• Ingen resultater fundet

islam i det offentlige

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "islam i det offentlige"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

politicay 44.årg.nr.42012, 524-543 Lene Aarøe

Borgernes følelser over for islam i det offentlige rum: islamofobi eller kontekst¬

bestemt negativitet?

Religionensog navnlig islams rolleidet offentligerum er blevetet konfliktfyldt

emne i den offentlige debat i Danmark. Vores viden om borgernes holdnings¬

dannelse til kristendom og islam i det offentlige rum er dog fortsat begrænset.

Tidligere forskning, der har berørt spørgsmålet, har overvejende fremhævet bor¬

gernesgenerelle modviljeoverfor islam.Denneartikel udviderognuancererdette perspektiv. Baseret på data fra to danske surveyeksperimenterviserresultaterne,

at den følelsesmæssige negativitet over for islam er kontekstbestemt, således at forskellen i borgernesængstelseogforargelseovermuslimske symbolersammen¬

lignet med kristne symboler i påklædningen i det offentligerum mindskes, når objektet for holdningsdannelsen eralmindelige, private borgere, der viser deres religion,istedetforrepræsentanterfor det offentlige.

1 de senereår er religionens ognavnlig islams rolle i detoffentligerum blevet

et centralt emne i den offentlige debat i Danmark og vores vesteuropæiske

nabolande (fx Gundelach, 2009: 26; Liichau, 2011: 91; Savelkoulet al., 2010:

1-2). 1 Danmark er debatten om religiøse symboleri dommeres påklædning, spørgsmålet om hvorvidt muslimske kvinder i hjemmeværnet bære tør¬

klæde, samtdiskussionenafforslagetomindførelsen afetburkaforbudpromi¬

nenteeksempler, der illustrerer, atreligionens, ogisærlig grad islams rolle idet offentlige rum er blevetet centralt stridsemne, derengagererbåde holdninger

ogfølelseri den politiske debat.

Vores viden om, hvordan borgerne forholder sig til islams tilstedeværelse

i det offentlige rum er dog forsat begrænset. Mens danskernes holdninger til flygtningeogindvandrere generelt ervelbelyste (fx Gaasholt ogTogeby, 1995;

Thomsen, 2006), er det nye spørgsmål om borgernes holdningsdannelse til

islam i detoffentlige rum forblevet underbelyst. Tidligereforskning harover¬

vejende fokuseretde kognitive dimensioneri holdningsdannelsen og frem¬

hævetden danske befolknings generelle modvilje over for islam (fx Thomsen,

2006: 60-61),ogoplevelseaf islam som entrussel(fxTobiasen,2003: 351-352)

samt påpeget forekomsten afen anti-muslimsk kulturel racisme i diskursen (Wren, 2001: 147). Disse observationer er konsistente med observationer fra

den internationale litteratur, der fremhæver, at religion kan vise sig som en

(2)

særlig kløft i integrationsspørgsmålet, fordi religion ikke alene repræsenterer forskelle i overbevisninger, men ogsåfundamentale forskelle i livsformer (Sni-

dermanet al., 2000: 140).

Denne artikel nuancerer dette perspektiv. Med afsæt i socialpsykologisk

teori om grupperelationerogbaseret data fraen eksperimentel dansk spør¬

geskemaundersøgelse undersøgesborgernesængstelseogforargelseoverkristne

ogmuslimske symboleri påklædningeni detoffentligerum. Analysernefoku¬

sererdefølelsesmæssige reaktioneroverfor kristneogmuslimske symboleri påklædningeni detoffentlige rumblandt individer, som ermedlemmerafden

danske folkekirke. Konkret udvider og nuancerer resultaterne vores eksiste¬

rende videni tovigtigehenseender:

For det første bidrager artiklen med en vigtig nuancering af ovenstående

dominerende forståelse afnegativitetenover for islam i detoffentligerumved

atvise,atnegativitetenoverfor islamerkontekstbestemt, såledesatforskelleni borgernesængstelseogforargelseovermuslimske symboler sammenlignet med

kristne symboler i påklædningen i detoffentlige rum mindskes, når genstan¬

den forholdningsdannelsen erprivatpersoner, derviserderes religion, ogikke

repræsentanter for det offentlige. Artiklens resultater indikerer således, at ac¬

cepten afpluralismeogreligiøs-kulturelle forskelleerstørre, nårderertaleom almindeligeprivate borgerefrem forrepræsentanterfor det offentlige.

Fordetandetbidrager artiklen tilatudvidedendanskeforskningsdagsorden

fra overvejendeat fokusere de kognitive dimensioner i holdningsdannelsen

til at inkludere studiet affølelsesmæssige reaktioner. I de seneste to årtier har

derværeten hastig vækstideninternationale forskningifølelsernes betydning

(se fxPetersen, 2010), somharvist, hvordan politiskefølelserblandt andet har

stor betydning for politisk deliberation (fx Marcus og McKuen, 1993), hold¬

ninger (fx Huddyet al., 2007), politiskadfærd (fx Bräder etal., 2008) og po¬

litiskdeltagelse (fx Valentinoetal., 2011). 1 den brederesociaI-kognitiveforsk¬

ningerder ligeledes voksende enighedom, at følelser tjener som input for en

bred vifte afbeslutninger ogstillingtagen (Bless et al., 2004: 105). Imidlertid

erdefølelsesmæssige dimensioneraf den politiske holdningsdan nelseforblevet underbelyste i den dansksprogede litteratur, herunder også i spørgsmålet om holdningsdannelsen til kristendom og islam i det offentlige rum til trods for

at dette spørgsmål potentielt har stærke følelsesmæssige dimensioner. Denne

artikel er således blandt de første dansksprogede, der eksplicit fokuserer de følelsesmæssige dimensioner iholdningsdannelsen.

(3)

Kristendom og

islam i det offentlige

rum og

borgernes følelsesmæssige reaktioner

Religion har traditionelt haft begrænset plads i nyere dansk politik, selv om

den danske folkekirke erknyttet til staten ifølge grundloven (Luchau, 2011:

92). Danmark betragtes traditionelt som et meget sekulariseret land, hvor få borgere praktiserer deres tro aktivt, og hvor kirkegangen har været lav i lang

tid (Gundelach, 2009: 26). Selvom Danmark er et stærkt sekulariseret land,

er kristnetraditionerogskikke dog vedblevetmedat prægeden nationale kul¬

tur, de nationale symboler ogvære institutionaliseret i statslige politikker (fx Jespersen, 2004: 83-85). Foreksempel ringer kirkeklokkerne fortsat til guds¬

tjenesteom søndagen i danske byer og landsbyer, det danske flag markeres af

ethvidt kors, ligesomkorsmotivetfxertrykti danske pas. Som sammenfattet

afJespersen (2004: 85) kan "kristne værdier ogevangelisk-lutherske holdnin¬

gerved nærmereeftersyn synes at havegennemtrængt dansk mentalitet" (min

oversættelse fraengelsk). Endvidereerderidesenereåritalesatenkobling mel¬

lemreligionognation, ensåkaldt "religio-national" dimension eliteniveauet

i debatten i danskpolitik (Luchau, 2011). Luchau (2011: 91) hævder således,

atreligioner"vendt tilbagei politiske diskussionerom etkristent grundlagfor

dendanske nationalstat".

Trods emnets centrale position ervores viden om borgernes holdningsdan¬

nelse til islam ogkristendomidetoffentligerumstadigsparsomtbelyst. Tidli¬

gere studier afdanskernes holdninger til integration ogindvandring pegerpå,

at islam udgør et særligt konfliktfyldt spørgsmål, som befolkningen reagerer med relativt stor modvilje. Tobiasen (2003: 361) konkluderer således, at

"

[i]slam er i stigende grad blevet kondenseringspunktet for modvilje mod de

fremmede". Tilsvarende reflekterer Thomsen (2006: 61) over, at"[n]oget tyder på, atdeterislam ogdermed denne religion, som mange danskereentenikke brydersig om ellererdecideret bange for", og noterer, at "[mjeget taler for, at derfindesen forholdsvis udbredt islamofobi".

Socialpsykologisk forskning i grupperelationer, herunder navnlig social

identitetsteori, kangiveos enrammetilatforståreaktionerneoverfor islamog

kristendom i detoffentlige rum i Danmark. En central indsigtfra social iden¬

titetsteori er, atvores opfattelser af, hvemvi selv er, for envigtig dels vedkom¬

mendestammer fravores tilhørsforhold tilforskellige socialegrupper (Hinkle

og Brown, 1990: 48). Teorien fremhæver videre, at nærmest alle menneskerer

motiverede til atvurdere den sociale gruppe, de selv indgår i- deres såkaldte indgruppe - positivt og opretholde en positiv opfattelse af deres indgruppe (Snidermanetal., 2004: 35).Ifølge socialidentitetsteorikanindividets stræben

efteratvurderesinindgruppepositivtofte"omendikke altid" (Snidermanet

(4)

al., 2004:35, minoversættelse;seogsåBrewer, 1999)-motiveremedlemmerne

afengivengruppetilatvurdereandregrupper-såkaldte udgrupper-negativt sammenlignet med deres egenindgruppeogudvise en såkaldt gruppebiasi de¬

res holdningsdannelse. Denne bias kan komme til udryki negativitet, negativ stereotypedannelse og fordømmelse over for udgruppen sammenlignet med indgruppen.I forlængelse heraf fremhævernyerestudier,atfølelserercentralei intergrupperelationer,ogatgruppetilhørsforholdeter en stærk kilde tilfølelses¬

mæssigereaktioner (Mackie etal., 2008). Endvidereviseramerikanske studier

af holdningsdannelsen til indvandrerspørgsmålet, at indvandrernes identitet

kan påvirke borgernes modstand mod indvandring ved at udløse negativefø¬

lelsesmæssige reaktioner (Bräderet al., 2008). Tilbøjeligheden til at udvise en gruppebiasiholdn ingsdan nelseniform afstærkerenegativitetogfordøm melse

overforudgruppen sammenlignet med indgruppen kan såledesogså forventes

atkomme tiludtrykdetgrundlæggendefølelsesplan.

Dette gælder også i relation til borgernes negative følelser over for islam sammenlignet med kristendom i det offentlige rum (se fx Aarøe, 2011). Som

en socialidentitet, der erforankretiet system af overbevisninger ogsymboler,

kan det religiøse tilhørsforhold udgøre en central drivkraft i psykologiske og sociale processer (Ysseldyk et al., 2010). En klassiskforudsigelse afledt af den socialpsykologiskeforskningi grupperelationerersåledes,atderkan forventes

en gruppebias i borgernes følelsesmæssige negativitet over for religion i det offentlige rum i form afstærkere negative følelsesmæssige reaktioner over for

muslimske udgruppepraksisser end kristne indgruppepraksisser, der er del af

denreligio-nationale dimension.

Socialpsykologisk forskning i grupperelationer fremhæver imidlertid også,

atgruppebiasen isærkan forventesat komme til udtryki situationer, hvor ud¬

gruppens eksistens, mål ogværdier opleves som en trussel imod indgruppens opretholdelse og individets egen sociale identitet. Breakwell (1983: 13) defi¬

nerer en identitetstrussel som "enhver tanke, følelse, handling eller oplevelse

som udfordrer individets personlige eller sociale identitet" (min oversættelse,

se også Giguére og Lalonde, 2009: 196). Psykologisk forskning fremhæver

værditruslersom enafdemestcentraleformer forintergruppe identitetstrusler (Giguére og Lalonde, 2009: 196). Disse indsigter pegerpå, at gruppebiasen i borgernesnegativefølelseroverfor religionidetoffentligerumkanforventesat

værekontekstbestemtogisærkommetil udtryk, nårindividet oplever udgrup¬

pen som enværditrussel. Det afgørende spørgsmål bliver derfor, under hvilke betingelser medlemmer afen muslimskudgruppeopfattessom enværditrussel

med stærkere negativefølelser til følge.

(5)

Skellet mellem

offentlig

og

privat

og

gruppebias

i den

følelsesmæssige negativitet

At kontekstuelle betingelser kan påvirke, i hvilken udstrækning udgruppen oplevessom en trussel (Weldon, 2006), er enindsigt, somunderstøttes afstu¬

dierafborgernes politiske toleranceoverfor udgrupper.Denneforskningviser,

at tolerancenafhænger af kontekstuel information om,hvemoghvad borgerne

bliver bedtom at acceptereoghvorfor (fx Petersenet al., 2011). Mere specifikt givertidligereforskningiforholdet mellem religionogdetoffentlige liv anled¬

ningtilat forvente,at skellet mellemprivateborgereogrepræsentanterfordet offentlige udgør en grundlæggende kontekstuel information, som påvirker, i

hvilkenudstrækning borgerneoplever udgruppensom enværditrussel. Således

fremhæverGedicks (1992: 675),atdetoffentlige liv kendetegnes ved, atværdi¬

mæssigevalg skal forsvares rationelt, fordioffentlige handlinger modsatprivate handlinger ikke kan retfærdiggøres medhenvisning til den enkeltespræferen¬

cer. Offentligerepræsentanterharen rolle, hvor de skal tjeneen"offentliginte¬

resse"snarereendenkeltindividerspræferencer (1992: 675). Repræsentanterfor

detoffentligesåsompolitibetjente, embedsmænd, socialrådgivereoglærere kan

således siges henholdsvis atadministrere love ogvaretagefunktioner, som har

bredgyldighedogbetydningfor samfundets borgere.Derepræsentereridenne

forstand en generel eller offentlig interesse, hvorfor offentlige repræsentanters

varetagelseafderes arbejde erforankret ien norm om upartiskhed. Privatper¬

soner repræsenterer derimod dybest set sig selv. Privatpersoner har således et

størrerum forsubjektivitet ogskal i langt mindre grad forsvare værdimæssige valg, fremhæver Gedicks (1992: 674-675).

Religion praktiseret afprivate borgere kan følgelig forventes at udgøre en

kontekst, hvor oplevelsen af værditrussel vil være mindre salient, idet private borgere kun repræsentererderesegneværdier.1 modsætninghertil kan religion praktiseretafrepræsentanterfordetoffentlige forventes atudgøreen kontekst,

hvor oplevelsen afværditrussel vilvære meresalient, fordi offentlige repræsen¬

tantervaretager en fællesinteresse, der rækker udoverden enkelte borger selv.

Muslimske praksisser forventesderforatbliveopfattetsom enstørretrussel og følgelig udløse stærkere negative følelser, når de udføres afrepræsentanter for

detoffentlige frem for afprivateborgere. Det lederfrem til forventningenom,

at gruppebiasen i borgernes negative følelsesmæssige reaktioner over for reli¬

gion idetoffentligerumvilværestørre,nårdet handlerom religionpraktiseret

afrepræsentanterfor detoffentlige frem for afprivateborgere.

(6)

Undersøgelsesdesign

Som en del afen spørgeskemaundersøgelse blev dergennemført to surveyeks- perimenter folkeskoleeksperimentetog kommuneeksperimentet for at be¬

lysefølelsesmæssignegativitetoverfor kristendomogislamidetoffentligerum i Danmark.Inddragelsen aftoeksperimenter styrker robusthedenaf analysens

konklusioner.

Spørgeskemaundersøgelsen blev indsamletoverinternettetafCapacent-Epi-

nion i perioden 19.-26. marts2010. I altdeltog 1905 respondenterispørgeske¬

maundersøgelsen (svarprocent= 45). Stikprøventil spørgeskemaundersøgelsen

blev udtrukket som en nationalt repræsentativ stikprøve. grund afen tek¬

niskfejl fraanalyseinstituttet i samplingen erder dogi den endelige stikprøve

isærfor mangeældre, højtuddannede mænd. Derderfortagesforbehold for

dette i generaliseringen af undersøgelsens resultater. Brugen af eksperimenter

har demetodiske fordele, atforskeren har kontrol overoperationaliseringen af

de eksperimentelle stimuli (hvilket minimerer måleproblemer) samt kontrol

over tidsrækkefølgen mellem eksponering for stimulus og måling af den af¬

hængige variabel, her konkret negative følelsesmæssige reaktioner. Endvidere

har eksperimentet den styrke, at den randomiserede tildeling af eksperimen¬

telle stimuli ideelt tilvejebringer en stærk kontrol for 3.-variable. I det lange

løb indebærerenrandomiserettildelingaf eksperimentelt stimulusmateriale,at grupperne,somharmodtaget deforskellige stimuli, bliverensobserverbare

ogikke-observerbare baggrundsvariable. Idet enhver typeperson harligestor

sandsynlighed for at havne i hver afde eksperimentelle grupper, vil der i det lange løbværeenligestorandel afliverpersontypeihvereksperimentelgruppe

(Druckman et al., 2011: 16-17; Petersen og Aarøe, 2012). Eksperimentet ses

derfor somden ypperste standard {golden standard) for undersøgelser af kau¬

salsammenhænge (fx Mutz,2011: 9).1

Spørgsmålet om religiøse symboler i påklædningen i det offentlige rum i

Danmark er det overordnede tema for begge eksperimenter, da dette emne

har været særligt centralt i debatten i Danmark. 1 begge eksperimenter blev

henholdsvis et muslimsk tørklæde og en halskæde med et kristent kors valgt

som de specifikke muslimske og kristne symboler i påklædningen, der blev

anvendt i de eksperimentelle stimuli. Tørklædet blev valgt, fordi det i den of¬

fentlige debater et afde kendteste symboler islam. Omkring 5 pet. af be¬

folkningen i Danmarkermuslimer (Factsheet Denmark,2009: 6). I endansk sammenhæng repræsenterer det muslimske tørklæde således et klart religiøst minoritetssymbol. "En halskæde med etkristent kors" blevvalgtsomdet krist¬

ne religio-nationale indgruppesymbol, da korset er et afde kendteste kristne symbolerogdetmestudbredtekristnesymbolipåklædningen iendansksam-

(7)

menhæng. Omkring79,8 pet. af den danske befolkningermedlem af folkekir¬

ken. SelvomDanmarkeret megetsekulariseret land, erkristne traditionerog skikke dog, somomtalt tidligere i denne artikel, vedblevet med at præge den

nationale kultur og være institutionaliseret i statslige politikker. 1 denne for¬

stand kan korset overordnetsiges at være etindgruppesymbol ien dansksam¬

menhæng. Foryderligereat sikre, athalskæden med det kristne kors udgjorde

et stringent indgruppesymbol, fokuserer analysen de 1481 respondenter,

som er medlemmer af den danske folkekirke. De resterende 49 respondenter,

somidentificeredesigmeden andentrosretning, de366,somikkevarmedlem

af noget religiøsttrossamfund, ogde ni respondenter, somsvarede "vedikke",

blev ekskluderet fraanalyserne.

Folkeskoleeksperimentet

Konkret fokuserede folkeskoleeksperimentet borgernes reaktioner over for religiøse symboler i påklædningen i den danske folkeskole. Folkeskolen er en

fundamental institution i det danske demokrati, hvor repræsentanter for det offentlige (dvs. lærere)ogprivateborgere(dvs. forældre) har deresregelmæssige (ofte daglige) gang. En kvindeligfolkeskolelærer, der underviser elevernei en dansk folkeskole, og en mor, som aflevererog henter sine børn ien danskfol¬

keskole, blevvalgtsom dekonkrete operationaliseringer afen offentlig repræ¬

sentantogenprivatborger. Læreren ogforælderenerfamiliærepersonkarakte¬

rer, somgiveren realistiskoghverdagstrooperationaliseringafrepræsentanten for detoffentlige ogden privateborger. Dettestyrker resultaternes økologiske

validitet, hvormed forstås generaliserbarheden til folks hverdag og naturligt

forekomnesituationer (seAndersen, 2010: 106).

Som introduceret ovenfor erhenholdsvis en halskæde med et kristent kors

ogetmuslimsk tørklæde, derdækker hår, øreroghals, valgtsomdespecifikke religiøse symboler i påklædningen, der blev anvendt i de eksperimentelle sti¬

muli.Endelig blev de eksperimentelle stimuli udformet således,atdetfremgik

afordvalget, at der i alle eksperimentelle betingelser var tale om en kvinde.

Herved sikres, at effekter afopfattelser af folkeskolelærerens og morens køn

blevholdt konstant. Dettestyrker resultaternesinternevaliditet, hvormedfor¬

stås gyldigheden afkausalslutningerne (se Andersen, 2010: 103). I alt indgik

der således fire betingelseri folkeskoleeksperimentet: a) en folkeskolelærer, der

bærer muslimsktørklæde, der dækker hår, ører og hals, mens hun underviser

eleverne i en dansk folkeskole, b) en folkeskolelærer, der bærer en halskæde

med et kristent kors, mens hun underviser eleverne i en dansk folkeskole, c)

en mor, der bærer muslimsk tørklæde, der dækker hår, øreroghals, mens hun

henter og afleverer sine børn i en dansk folkeskole, d) en mor, der bærer en

(8)

halskæde med et kristent kors, mens hun henter og afleverer sine børn i en

dansk folkeskole. Via randomiseret tildeling blev respondenterne tildelten af

dissebetingelser.

Både holdningsmæssige og følelsesmæssige mål for respondenternes reak¬

tion de religiøse symboler i påklædningen indgik i folkeskoleeksperimen¬

tet. Konkret blev respondenternes negative følelser målt gennem selvrappor¬

teringsformatet (Marcus et al., 2006). Specifikt fokuseredes der som mål for respondenternes negativefølelser ængstelseogforargelse, derblev målt med følgende spørgsmål (de eksperimentelle stimuli i spørgsmålsformuleringen er

fremhævetmed []): "Nårdu tænker påen [folkeskolelærer/mor], der bærer fen

halskæde medetkristentkors/muslimsktørklæde, der dækker hendes hår,ører oghals], menshun [undervisereleverneien danskfolkeskole/ henterogafleve¬

rersinebørn i en danskfolkeskole], hvad føler du så?" Respondenterne kunne angive,hvormeget ængstelseogforargelse, de følte, en syvpunktsskalaran¬

gerende fra "slet ikke" til "meget stærk". Der var ikke mulighed for at svare

"ved ikke". Anvendelsen aftomål fornegativefølelsesmæssige reaktionergiver mulighed forat undersøgeeffekternes robusthed ogkonsistens.

Resultater

Figur 1 viser respondenternes ængstelse (panel IA) og forargelse (panel IB)

over en halskæde med et kristent kors og et muslimsk tørklæde, der dækker

hår, øreroghalsi påklædningeni endanskfolkeskoleudenatderskelnes mel¬

lem denkvindelige folkeskolelærerog moren. Figurenviserforudsagte værdier

estimeretvedhjælp af OLS-regressionmed robuste stand ard fejl. Forat gøredet

enklere at sammenligne erbegge følelsesskalaer omkodet til atløbe mellem 0

og 1; højereværdierangiverhenholdsvis, stærkere ængstelseogforargelse.

Resultaternei figur 1,panel 1A-B, fortælleren klarhistorie. Konsistentmed

de opstillede teoretiske forventninger om en gruppebias i borgernes negative følelser over for religiøse symboler i påklædningen i det offentlige rum viser figuren, at respondenterne reagerer med større ængstelse og forargelseover et muslimsk tørklæde ipåklædningen endover en halskædemed etkristentkors

hos kvinden i folkeskolen (p < 0,001 for bådeængstelse og forargelse, tosidet test). Det resultat underbygger eksistensen afen forholdsvis klar gruppebias i

de negative følelseroverfor de religiøse symboleri kvindens påklædningi fol¬

keskolen. Denneindledende konstatering leder frem til spørgsmåletom, hvor¬

vidt dette mønster i holdningsdannelsen påvirkes af kontekstuel information

om,hvorvidt kvindenoptrædersom enfolkeskolelærer, der underviser eleverne

iendanskfolkeskole (enrepræsentantfordetoffentlige), elleren mor,derhen¬

terogafleverer sinebørn ien danskfolkeskole (enprivat borger).

(9)

Figur1:Ængstelseogforargelseoveretmuslimsk tørklædeogenhalskæde med

etkristent korsi kvindenspåklædningi folkeskolen

PanelIA:Ængstelse Panel IB:Forargelse

Musl-"s<tø•*■(æce Halskædemedet kristentkors

030

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

Muslimsktørklæde Halskæde medet kristentkors

Note:Værdierney-aksenangiverforudsagtængstelse(panel IA) ogforargelse(panel IB)

overhhv. etmuslimsk tørklædeogenhalskædemedetkristent korsipåklædningen forden kvindelige folkeskolelærerogmorensamletset.Resultaterneifigurenerestimeretvedhjælp

afOLS-regressionmed robustestandardfejl,n= 1481 forbådepanelIAogIB.

Figur 2 viser respondenternes ængstelse (panel 2A) og forargelse (panel 2B)

over henholdsvis et muslimsk tørklæde, der dækker hår, ører og hals, og en halskæde med et kristent kors i kvindens påklædning i folkeskolen efter, om

hun har positionen som folkeskolelæreren, der underviser eleverne i en dansk

folkeskole (en repræsentantfordet offentlige), ellersom moren, der henter og

afleverer sine børn i en dansk folkeskole (en privat borger). Figuren viser igen forudsagte værdier en skala fra 0 til 1, estimeret via OLS-regression med

robuste standa rdfejl.

Vi fokuserer først forskellen i ængstelse og forargelse over et muslimsk

tørklædesammenlignet meden halskæde med etkristent kors ipåklædningen den kvindeligfolkeskolelærer (en offentligrepræsentant). Her observeres et klart billede i svarafgivningen, som er konsistent med resultaterne i figur 1.

Respondenterne udtrykker således klart mere ængstelse (panel 2A) og forar¬

gelse (panel 2B) over et muslimsk tørklæde i den kvindelige folkeskolelærers påklædning sammenlignet med en halskæde med et kristent kors (p < 0,001 forbegge modeller).

Affigur 2 fremgår det imidlertid ligeledes tydeligt, at når kvinden ikke

præsenteressom enfolkeskolelærer, der undervisereleverne, menderimodsom

en mor, der afleverer og henter sine børn i en dansk folkeskole, mindskes

(10)

Figur2: Ængstelse og forargelse over et muslimsk tørklæde og en halskæde

medet kristent kors i folkeskolelærerensogmorenspåklædning

Panel2B:Forargelse

0,35

II ■ Muslimsktørklæde

Halskædemedet kristent kors

Folkeskolelæreren

I

Moren

Note:Værdierney-aksenangiverforudsagt ængstelse (panel2A)ogforargelse (panel2B)

overhhv. etmuslimsk tørklædeogen halskædemedetkristent kors idenkvindelige fol¬

keskolelærersogmorenspåklædning. Resultaterneifigurenerestimeretvedhjælp afOLS- regressionmed robustestandardfejl,n= 1481ibåde panel 2Åog2B.

forskelleneide negativefølelsesmæssige reaktioner overfor det muslimske tør¬

klædesammenlignet med det kristne korsi hendespåklædning. Ipanel2Åser

visåledes,at forskelleni ængstelsen overde toreligiøse symboler i påklædnin¬

gen mereend halveresfra0,23 (p< 0,001) igruppenaf respondenter, dertager

stilling til den kvindelige folkeskolelærer, der underviser eleverne i en dansk

folkeskole, til 0,10 (p < 0,001) i gruppen af respondenter, dertagerstilling til

moren,derhenter ellerafleverersine børnifolkeskolen.Ettilsvarende mønster kan observeres for følelsen afforargelse. Panel 2B viser således, at forskellen i forargelsen overdet muslimske symbol sammenlignetmed det kristne symbol

i påklædningen mere end halveres fra 0,28 (p < 0,001) i gruppen afrespon¬

denter, der tager stilling til den kvindelige folkeskolelærer, til kun 0,13 (p <

0,001) i gruppen af respondenter, der tagerstilling til moren, der henter eller

afleverersinebørnien danskfolkeskole. Dettefaldiforskelleni reaktionen

det kristneogdetmuslimske symboli kvindens påklædningerstatistisksigni¬

fikanti modellen for bådeængstelseogforargelse (p< 0,001 ibeggemodeller).

For begge indikatorer på negative følelsesmæssige reaktioner understøtter

resultaterne, atdensåkaldtegruppebiasiform af stærkerenegativefølelserover

formuslimske praksissersammenlignet med kristne praksisseri det offentlige

rum erstærkere, nårdet handler om repræsentanter fordetoffentlige frem for

Panel2A:Ængstelse

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

iMuslimsk tørklæde

Halskædemedet kristent kors

Folkeskolelærerer»

(11)

privateborgere, derviserderes religion. Dissekonklusioners robusthed vil dog

blive yderligere styrket, såfremt resultaterne kan repliceres en anden case.

Kommuneeksperimentettjener detteformål.

Kommuneeksperimentet2

Et møde mellem en kvindelig socialrådgiverog en mor kommunen udgør

den specifikke casefor kommuneeksperimentet. Kommunen er en central of¬

fentlig institution. Socialrådgiveren og moren erfamiliære, realistiske person¬

karakterer, som respondenterne kan relatere sig til, samtidig med at de med hensyn til position står i klar kontrast til hinanden til mødet kommunen.

Socialrådgiveren indtager således positionen som repræsentant for det offent¬

lige, mens moren repræsenterer en privatborger. Foryderligereatkunneholde opfattelsen afsocialrådgiverens og morens etniske baggrund konstant, indi¬

kerede ordvalget i alle eksperimentelle betingelser, at karakterpersonen havde

en arabiskbaggrund. I alle betingelser blevrespondenternesåledes bedt omat tage stilling til påklædningen foren navngiven personjamila Al-Hashami.

Ved at vælge et fornavn og et ordvalg (brug aford som "hun" og "hendes"),

hvordetfremgik, atdervartaleom en kvinde, sikredes det, at effekter afper¬

sonkarakterens kønblev holdtkonstantide eksperimentellebetingelser.

Ieksperimentet blev respondenterne konkretpræsenteretforenbeskrivelseaf Jamilaspåklædningmødetkommunen. Ligesomifolkeskoleeksperimen¬

tetblevenhalskæde med etkristent korsogetmuslimsk tørklæde anvendtsom de konkrete religiøse ind- og udgruppesymboler i stimulusmaterialet. Endvi¬

dereindgik deriundersøgelsesdesignetenkontrolgruppe, hvorrespondenterne

ikkemodtoginformationometreligiøst symboliJamilas påklædning. Endelig

vareksperimentet udformet således, atemnetfor mødet mellemsocialrådgive¬

renog morenvarierede. I halvdelen af betingelserne blevdetangivet, at emnet for mødet var, hvorvidtmoren kunne få økonomisk tilskud til, at hendes dat¬

ter kunne komme efterskole. I den anden halvdel af betingelserne blev det angivet, at emnet for mødetvar, hvorvidt morens datter skulle tvangsfjernes.

Variationen i mødets emne er dog ikke relevant for de opstillede teoretiske forventningeri denneartikel. Daemnetformødet desuden hverkenhar stati¬

stisksignifikantpåvirkningeffekten aftørklædetsammenlignet med korset

ogkontrolgruppen respondenternes negativefølelsesmæssige reaktioner3 el¬

ler effekten af Jamilas position (hvorvidt hun blev præsenteret som moren eller socialrådgiveren) effekten af tørklædet sammenlignet med korset og kontrolbetingelsen respondenternes følelsesmæssige reaktioner,4 kollapser jeg betingelserne emnefaktoren og analyserer dem samlet i de empiriske analyser forat opnåstørrerobusthedogenkelthed ianalyserne.

(12)

Ordlydenaf betingelserneikommuneeksperimentetergengivet ifigur3 for

de betingelser, hvor mødets emne var, hvorvidt moren kunne få økonomisk

tilskudtil,athendes datter kunne komme efterskole:

Efter at respondenterne havde læst stimulusmaterialet, blev de bedt om at

angive deres holdningsmæ s sige og følelsesmæssige reaktioner Jamilas på¬

klædning. Specifikt blev respondenternes ængstelseog forargelse overjamilas påklædning målt gennem følgende spørgsmål (de eksperimentelle manipula¬

tionererattermarkeretmed []): "Nårdu tænker på [socialrådgiverens/morens]

påklædning til mødetmed [socialrådgiveren/moren] kommunen,hvadføler

du så?" Angivelsen af ængstelse og forargelse blev målt en syvpunktsskala rangerendefra "slet ikke" til "meget stærk". Dervarikke mulighedforatsvare

"ved ikke".

Resultater

Figur 4 viser ængstelse og forargelse over jamilas påklædning, efter hvilken

information respondenterne modtog om religiøse symboler i hendes påklæd¬

ning, ogefter om hun mødet kommunen blev præsentereti rollen som socialrådgiveren (en repræsentantfordetoffentlige) ellermoren (en privatbor¬

ger). Resultaterne erestimeret med OLS regression med robuste standardfejl.

Figuren viser forudsagte værdier en skala fra 0 til 1, hvor højere værdier udtrykker henholdsvis stærkereængstelseogforargelse.

Mønstreti svarafgivningen i figur4, panel 4A-B, erkonsistent medresulta¬

terne fra folkeskoleeksperimentet. NårJamila præsenteres som socialrådgive¬

ren, udtrykkergruppenaf respondenter,somfår oplyst,athun bærer muslimsk

tørklæde, klartmereængstelse (panel4A) ogforargelse (panel4B)endgruppen

afrespondenter, som får oplyst,athunbæreren halskæde medetkristent kors.

Affigur4 fremgårdetimidlertid ligeledes, atnårjamilai stedetpræsenteres

som moren, der er til møde med socialrådgiveren kommunen (en privat borger), forekommer der en markant reduktion i forskellen de negativefø¬

lelsesmæssige reaktioner henholdsvis et muslimsk tørklædeog en halskæde

med et kristent kors i hendes påklædning. Substantielt mindskes forskellen

i ængstelsen over tørklædet sammenlignet med korset i Jamilas påklædning

således fra 0,10, når hun præsenteres som socialrådgiveren mødet, til blot

0,02, når hun præsenteres som moren. Forskellen i forargelsen overtørklædet sammenlignet med korset i Jamilas påklædning mindskes ligeledes fra 0,13,

nårhun udfylderpositionen som socialrådgiveren mødet, til blot0,03, når

hunoptræderirollensom moren.Beggedisse falderstatistisk signifikante (p=

0,010 i modellen forængstelse, ogp = 0,001 i modellen for forargelse).5

(13)

Figur 3:

Stimulusmaterialet til

kommuneeksperimentet1 Information i om religiøst symbol påklædningen Ingen information om religiøse symboler

En

halskæde med et

kristent

kors Et tørklæde muslimsk

Socialrådgiveren

Forestil

dig en socialrådgiver - har Jamila Al-Hashami. Hun indkaldt en mor til et møde på kommunen.

Forestil

dig en socialrådgiver - har Jamila Al-Hashami. Hun indkaldt en mor til et mødekommunen.

Forestil

dig en socialrådgiver - har Jamila Al-Hashami. Hun indkaldt en mor til et møde på kommunen.

mødet skal socialrådgiveren beslutte, kan om moren økono¬ hendes datter tilskud til,

misk

at

kan

komme efterskole.

Til

iført mødet er socialrådgiveren langærmet bluse lang

en

og en lysegrå Hvor nederdel. enig eller du følgende i

uenig

er udsagn om socialrådgiverens påklædning til kommunen? mødet

mødet skal socialrådgiveren beslutte, kan om moren økono¬ hendes datter tilskud til,

misk

at

kan

komme efterskole.

Til

mødet er socialrådgiveren langærmet bluse

iført

en og en

lang

lysegrå bærer Hun nederdel. halskæde kristent

også

en med et

kors.

du Hvor enig eller uenig er følgende

i

udsagn om socialråd¬ til giverens påklædning mødet kommunen?

mødet skal socialrådgiveren beslutte, kan om moren økono¬ hendes datter tilskud til,

misk

at

kan

komme efterskole.

Til

iført mødet er socialrådgiveren langærmet bluse lang

en

og en lysegrå bærer Hun nederdel. også Hvor tørklæde. muslimsk enig eller du følgende i

uenig

er udsagn om til socialrådgiverens påklædning kommunen? mødet

(14)

Information i om religiøst symbol påklædningen Ingen information om religiøse halskæde kristent kors En Et med muslimsk tørklæde symboler et

Moren

Forestil

dig en mor -

Jamila

Al- Hashami. Hun indkaldt er til et

møde

med en socialrådgiver på kommunen.

Forestil

dig en mor -

Jamila

Al- Hashami. Hun indkaldt er til et

møde

med en socialrådgiver på kommunen.

Forestil

dig en mor -

Jamila

Al- Hashami. Hun indkaldt er til et

møde

med en socialrådgiver på kommunen.

mødet skal socialrådgiveren få beslutte, kan om moren økono¬ hendes datter

misk

tilskud til, at

kan

komme efterskole.

Til

iført mødet er moren en langærmet bluse lang lysegrå og en Hvor nederdel. enig eller uenig er

du

følgende

i

udsagn om morens kom¬ til påklædning mødet munen?

mødet skal socialrådgiveren beslutte, kan om moren økono¬ hendes datter

misk

tilskud til, at

kan

komme efterskole.

Til

iført mødet er moren en langærmet bluse lang lysegrå og en Hun bærer hals¬ nederdel. også en

kæde

kristent kors. Hvor med et følgende du i

enig

eller uenig er udsagn om morens påklædning til kommunen? mødet

mødet skal socialrådgiveren beslutte, kan om moren økono¬ hendes datter

misk

tilskud til, at

kan

komme efterskole.

Til

iført mødet er moren en langærmet bluse lang og en lysegrå Hun bærer nederdel. også Hvor muslimsk tørklæde. enig eller følgende du i

uenig

er udsagn om morens påklædning til mødet kommunen?

Som

a.

forklaret der betingelser, hvor tilsvarende ovenfor er også et sæt eksperimentelle emnet

for "På i mødet stedet var angivet som beslutte, datter bør mødet skal socialrådgiveren om morens tvangsfjernes".

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Udebliver Betaling over fastsatte Tid er Incassator brettiget til, uden videre Lov og Dom – efter at mindelig Afgjørelse ved Forligelses Commissionen heri Byen er forsøgt – at

Der er i forbindelse med sociale tilbud til mennesker med psykisk sygdom en del tilbud, der inkluderer fysisk aktivi- tet, men mange mennesker med psykisk sygdom opfatter ikke

Jeg oplever, at min løn matcher min indsats Jeg har mulighed for fleksible arbejdstider Jeg bliver udfordret og lærer nyt i mit job Jeg har et velfungerende samarbejde med

Formålet med analysen er at beregne effekten på henholdsvis omkostninger og leveår af at indføre et totalt rygeforbud på arbejdspladser og i det offentlige rum. Dette gøres ved

Bureauet havde med andre ord brug for personale, som ikke forventede at opnå en bedre stilling, og hvem kunne bedre opfylde den betingelse end

Første afsnit” (Afsnit 1: 0:04-0:17), lyder et sprogligt udsagn i dramaets indledende montage, der i alt varer syvogtredive sekunder og varsler lytteren om, hvad der nu kommer.

foregik så individuelt, så derfor ønskede de at skabe en ramme for en mere kollektiv, synkroniseret lyttende praksis: ”Selve tanken eller forestillingen i sig selv om at mange andre

I denne artikel vil jeg analysere to cases, hvor forskellige religiøse gruppers for- søg på at etablere religiøse bygninger i det offentlige rum i Danmark er endt i kon- flikt med