1
”Nye tider – nye kompetencebehov”
Arbejdslivs nyhedsbrev, juni 2009
Den teknologiske udvikling går stærkt, brancheområder ændres og smelter sammen, eller
udkrystalliseres til nye vækstområder. Det skaber behov for kompetenceudvikling – ikke kun i den enkelte virksomhed, men også for de uddannelsesinstitutioner, som skal understøtte og
imødekomme kompetencekravene fra arbejdsmarkedet.
I øjeblikket, hvor nogle arbejdspladser har mindre at lave, er der blevet bedre tid til at sende medarbejdere på kompetenceudvikling enten internt i virksomheden eller på eksterne kurser. Både offentlige og private arbejdstagere og arbejdsgivere forventer, at de kurser, der tilbydes, er tilpasset deres behov.
En løbende tilpasning og udvikling af uddannelsessystemet i Danmark bl.a. inden for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne kræver løbende analyser af, hvilke tendenser og uddannelsesbehov fremtidens arbejdspladser efterspørger: Hvad er det for kompetencer, der er brug for, og hvordan kan uddannelsesinstitutionerne være med til at understøtte og imødekomme behovet?
Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, gennemfører analyser for uddannelsessystemet
(Undervisningsministeriet og branchespecifikke efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg). De seneste har haft til formål at afdække nye strømninger og fremtidens behov inden for områder som IT, Tele og Media, det administrative område, samt Transport og logistik. Følger af nanoteknologiens udbredelse er også undersøgt nærmere.
I dette nyhedsbrev kan du læse om de tendenser, der er afdækket, og hvilke anbefalinger, der er ført tilbage til uddannelsessystemet. Virksomhedsledere og -medarbejdere, undervisere og kobling til internationale tendenser har sammen bidraget til at danne billedet af fremtidens arbejdspladser og deres
kompetencebehov.
At teknologien sætter dagsordenen for stadig flere medarbejdere, er bl.a. et aktuelt tema for de
administrative uddannelser. Der efterspørges merkantile multikunstnere med mod og vilje til at lære nye IT- systemer at kende, og som ikke alene har grundlæggende IT-kompetencer og organisationsforståelse, men også sociale kompetencer som læring og videndeling.
Også inden for IT, tele og media rejser teknologien en række udfordringer, der kan betyde omfattende ændringer for indhold og sammensætning af fremtidens tilbud. Her er det spørgsmålet, om det betyder, at de forskellige erhvervsuddannelsesområder i højere grad skal ’rumme lidt af hinanden’, om der er behov for helt nye former for specialisering på tværs af hidtil adskilte områder, eller om der er behov for helt at nytænke på en række områder.
At nanoteknologien og dens anvendelsesområder vil være i vækst fremover er også en af strømningerne på arbejdsmarkedet. En udvikling som bør følges, og som kan give anledning til justering af videns- og
færdighedsområder inden for flere uddannelser.
Nye love, reguleringer, stigende internationalisering af transportkæden og teknologiske udviklingsmuligheder er eksempler på de udfordringer, som tegner sig inden for administrative funktioner i Transport- og
2 logistikbranchen. En udvikling som stiller krav til de ansattes kompetencer - og som kalder på styrket
bevågenhed for efteruddannelse.
På tværs af analyserne tegner der sig et klart billede:
Der er behov for kompetenceudvikling! - Og for en stadig hurtigere omstilling og tilpasning til nye kompetencebehov.
Kontakt Nomi skovgaard
Email: nomi.skovgaard@teknologisk.dk Telefon: 72 20 26 96
Hjælp til kompetenceudvikling?
Arbejdsliv tilbyder private såvel som offentlige arbejdspladser hjælp til kompetenceudvikling. Vi løser en bred vifte af opgaver og udarbejder bl.a. kompetence- og jobprofiler, analyser af kvalificeringsbehov, uddannelsesplanlægning, hjælp til fastholdelse i både uddannelse og på arbejdsmarkedet, samt interaktiv læring.
Vi har stor erfaring med at sikre de rette betingelser gennem udviklings- og analysearbejde, der inddrager både arbejdspladsniveau, ungdomsuddannelserne og efteruddannelsessystemet for voksne. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for at udnytte arbejdspladsens videnressourcer og samtidig sikre tilførslen af nye kompetencer.
Her kan du få mere at vide om, hvad Arbejdsliv kan hjælpe jer med
3
Påføring af nanocoating
Nanoteknologi på erhvervsuddannelserne?
Der er stadig kun et beskedent antal faglærte medarbejdere, som arbejder med nanoteknologi i den danske industri. En række nanoteknologiske anvendelsesområder er i vækst, og de faglige udvalg bør følge udviklingen nøje i fremtiden. Sådan konkluderer en nylig rapport udarbejdet for
Undervisningsministeriet af Teknologisk Institut.
Nanoteknologien har gjort sit indtog i dansk industri og bruges for eksempel i dag til produktionen af vandrensningsfiltre, optiske komponenter, nye overflader og kompositmaterialer.
Undersøgelsen viser, at behovet for faglært arbejdskraft til virksomheder, der arbejder med nanoteknologi, i øjeblikket ikke stiger hurtigere, end at virksomhederne kan følge med ved at bruge intern og ekstern efteruddannelse. Det er ikke altid, at nye materialer og teknologier stiller nye krav til de faglærte. Dette
afhænger i høj grad af den specifikke anvendelse.
Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt behov for at etablere helt nye erhvervsuddannelser med fokus på nanoteknologi.
Derimod kan der være behov for en løbende justering af de eksisterende uddannelser i takt med
udvikling af de respektive anvendelser af nanoteknologi.
Justering af eksisterende uddannelser
Undersøgelsen viser dog et behov for justering af en række videns- og færdighedsområder i flere af de eksisterende uddannelser, blandt andet uddannelserne til industriteknikere, finmekanikere og
elektroteknikere. Det kan ske ved en generel introduktion til nanoteknologi i forbindelse med naturfagsundervisningen, og som kortere moduler på relevante uddannelser i områder som:
Praktiske færdigheder i renrumsarbejde
Servicering af nanoteknologisk produktionsudstyr Analyser og karakterisering med nanomåleudstyr Nanostrukturer og nanostrukturerede overflader Påføring af nanocoating
Sikkerhed og arbejdsmiljø ved håndtering af nanopartikulært støv og aerosoler
De faglige udvalg bør derfor overveje i fremtiden at tilbyde korterevarende moduler inden for de fag, hvor viden om nanoteknologi kan blive relevant.
Perspektiver for efteruddannelse af faglærte
Flere virksomheder er i færd med at gennemføre en overgang fra udvikling i laboratoriet til egentlig produktion. Undersøgelsen viser, at laboranter, bioanalytikere, kemoteknikere mv. (KVU’er) i høj grad bidrager i denne proces. I enkelte tilfælde indgår erfarne faglærte i disse opgaver. Meget tyder da også på,
4 at mange faglærte med deres stærke kendskab til produktionslinjen kan spille en mere central rolle i
indførelsen af nye teknologier, materialer og processer i produktionen. Eksempelvis i forbindelse med kvalitetskontrol, sikring af arbejdsmiljø og test, samt udvikling og opsætning af nye produktionslinjer.
Det bør derfor overvejes, om de faglige udvalg sammen med de respektive efteruddannelsesudvalg kan bidrage til
efteruddannelse af de faglærte.
Følg udviklingen på de enkelte anvendelsesområder Rapporten anbefaler, at de faglige udvalg for de relevante uddannelser fortsat overvåger udviklingen nøje. Den industrielle brug af nanoteknologi er kun lige begyndt, og udviklingen er blandt andet afhængig af, at der sker en tilgang af faglærte med de rette kvalifikationer til industrien.
Rapporten er udarbejdet af Center for Arbejdsliv og Center for Analyse og Erhvervsfremme. Vil du vide mere, kan du læse hele rapporten her.
Kontakt
Henrik Vejen Kristensen
Email: henrik.vejen.kristensen@teknologisk.dk Telefon: 72 20 26 36
Hvad betyder nano?
Nano kommer af græsk og betyder dværg. Nanometer (nm) er en måleenhed svarende til 0,000.000.001 m eller en milliardtedel meter (10-9 meter). Det svarer til størrelsen på et mindre molekyle. Nanoskalaen udgør størrelser mellem 1 og 100 nm. ’Nanoteknologi’ er ikke en bestemt teknologi, men snarere en teknologisk platform af viden, udstyr og materialer. Begrebet er nærmere uddybet i rapportens kapitel 3.
5
Nytænkning af de teknologiske erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelserne inden for IT, tele og media står over for en række beslutninger, der kan betyde omfattende ændringer for indholdet og sammensætningen af fremtidens tilbud. Det fremgår af en undersøgelse, som Arbejdsliv har gennemført for Undervisningsministeriet om fremtidens
erhvervsuddannelser inden for IT, tele og media.
Den teknologiske udvikling buldrer derudaf med en uformindsket kraft, og teknologierne og brancherne inden for IT, tele og media har en tendens til at smelte sammen. Spørgsmålet er, om det betyder, at de forskellige erhvervsuddannelsesområder i højere grad skal ’rumme lidt af hinanden’, om der er behov for helt nye former for specialiseringer på tværs af hidtil adskilte områder, eller om der er behov for helt at nytænke på en række områder.
Undersøgelsen peger på, at der især er fire udfordringer, der i fremtiden skal balanceres:
Erhvervslivet oplever, at erhvervsuddannelserne inden for IT, tele og media i dag kan være svære at overskue, både hvad angår antal, fagligt indhold og niveau. Det kan vanskeliggøre rekrutteringen til job i branchen, men på den anden side er der behov for mange specifikke, og samtidig
meritgivende, uddannelser inden for IT, tele og media.
IT, tele og mediabranchen har behov for, at der stadig undervises i ældre programmeringssprog og
grundlæggende viden om elektronik. Men samtidig vil både virksomheder og erhvervsskoler gerne være på forkant med den nyeste viden og teknologi.
Generalister er efterspurgt inden for IT, tele og media til at fungere netop som bindeled mellem forskellige teknologi- og fagområder, men der er også behov for uddannede specialister, der kan løse specifikke, tekniske problemer.
Der er behov for medarbejdere med både strategiske og tekniske færdigheder. Men skal erhvervsskolerne i fremtiden udklække gode håndværkere eller
strategiske ledere?
Erhvervsuddannelserne inden for IT, tele og media rummer i alt ca. 23 forskellige uddannelser, bla.
uddannelserne; fotograf, mediegrafiker, autoelektriker, radio/tv fagtekniker.
6 Fremtidige indsatser og aktiviteter
Undervisningsministeriet planlægger nu på baggrund af analysen at etablere et tværgående, rådgivende panel for IT, tele og media, for at sikre koordinering af nye tiltag mellem uddannelsesstederne, de faglige udvalg, virksomhederne, brancherne og de unge.
Desuden planlægger Undervisningsministeriet en konference, hvor centrale aktører kan diskutere mulige løsninger på netop disse udfordringer. Pressemeddelelsen kan ses, og rapporten kan downloades her.
Kontakt Claus Müller
Email: claus.muller@teknologisk.dk Telefon: 72 20 14 34
7
Virksomhedens merkantile multikunstnere
Vor tids administrative medarbejdere er virksomhedens merkantile multikunstner, der løser komplicerede arbejdsopgaver på tværs af organisationen ved hjælp af den nyeste teknologi.
Kodeordet er samspil og synergi mellem IT-færdigheder og organisatorisk forståelse.
Center for Arbejdsliv har i en analyse for Undervisningsministeriet kortlagt jobprofiler og fremtidige kvalifikationsbehov inden for de administrative uddannelser. Målet har været at vurdere, hvordan uddannelserne bedst kan kvalificere kontorelever til fremtidens opgaveløsninger i en tid, hvor den teknologiske udvikling stiller krav til mere avanceret brug af IT-systemer i gennemførelsen af administrative opgaver.
Behov for justeringer, men ingen ny uddannelse
Resultaterne fra analysen peger på en entydig tendens. IT er en central del af de administrative
medarbejderes opgaveløsning, og det stiller nye krav til deres kompetencer. Analysen peger også på, at de nye kandidater fra handelsskolerne generelt er dygtige til at bruge IT i løsningen af deres daglige opgaver.
Der vurderes derfor ikke at være behov for radikale ændringer af de administrative uddannelser.
Ny brug af IT skaber nye opgaver og kompetencekrav
De klassiske sekretæropgaver som opdatering af lister og sagsmapper, journalisering, renskrivning og receptionistopgaver findes fortsat. De viger dog i stigende grad til fordel for opgaver, der er mere analyse- og udviklingsorienterede - f.eks. jobfunktioner inden for HR-funktionen, elektronisk sagsbehandling og E- business/web.
”Vi opdaterer hjemmesiden, vi lægger data ind og bygger siden op. Det er dog IT-
afdelingen, der har ansvaret for de tunge IT-opgaver som sikkerhed, kvalitetssikring mv.”
(Sekretærelev)
Som understreget i citatet afkræves administrative medarbejdere kompetence i anvendelse af IT til stadigt mere avanceret og integrerede IT-systemer, mens IT-udvikling fortsat varetages af IT- faglige medarbejdere.
IT og organisationsforståelse er centrale færdigheder
I takt med at administrationen bliver bundet op på mere og mere integrerede IT-systemer (som ERP, CRM og HRMS), kræver løsningen af administrative opgaver organisatorisk overblik og evne til at kommunikere såvel på tværs af organisationen som eksternt. Derfor bliver organisatorisk forståelse og et grundig kendskab til IT-
systemernes tværgående funktion i en organisation en vigtig forudsætning for administrative medarbejdere.
De basale IT-færdigheder er ligeledes afgørende for at kunne arbejde effektivt og tillære sig nye opgaver på arbejdspladsen, da stort set alt arbejde foregår foran computeren i dag. Dette fordrer ikke mindst et fokus på basale IT-færdigheder blandt elever, som i deres elevtid afkræves at arbejde effektivt og tillære sig mange nye opgaveløsninger.
8 Faglige fokusområder for justeringer af kontoruddannelsen
Følgende kompetencer er derfor fremsat i rapporten som særligt vigtige fokusområder for uddannelsen fremover:
Øget kendskab og grundkompetencer i brugen af mere avancerede funktioner i MS Excel og MS Word
Grundlæggende navigation i databaser samt redskaber til avanceret og kritisk søgning på Internet og databaser
Styrket indsigt i den moderne organisations tværgående og integrerende brug af IT
Sociale og pædagogiske kompetencer i forbindelse med videndeling og oplæring af kollegaer og kunder/borgere knyttet til arbejdspladsernes stigende brug af IT-baserede løsninger
Skriftlig formidling via elektroniske medier
Analyse og formulering af krav til tilpasninger af systemer og udvikling af skabeloner/moduler på baggrund af egne eller andres behov
Vil du læse mere om undersøgelsen, kan rapporten downloades her.
Kontakt
Maria Irene Møllerstrøm
Email: maria.irene.mollerstrom@teknologisk.dk Telefon: 72 20 20 61
9
Kompetenceudvikling med bredere job
Af Sofie Elisabeth Mathiasen & Solvej Hune
Administrative medarbejdere får flere ansvarsområder og bredere job. Det skaber muligheder og øget behov for løbende tilpasning og opkvalificering af medarbejdernes kompetencer. Det konkluderer en ny undersøgelse af Transport- og Logistikbranchen.
Nye love og reguleringer, stigende internationalisering af transportkæden samt teknologiske
udviklingsmuligheder er nogle af de ændringer, der de seneste år har præget branchen. Og det stiller krav til de ansattes kompetencer. Der er imidlertid ikke stærke traditioner for brug af efteruddannelse inden for branchen som helhed, og særligt ikke for gruppen af administrative medarbejdere, der sidder med en planlægningsfunktion. Denne gruppe har typisk arbejdsopgaver, der knytter sig til den daglige drift, f.eks. i form af vagtplanlægning, chaufførkontakt og ruteplanlægning.
Driftsopgaverne indebærer stor personlig kontakt. Og det stiller skærpede krav til den administrative medarbejders kommunikationskompetencer. Evnen til at sikre trivsel og god arbejdskultur bliver også ekstra vigtig, da den administrative medarbejder i planlægningsfunktionen ofte udgør chaufførens eneste kontakt til virksomheden. Heraf følger også krav om, at medarbejderen kan håndtere akutte situationer og vejlede chaufføren i tilfælde af problemer, f.eks. i forbindelse med krise- eller konflikthåndtering.
Mod nye arbejdsopgaver
Undersøgelsen viser, at planlægningsfunktionen løbende udvides med nye ansvarsområder, der knytter sig til udvikling og
kvalitetssikring af driften. Medarbejderne indgår i en række forskellige opgaver som:
Udvikling af arbejdsgange
Kvalitetssikring af produkter, f.eks. i forhold til temperaturstandarder for fødevarer samt overholdelse af miljøzoner
Driftsoptimeringsprojekter bl.a. som projektledere
I den forbindelse kommer nye kompetencekrav i spil, bl.a. i form af konkret viden inden for de forskellige områder – love og reguleringer, men også viden om projektledelse og styringsværktøjer bliver vigtige kompetencer i en sådan funktion.
Nytænkning
Undersøgelsens resultater peger på, at der er behov for nytænkning af efteruddannelsesudbuddet målrettet administrative medarbejdere i en planlægningsfunktion.
10 Planlægningsmedarbejderne har ofte forskellige baggrunde inden for transportområdet (ex. som chauffør, speditør) eller det merkantile område (ex. som handels- eller kontorassistent). Det giver en stor variation i det faglige niveau og behovet efteruddannelse hos medarbejderne. I planlægning og administration af transport er det dog en forudsætning at kunne kombinere kompetencer fra begge områder. Det skaber behov for efteruddannelse, som i højere grad går på tværs af de to typer faglighed på
transportuddannelserne og de merkantile uddannelser.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde mellem Center for Arbejdsliv, Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) samt Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR).
Kontakt Solvej Hune
Email: solvej.hune@teknologisk.dk Telefon: 72 20 26 26
11 Projektdrømmen
Der blev udvekslet drømme og viden
Projektets drøm
Kunsten at facilitere en proces
Arbejdsseminarer og workshops er aktiviteter, der ofte bliver anvendt, når organisationer og institutioner gennemfører projekter eller udviklingsforløb. Vejen til en vellykket facilitering starter allerede, når I tilrettelægger forløbet. Her er en veldisponeret arbejdsdeling mellem facilitator og leder et af succeskriterierne, ligesom klare mål og variation i arbejdsformer er vigtigt.
I slutningen af marts mødtes en projektgruppe på 14 personer fra flere forskellige arbejdspladser for første gang. De havde valgt at tage på kickoff-seminar for at skabe et godt udgangspunkt for et kommende samarbejde. Opgaven på seminaret var derfor at etablere et arbejdsfællesskab og et fælles fagligt grundlag for et projekt, der skal løbe over to år. Seminaret blev planlagt og gennemført i tæt samarbejde mellem projektlederen og en facilitator. På seminaret fungerede facilitatoren som mødeleder, hvilket gav
projektlederen mulighed for at deltage i de faglige debatter uden at skulle have fokus på processen. Der var en gennemsigtig beslutningsproces, så det var tydeligt for hele arbejdsgruppen, hvilke beslutninger, der blev truffet undervejs, og hvilken rolle projektlederen havde i beslutningerne.
Klare mål
Et af målene var at etablere en fælles drøm om projektet og få synliggjort succeskriterierne. Derudover var det vigtigt at styrke de personlige relationer og opnå kendskab til de forskellige kompetencer, der er i gruppen. Endelig var det målet at etablere en fælles platform af viden som baggrund for de opgaver, der er i projektet.
Der var også en række emner af mere praktisk karakter, der skulle gennemgås - såsom styring af tid og økonomi,
kommunikation i projektet osv. Med andre ord: Der var rigtig mange ønsker til, hvad der skulle komme ud af to arbejdsdage på et konferencecenter i naturskønne omgivelser. Og der blev arbejdet…
Når midlet favner målet
Undervejs blev der brugt en række inspirerende dialog- og arbejdsformer, som understøttede de mål, der var med seminaret. Facilitering er en kunst og kræver fælles
planlægning og kendskab til projektet. Derfor er det altid en god idé, at facilitering planlægges og foregår i tæt
samarbejde med den formelle ledelse af et givent projekt, så arbejdsformen understøtter målet med aktiviteterne.
12 Skab bevægelse og variation
Et af de væsentligste parametre at være opmærksom på er graden af og formen for struktur. Deltagerne fungerer typisk meget forskelligt i forhold til behovet for struktur. Derfor er det en idé at veksle mellem forskellige strukturformer og være meget tydelig omkring valg af struktur på ethvert tidspunkt af forløbet.
Et andet parameter er at vælge metoder, der favner såvel de introverte, der har brug for selv at bearbejde indholdet, som de ekstroverte, der ynder en hurtig dialog med andre. En faldgrube på mange seminarer og møder er at favorisere de ekstroverte, ved at lade det meste af tiden foregå i fællesskabet.
Endelig er det vigtigt at skabe bevægelse på møder og seminarer. Ikke kun den mentale bevægelse, men også den fysiske bevægelse. Mange erkendelser opstår eller fastholdes på en anden måde, hvis de er opstået i forbindelse med fysisk aktivitet.
I den beskrevne case var Center for Arbejdsliv ansat som facilitator for en offentlig arbejdsplads, og vi sikrer:
En effektiv planlægning i samarbejde med lederen Klare mål
Inspirerende værktøjer og metoder
Tilpassede læringsstile i forhold til deltagerne Kontakt
Ulla Viskum
Email: ulla.viskum@teknologisk.dk Telefon: 72 20 21 75
Udbyttet set fra lederens synsvinkel
1. Sparring på udvikling en af et forløb, som understøtter formål og dialog optimalt.
2. Lederen kan koncentrere sig om indholdet i tryg forvisning om, at der er taget hånd om processen.
3. Facilitatoren kan bidrage til en fornuftig prioritering af tiden – forebygge at der
’springes’ for let henover vigtige punkter – og samtidig undgå at enkelte deltagere eller dele af programmet
’går i selvsving’.
13
Deltag i debatten om fremtidens forsknings- og udviklingskompetencer
Her har du muligheden for at deltage i debatten omkring, hvilke innovationskompetencer danske virksomheder har behov for i fremtiden. Lad os høre din mening – bør Arbejdsliv arbejde med nedenstående projektområder de næste tre år?
”Intelligent indretning med ny teknologi - et bedre arbejdsmiljø”
”Praksislæring mellem det offentlige og det private”
”Robotter i plejesektoren, rengøring m.m.”
”Nanosensorer og -systemer”
”Fremtidens produktionssystemer og Danmarks konkurrenceevne”
På hjemmesiden www.Bedreinnovation.dk kan du se og kommentere alle de områder, som GTS-netværket kunne tænke sig at fokusere på de næste tre år.
I løbet af de næste tre år investerer Staten ca. 900 mio. kr i resultatskontrakter med GTS. Som medlem af GTS (Brancheforeningen for Danmarks ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) har Teknologisk Institut sammen med de andre ni GTS-institutter fremlagt godt 200 forslag til opbygning af
innovationskompetencer, der i fremtiden skal styrke dansk erhvervsliv. Du kan være med til at sikre, at netop dine behov for professionel hjælp til dit innovationsprojekt bliver tilgodeset i GTS’ernes nye resultatkontrakter.
14
Thorvaldsen på slap line
Formål:
Fysisk kontakt
Øve sig i at tænke kreativt Tid: Ca. 5 - 7 minutter
Egner sig bedst til gruppestørrelse: 2 – 100 personer Beskrivelse:
Stil jer sammen i par.
Begge parter skal nu ændre 5 ting på den anden (det går som regel forholdsvist let).
Nu skal begge parter ændre 5 ting til (nu bliver det sværere).
Nu skal de ændre 10 ting til (dette kan som regel kun lykkes, hvis man begynder at tage ting fra de andre par eller ting ude fra rummet - alt er tilladt).
Fif:
Du kan variere antallet af ting, der skal ændres, så meget du vil, men pointen er, at det skal blive rigtigt svært for at tvinge deltagerne til at sprænge rammerne for deres konventionelle tænkning.
Start eventuelt med at fortælle om, at de nu kan få lov at gøre det, som Thorvaldsen, den danske skulptør, altid drømte om, men ikke kunne, fordi han primært lavede naturalistiske skulpturer. De kan nemlig forme mennesker, ikke i marmor, men i fri fantasi.
