle mangel på anatomisk viden ska¬

ber usikkerhed ogangst, angst skaber smerteog derfor jamrer demere end

danskekvinder. Kommunikationsproblemer forværrer denne situation, der¬

for forventes indvandrerkvinder at være besværlige og dårlige fødere. På

trods af dette lykkedes det ikke migatfindeenindvandrerkvinde ^somfølte sig dårligt behandlet påendansk fødegang.

Indvandrerkvinderne somjeg talte med, var ikke opmærksomme på, at deresholdning til fødslen muligvis divergerede fra jordemoderens. De var hellerikke klar_over,atde havde fravalgt den »naturlige fødsel« ellersand¬

synligvis ville gøre dettehvis de var blevet spurgt, men de havde tiltro til

bådejordemødrene oglægernes ekspertise. Måske kanman sigeat indvan¬

drerkvinderne ihøjere grad læggeransvaretfor fødslen i eksperternes hæn¬

der, ogat de i højeregrad ^erforberedtepå komplikationer. Skellet mellem

»den naturlige fødsel« og den komplicerede synes ikke at optræde i deres fortællinger.Fødslen som proces eri det heletagetikke så vigtig, måleter, atbarnet kommerud, og atmor og barn ikke far varige mén afprocessen.

Indvandrerkvindernes _{adfærd og} holdninger konfronterer den almindelige praksis påendansk fødegang,ogden stiller »den naturlige fødsel«, med alt

hvad den fordrer afpræcision, kommunikation,fysiologisk viden, selvdisci¬

plinogspecifikke handlinger overfor det nyfødte barn, til skue somenkul¬

turelsnarereendennaturlig tilgang til detatfødeetbarn.

Afsluttende kommentarer

Målet for detteprojekt var fra^{starten at} fokusere på de problemer^og kon¬

flikter, der måtteværeved indvandrerkvindernes møde med den danske fø- deprocedure.Menjo længere jeg kom iprocessen,jomereopmærksom blev jeg på min egen eller kulturforskningens rolle i produktionen og cemente¬

ringen af forskelle, somudpeger en gruppe som anderledes og problema¬

tisk.

Ved interview med både indvandrerkvinder,jordemødre ogjordemoder¬

elever udstakjegrammenfor interviewet. Den indeholdt netop en fokuse¬

ring på forskelle mellem danskere og indvandrere, problemer medkultur¬

møder og kulturmødet i det hele taget. Men er det egentlig kulturer der

mødespå fødegangen,erdet ikke altid individer? Indvandrerkvindernegod¬

tog ikke denneramme. De varikke villige til atsesig selvsomofre for de-

res oprindelse, eller deres etnicitet somkatalysatorer for problemer i fød-

selssituationen. Deundveg mine spørgsmålogsvarede i heltandre retninger

endjeg havde forestillet mig, de^tvangmig tilatændrepræmisser for inter¬

viewene. Jordemoderen ogjordemodereleverne somjeg interviewede, var derimod bekendte med mine spilleregler for intervieweneogindstillede sig

med det samme på at følge dem. De svarede beredvilligt, og accepterede

den almindelige opdeling af danskere ^og ikke-danskere. Ideen om indvan¬

drerne som mereproblematiske end danskernevar heller ikke fremmed for

dem. Det er svært at sige om det var interviewsituationen, der fik jorde¬

mødrene til at tænke i disse kategorier, »os og de anderledes«, og som

gjorde dem i den grad i stand til at karakterisere denne tilsyneladende an¬

derledeshed. Det er ikke sikkert at disse kategoriererså præsente i jorde¬

mødrenesdaglige arbejde. Her kategoriseres kvinderne vel i højere grad ef¬

terderesrisiko forkejsersnit, tiltagende eller svigtende presseveer osv.Men

den almindelige praksis på de danske fødegange, og de værdier ^som »den naturlige fødsel« indeholder, bliver synlige når indvandrerkvinder føder i

Danmark.

1 Helen Cliff: Jordemoderliv_p. 130. 2 Tine Gammeltoft: Jordemødre ogfødselsteknologip.

19. 3 Karin Helweg-Larsen: »Fødselspolitik« i Kvindensompatient. 4 Tine Gammeltoft:

Jordemødre ogfødselsteknologip.75. 5 Anne Knudsen:Kulturelle verdnerp. 144. 6 Bille Ehn: Etnicitet:symbolisk konstruktion af gemenskap. 7 JacquesBlum: Indvandrereogminori¬

teterp.181. 8 Gitte Tillia Bentzon: »Detagerosikke alvorligt«. Somaliske flygtninges viden

omogbrug af sundhedsvæsnet. 9 Gun Källström: »Att göramånaden« i Biand-Sverige.

Axelsen, MarianneogMargrethe Nielsen: Jordemoder for indvandrerkvinder. Kroghs forlag A/S.

Vejle 1990.

Bentzon,Gitte Tillia: »De tager osikke alvorligt«. Somaliske flygtninges videnom og brugaf

sundhedsvæsnet.Sydjysk Universitetscenter. Esbjerg 1994.

Blum,Jacques:Minoritetspolitik. I: Indvandrereogminoriteter. Gads Forlag. København 1982.

Cliff, Helen: Jordemoderliv.Borgen. Gylling 1992.

Djur, Lise: Rapportomudvikling af forbedret service overfor indvandrerpatienter påen føde- gynækologisk afdeling. København 1992.

Ehn,Billy: Etnicitet: symbolisk konstruktionavgemenskap. I: Kulturogerfarenhet, (red. Billy Ehn) Carlssons. Stockholm 1993.

Gammeltoft, TineogLise Lotte Hansen, Mette Bagge Mølholm, Jytte Poulsen: »Jordemødrerog fødselsteknologi«-Hvorgår de hen????. Repro-Serie 1986nr. 5, Institutfor kultursociologi.

København 1986.

Helweg-Larsen, Karin: Fødselspolitik. I: Kvindensompatient, (red. Marianne Kastrup, Birgit Pe¬

terssonogKarin Helweg-Larsen) LindhardtogRinghof. København 1984.

Knudsen, AnneogLizanne Wilken: Kulturelle verdner, kulturogkulturkonflikter i Europa. For¬

laget Columbus. Danmark 1996.

Kälström, Gun: »Attgöramånaden«. I: Biand-Sverige, (red.ÅkeDaunogBilly Ehn). Tryck syd¬

bok. Ab. Esløv 1998.

Noter:

Litteratur:

Summary

The natural birth

The Danishmaternity ward is characterized bytwoattitudestobirth: The doctors' medical mal- function model whichseesbirthas apotential danger, and the midwives'morehumanistic overall view, which "the natural birth" isanexpression of. "The natural birth"is the midwives' idea of the good birth, it containsadissociation from bothmedical and surgical interventions, but it is the result ofahistorical and culturalcontextrather thanbeing natural. The immigrantwomenI inter- viewedwerenotawarethatthey didnotchoose "the natural birth". The^womendidnotexperience anyconflict with the maternity ward, but their attitudes seemedtobe closertothe doctors'risk-

focusedinterpretation of the birth. They didnotshare the midwives' opinion of the high-techno- logical hospitalasalienating and incapacitating. For them the hospital rathermeantsecurity and prestige.

Muchmore than the immigrantwomen, the midwives were aware of the interaction atthe maternity wardas acultural meeting. The midwives found that the immigrantgroup wasdifferent

in fiveaspects:adifferent perception of time, bad communication,alacking physiological know- ledge,adifferentwayof expressing pain andadifferent relationtothenewborn baby.

Thecommonpracticeatthe Danish maternity wards and the values which "thenatural birth"

involves, become visible whenimmigrantwomengivebirth in Denmark.