Institut for Byggeri og Anlæg
Forskningsgruppen for Trafiksikkerhed Thomas Maans Vej 23 • 9220 Aalborg Ø Tlf: 9940 8080
Web: kortlink.dk/xfva
Resume af diskussionerne fra workshoppen
Mængden af uheldsparametre i den nuværende registrering
Mange gav udtryk for, at det faldt uden for deres kompetencefelt at vælge parametre, der ikke skulle regi- streres – der var en bred bevidsthed om, at nogle parametre måske blev anvendt af andre end en selv. Der var dog en del, der udtrykte, at man som fagfolk godt viste, at nogle af parametrene havde så lav validitet i registreringen, at man sjældent anvendte dem til noget. Nogle mente dog godt, at parametrene (eksempvis hastighedsskøn eller skolevej) kunne anvendes til at give trafikingeniøren en indikation af, om det var en parameter, man skulle undersøge nærmere (via andre kilder end politiets registrering), når man lavede tra- fiksikkerhedsarbejde. Nogle overvejede, at det kunne undersøges om uheldssituationerne er for finmaskede i forhold til hvordan de bliver brugt. Måske skulle man kun have hovedsituationerne, medmindre det er al- vorlige uheld? Spiritusskønnet blev også nævnt som en af de parametre, hvor man godt kunne ønske sig en mere systematisk tilgang til registreringen af.
Oplysninger som bebyggelse, landzone/byzone mv., som let vil kunne findes via GIS, kunne nemt undværes.
Ved de oplysninger, som ændrer sig løbende (fx hastighedsgrænser), kan det dog være vanskeligt, da det så skal holdes opdateret og man skal logge de historiske data. Men generelt bør der suppleres så meget som muligt med data, som allerede eksisterer i GIS eller i andre systemer, så der ikke foretages en dobbeltregi- strering. Hvis man kan få oplysningerne et andet sted fra, så behøver det ikke registreres i uheldsrapporterne.
Endvidere bør oplysningerne komme fra den kilde, som er bedst til at registrere de pågældende. Fx vil det være bedre at hente oplysninger om alvorlighedsgrad fra sundhedsvæsenet frem for at lade politiet regi- strere det. Nogle parametre syntes oplagt at hente fra andre datakilder – måske i en form for automatisk registrering. Der blev peget på, at så længe man har en præcis stedfæstelse og et tidspunkt, så kunne vejrdata eksempelvis hentes fra radardata, ligesom det (i hvert fald nogle steder) også bør være muligt at hente for- hold såsom byzone/landzone, kurve /lige strækning/kryds ud automatisk fra Vejman.
Ændring af antallet af uheldsparametre
Det blev foreslået at lave en interessentanalyse i branchen for at høre hvilke parametre, de forskellige fag- ligheder anvender i deres analyser – det er vigtigt at få alle med og alle hørt, hvis man skal ændre i listen af de nuværende registrerede uheldsparametre. Det er vigtigt at finde ud af hvilke typer af problemstillinger, vi skal belyse med uheldsdata, før det er muligt at diskutere, om noget kan undværes. Et forslag var at lave en kortlægning blandt et stort antal trafiksikkerhedsfolk og bede dem angive, hvilke uheldsoplysninger de havde brugt og hvilke de kunne have brugt/savnet for de tre analyser sidste analyser de foretog.
Deltagerne var noget splittede omkring muligheden og potentialet i at minimere antallet af uheldsparametre;
fortalerne argumenterede for at kvaliteten af de nuværende registreringer er diskutabel på mange para- metre og at man kunne øge kvaliteten, såfremt man minimerede antallet af parametre, der skulle registreres.
Modstanderne argumenterede, at stort set alle informationer blev anvendt af nogle og at arbejdet med at minimere antallet af parametre syntes omstændigt og tungt.
Det blev også drøftet, at en app til registrering af uheldet ved politiet måske kunne højne kvaliteten af den indsamlede data – det kunne støtte politimanden til at få registreret de nødvendige ting og hjælpe
Side 2 af 2
ham/hende til en forståelse af de mange parametre. Det blev påpeget, at det er en relativt sjælden arbejds- opgave for den enkelte politimand at registrere et trafikuheld, og at det derfor er oplagt at støtte deres regi- streringsarbejde.
Det blev ligeledes drøftet, at man kunne begrænse politiets registrering til kun at varetage alvorlige uheld – og så kunne man lade de lettere uheld beskrive af skadestueregistreringer.
Skadestuedata
Skadestuedata blev drøftet af stort set alle grupper. Her var ønsket om at komme i gang stort; alle så infor- mationerne som meget brugbare i trafiksikkerhedsarbejdet og med et stort potentiale for at forbedre data- grundlaget for trafiksikkerhedsarbejdet. Det blev drøftet meget hvem der skulle tage initiativ til et sådant arbejdet. Nogle så politikredsene som oplagte koordinatorer af arbejdet, andre regionerne, andre pegede på Vejdirektoratet og andre mente, at det måtte være kommunerne selv, der bar ansvaret for at igangsætte skadestueregistrering.
Nogle mente, at NIRAS-systemet – som et parallelt system til indberetningen i akutmodtagelserne i det pati- ent administrative system (PAS) - var et godt bud på at indhente supplerende oplysninger – andre, at to systemer på akutmodtagelserne vil være alt for afhængig af ildsjæle og usikker ekstern finansiering og aldrig vil kunne sikre en udbredelse til hele landet og være stabil over tid. Det blev også anført, at hvor svært det end måtte være at få gode ulykkesregistreringer igennem PAS, er der ikke andre veje til at få stabile data, der dækker hele landet. Og her handler det i høj grad om at få designet PAS, så antallet af parametre, der skal registreres af personalet, bliver så få som muligt, og at systemet har høj brugervenlighed. Og som altid at have høj fokus på medarbejdernes motivation til høj kvalitet i registreringerne. Mulighederne for at få knyttet en bedre alvorlighedsgrad til data fra PAS, der overføres til LPR, blev kort berørt. Omkring ambulancedata var der enighed om, at de var et godt supplement til andre datakilder. Mulighederne for at koble dem med PAS systemet blev ikke diskuteret.
Det blev drøftet, at det var vigtigt, at skadestuedataene lå så de var hurtigt tilgængelige for medarbejderne i kommunerne – altså så man ikke skulle henvende sig til en anden / højere oppe i systemet for at få et udtræk med data. Omvendt blev det også diskuteret, at hvis man lod kommunerne selv styre hvordan og hvilke in- formationer, der indsamledes på skadestuerne, så kunne det være svært at sammenligne på tværs og lave bredere undersøgelser eller sammenligningsstudier. Ligeledes kunne det være vanskeligt, hvis kommunerne var dataejere uden at være forpligtet til at dele data til eksempelvis forskning eller nationale undersøgelser.
Dette talte for at en mere central aktør som Vejdirektoratet burde have det overordnede koordineringsan- svar for implementering af skadestueregistrering.
Det blev ligeledes drøftet, at selvom skadestueregistrering hjælper på at øge antallet af kendte uheld i trafik- sikkerhedsarbejdet, så er der stadig et arbejde, der ligger i at blive enige om hvilke informationer, der skal registreres på skadestuen – hvilke informationer er nødvendige for at foretage trafiksikkerhedsarbejdet? Den nuværende løsning, der anvendes i Aarhus læner sig op ad politiets nuværende registrering – således er det stadig relevant at gå denne efter i sømmene for at se om noget kan slankes.
Samkøring af data og adgang til data
Helt overordet set mangler der viden om mulighederne for at samkøre data og samkøre uheld. Nogle fore- slog, at der burde laves en form for nationalt datacenter, som kunne varetage at samkøre både forskellige datakilder, men også forskellige personfølsomme eller personhenførbare data og facilitere data generelt. Så kunne man eksempelvis bedre undersøge muligheden for at samkøre registreringerne fra skadestue og politi på CPR-nummer.
Diverse
Det blev bragt på banen, at der kunne være et behov blandt de mindre kommuner for at have en brugerma- nual til de forskellige datakilder.
