• Ingen resultater fundet

2020: En øjenåbner?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "2020: En øjenåbner?"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Underviseren i Centrum DUT Tidskapsel Årgang 16, nr. 30, 2021

2020: En øjenåbner?

Helle Mathiasen1, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Undervisere og studerende har været udfordret siden foråret 2020, og det er de stadig her sidst på efteråret 2020. Personlige, sociale og faglige fordringer har været sat under pres.

Der har været mange teknisk relaterede problemer i forbindelse med etableringen af nødundervisningen, og teknikken har taget fokus og tid. Det er i sig selv ikke overraskende, når stort set alle på universiteterne fra den ene dag til den anden skulle deltage i ”nødundervisning”, et begreb, der er blevet brugt bredt i hele det danske uddannelsessystem siden foråret.

De sidste mange år har de såkaldte spydspidser og ildsjæle haft en væsentlig rolle, når det gjaldt den didaktiske udvikling, hvor fokus var på digitale medier og netmedierede undervisningsmiljøer, der kunne understøtte den studerendes læring. Med COVID-19 som præmis måtte underviserne i foråret planlægge og gennemføre undervisning i netmedierede miljøer, og det uden de fornødne didaktiske og tekniske kompetencer. En del af undervisningen blev gennemført som campusbaseret undervisning (on site), blot ”tilsat strøm”, og kunne med rette kaldes ”nødundervisning”, men der var også undervisere, der efter oplevelser med et sådant undervisningsmiljø forsøgte sig med flipped classroom- og HyFlex-organisering af undervisningen. Denne form for digitalisering af undervisningen er så at sige risky business, idet der grundlæggende er forskellige konditioner for kommunikation og dens opretholdelse i henholdsvis campusbaserede og netmedierede undervisningsmiljøer. Mange studerende oplevede motivationstab, frustrationer på flere niveauer og manglende mulighed for interaktion.

Den udvidede tekniske support var vigtig. Det handlede bl.a. om, hvordan platforme som fx Zoom og Teams fungerede, håndtering af videoforelæsningsformater og brug af diverse quizzer og andre digitale redskaber.

Der kom gode råd fra en mere didaktisk vinkling, der blev delt viralt. En underviser, der havde forsøgt at tage højde for rådene, kunne efterfølgende fortælle, at de ikke virkede. De studerende ville ikke tænde deres webcam og heller ikke deltage i de aktiviteter, der skulle foregå i de virtuelle grupperum. Det gav anledning til en opfordring til de studerende om at forstå vigtigheden af kommunikation og deltagelse i undervisningen både i forhold til egen læring og i forhold til at etablere og vedligeholde et frugtbart socialt system, hvor de kommunikative bidrag er et væsentligt omdrejningspunkt.

Der skal til to til en tango, hvilket også er præmissen, når undervisningen foregår online, hvor den ”kommu- nikative båndbredde er smallere” i forhold til campusbaseret undervisning, og gestik, mimik og sociale interaktioner via øjenkontakt m.m. er svære at fange og inkludere i undervisningens kommunikation. En tango fordrer i den forstand, at studerende og undervisere interagerer kommunikativt og deltager aktivt og på den måde opretholder og udfolder kommunikationen.

Vi har ikke tidligere oplevet, at alle undervisere, uanset digitale kompetencer, skulle gennemføre netmedieret undervisning fra den ene dag til den anden. Det har givet et reservoir af erfaringer, som det danske

1Kontakt: helle.mathiasen@ind.ku.dk

90 90

(2)

Helle Mathiasen DUT Tidskapsel Årgang 16, nr. 30, 2021

uddannelsessystem ikke har haft før corona-udbruddet. Spørgsmålet er så, hvordan disse erfaringer vil kunne kvalificere undervisningen i ”The post pandemic university”.

Betingelser for brug af denne artikel

Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

• Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“

• Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“

• Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger

© Copyright

DUT og artiklens forfatter

Udgivet af Dansk Universitetspædagogisk Netværk

91 91

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

PEFC Danmark oplever, at flere skovejere er ble- vet mere bevidste om, at det er ukompliceret at certificere de små ejendomme, og at mange i forvejen driver skovene efter

Produktionen af skåret nål steg kun svagt i Europa i 2013, fordi nybyggeriet i mange lande stadig ikke er kommet i gang efter

Danske sygeplejersker bruger en minimal del af deres tid på at tale med patienterne – Det øger risikoen for fejl og kan gøre patienterne mere utrygge – Skal udviklingen ven-

På Fyns Amtsråds vegne vil jeg ønske Syddansk Universitet til lykke med oprettelsen af Dansk Institut for Gymnasiepæ- dagogik. En særlig lykønskning skal gå til institutleder Finn

Der er de seneste år blevet foretaget flere undersøgelser af børn og unges men- tale sundhed, herunder Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) (Rasmussen M, 2015), Ungdomsprofilen (Bendtsen

Hvis deltageren ved at der ligger en lønforhøjelse og venter efter gennemførelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteter er villigheden til selv at medfinansiere både tid og

[r]

Du kan også selv opleve dårlig samvittighed eller skyldfølelse, fordi der bliver sladret om din familie, hvis du ikke gør, som familien siger.. Måske føler du selv, at du har