• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
33
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Kludder i hormonerne

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Kost & Ernæringsforbundet nr 9 · 2007 · 18. maj

for lidt tillid · for meget sukker for dårlig mad · for mange leveår

Kost & Ernæringsforbundet

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 1

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 1 10/05/07 11:05:3610/05/07 11:05:36

(3)

leder

køkkenliv·9·2007 2

Kongressen skal diskutere et forslag til visioner og mål, hvor faget er i centrum, samler medlemmerne og vises frem for omverdenen.

Den allerførste kongres i Kost & Ernæ- rings- forbundet holdes den 30. og 31. maj i Odense.

Med kongressen sættes forbundets nye struktur og demokrati endegyldigt i søen.

De 53 delegerede påtager sig et stort ansvar ved at repræsentere alle medlemmer, og jeg ser frem til høj kvalitet i debatterne og for- venter, at kongressen afstikker klare linjer for forbundet i fremtiden.

Det er der blandt andet lagt op til gennem en diskussion af hovedbestyrelsens forslag til ‘visioner og mål’ for de kommende tre år.

Hovedbestyrelsen slår fast, at vi skal være helt klare i mælet, når vi fremover præsen- terer forbundets rolle: forbundet skal være fagligt samlingssted for alle faguddannede, der arbejder med mad og måltider!

Det betyder, at vi skal lægge et langt stærkere engagement i maden og styrke de forhold og samarbejdsrelationer, der har betydning for, om hverdagens mad og mål- tider bliver en succes.

Vi skal være synlige med vores håndværk.

Maden skal frem i lyset og placeres centralt i de kommunale og regionale strukturer.

Vi skal etablere selvstændige mad- og måltidsorganisationer i kommuner og i regioner.

Og de ledere, der arbejder med mad og mål- tider, skal have ansvar for og ikke mindst kompetence til at sikre madens centrale betydning i forebyggelse og behandling.

Hvis visionerne skal blive til virkelighed, kræver det, at forbundet samler, inspirerer og udvikler faguddannede indenfor mad- og måltidsområdet, uanset hvor de er ansat, og hvilke funktioner de varetager, mener hovedbestyrelsen.

Og nu er det op til de delegerede på kon- gressen at drøfte og tage stilling til hoved- bestyrelsens forslag. Men - drøftelserne må tage udgangspunkt i medlemmernes hold- ning. Den store forskel mellem fortidens generalforsamling og nutidens kongres er netop, at de delegerede har sagt ja til at repræsentere alle medlemmer. Det forplig- ter i forhold til forarbejdet, de må kende medlemmernes holdning. Og det forpligter, når der skal følges op på de beslutninger, som kongressen tager.

For mig betyder kongressen derfor mere demokrati og større muligheder for engage- ment.

Jeg ser frem til en kongres, hvor de dele- gerede udfordrer hinanden og viser vejen frem.

Hovedbestyrelsens ‘visioner og mål’ finder du på

’ www.kost.dk

Faget til debat

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 2

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 2 10/05/07 11:05:4510/05/07 11:05:45

(4)

siden hen

3

Der skal kæmpes for de unge

Et job i det offentlige står ikke øverst på de unges ønskeseddel. Blot en ud af 17 vil hellere arbejde i det offentlige end det private, viser en undersøgelse som Epinion har lavet blandt 1.200 unge for Ugebrevet A4.

Et arbejde i det offentlige har ikke høj prestige i de unges øjne. Og desuden er lønnen for lav, siger de.

Resultatet er alarmerende, siger professor i økonomi Per Kongshøj Madsen til ugebrevet. I forvejen forventes der personalemangel i det offentlige da ungdoms- årgangene er små i forhold til de mange ældre, der får brug for pleje i de kom- mende år.

Da det offentlige næppe bliver lønførende, skal der tænkes i andre baner for at gøre jobbene attraktive. F.eks. skal det frem, at et arbejde i det offentlige er et arbejde med stor variation og mening, foreslår Mads Lebech fra KL. 1

Spis mest på nettet

Forbrugerministerens ’spismærke’ kan ikke komme på varerne, fordi producenter og detailhandlen ikke vil have det. Og regeringen ikke vil tvinge dem.

Det er nu i stedet endt på nettet, hvor du kan gå ind og se, om de varer, der bli- ver testet af forbrugerstyrelsen, hører til dem, du skal ’spise mest, mindre eller mindst’ af.

Hvis du sidder med en vare med næringsdeklaration på, kan du også selv gå ind på siden og teste hvilken kategori, den hører til i. 1

’ www.spismest.dk

Tekst: Mette Jensen

Sparringspartnere. Alle regio- ner har holdt generalforsam- ling. Selvom de ikke var noget tilløbsstykke, lykkedes det at samle en god bestyrelse om formanden. To regioner mangler dog en elevrepræ- sentant. Se side 26-29.

Kost & Ernæringsforbundet nr 9 · 2007 · 18. maj

for lidt tillid · for meget sukker for dårlig mad · for mange leveår

foto: kissen møller hansen

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 3

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 3 10/05/07 11:05:4710/05/07 11:05:47

(5)

4

siden hen

Skolerne kæmper om gratis frugt

Rigtigt mange skoler har søgt om to måneders gratis frugt til eleverne.

Det glæder fødevareministeren. Han har sat kampagnen i gang i håb om, at to måneders gratis frugt, vil vænne både børn, forældre og skole til ordningen, så sko- lerne fortsætter med en forældrebetalt ordning, når den gratis frugt er spist. Det er nemlig kun to ud af ti børn, der spiser den anbefalede mængde frugt.

Der er afsat 7,5 millioner kroner til kampagnen. Det betyder, at cirka halvdelen af de 580 skoler, der har søgt, vil få gratis frugt efter sommer. 1

’ www.frugtkvarter.dk

Ide: udnyt det tidligere plejehjemskøkken

I Kerteminde står det tidligere plejehjemskøkken på Birkelund Plejecenter ikke længere tomt. Her laver kommunens ledige nemlig sund mad til børnene i forelø- big to af kommunens skoler. Det skriver Danske Kommuner.

Uanset om du synes det er en god ide eller en dårlig ide, så kan du gå ind på bladets hjemmeside og lade dig inspirere af, hvad andre kommuner har fundet på. Eller du kan selv levere gode ideer og initiativer fra din egen kommune. 1

’ www.danskekommuner.dk

Tre kilo tyndere på billigere mad

Hvad nu hvis … bananerne blev sat ned fra 20 kr. til 16 kr. for en klase. Og det samme med gulerødderne? Ville du så købe flere bananer og gulerødder? Og spise mindre fedt og sødt?

Det er svært at vide med sikkerhed. Alligevel mener Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), at hvis vi indfører en fedtskat og opgiver momsen på frugt og grønt, så vil vi flytte vores forbrug over på sundere mad. Og tabe os tre kilo, skriver Politiken.

ATV har gennem tre år har registreret vores forbrug af mad, og undersøgelserne har vist, at hver gang priserne har ændret sig, så har vi ændret vores forbrug.

ATV foreslår derfor at lægge 30 procent skat på de usunde sager og fjerne mom- sen på de sunde. Så vil vi spise 10 procent mere frugt og grønt – det svarer til 10 kilo mere om året. Og så taber vi os tre kilo, regner de ud. Mon ikke det er forudsat, at de ekstra sunde kilo erstatter nogle usunde, f.eks. tre kilo slik og chips? 1

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 4

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 4 10/05/07 11:05:5110/05/07 11:05:51

(6)

køkkenliv·9·2007 5

Er du oppe i det røde felt?

Stress, stress og atter stress. Selvom vi måske er trætte af at høre om stress, så er det en kendsgerning, at rigtigt mange danskere føler sig stressede. Mellem 10 og 12 procent er kronisk stressede, anslår arbejdsmiljøinstituttet. Det vil sige, at de stort set er stressede hver eneste dag og dermed løber en stor risiko for at blive syge.

Der er ingen nemme løsninger til at undgå stress på arbejdet. Men det er helt afgørende, siger FTF, at der er balance mellem ressourcer og opgaver, de ansatte skal have indflydelse på deres arbejde og arbejdstid, og der skal være sammen- hæng mellem arbejds- og familieliv. Der skal være en klar ansvarsfordeling, og der skal være en vis forudsigelighed i arbejdsdagen.

FTF og LO har udarbejdet en stress test, som du kan finde på FTF’s hjemmeside.

Her kan du teste, om du ligger i det grønne, det gule eller det røde felt? 1

’ www.ftf.dk - søg stress test

Ny formand: En af Motions- og Ernæringsrådets store opgaver bli-

ver at finde ud af, hvordan man motiverer overvægtige til at dyrke motion og spise mere grønt. Det siger den nye formand for rådet, Morten Grønbæk. Politiken har bedt om hans eget bud, og han svarer: måske skal vi blande os mere direkte i folks liv. Vi har mo- tion på recept til syge, måske skal vi også give det til dem, der ikke er syge endnu. 16 procent af danskerne bevæger sig næsten ikke.

Gode stoffer i rødvin

I rødvin findes der en naturlig antioxidant, stoffet ‘resveratrol’. Det findes i skindet på røde druer og derfor i rødvin. Nye undersøgelser har imidlertid vist, at mængden af stoffet varierer med druesorten, skriver Politiken. Hvis vi vil planlægge vores forbrug af rødvin efter indholdet af antioxidanter, kan vi glæde os til, at forskerne offentliggør, hvilke druer, der indeholder mest. 1

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 5

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 5 10/05/07 11:05:5410/05/07 11:05:54

(7)

6

siden hen

Kylling tilberedt på havbunden

“Lugen bliver omhyggeligt lukket igen. Intet må slippe ud, for kyllingen kommer under ekstremt højt tryk i højtryksanlægget. Trykket er så stort, at det svarer til at lægge den på havbunden i 80 kilometers dybde”. Det forklarer Det Biovidenskabe- lige Fakultet i sit temahæfte om fremtidens fødevarer.

Og et fremtidsscenarie er der tale om, men ikke et urealistisk et.

Den omtalte kylling er hverken kogt eller stegt, men trykbehandlet.

Fordelen ved højtryksbehandlingen er, at maden bevarer vitaminer og smags- stoffer og at alle bakterier bliver slået ihjel, forklarer Vibeke Orlien fra Institut for Fødevarevidenskab. Hun forudser, at metoden vil være egnet til færdigmad.

“Så vil færdigmaden ikke ligne mad fra i går, siger hun. Højtryksmaden virker frisklavet, når forbrugerne varmer den op og serverer den derhjemme.”

Måske kan metoden også bruges i fremtidens storkøkkener. 1

’ www.life.ku.dk

Kvinder får mindst pension ved skilsmisse

Hvis du bliver skilt, skal din mand ikke længere dele sin pension med dig efter de nye regler, som trådte i kraft i januar i år. Det gælder privattegnede pensioner som kapital- og ratepensioner. Arbejdsmarkedspensionen skal heller ikke deles, men det skulle den heller ikke tidligere.

Meget ofte vil det være kvinden, der får mindst i pension efter en skilsmisse.

Hendes løn er ofte lavere end mandens og der er flere huller i kvindernes pension, hvis hun f.eks. har været hjemme nogle år på barsel og måske haft forældreorlov oveni.

Men der er råd for uligheden. Lisbeth Nebelong, der rådgiver kvinder om øko- nomi, anbefaler i Fag og Arbejde, at man taler med sin ægtefælle om hvem, der får hvad, hvis man en dag bliver skilt. Og opretter en ægtepagt, der kan rette op på en skæv fordeling af pensionspengene. 1

Du kan læse mere på hjemmesiden:

’ www.pensionsinfo.dk

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 6

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 6 10/05/07 11:05:5410/05/07 11:05:54

(8)

køkkenliv·9·2007 7

Tre parter snakker offentlig service

Ledere og medarbejdere i den offentlige sektor skal have bedre efteruddannelse.

Sådan lyder et af FTF ‘s forslag i forbindelse med de aktuelle ‘trepartsforhandlinger’.

Kost & Ernæringsforbundet er repræsenteret i forhandlingerne af FTF.

Trepartsforhandlingerne skal munde ud i nogle beslutninger om, hvordan den offentlige service skal udvikles. F.eks.

- udvikling af medarbejdernes kompetencer

- grunduddannelserne for medarbejdere i det offentlige

- medarbejdernes ansvar og inddragelser i fornyelse og udvikling - medarbejdernes indflydelse på deres arbejde

- anerkendelse af medarbejdernes indsats - bedre arbejdsmiljø

- god ledelse

- rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

De tre parter, der forhandler er regeringen, KL og Danske Regioner samt fagorganisa- tionerne LO, FTF og AC.

1

Sammenhæng i hverdagen

Sideløbende med, at Arbejdslivskommisionen har arbejdet på sit forslag til at bringe familie- og arbejdsliv i balance, har FTF udgivet sit bud på en familie- og arbejdslivspolitik.

Hæftet hedder ‘Skab sammenhæng’. Og i det stilles der en række konkrete for- slag, der vil gøre det lettere for både arbejdspladsen og den enkelte at bringe livet i balance.

I hæftet lægges der op til, at problemerne skal løses kollektivt på samfundsplan og på arbejdspladserne og ikke overlades til den enkelte.

‘For FTF’erne er det nemlig i høj grad betingelser i arbejdet, der er skyld i, at mange har svært ved at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen. Arbejds- kravene er for høje, kravet om overarbejde stort, og fleksibiliteten i arbejdet er mangelfuld’ skriver FTF. 1

Hæftet kan hentes på hjemmesiden.

’ www.ftf.dk – søg ‘skab sammenhæng

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 7

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 7 10/05/07 11:06:0010/05/07 11:06:00

(9)

For få tillidsrepræsentanter i ny struktur

Problemet med færre tillids- repræsentanter i de nye

kommunale strukturer optager Kost- & Ernæringsforbundets medlemmer. I Svendborg har de mødt modstand og i Viborg velvilje hos ledelserne

– Vores nye ledelse er ikke indstillet på, at vi vælger det antal tillidsre- præsentanter, vi har ønsket. De vil have, at samme tillidsrepræsentant skal dække arbejdspladser, der hører under forskellige ledelsesstrukturer og har vidt forskellige opgaver og mål.

Det udtaler Birthe Frederiksen, til- lidsrepræsentant for Kost & Ernæ- ringsforbundets medlemmer i modta- gekøkkener i Svendborg Kommune.

Som mange andre steder i landet føler hun og kollegerne sig klemt i forbindelse med overgangen til den nye kommunestruktur. Ledelserne i de nye storkommuner slår forvalt- nings- og serviceområder sammen til større enheder. Og de forventer, at de ansatte følger trop og lader sig repræ- sentere af færre tillidsvalgte, som vil få flere kolleger og arbejdsenheder at holde øje med.

Kost- & Ernæringsforbundet forsøger at dæmme op for denne udvikling ved at støtte medlemmerne i at få godkendt flere tillidsrepræsentanter i kommunerne.

En pr. område må være nok

Svendborg blev fra nytår udvidet med de tidligere kommuner Egebjerg i vest og Gudme i øst. Der er foreløbig pro- duktionskøkkener i alle tre områder og desuden et større antal modtage- køkkener. Ledelsen har opdelt den kommunale hjemmepleje og pleje- centerstruktur i et ‘område vest’ og et

‘område øst’. Og ledelsen ser gerne, at Kost & Ernæringsforbundet vælger en tillidsrepræsentant i hvert område, der så skal repræsentere både modta- gekøkkener og produktionskøkkener i området. Medarbejderne ønsker deri- mod at vælge en tillidsrepræsentant for modtagekøkkener og en for pro- duktionskøkkener i hvert område.

– Vores argument er, at arbejds- pladserne er alt for forskellige. Mod- tagekøkkenerne har fokus rettet på salg og service til hjemmeboende og dagcentre. Produktionskøkkenerne er selvstændige enheder, der er under- lagt en anden overordnet ledelse. Det vil være meget svært for den samme

person at følge med i kulturen på begge typer arbejdspladser og samti- dig have en føler ude for at følge med i, hvad der sker i de spredte enheder.

Ved lønforhandlingerne skal man desuden kunne vurdere forskellige kvalifikationer hos dem, der arbejder i henholdsvis produktionskøkkenerne og i modtagekøkkenerne, siger Birthe Frederiksen.

– Man vil komme til at sidde mut- ters alene og på skift skulle forhandle med to forskellige hold ledelser, for- udser hun.

Hun ved af erfaring, hvor meget det har krævet at bevare overblikket som tillidsrepræsentant for otte modtage- enheder i den gamle Svendborg Kom- mune.

For os er strukturen uændret Lokalt har hun ikke kunnet nå til enig- hed med Løn- og Personaleafdelingen og vil nu bede forbundet om at gå ind i sagen.

– Jeg har holdt på vores ret til at vælge en tillidsrepræsentant for hver fem medarbejdere. Kommunen ser anderledes på det. Man henviser til den nye struktur, men efter vores opfattelse har strukturen kun ændret

8 Tekst: Carsten Tolbøll

fortsættes næste side t

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 8

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 8 10/05/07 11:06:0310/05/07 11:06:03

(10)

køkkenliv·9·2007 9

...og serveringskultur. Ved lønforhandlingerne skal man desuden kunne vurdere de helt

forskellige kvalifikationer, man skal have, når man arbejder i produktionskøkkenet og når man arbejder i et modtagekøkken, siger Birthe Frederiksen.

Produktionskultur... Det vil være meget svært for den samme person at følge med i kulturen både i produktionskøkkenerne og i modtagekøkkenerne.

arkivfoto: henrik frydkjærfoto: lars skaaning

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 9

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 9 10/05/07 11:06:0310/05/07 11:06:03

(11)

10 sig på det overordnede plan. Vi er stadig underlagt de samme sektions- ledere, siger Birthe Frederiksen.

Hun håber så blot, at det bliver muligt at besætte tillidsrepræsentant- posterne, hvis medarbejderne får lov at vælge tre eller fire.

– Vi har en tillidsrepræsentant for produktion i vest, som blev godkendt lige før kommunesammenlægningen.

Jeg vil gerne fortsætte for modtage- køkkenerne, men vi mangler en til- lidsrepræsentant for produktion i øst, hvor det foreløbig kun er lykkedes at

udpege en kontaktperson til MED-strukturen, siger Birthe Frede- riksen, der udfolder store anstrengel- ser for at have et ‘tr-emne’ klar i øst, hvis muligheden opstår.

En tillidsrepræsentant pr. leder I Viborg Kommune har ledelsen og Kost & Ernæringsforbundets medlem- mer indgået et kompromis. Det går i princippet ud på, at der bliver én til- lidsrepræsentant pr. leder. Med i alt tre tillidsrepræsentanter undgår man sammenblanding af produktionskøk-

kener og modtage-/serveringskøk- kener i tillidsrepræsentant sammen- hæng.

Økonoma Ellinor Nielsen var indtil for nylig tillidsrepræsentant for sin arbejdsplads, Blichergårdens produk- tionskøkken, plus to modtagekøk- kener. Nu skifter hun jobmæssigt til serveringskøkkenet på Blichergården og vil i maj stille op til valget som til- lidsrepræsentant for i alt fem serve- ringskøkkener.

– Selv om disse enheder ligger i Viborg, Møldrup, Tjele og Overlund, bliver det mere overskueligt, fordi alle arbejder i serveringskøkkener. Som tværgående tillidsrepræsentant var jeg handicappet af, at jeg ikke vidste, hvad mange af de andre lavede. Selv- følgelig bliver det stadig svært at nå ud til alle rent fysisk, så jeg forestiller mig, at vi må indkalde til møder regel- mæssigt, siger Ellinor Nielsen.

Hun er optimist med hensyn til, at der vil være kandidater til posten som tillidsrepræsentant for både den anden serveringskøkkenenhed og for produktionen. En tidligere tillidsre- præsentant i en af de kommuner, der nu er en del af Viborg, har tilkendegi- vet, at hun stiller op.

– Vores ledelse har kunnet se for- nuften i at have én tillidsrepræsen- tant pr. leder. Omvendt vil det ikke være realistisk at kræve flere repræ- sentanter end tre. Der skal være folk til at besætte posterne, og der skal være et tilstrækkeligt stort område til, t

foto: lars skaaning

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 10

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 10 10/05/07 11:06:0710/05/07 11:06:07

(12)

11 køkkenliv·9·2007

at tillidshvervet bliver interessant og attraktivt, siger Ellinor Nielsen.

FOA har samtidig mulighed for at vælge tillidsrepræsentanter f.eks. på rengøringsområdet, der hører under den ene serviceenhed.

– Tillidsrepræsentanterne vil kunne støtte hinanden, forudser Ellinor Nielsen. 1

Arbejdsgiverne i kommunen vil have færre og mere professio- nelle tillidsrepræsentanter.

Men tillidsrepræsentanterne mister følingen med kollegerne, hvis de ikke har tæt kontakt med arbejdspladsen, siger Kost & Ernæringsforbundet.

Organisationskonsulent Mette Elle- gaard i Kost- & Ernæringsforbundet arbejder for, at medarbejderne i kom- munerne får ret til at vælge det antal tillidsfolk, de mener, der er behov for.

– Mange af de nye kommuner ønsker færre tillidsrepræsentanter og begrunder det med, at tillidsrepræ- sentanterne vil blive mere professio- nelle og bedre klædt på til opgaven.

Vi er bange for, at tillidsrepræsenta- tionen i stedet udvikler sig til et ‘kloge forum’, der deler sprog og begrebs- verden med ledelsen. Men mister forbindelsen til dem, de er valgt af, siger hun.

Fælles repræsentation Mette Ellegaard ser det som en ulempe for både ledelse og ansatte, hvis afstanden til kollegerne bliver for stor.

– Mange af de problemer, som tillids- repræsentanten kan tage i opløbet, risikerer i stedet at udvikle sig til res- sourcekrævende sager, siger hun.

– Desuden handler det om opbak- ning. Når en tillidsrepræsentant er med til at træffe en beslutning, vil medarbejderne ofte bakke den op, selv om de ikke er 100 procent enige i indholdet. Men hvis medarbejderne får den opfattelse, at tillidsrepræsen- tanten mere repræsenterer systemet end dem selv, kan det blive svært at få konstruktive aftaler på plads.

Hun mener, der kan være fornuft i, at give grønt lys for at vælge en fælles- tillidsrepræsentant til at tage sig af de overordnede linjer.

– Men de skal suppleres af lokale til- lidsrepræsentanter med tæt kontakt til kollegerne, siger hun.

Vurdering på længere sigt Når forbundet går ind i sager som den i Svendborg (se artiklen side 8), er man henvist til at søge enighed og opnå kompromiser.

– Man kan ikke føre sager eller stå på sin ret i spørgsmål om, hvordan medarbejderindflydelsen sikres.

Kommunerne befinder sig i en over- gangsfase, hvor strukturen skal falde på plads. Og der ser ud til at være en

fortsættes næste side t

Kontakten til både kolleger og ledelse svækkes

Tekst: Carsten Tolbøll

For mange under én hat

Én tillidsrepræsentant for fem- seks kommunale køkkener. Én tillidsrepræsentant for fem dag- institutioner spredt i kommunen eller én tillidsrepræsentant for otte medicinske afdelinger på tre forskellige sygehuse.

Det er virkeligheden for en øko- noma i Viborg, en pædagog på Fyn og en sygeplejerske på Vest- sjælland, skriver FTFs netmagasin Resonans.

Med kommunalreformen er fulgt effektiviseringer og nye ledelses- strukturer med færre ledere. De kommunale arbejdsgivere benyt- ter lejligheden til at erstatte de lokale tillidsrepræsentanter med én tillidsrepræsentant, der skal dække flere arbejdspladser, selv om de ligger spredt i kommunen.

På trods af, at kvalitetsreformen lægger op til at inddrage med- arbejderne mere i planlægning og udvikling af arbejdet i det offentlige.

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 11

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 11 10/05/07 11:06:0910/05/07 11:06:09

(13)

12 tendens til, at man vil presse ledelses- strukturen opad og begrænse indfly- delsen gennem tillidsrepræsentan- terne og gennem MED-systemet.

– Vi argumenterer ud fra en hel- hedsbetragtning og beder kommu- nerne overveje, om de har en idé med det, de er i færd med, siger Mette Elle- gaard og tilføjer:

– Ledelse og tillidsrepræsentation skal hænge sammen. Man må ikke fjerne indflydelsen fra de menige medarbejdere.

Hvis ledelsen ikke vil gå med til at godkende det antal tillidsrepræsen- tanter, som medarbejderne ønsker, mener hun, at medarbejderne i det mindste må sikre sig, at spørgsmå- let bliver taget op til vurdering igen senere.

– Hen ad vejen vil det uvægerligt vise sig, om indflydelsen fungerer godt eller dårligt, siger hun. 1

Tillid til hele området

I Odense Kommune har man slået kommunens 150 daginsti- tutioner sammen i 29 grupper med tre-syv institutioner under én områdeleder. Samtidig er antallet af tillidsrepræsentanter sat ned til 29 ’områdetillidsre- præsentanter’.

– Det er en kæmpe omvæltning, hvor man skal lære mange at kende og tale med mange i for- hold til før. Vi har været i gang i knapt et år og er stadig ved at etablere en mere fast møde- struktur. Det går fremad, men det tager tid. Og det er svært at vide, hvor godt det er for den enkelte medarbejder, siger pædagog Karen Marie Jepsen, der er tillidsrepræsentant for en børnehave og fire integrerede institutioner.

Kilde: FTF’s netmagasin Resonans.

t

Fælles tillid. Hvis man er til-

lidsrepræsentant for mange køkkener, der ligger spredt ud over et stort område, kræver det regelmæssige møder, mener tillidsrepræ- sentanterne.

Sådan er rammerne

Tillidsrepræsentation styres af nogle regler, der siger, at:

– medarbejdere for hver institu- tion har ret til at vælge én tillids- repræsentant pr. overenskomst- gruppe, hvis der er mindst fem medarbejdere i gruppen.

Hvornår der i denne sammen- hæng er tale om en institution er et skøn, der afhænger af, hvor stort ansvar lederen af enheden har fået tildelt.

– Der er mulighed for at vælge mere end én tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis parterne kan blive enige om det.

arkivfoto: johnny wickmann

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 12

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 12 10/05/07 11:06:1010/05/07 11:06:10

(14)

fortsættes næste side t

køkkenliv·9·2007 13

Rubrik · artikel

artikel top

Har vi råd til at blive boende, hvis jeg bliver alvorligt syg?

...mere pension Ja tak, jeg vil gerne bestille et tilbud på en pka+gruppeforsikring

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Telefon:

CPR-nr.:

Hvis din ægtefælle/samlever ønsker et tilbud på en forsikring:

Navn:

CPR-nr.:

Vi giver dig et trygt økonomisk sikkerhedsnet til kritiske situationer. Med en pka+gruppeforsikring kan du beskytte dig selv og din familie mod akutte økonomiske problemer i forbindelse med kritisk syg- dom, invaliditet og død. Det er ikke så dyrt, som du måske tror. Send kuponen – eller ring til PKA+ på 39 45 42 81 og hør mere. Du kan også se på pkaplus.dk.

PKA+ ejes af PKA-pensionskasserne, som har mere end 215.000 medlemmer.

Sendes til: PKA+ Forsikringsselskab A/S, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup

En god forsikring er bedre end overtro:

Få en pakkeløsning, der sikrer familien et stort beløb, hvis du bliver alvorligt syg...eller dør.

freelars.dk

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 13

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 13 10/05/07 11:06:1210/05/07 11:06:12

(15)

14

Mad som medicin

Mad bliver sjældent anerkendt som en del af behandlingen i det traditionelle sundhedssystem. Vælger man alternativ behandling, er der til gengæld fokus på mad – både som årsag til problemer og som vejen til helbredelse.

Se tidligere: mad og sclerose (10/04), gigt (3/05), DAMP (6/06) og hjerneskade (10/06).

Kludder i hormonerne

artikel top

foto: scanpix

Tekst: Mette Jensen

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 14

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 14 10/05/07 11:06:1310/05/07 11:06:13

(16)

køkkenliv·9·2007 15

Spis fedt uanset om du er tyk eller tynd, råder Mia Damhus.

De gode fedtstoffer sørger for et stabilt blodsukker, og det er med til at regulere hormon- balancen.

Hvis vi spiser i overensstemmelse med de kostråd, vi har fået gennem mange år, magert og mange kulhy- drater, så ender vi med at få kludder i hormonerne. Det mener Mia Damhus, som er ernæringsterapeut på Center for Ernæring og Terapi.

– Et måltid, der næsten udeluk- kende består af stivelse, giver hverken energi eller næring nok. Og frem for alt får det vores blodsukker til at stige alt for voldsomt, siger hun.

Et stærkt svingende blodsukker kan føre til et kronisk højt indhold af insu- lin i blodet. Det kan ende i insulinre- sistens (se side 16). Og det kan påvirke produktionen af hormoner.

Så hvis du har været gennem et hav af slankekure uden at tabe dig synder- ligt, lider af for højt blodtryk uden at være overvægtig, har højt kolesterol- tal, menstruationsforstyrrelser eller problemer med at blive gravid, så kan det skyldes en overproduktion af insulin – og forkerte madvaner.

Fedt på brødet

For kvinderne starter det som regel med et vægtproblem.

– De vil tabe sig, og derfor holder de helt op med at spise fedt. Så kommer de til at spise for mange af de hurtige kulhydrater. Og det dur ikke, siger Mia Damhus. Vi bliver aldrig rigtigt

mætte på et måltid, der stort set kun består af stivelse. Tværtimod, vi får lyst til at spise sødt. Så stiger blodsuk- keret, insulinproduktionen stiger, vi bliver mere sultne, spiser mere suk- ker, mere insulin.

– Vi kommer ind i en ond cirkel, hvor det tilmed bliver maden, der styrer rundt med os, i stedet for omvendt.

På Center for Ernæring og Terapi får kvinderne derfor helt andre kostråd end de gængse.

– Jeg råder dem til at spise groft brød med jordnøddesmør, pesto, avo- kado, humus, fede fisk eller æg. Mand- ler og nødder. Og at hælde gode olier over salaten, siger Mia Damhus.

– Bare en lille smule fedt bremser stigningen i blodsukkeret, fordi fedtet bremser tømningen af mavesækken, forklarer hun og tilføjer, at hun har oplevet mange kvinder blive lettede over kostrådene og kaste sig over ‘det forbudte’ fedt.

– De mangler simpelthen gode fedt- syrer, når de i årevis har levet under et slankeregime af ’hvidt brød og salat uden dressing’.

Det høje insulinindhold gør det ikke alene svært at styre sulten, det vil også påvirke stofskiftet.

– Stofskiftet falder, og det gør det selvfølgelig helt umuligt for kvin- derne at tabe sig, siger Mia Damhus.

Harmoniske hormoner

Når vi taler om hormoner, tænker vi som regel på kønshormoner.

– De er vigtige for kvinderne, fordi de styrer menstruationer, fødedygtig- hed, overgangsalder mv.

Men hormoner er en stor gruppe stof- fer, der sender beskeder rundt i hele kroppen og styrer en masse funktio- ner, siger Mia Damhus.

I sin bog ‘Harmoniske Hormoner’

har hun beskrevet, hvordan maden påvirker hormonerne. I det små, men med stor effekt, fordi rigtig mange af kroppens funktioner reguleres ved hjælp af hormoner. Og fordi regule- ringen af blodsukkeret netop hænger sammen med stofskiftet og med pro- duktionen af kønshormoner.

– Insulin, der regulerer blodsuk- keret, er et meget centralt hormon.

Det sørger ikke kun for energi til cel- lerne, men styrer også en række andre funktioner. Hvis vi sørger for at holde produktionen af insulin stabil, ved at spise mad, der stabiliserer blodsuk- keret, så har vi et kraftfuldt værktøj til at påvirke hormonproduktionen, siger hun.

Mad og barnløshed

Kludder i hormonerne starter tit tid- ligt, mener Mia Damhus.

– Når 13-årige piger har menstrua- tionssmerter, fordi de får for lidt fedt og måske samtidig mangler magne- sium og B6-vitamin, så får de p-piller mod smerterne i stedet for ordentlig mad. P-pillerne holder de først op med at spise, når de vil have børn. Så venter de på menstruationerne, men de kommer aldrig. For ’pigerne’ har levet alt for fedtfattigt, drukket for meget cola og spist for meget toast- brød.

Med andre ord, de har fået for mange af de hurtige kulhydrater og

fortsættes næste side t

artikel top

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 15

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 15 10/05/07 11:06:1610/05/07 11:06:16

(17)

16

mad som medicin

for lidt næring. Det har skabt ravage i hormonerne.

– Når insulinindholdet i blodet altid er højt, begynder insulin at påvirke hormonerne. Det sender signal til kvindens æggestokke om at lave mere mandligt og mindre kvindeligt hormon. Og det kan f.eks. resultere i PCOS, polycystisk ovariesyndrom.

Det betyder, at der dannes cyster på æggestokkene, som gør kvinderne ufrugtbare.

– Mindst halvdelen af de kvinder, der kommer på fertilitetsklinikkerne for at blive kunstigt befrugtet har PCOS. Og de behandles med hormo- ner – mens de måske kunne have spist sig ud af problemet!

Fare for diabetes

Mia Damhus mener ikke, at hverken læger eller diætister er tilstrækkeligt opmærksomme på de problemer en overproduktion af insulin kan føre med sig. For slet ikke at tale om insu- linresistens, der opstår, når insulin ikke længere kan regulere blodsukke- ret og sørge for energi til cellerne.

– Det er en god ide, at balancere blodsukker og insulin med mad og motion før man får diabetes, som der er overhængende fare for at få, når man har kronisk højt insulin, siger Mia Damhus. Har man diabetes får man typisk en god kostvejledning.

Men da ‘insulinbegrænsende kost’

både kan bedre et lavt stofskifte, regu- lere forstyrrelser i kønshormoner og er vigtig for et varigt vægttab, kunne jeg godt ønske, at folk fik vejledning tidligere i forløbet.

Maskuline kvinder

Når insulinproduktionen er så høj, at den øger produktionen af mandlige kønshormoner, ændrer vi også udse- ende.

– Kvinderne ændrer figur, får mere æblefacon end pærefacon. Vi får hår i bikinisnittet, langt ud over hvad, vi synes, er sjovt. Vi kan få bakkenbar- ter, hår på overlæben og en dybere stemme.

Og når vi kommer i overgangsalderen, kan problemerne forværres.

– Når produktionen af kvindelige hormoner falder, vil det i sagens natur opleves voldsommere, hvis vi i forvejen ligger lavt på de kvindelige hormoner. Så gælder det om at ændre madvaner. Og om at motionere. Hos unge virker kostforandringerne hur- tigt. Hos ældre kan det tage længere tid, erkender Mia Damhus. 1

Insulinresistens

• Når vi spiser, stiger blodsukkeret, og der sendes et signal til bugspytkirtlen om at producere insulin, der skal sluse sukkeret ind i cellerne.

• Hvis vi altid spiser mad, der får blodsukkeret til at stige hurtigt og meget, produceres der meget insulin, og indholdet af insulin i blodet vil være konstant højt. Det kan føre til insulinresistens.

Omvendt vil insulinresistens resultere i et kronisk højt insulinindhold i blodet.

Ved insulinresistens kan insulin nemlig ikke længere transportere sukkeret ind i cellerne. Enten fordi der er noget i vejen med insulinet, med de stoffer, der sidder på cellemembranen, som skal tage imod sukkeret eller med cellemembranen.

• Resultatet er, at cellerne ikke får næring nok. De fortsætter derfor med at sende signaler til bugspytkirtlen, der producerer stadig mere insulin.

• Til sidst bliver insulinniveauet i blodet så højt, at nyrerne ikke kan holde sukkeret tilbage. Det ryger ud med urinen og du har ’type 2 diabetes’.

• Før insulinresistens bliver til diabetes kan det høje insulinindhold give træthed (for lidt energi til cellerne), højt blodtryk, højt kolesterol, menstruationsforstyrrelser mv.

• Insulinresistens er ikke alene et blodsukkerproblem, det kan også skyldes mangel på næringsstoffer og motion. Mangel på de essentielle fedtsyrer, krom, magnesium, B3 og andre næringsstoffer kan være årsag til dårlig effekt af insulinet.

• Motion øger cellernes følsomhed for insulin.

Kilde: Harmoniske hormoner t

køkkenliv·9·2007

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 16

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 16 10/05/07 11:06:1610/05/07 11:06:16

(18)

17

Mad er bedre end hormoner

Hverken hormonbehandlinger eller kunstig befrugtning gjorde Anne Teilmann gravid. Hun besluttede i stedet at ændre madvaner, spiste sig ud af insu- linresistens – og venter nu barn nummer to.

– Mens jeg gik på seminariet løb jeg nærmest ned for at købe slik i frikvar- tererne. Selvom jeg vidste meget om mad og egentlig også spiste sundt, så spiste jeg masser af slik. Også hos mig var det jo kørt ind: sukker feder ikke, så det gør ikke noget. Desuden var jeg altid træt og havde brug for det kick, som jeg fik af alt det søde. Det blev sådan en ond cirkel, erkender Anne Teilmann.

Men den blev der sat en stopper for, da hun som professionsbachelor i ernæring og sundhed kom i praktik på Center for Ernæring og Terapi.

– Jeg blev opmærksom på, at jeg skulle have flere af de gode fedtstof- fer og holde op med at spise sukker.

Jeg droppede også hvidt brød, pasta, mælk og alt det andet, der giver hur- tigt udsving i blodsukkeret.

Og det var godt, for mit blodsukker svingede helt vildt op og ned. Og gav mig den enorme sukkertrang. Set i bakspejlet, er der er ingen tvivl om, at jeg var insulinresistent, siger Anne Teilmann.

Hun fortæller om sin vej gennem hormonbehandlinger, adskillige for- søg på kunstig befrugtning, ændrede madvaner og – i sidste ende – en god graviditet.

Medicin, ikke mad

– Jeg havde egentlig ikke undret mig over, at jeg kun havde fire menstrua- tioner på et år, ler Anne Teilmann. Det syntes jeg bare var fest, dengang jeg var yngre. Men da jeg besluttede, at jeg gerne ville være gravid, og at det i

Børnevenlige madvaner. Det

var virkelig en overvindelse at skulle spise så meget fedt, det var jo stik imod, hvad jeg var vant til. Men det var godt, for jeg har ikke længere trang til sukker, fortæller Anne Teilman.

fortsættes næste side t

foto: henrik frydhjær

Tekst: Mette Jensen

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 17

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 17 10/05/07 11:06:1710/05/07 11:06:17

(19)

18 t øvrigt helst skulle være ‘lige nu’, blev

jeg pludselig meget opmærksom på, at jeg nok måtte gøre noget for at gi’

os lidt flere chancer, siger hun.

– Jeg gik til lægen og blev scannet og fik besked på, at jeg havde PCO – poly- cystiske ovarier.

Det betyder, at man ikke har regel- mæssige ægløsninger – nogen har få, andre har simpelthen ingen. Og så er det jo svært at blive gravid. Derfor blev jeg også ret hurtigt henvist til kunstig befrugtning.

– Jeg blev i øvrigt behandlet med den samme medicin, som man giver for sukkersyge, så man har jo godt været klar over sammenhængen mel- lem insulinresistens og ufrugtbarhed, konstaterer Anne Teilmann.

Alligevel var der ingen, der spurgte til hendes madvaner.

– Jeg spurgte faktisk selv, om der var noget, jeg kunne gøre med kosten.

Men fik det svar, at den var der ikke grund til at ændre på!

Sådan ville de nok ikke have svaret i dag, mener hun. Men for to år siden, var der ikke mange, der var opmærk- somme på, hvad mad og motion kan betyde for produktionen af insulin og den hormonelle regulering.

Gravid uden kunst

– Medicinen var også virkelig effek- tiv. Jeg fik det langt bedre, end jeg havde haft tidligere, fortæller Anne Teilmann, der slap for effekten af de

dramatiske udsving i blodsukkeret.

Men trods medicin, hormonbe- handling, insemination og adskillige reagensglasforsøg (IVF) lykkedes det ikke at blive gravid. Til sidst beslut- tede hun at stoppe behandlingerne.

Hun ville ikke have flere hormoner.

Tre uger senere blev hun gravid – helt naturligt!

– Det var ret utroligt. Og viser, hvad naturen kan, som teknikken trods alt ikke kan slå, konstaterer hun.

Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor det lykkedes at blive gravid netop da. Men fire måneder tidligere var Anne Teilmann begyndt i prak- tik på Center for Ernæring og Terapi (CET). Det havde gjort hende endnu klogere på madens betydning også for den hormonelle balance. Og hun havde lavet om på sine madvaner.

Samtidig havde hun også sluppet ideen om, at det skulle lykkes at blive gravid.

– Det psykiske kan jo også have spil- let ind, siger hun.

Madpakke med

– Mia Damhus, der var min praktik- vejleder på CET, fik mig i gang med de gode olier. Det var virkelig en over- vindelse at skulle spise så meget fedt, det var jo stik imod, hvad jeg var vant til. Men det var godt, for jeg har ikke længere trang til sukker. Jeg fandt også ud af, at det er en god ide, altid at have mad i tasken, mandler og en

banan f.eks. Jeg har vænnet mig til at spise stort set hele tiden – det gør det også lettere at styre uden om slikket, tilføjer hun.

En mere på vej

Anne Teilmann var lykkelig over at blive gravid. Men også på andre måder har de nye madvaner ændret hendes tilværelse.

– Det er utroligt godt at være slup- pet for at leve med de store udsving – at være helt vildt sulten, spise en masse hurtigt, og så blive meget træt.

Men også på andre måder har jeg det bedre. Mad kan ikke adskilles fra ens hoved. Det hænger sammen. Det er godt at opleve det, og godt at blive god til at mærke efter, hvad maden gør ved en, siger hun. Nu kan jeg f.eks.

vælge om jeg vil betale prisen for at spise slik, for jeg ved, at jeg bliver træt dagen efter.

– Forresten har jeg opdaget, at jeg er gravid igen, når Anne Teilmann at for- tælle, inden jeg går ud ad døren... 1

mad som medicin

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 18

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 18 10/05/07 11:06:1810/05/07 11:06:18

(20)

19 Kost & Ernæringsforbundet og SKI inviterer til

konference om:

Fremtidens køkken, fremtidens krav Kvalitet, gode arbejdsforhold og livsglæde.

Birthe Linddal Hansen, fremtidsforsker

Hvad er god ledelse

Dilemmaer i at lede og genveje til arbejdsglæde.

Henrik Holt Larsen, professor i ledelse.

Kosthåndbogen i praksis

Kommunale forandringer og faglig udvikling.

Tove Preisler, sundhedskonsulent.

Skolemad under forandring Tre modeller på skolemad.

Teresa Dominicussen, skolemadskonsulent.

På opdagelsesrejse i virkeligheden

Dialogteatret laver problemer, deltagerne løser dem.

Hjernekapacitet og stress

Hvor mange kilo sukker spiste Einstein?

Peter Lund Madsen.

Tid: 24. maj, kl. 9-15.30

Registrering og morgenmad fra kl. 8.

Pris: 895 kr. ex. moms og incl. forplejning.

Tilmelding straks på: www.ski.dk Program: www.kost.dk

kort

Hjælp til forhandling i Region Hovedstaden

Bag i bladet kan du se, hvilke regioner forhandlings- konsulentene dækker.

Bente Hovmand og Bjarne Ellefsen deler kom- munerne i Region Hovedstaden imellem sig.

Du får derfor en oversigt over, hvem der dækker hvilke kommuner:

– Bente Hovmand er konsulent for København, Tårnby, Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Furesø, Egedal, Høje Tåstrup, Albertslund, Glo- strup, Rødovre, Ballerup, Herlev, Gentofte, Glad- saxe og Bornholm.

– Bjarne Ellefsen er konsulent for: Frederiksværk- Hundested, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød, Frederikssund og Hørsholm. 1

køkkenliv·9·2007

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 19

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 19 10/05/07 11:06:1910/05/07 11:06:19

(21)

20

Skolemaden er for usund

En undersøgelse fra Fødevare- instituttet viser, at den mad, der bliver tilbudt skoleeleverne ikke følger retningslinjerne for sund skolemad. Og eleverne vil hellere spise pizza, pitabrød og slik end frugt, grønt og varme retter. Det er dog tydeligt, at en professionel person i køkkenet gør en forskel.

Professionelt personale i eget produk- tionskøkken gør en forskel i forhold til, om skoleelever spiser skolemad eller ej. Med professionelt personale i køkkenet er der en større sandsyn- lighed for, at eleverne spiser mad, der passer til anbefalingerne for sund sko- lemad, peger undersøgelsen på.

I undersøgelsen er der kun to af de medvirkende seks skoler, der har eget produktionskøkken med kostfagligt personale ansat.

Et af formålene med undersøgelsen er at slå fast, om skolerne sælger mad, der lever op til Fødevarestyrelsens ret- ningslinjer for sund skolemad. Kon- klusionen er, at det næsten kun kan gå fremad med at blive mere sundt på skolerne.

Det usunde er populært Den mest populære skolemad er pizzastykker, pitabrød med fyld og

sandwich i brød, der kun indeholder få kostfibre. Saft, juice med sukker og kakaomælk er blandt de mest popu- lære drikke hos eleverne.

Det er især i de mindre boder, at salget af usunde produkter er størst.

De mindre boder bliver for det meste styret af elever med hjælp fra en lærer eller to.

Ifølge undersøgelsen trækker de usunde produkter flere elever til boderne, og det kan være en af årsagerne til, at skolerne sælger produkterne. Mad, der lever op til retningslinjerne vil give en mindre omsætning i boderne, peger under- søgelsen på.

Kun få skoler lever op til retningslinierne

Kun en af skolerne i undersøgelsen serverer et frokostmåltid, der lever op til retningslinjerne. Kun to af skolerne tilbyder retter med fisk mindst en gang om ugen. Og kun to skoler stiller kander med vand frem til eleverne.

Undersøgelsen viser, at der er for meget sukker, fedt og for få fibre i den skolemad, eleverne spiser.

Eleverne skal i køkkenet På den baggrund anbefaler under- søgelsen, at eleverne fra 5.-10. klasse skal være med til at lave skolemaden.

Det vil give dem et større ejerskab til maden og vil sandsynligvis få dem til at spise sundere.

Skolerne kunne få flere frugter og grøntsager i maverne på især de æld- ste elever ved kun at tilbyde færdige måltider som for eksempel gryderet- ter med ris og salat i stedet for en buf- fet, hvor eleven selv sammensætter sin menu.

Desuden kunne skolerne tilbyde ekstra frugt og grønt sammen med de øvrige tilbud og eventuelt skære frug- ten ud for at få eleverne til at spise mere.

Faste rammer til de små

Eleverne i 0.-5. klasse vil helst spise en madpakke, der er smurt af deres for- ældre. Et alternativ kunne være sunde madpakker, der kan købes på skolen og spises i klassen sammen med lære- ren – det foretrækker eleverne i de små klasser. De kræver faste rammer for at få en god oplevelse med maden, siger undersøgelsen. 1

Undersøgelser af skolemad Undersøgelserne af skolemad er lavet af Fødevareinstituttet på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og udgivet i tre rapporter:

• Kvalitet af skolefrokost

• Når klokken er halv tolv, har vi spisning

• Ernæringskrav til skolemad

Tekst: Bo Aagaard Simonsen

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 20

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 20 10/05/07 11:06:2010/05/07 11:06:20

(22)

køkkenliv·9·2007 21

Gode madordninger

• De mindre elever trives godt med madpakker. Det vigtigste for dem, er at de er i trygge, kendte rammer, når de spiser.

• De større elever trives godt med madtilbud, som de selv har mulighed for at præge og føle ejerskab til.

• Eksterne madordninger har svært ved at give eleverne ejerskab til maden.

Det kan køkkenansatte med god kontakt til eleverne derimod.

Kilde: de tre rapporter fra Fødevareinstituttet, se side 20.

En smags sag. Eleverne på

Værebro Skole arbejder i kantinen en uge om året.

Sammen med kantinelederen bestemmer de, hvad der skal på buffeten. Og maden bliver spist! Se Køkkenliv 16/06.

foto: henrik frydhjær

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 21

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 21 10/05/07 11:06:2010/05/07 11:06:20

(23)

22

Kost & Ernæringsforbundet har undersøgt hvordan du som medlem bruger forbun- dets medier, og hvad du synes om Køkkenliv, Køkkenvejen og hjemmesiden.

Lidt færre numre om året og en opfriskning af Køkkenlivs udseende.

Sådan lyder nogle af de svar, medlem- merne har givet på en række spørgs- mål om forbundets medier.

Rigtig mange medlemmer læser Køkkenliv. Hvert nummer. Og Køk- kenliv er et centralt samlingspunkt for medlemmerne og for den faglige stolthed.

73 procent læser Køkkenliv hver gang. De flittigste læsere er over 40 år, mens kun halvdelen af medlemmerne under 30 læser alle numre.

I dag udkommer Køkkenliv to gange om måneden undtagen omkring som- mer og nytår. De 21 numre vil med- lemmerne godt være med til at skære lidt ned på.

Ganske vist svarer 67 procent ja til, at bladet udkommer med et passende antal numre om året. Men direkte adspurgt svarer 53 procent ja til kun at få bladet én gang om måneden, mens 42 procent siger nej til det.

Vigtig informationskilde

Køkkenliv er en vigtig informations- kilde, viser undersøgelsen.

Jo ældre, jo mere enig er medlem- merne i, at bladet er en vigtig kilde til information og de siger, at de nødig vil undvære bladet.

55 procent mellem 40 og 49 år siger ja til, at bladet er en vigtig informa-

tionskilde. Det gør 45 procent af de unge under 30 år også.

Korte nyheder om faget er i høj kurs blandt langt de fleste læsere. Ligesom de lige så gerne læser artikler om kost- og ernæringsfaglige emner såvel som artikler om køkkenernes arbejdsfor- hold og arbejdsmiljø.

Færre fagblade flere mails

tegning: stinne jensen

Tekst: Susanne Zehngraff

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 22

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 22 10/05/07 11:06:2310/05/07 11:06:23

(24)

køkkenliv·9·2007 23

Lidt kedeligt

Smukt og stilfuldt, men lidt kedeligt, lød det fra flere i fokusgrupperne.

Her blev der lagt vægt på flere farver, spræl og variation i bladets layout.

Og flere korte, brugbare og konkrete informationer.

Hjemmesiden

Forbundets hjemmeside er ikke blandt de mest efterspurgte blandt brugerne af internettet. 52 procent har aldrig været inde på hjemmesi- den og 26 procent siger, at de besøger siden ‘sjældnere end en gang om måneden’.

21 procent kan derimod siges at være regelmæssige brugere af www.

kost.dk.

Ser man på, hvem der ikke bruger hjemmesiden, viser det sig, at 27 pro- cent af lederne og 65 procent af de øvrige medlemmer aldrig har været inde på siden.

Kun fire procent af forbundets med- lemmer har ikke adgang til internet- tet hjemme eller på arbejde.

Køkkenvejen elektronisk

Nyhedsbrevet Køkkenvejen udkom- mer 8-10 gange om året. Det sendes til blandt andre tillidsrepræsentanter og ledere. Køkkenvejen er et nyhedsbrev med korte, konkrete informationer om nye faglige regler og initiativer på arbejdsmarkedet.

58 procent af medlemmerne i inter- view-undersøgelsen siger, at de synes, det vil være en dårlig ide at udsende Køkkenvejen elektronisk i stedet for på papir som i dag. I fokusgruppen for ledere var der derimod tilslutning til en elektronisk udgave, mens kun 15 procent af tillidsrepræsentanterne syntes, det var en god ide.

Elektronisk nyhedsbrev

Mange organisationer og firmaer sen- der nyhedsbreve til medlemmer eller andre, der tilmelder sig en elektronisk service.

Spørgsmålet lød derfor også i fokus- grupperne og i interview-undersøgel- sen, om der vil være interesse for at tilmelde sig et nyhedsbrev, hvor der dumper nyheder ned i mailboxen, når der er nyt at fortælle eller med et fast interval, f.eks. en gang om måneden.

34 procent i interview-undersøgelsen sagde ja, de vil helt sikkert tilmelde sig, mens 36 procent sagde, at de helt sikkert ikke vil tilmelde sig et elektro- nisk nyhedsbrev fra forbundet.

Lederne er dem, der er mest interes- serede i et elektronisk nyhedsbrev. 68 procent siger, at de ‘helt sikkert’ eller

‘måske’ vil tilmelde sig, mens kun 41 procent af medarbejderne svarer sådan. 1

Kost & Ernæringsforbundets medieanalyse 2007

Scharling Research har stået for undersøgelsen af medlemmernes brug af forbundets medier.

Analysen består af en fokusgruppe- undersøgelse, hvor fokusgrupper i Aalborg, Odense og København, deltog. Og en interview-undersøgelse pr. telefon, hvor et repræsentativt udsnit på 213 af medlemmerne deltog.

Medierne i

hovedbestyrelsen

Medieanalysen danner baggrund for hovedbestyrelsens prioritering af forbundets medier i fremtiden.

Hovedbestyrelsen holder møde om medierne i maj. Se næste nummer af Køkkenliv.

tegning:stinnejensen

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 23

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 23 10/05/07 11:06:2510/05/07 11:06:25

(25)

Vi lever længere end tidligere. Det er godt. Men pensionskassefolk ser også en bitte smule sort på det faktum. For det betyder jo, at vi skal have udbetalt pension i flere år.

Den stigende levealder er en af vores største udfordringer i disse år, sagde formanden for Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige på årets generalforsamling, der var den første efter at antallet af valgte delegerede er udvidet fra 32 til 86.

– Godt en fjerdedel af medlemmerne i pensionskassen er nu over 50 år. Og det tal stiger hastigt. Dét er ikke nogen overraskelse. Men det er til gengæld lidt overraskende, at levealderen sti- ger så hastigt, som den gør, sagde for- manden for pensionskassens besty- relse, medlem af regionsrådet i Region Nordjylland, Niels K. Kirketerp (V).

– Det er godt, at vi lever længere og længere. Men det er altså en udfor- dring i vores pensionskasse. Vi skal sikre os, at vi har penge nok på kiste- bunden – også for de medlemmer, hvor den øgede levealder ikke har været indregnet, sagde formanden.

I beretningen kom Niels K. Kirke- terp også ind på, hvordan pensio- nerne kan få et løft.

– Det mest effektive er at udskyde pensioneringen nogle år, men det kan også ske ved at betale et større

bidrag. Næste år er der jo overens- komstforhandlinger. Set ud fra en ren pensionskassevinkel vil øgede bidrag have en positiv indflydelse på de pro- blemer, der er skabt af for eksempel det lave renteniveau, øget levealder og de mange huller, der skabes i løbet af et arbejdsliv på grund af sen opta- gelse, tidlig pensionering og perioder med orlov og deltid, sagde Niels K.

Kirketerp.

Gennemsnitlig er medlemmerne 36 år, når de kommer med i pensionskas- sen og de forlader arbejdsmarkedet som 61-årige for at blive alderspensio- nister, når de er 63 år.

Etiske investeringer

Pensionskassen for Kost- og Ernæ- ringsfaglige vil ikke tjene penge på

hvad som helst. Investeringerne skal være etiske. Og der er i øjeblikket 57 virksomheder, pensionskassen ikke ønsker at investere i. Det er først og fremmest virksomheder i våbenindu- strien og i tobaksindustrien, fremgik det af generalforsamlingen. To virk- somheder er på listen over dem, der skal have et nærmere etisk tjek.

Pensionskassens etiske retnings- linjer handler om, hvad pensionsind- betalingerne fra medlemmerne ikke skal investeres i. Men de stiller også krav om at lede efter etisk ansvarlige investeringer. Og i den boldgade har pensionskassen investeret i fonde, der har fokus på investeringer i alterna- tive energiløsninger, hvor spildevand, bølgekraft og havstrømme udnyttes til at skabe energi.

Pensionskassen i tal

Pensionskassens afkast blev i 2006 på 3,8 procent. Det er betydeligt lavere end afkastet på 18 procent i 2005. Men blandt andet på grund af renteudviklingen steg egenkapitalen i 2006 med 3,2 procent mod 2,9 procent i 2005. Tilsvarende er resultatet for 2006 på 3,6 procent, mens det kun var på 0,5 procent i 2005.

Pensionskassen har 13.311 medlemmer. Desuden får 109 udbetalt ægtefælle- eller børnepension.

Medlemmernes samlede formue i pensionskassen er på 4,8 mia. kr.

I 2006 blev der indbetalt 229 mio. kr. i pensionsbidrag og resultatet af investeringerne efter skat var 139 mio. kr.

Længere levealder presser pen

Første generalforsamling med mange flere delegerede end tidligere.

Tekst: Susanne Zehngraff 24

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 24

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 24 10/05/07 11:06:2510/05/07 11:06:25

(26)

køkkenliv·9·2007 25

Børnearbejde

Er børnearbejde sidestillet med pen- sionskassens nej til investeringer i våben- og tobaksindustrien, spurgte Kirsten Pedersen fra Århus, da der var debat om beretningen.

Direktør Michael Nellemann Peder- sen fra PKA svarede, at det er meget, meget svært at sikre sig, at der ikke investeres i virksomheder, der har ansat børn i produktionen.

Pensionskassen samarbejder med et engelsk firma EIRIS, der står for scree- ning af investeringerne i et forsøg på at sikre, at investeringerne overholder pensionskassens etiske krav.

– Vi skal også være opmærksomme på, at børnearbejde har mange aspek- ter. Man kan også opleve børn, der har tålelige vilkår, og er en del af famili- ens eksistensgrundlag. Men selvføl- gelig er der en grænse for, hvad vi kan acceptere, sagde han.

Nej til sundhedsordning Et forslag om at tilbyde medlem- merne af pensionskassen en sund- hedsordning med mulighed for hurtig behandling med massage, fysioterapi, kiropraktor og zoneterapi blev – måske – sendt videre til over- enskomstforhandlingerne. Kun to delegerede stemte for forslaget.

Jane Kyndesen havde på vegne af medlemmer fra Bornholm foreslået ordningen. Men pensionskassens bestyrelse gjorde opmærksom på, at præmien til en sådan ordning i pensi- onskassens regi vil være skattepligtig.

Men hvis ordningen er en del af et overenskomstresultat, er præmien skattefri.

Vores pension skal ikke bruges til at give os massage. Det er arbejdsgiver- nes pligt at sørge for det, hvis vi på grund af arbejdet har brug for mas- sage eller fysioterapi. Og mange kom- muner tilbyder allerede i dag deres medarbejdere sundhedsordninger, lød argumenter imod forslaget. 1

ensionen

foto: scanpix

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 25

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 25 10/05/07 11:06:2610/05/07 11:06:26

(27)

26

Fem bestyrelser

I sidste nummer af Køkkenliv fortalte de nyslåede regionsformænd, hvad de tænkte om fag og faglighed i fremtiden, og hvordan de ville engagere medlemmerne i deres region.

I april har alle regioner holdt regionsgeneralforsamling og det betyder, at formændene nu har fået en bestyrelse at samarbejde med.

Her kan du se, hvem der er valgt.

foto: henrik frydkjær

Region Hovedstaden

Regionsformand Alice Linning

Bestyrelse

Bettina Bøgelund Hansen, Elsemarie Olsen

Kenneth Virkelyst Nielsen Gunver Bruus (suppleant)

Elev/studerende Ingen valgt

køkkenliv·9·2007 26

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 26

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 26 10/05/07 11:06:2710/05/07 11:06:27

(28)

køkkenliv·9·2007

fortsættes næste side t

foto: henrik frydkjær

Region Færøerne

Regionsformand Bente Else Kjær.

Bestyrelse Jonhild West Hannilena Jacobsen

Region Grønland

Regionsformand

Birgitte Hjelholt Nathanielsen.

Næstformand

Anette Aagaard Andersen

Bestyrelse Anna Holm

Region Sjælland

Regionsformand Rikke Kristensen

Bestyrelse

Lone Jørgensen Jakobsen Maja Pølsgaard

Ulla Nielsen

Gitte Johannesen (suppleant) Lene Kaas Jespersen (suppleant)

Elev/studerende Esther Bruus Midgley

27

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 27

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 27 10/05/07 11:06:2910/05/07 11:06:29

(29)

28 t

foto: kissen møller hansen

Region Midtjylland

Regionsformand

Jette Søndergaard Nielsen.

Bestyrelse

Connie Kjærgaard Christensen Karin Hebsgaard

Lise-Lotte Bjerge

Esther Marie Nielsen (suppleant) Ulla Vinther Knudsen (suppleant)

Elev/studerende Trine Nielsen

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 28

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 28 10/05/07 11:06:3310/05/07 11:06:33

(30)

Region Nordjylland

Regionsformand Marian Aagaard Jensen

Bestyrelse Gitte Vangsø,

Helen Lerche Pedersen Mette Brogaard Lohse Louise Pedersen (suppleant)

Elev/studerende Ingen valgt

Region Syddanmark

Regionsformand Ulla Rosenfeldt

Bestyrelse

Brith Elnegaard Skovmøller Lone Schäfler

Yelva Hummelmose Anna Lajer (suppleant)

Jette Hollbaum-Laursen (suppleant)

Elev/studerende Helene Grube

foto: michael bo rasmussen

køkkenliv·9·2007 29

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 29

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 29 10/05/07 11:06:4010/05/07 11:06:40

(31)

32

Regionsformænd og kontorer

Region Hovedstaden Alice Linning, Frederikssund 47 31 59 90,

linning@mail.tele.dk Region Sjælland

Rikke Kristensen, Nykøbing F 54 43 92 52

rik@ceus.dk Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Kværndrup 21 93 91 02

ullarosenfeldt@vip.cybercity.dk Region Midtjylland

Jette Søndergaard Nielsen, Sabro 20 44 23 84

jnielsen@webspeed.dk Regionskontor:

Mindegade 10 D, 2. sal, 8000 Århus C 86 18 10 47

kreds9@mail.dk Region Nordjylland

Marian Aagaard Jensen, Asaa 29 66 74 45

marian-regionnord@mail.dk Regionskontor:

Sofiensdalsvej 3, 9200 Aalborg 98 18 16 56

Færøerne

Bente Else Kjær, Hoyrik (00298) 31 63 58

bente.kjaer@hotmail.com Landssjukrahusid, (00298) 30 45 00 Regionskontor:

Jakup Stova, J. Patursone Gøra 24, FO 100 Torshavn (00298) 21 90 41

Grønland

Birgitte Nathanielsen, Nuuk (00299) 32 47 42

niels.birgitte@greennett.gl, (00299) 26 65 33

Mad mod demens

”Gennem madlavningen viser de, at de stadig kan noget. De får styrket deres identitet. Og det er inte- ressant at se, hvad der sker, når man går i køkkenet.

Gamle funktioner dukker op til overfladen. En af vores borgere har eksempelvis lavet mad til ti, helt alene.”

Det fortæller Tina Broholm, der sygeplejerske og med i projektet Giv Tid, som har kørt i Brønshøj, Husum, Vanløse i en periode som en ekstra indsats over for borgere med demens.

Ud over det hyggelige fællesskab, som madgrup- pen inviterer til, er den også med til at bryde den isolation, der ofte følger med en demenssygdom, skriver Indblik.

Madgruppen har også et ernæringsmæssigt sigte.

I kølvandet på demens følger nemlig ofte underer- næring. 35 procent af de demente har for lavt body- mass index. Og det kan forværre sygdommen.

– Med den rette ernæring og medicinering kan man forhale udviklingen af demens, forklarer Tina Broholm. 1

hovedstaden

foto:anne-liengstrøm

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 32

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 32 10/05/07 11:06:4510/05/07 11:06:45

(32)

køkkenliv·9·2007 33

midt

Alfabet Jette

Udvalgene i den tidligere kreds 9 fik mange pæne ord med på vejen, da Jette sagde tak for indsatsen, ved kredsens lukke-slukke fest. Udvalgsmedlem- merne kvitterede med en alfabet-tale: alle fik tildelt et bogstav, og skulle så finde ord med det begyndel- sesbogstav, der kunne passe på Jette.

Opfindsomheden var stor, og det var rigtig sjovt!

Jette er:

arbejdsom, anbefalelsesværdig, antidoven beslutsom, betydningsfuld, ikke bekymret, begej- stret, bølger der går højt

central, bruger citroner, kender cirkulærer, cyklist i centrum

dialog, dygtig, dynamisk, styr på datoerne elskelig, energibundt, eminent til jobbet fremragende, fagligt dygtig, dejlig fællesskab gæv, gavmild, guttermand/kvinde, gæstfri hastesager, herlig, hengiven

initiativrig, interessant, iderig, innovativ jublende Jette, jætte go’ jente

kærlig, kraftfuld, kreativ lattermild, lun, lydhør

maler, maleri, moderlig, modig, multitasker, mandat nysgerrig, nyttig, nærig, navnkundig

overvældende, omsorgsfuld

præcis, pædagogisk, prober, pragtfuld quinde, quick

respekt, rolig, rasende, rivegilde, refererer, racer der- udad

sikker, sandfærdig, suveræn Kredsformand temmelig taknemlig, tante, tosset, tudehorn uundværlig, udendørsmenneske

venlig, veltalende, visionær white, wild, worldwoman, wellness xtragod, Xlarge

yderst kompetent, yndig zober, zocial

ærlig

ører der hører, øjne der ser, øl der smager

åndelig, nej åndsvag (positiv ment), åleslank - er yt!

Kærlig hilsen udvalgene i den tidligere kreds 9 1

Frit plejehjem – med mad

Mange ældre borgere i Herning er utilfredse med, at Herning Kommune vil overlade produktionen af ældremad til to centrale køkkener. ’De ældre skal ikke leve af maden fra storkøkkenerne’, lyder kritikken fra Hasse Rahbek Jensen, der står i spidsen for en gruppe borgere i Kibæk, som derfor er ved at undersøge muligheden for at etablere et friplejehjem.

Et friplejehjem har ingen driftsaftale med kommu- nen og er ikke kommunalt ejet.

– Hvis Sandfeldgården bliver et friplejehjem så har kommunen ingen indflydelse og kan heller ikke bestemme, hvad de ældre skal have at spise, forklarer Hasse Rahbek til Herning Folkeblad. 1

foto: anne-li engstrøm

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 33

1245_kef_kokkenliv_0907_T1.indd 33 10/05/07 11:06:4710/05/07 11:06:47

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

kes i alle måder, så kræver det ikke alene sin mand, det kræver hele familiens indsats, og det er da også karakteristisk for Hans Enevold- sens familie og

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Ikke for at motivere det sunde eller rigtige valg hos individet, men for at styrke arbejdet hos de, der arbejder med mad som professionelle – i sundheds- væsenet, i forskningen,

• Matchmaking of availability and needs of nutrient for fish and plant Role of teacher: to guide student to use available data from sensor to analyze and understand different

tjent, og så bliver han franskmand med påfugl, den er liderlig, hele byen ligger vågen når den hyler, tømreren kan ikke lide det.. Bageriet brænder, bagefter flytter en revisor

Det forhold, at private banker i dag sidder med kontrollen over vores pengepro- duktion, udgør ikke bare en trus- sel mod vores demokrati, men også mod vores økonomi og vores

Ligesom en lav fødselsvægt kan være tegn på føtal programmering og dermed medføre livsstilssygdomme senere i livet, kan en høj fødselsvægt give tilsvarende problemer..

Det skete, at man tog en kopi til eget brug. Man spillede f.eks. en plade over