90 [3

(1)

CA ATi

[3

(2)

ørgen Jensen: Orlogsdampsklbet G.

danske koloniseringsforsøg af NIko

GES og det sidste årerne

JL ^navigatøren j ørgen Jensen bruger sil otium til at dyrke sine historiske interesser. Et af emnerne er korvetten GALATHEAs verdens- omsejling 1845 -1847. Med støtte i et manuskript på Handels- og Søfartsmuseet skildrer forfatteren her en af ekspeditionens mindre kendte sider, nemlig det sidste danske forsøg på at kolonisere Nikobarøerne samtidig

med at de indiske besiddelser blev sat til salg.

I 1839, efter Christian VIII's tronbestig- ning, blev det aktuelt at forsøge at sælge de danske fastlandsbesiddelser i Indien, Tran- q u e b a r og S e r a m p o r e , hvorfor guvernø- r e n i Tranquebar, etatsråd P e d e r H a n s e n , fik fuldmagt til at sælge k o l o n i e r n e for

Etatsråd Peder Hansen, der i 1841 blev udnævnt til guvernør for de danske etablissementer i Ostindien, stod for de forhandlinger, der i 1845 førte til, at de indiske besiddelser blev afstået til England. Herefter foretog Peder Hansen sammen med GALALHEA-ekspeditionens ledere en undersøgelse af muligheder- ne for en dansk kolonisering af Nikobarøerne.

(Usign. maleri i familiens eje). Councillor of State Peder Hansen, who in 1841 was ajjpointed governor of the Danish territories in East India, was in charge ofthe nego- tiations which in 1845 led to the sale of these territories to England. Afterwards Peder Hansen, together with the ha- ders of the GAIATHEA expedition, carried. out an investi- gation of the possibilities for a Danish colonization ofthe Nicobars. (Unsigned painting owned, by the family).

1.000.000 rigsdaler. Køberen var det engelske ostindiske kompagni, som d e n g a n g eje- de størsteparten af I n d i e n . Selvom kom- pagniet siden 1784 havde været u n d e r l a g t

"Indian Board", overtog d e n engelske regering først officielt dets besiddelser i 1857, efter det store bengalske oprør, Sepoy op- standen. Den danske stat havde ca. 100 år tidligere overtaget de indiske etablissementer fra "Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske Compagnie", og d e var d e r m e d blevet egentlige kolonier. Samtidig m e d , at m a n besluttede salget af T r a n q u e b a r og Se- r a m p o r e , besluttedes det at gøre e n d n u et forsøg p å at sætte sig fast p å ø g r u p p e n Ni- k o b a r e r n e i d e n Bengalske Havbugt. Niko- b a r e r n e var, u n d e r navnet Frederiksøerne, blevet erklæret for danske i 1756, m e n alle- r e d e et par år senere måtte kolonien opgi- ves på g r u n d af det u s u n d e klima. 11766 fik en g r u p p e H e r r n h u t e r e dansk tilladelse til at oprette en missionsstation p å ø e r n e , og i 1831 blev d e r gjort et koloniseringsforsøg u n d e r ledelse af pastor D. Rosen. Begge gange måtte m a n hurtigt opgive beboelsen af ø e r n e efter tab af menneskeliv p å g r u n d af tropesygdomme. Da D a n m a r k ikke hav- d e opgivet kravet p å ø e r n e , k o m m a n un- d e r pres fra England, d e r forlangte, at vi gjorde n o g e t ved b e b o e r n e s omsiggriben- de sørøveri.

(3)

For at hjælpe guvernør P e d e r H a n s e n m e d formaliteterne ved de to koloniers salg, og for at sætte koloniseringen af Niko- b a r e r n e i gang, u d s e n d t e s korvetten GALA- THEA i 1845 til det fjerne Østen. GALA- THEA kom, efter at have besøgt T r a n q u e - bar, til Calcutta i n o v e m b e r 1845. Et par uger før GALATHEAs ankomst til Calcutta havde e n g l æ n d e r n e overtaget det nærlig- g e n d e S e r a m p o r e (Frederiksnagore). Før d e n engelske overtagelse havde det danske g u v e r n e m e n t i S e r a m p o r e , efter o r d r e fra København, købt det engelske ostindiske kompagnis o r l o g s d a m p s k o n n e r t GANGES, da m a n m e n t e , at d e n bedste m å d e at hæv- d e dansk overhøjhed over N i k o b a r e r n e , var at lade et orlogsdampskib krydse mellem ø e r n e . GANGES blev det femte d a m p - skib i d e n danske flåde. H j u l d a m p e r e n GANGES, som var bygget i 1817, havde en maskine p å 80 hestekræfter, og var af en d r æ g t i g h e d på 306 tons. A r m e r i n g e n bestod af en 12-pundig m e t a l k a n o n p å hver side, og fire 1-punds amusetter m o n t e r e d e på gafler p å rælingen. GANGES var velforsy- n e t m e d h å n d v å b e n , d e r i b l a n d t nogle mu- s k e d o n n e r e som også var til at m o n t e r e p å gafler på rælingen. Fra GALATHEA overfør- tes en espignol, to 4 p u n d s metalhaubit- zere til b å d e n e , 20 geværer samt e n t r e n e t . Gaiatheas n æ s t k o m m a n d e r e n d e , kaptajn- løjtnant R. Aschlund, blev u d n æ v n t til chef p å GANGES, m e d sig fik h a n to officerer, løjtnanterne A.J.L. de Roepstorff og A.B.

Rothe, skibslægen dr. Didrichsen, 5 u n d e r - officerer og 7 matroser. I Calcutta forhyre- des 2 maskinmestre og 2 maskinlærlinge, alle engelske. Resten af besætningen, ca.

30 m a n d , var hinduer, muslimer samt

såkaldte "portugisere", d.v.s. i n d e r e som var katolikker, havde portugisiske navne og n o g e t portugisisk blod i å r e n e . Der var tre k o m m a n d o s p r o g o m b o r d , dansk, engelsk og hindustansk. Det sidste sprog mestredes af løjtnant Roepstorff som var født i Tran- quebar, og som senere havde o p h o l d t sig i I n d i e n i flere år. H a n begyndte at læse teo- logi i Madras, da h a n ville være præst og missionær. Dårligt h e l b r e d tvang h a m til at rejse hjem til Danmark, hvor h a n genind- trådte i flådens tjeneste. D e n babylonske forvirring o m b o r d i GANGES blev ret snart til et "kosmopolitisk Sprog b e s t a a e n d e af lige Dele af de tre".

Blandt de danske søfolk p å GANGES var halvbefaren matros Lauridtz (Lars) Mathi- as Madsen, som førte en omhyggelig dagbog. Dagbogen befinder sig n u p å H a n - d e l s - og Søfartsmuseet. D e n er i oktav-for- mat, og n å r m a n tager d e forhold, hvor- u n d e r d e n er skrevet i betragtning, m å m a n sige, at d e n er ret let at læse. Lars Mad- sen t e g n e d e også i sin dagbog, skibe, an- løbssteder, et kort over N i k o b a r e r n e og e n tegning af GANGES, som h a n desværre selv h a r været utilfreds m e d , da d e n er overstre- get m e d m a n g e kruseduller. Det efterføl- g e n d e er for en stor del baseret p å Lars Madsens dagbog, samt på de offentliggjor- te dele at løjtnant A.B. Rothes dagbog. D e n 9 / 1 2 1845 forlod GANGES Calcutta m e d P e n a n g som mål, m e n s GALATHEA senere skulle gå direkte til N i k o b a r e r n e . GANGES havde to passagerer m e d til P e n a n g , Mon- seigneur Bouchot, som var biskop for d e n franske mission i Sydindien, samt h a n s kateket. Formålet m e d GANGES besøg i P e n a n g var at h e n t e ca. 40 kinesere, som

(4)

Kort over GALATHEAs sejlads i d e n Bengalske Bugt. I Calcutta blev et g a m m e l t engelsk hjuldampskib GAN- GES i n d k ø b t til b r u g ved k o l o n i s e r i n g e n af Nikobar- ø e r n e . Ø e n P e n a n g ved Malakkahalvøen var til- holdssted for d e n n e del af e k s p e d i t i o n e n . (Steen Bil- le: Galathea's Reise o m k r i n g j o r d e n , 1949). Chart ofthe route sailed by the GAIATHEA in the Bay of Bengal.

The GANGES, an old English paddle Steamer, was bought in. Calcu.ttaforu.se in the colonization ofthe Nicobars. This part ofthe expedition had, its base on the island of Penang

near the Malaccapeninsular. Steen Bille: "Galathea's Rei- se omkring forden" (The Galathea's Voyage around. the World), 1949.

skulle bruges til at rydde urskov og a n d e t forefaldende arbejde på N i k o b a r e r n e . Man vidste m e g e t vel, at tropesygdomme hærge- de på ø e r n e , og m a n ønskede ikke at ud- sætte det danske m a n d s k a b for d e n n e fare.

Galatheaekspeditionens chef, k o m m a n -

dørkaptajn Steen Bille, skriver: "... mit eget m a n d s k a b ville j e g paa ingen Maade give hertil; det ville have været at overgive d e m frivillig til Sygdom og Død". GANGES første rejse u n d e r dansk orlogsflag blev drama- tisk. Selvom tyfonsæsonen næsten var over- stået, r a m l e d e GANGES ind i vind og sø, som d e n ikke var bygget til at klare. Lars Madsen skriver i sin dagbog 1 5 / 1 2 1845:

"Indiske Ocean. O v e r h e n d i g stærk Storm, vi maatte berge vores Topseil kl 7 o m t r e n t , h u n (GANGES) gaaer r e e n t u n d e r Vandet, vi er dreven stærk af, vi h a r kun 40 Mile til de A n d a m a n s k e øer, vi h a r kun 10 Mile til Pecid, vores Storstag er s p r u n g e n , vi kan ikke p u m p e . Vandet staar 1 Alen o p i Lasten, det er frygtelig Vejr og høi Søe, saa vi maatte sætte Maskineriet i gang for at b e r g e os i Land, mig og min K a m m e r a t P. H a n s e n h a r talt s a m m e n o m d e n synker da vil vi see at k o m m e i bagbords Fartøi, d e r s o m d e n n e Bog k o m m e r n o g e n Steds til L a n d paa en Planke, da er disse g o d e Folk saa g o d at op- lyse det skib "Ganges" stima (steamer) mit Navn er L.M. Madsen af D a n m a r k k i Jutt- land (Jylland d u er h o v e d l a n d e t ) , min Ha- a n d sitrer.

J e g h ø r e r de raaber 'Stormasten alle M a n d o p i Jesu Navn', kl 8 o m Aftenen h u n er gal kjere Foreldre, som født og o p d r a g e n mig til Verden, I haver ikke a n d e t e n d Sorg og Bekymring for Børn som pløier Søen og helst som er saa lang langt borte, d e r m e d lægger j e g P e n n e n , hjælpe Gud, h u n blæs- er".

1 6 / 1 2 : "Morgen kl. 4 b e r g e d e vi vores Storstag og siden satte Vanter og Stag, h u n vedbliver at være haard, h u n kastes saa voldsom af Bølgerne. J e g t æ n k e r snart vi

(5)

forgaar, kl 11 b e r g e d e vi vores Stagseil, n u er h u n r e e n gal".

H e r afbryder vi Lars Madsen og giver or- d e t til løjtnant A.B. Rothe, som skriver, at vinden er en stiv bramsejlskuling fra O N O m e d svær sø, så hjulkasserne går i v a n d e t til overkanten. GANGES k u n n e hverken styres eller sejle fremad, n å r d e n lå i vinden. Når maskinen stoppedes, og der sejledes for sejl, måtte 5 skovle p å hvert hjul afmonte- res, d a maskineriet var så gammeldags, at hjulene ikke k u n n e kobles fra. Skovlene af- og p å m o n t e r e d e s 3 gange u n d e r s t o r m e n

"et ikke ufarligt Arbeide". O m aftenen 1 6 / 1 2 sammenkaldte kaptajn Aschlund si- n e officerer samt premierløjtnant H.P. Rot- h e , som var m e d som passager, da h a n skulle forestå opmålingsarbejdet p å Nikobarer- n e . Som yngste m a n d skulle løjtnant A.B.

Rothe ytre sig først. H a n foreslog, at m a n vendte tilbage til Calcutta, som m a n b u r d e k u n n e n å før GALATHEA afsejlede. Man skulle så forsøge at få et b e d r e skib. Løjt- n a n t Roepstorffs råd var, at m a n skulle sejle m o d Mulmain eller R a n g o o n . Premierløjt- n a n t H.P. Rothe h æ v d e d e bestemt, at m a n skulle sejle m o d N i k o b a r e r n e , da GANGES var velegnet til sejlads mellem ø e r n e , hvor d e r i reglen var rolige vejrforhold. Chefen, kaptajn Aschlund, var personligt af d e n m e n i n g , at d e t klogeste ville være at retur- n e r e til Calcutta, m e n da premierløjtnant H.P. R o t h e så kraftigt anbefalede videre sejlads, og da dette stemte m e d hans o r d r e , besluttede h a n at fortsætte m o d P e n a n g .

1 7 / 1 2 skriver Lars Madsen: "Morgen kl.

6 en Skib i sigte, m e n det staar væk. I Dag gik Maskineriet i staa, i Dag sprang Klap- l ø b e r e n p å Gaffelfokken n e d , og slog

Q u a r t e r m e s t e r e n s e n e A r m itu, der er ingen R e d n i n g at se, vi h a r sat Vanter d e n he- le Dag og hjelp os allesammen i Verden er".

1 8 / 1 2 : "Morgen kl. 5 ø i n e d e vi til vor største Glæde Land, Cap Negras som er d e t sydligste af Asien (C. Negrais, Burmas syd- vestligste p u n k t ) h e r er ingen Ankerplads,

G u d ved hvor vi skal h e n , vi h a r ingen Kul, o m N a t t e n kl 12 blev d e t Stille!

Det havde været morsomt, at have en skildring af d e n n e sejltur fra en af de to gejstlige passagerer. Ved a n k o m s t e n til Pen- ang, skriver A.B. Rothe: "Alle vare naturlig- vis ret vel tilmode ved at vi atter havde An- keret i B u n d , m e n ingen m e r e e n d vor gode Biskop, Hr. B o u c h o t og vor Doctor".

A n k o m s t e n til P e n a n g var d e n 2 8 / 1 2 1845. Man foretog de reparationer, som var nødvendige efter s t o r m e n . 6 / 1 1846 var GANGES klar til at sejle til N i k o b a r e r n e , hvortil m a n a n k o m tre dage senere.

Med o m b o r d var 36 kinesere u n d e r e n overseer (formand) " p o r t u g i s e r e n " J a m b u . J a m b u spillede en væsentlig rolle ved kolo-

niseringsforsøget, h a n l e d e d e arbejdsstyr- ken og tolkede til b å d e kinesisk og malajisk. Trods o p r ø r b l a n d t k i n e s e r n e og an- greb af ø b o e r n e , jordskælv og sygdom, h o l d t h a n u d til sidst i d e c e m b e r 1847.

GALATHEA var a n k o m m e t til Nikobarer- n e 5 / 1 1846, og dens chef, Steen Bille, fo- restod p l a n l æ g n i n g e n af kolonien. Efter guvernør P e d e r H a n s e n havde overdraget T r a n q u e b a r til e n g l æ n d e r n e , a n k o m også h a n til N i k o b a r e r n e d. 5 / 2 1846 o m b o r d i briggen PATRIOT.

Steen Bille skriver: "Etatsraad H a n s e n s Ankomst var mig en saare glædelig Begi- v e n h e d , da det var mig af høieste Vigtig-

(6)

hed, at k u n n e raadføre mig m e d en af Re- gjeringen dertil bemyndiget M a n d angaa- e n d e de Planer j e g gik svanger m e d ... tog j e g derfor foreløbige Forholdsregler i den-

n e Retning fra det øjeblik Etatsraad Han- sen havde billiget m i n e Anskuelser". 2 5 / 2 forlod GALATHEA N i k o b a r e r n e og fortsat- te sin verdensomsejling. Etatsråd Hansen"

sejlede tilbage til I n d i e n m e d transportski- bet CHRISTINE. H å n d h æ v e l s e n af dansk h e r r e d ø m m e over N i k o b a r e r n e var n u overladt til GANGES chef, kaptajnløjtnant R. Aschlund.

GANGES krydsede ved N i k o b a r e r n e fra 9 / 1 til 2 4 / 5 1846. Man fik sig hurtigt en ubehagelig overraskelse, idet det viste sig, at skibet var a n g r e b e t af hvide myrer (termitter), som ødelægger alt træværk over vandlinien. Lars Madsen fik, i m o d s æ t n i n g til a n d r e , et gunstigt førsteindtryk af Niko- b a r e r n e s b e b o e r e : "Indbyggerne i sig selv er m e g e t smukke, de maler d e m r ø d e i An- sigtet, h e r er m e g e t b e d r e e n d i Calcutta".

Førsteindtrykket h o l d t sig ikke længe, 14 dage senere h e d d e r det: "... der k o m mange Indfødte o m b o r d , skrækl. stinke Folk".

En del af at hævde dansk suverænitet over

N i k o b a r e r n e bestod i, at inspicere søfarten til og fra ø e r n e . 7 / 4 1846 skriver Lars Mad- sen: "Morgen letted og seilet u d af Nancov- ry Havn, da vi a n k o m u d af det vestre Ind- løb saa vi 3 malaiske Barker, hvoraf en under Seil, 2 for Anker, da vi a n k o m længere u d af det vestre I n d l ø b var d e r en nicobar Canoe som k o m fra den, vi seilte efter d e m m e n k u n n e ikke naae, hvorpaa vi fyred et Skud, m e n de ville ikke bie, vi fyred 5 Skud m e d Skarpt efter d e m , saa maatte vi h o l d e ad for Steene og Braad, H u e n (Hovedet?) gik dog af d e n e n e og Skuden gik væk, m e n 5 b e r g e d e dem, 1 skød vi ihjel". Resultatet var, ikke overraskende, at ø b o e r n e blev b a n g e og et langt stykke tid h o l d t sig væk fra GANGES. A.B. Rothe oplyser, at et skud i hovedet d r æ b t e en høvding ved navn Ta- venza. H a n havde været anfører for pirato- verfaldet p å det engelske skib THE PILOT, og havde skåret halsen over på dets kaptajn. Det lykkedes styrmanden og 4 matroser at slippe væk, resten af THE PILOTS be- sætning blev dræbt. Ø b o e r n e t r o e d e ikke, det var en tilfældighed, at det var lige net- o p Tavenza der blev dræbt, og de var b a n g e for, at resten af d e l t a g e r n e i overfaldet p å THE PILOT ville få samme skæbne.

Sygdomme rasede b å d e b l a n d t kineser- n e i land og b l a n d t GANGES besætning.

Lars Madsen beretter: " F o r m a n d e n for Co-

Der findes i n g e n billeder af GANGES. Lars M a d s e n søgte at skitsere fartøjet i sin d a g b o g , m e n s t r e g e d e d e t over. H e r r e n t e g n e t af r e d a k t ø r e n . There are no pictures ofthe GANGES. Lars Madsen tried to sketch the vessel in his diary, but, crossed it, out. This is a fair copy drawn by the editor.

(7)

lonien J a m b u k o m o m b o r d og fortalte, at alle Kineserne var syge, 1 d ø d og h a n havde ingen til at begrave h a m med". Ialt d ø d e en fjerdedel af d e n kinesiske arbejdsstyrke i de 4M m å n e d GANGES var ved N i k o b a r e r n e . Det gik også h å r d t u d over GANGES besæt- ning. 6 / 6 h e d d e r det: "Til anker, i Dag er alle danske Folk syge". Lars Madsen gik hel- ler ikke fri, fiere gange skriver h a n , at h a n er syg, b l a n d t a n d e t af "Nicobar Bylder".

5 / 5 er det helt galt: "Kl 8 i Morges besvi- m e d j e g og var d ø d en halv Time, m e n ved Doctorens Hjælp k o m j e g til live igjen den- n e Gang".

2 4 / 5 1846 forlod GANGES N i k o b a r e r n e , og "efterlod J a m b u som øvrighed og 28 le- v e n d e og 8 d ø d e Chinesere som U n d e r - saatter". Det var p u n k t u m for det danske orlogsdampskibs tilstedeværelse ved ø e r n e . Efter tre dages sejlads k o m GANGES til Pen- ang, og h e r blev det liggende, indtil det i fe- b r u a r 1848 blev solgt. Beslutningen o m at blive liggende blev taget, da GANGES officerer var enige om, at det var uforsvarligt at sejle m e d det. En k o r r e k t vurdering, for da GANGES blev solgt, og d e n ny ejer skulle sætte skibet i stand, viste det sig, at for- og agterstavnen var helt ødelagt af termitter- n e . "Skibet bogstaveligt flød paa Klædnin- gen, Kobber og Maling. T r æ e t faldt væk af sig selv o m k r i n g Boltene. B u n d t ø m m e r e t var solidt".

Selv efter a n k o m s t e n til P e n a n g vedblev sygdommen: "3 officerer og 8 M a n d af de Danske sat i L a n d m e d vores Tøi". De blev kørt 4 mil og b å r e t 4 mil "... af 6 M a n d hver o p ad et m e g e t høit Bjerg som er 3000 Fod over Vandfladen. Paa Bjergets Top ligger nogle luftige Huse, hvor vi b o e d e i et af

d e m og befand os m e g e t b e d r e da h e r er koldt". O p h o l d e t på bjerget varede to uger, så "... a n k o m 40 kulier til vores Tøi, nogle af os var saa raske at vi gik n e d ad Bjerget, a n d r e blev baaret til F o d e n af Bjerget, hvor d e r h o l d t Vogne".

Selvom der blev malet, p u d s e t og p o l e r e t p å GANGES, faldt de godt og vel halvandet år i P e n a n g b e s æ t n i n g e n m e g e t lang. Offi-

(8)

GAffGES H Å W

\ & An3 - /r

i4 \ (AS *r '—-^A-ty^) s

r \if4A\ ^=Af \ , *¥;- • ~?*a*< -

N i k o b a r e r n e s sydlige ø g r u p p e . Mellem Lille og Sto- re N i k o b a r k u n n e skibene finde læ og GANGES hav- d e sin liggeplads i e n lille beskyttet b u g t p å nordky- sten af Store Nikobar. (Steen Bille: Galathea's Rei- se...). The southern group of islands in the Nicobars.

Ships could find, shelter between the islands called Lille (Little) and Store (Great) Nicobai; and the GANGES had its berth in a small sheltered bay on the north coast of Store Ni- cobai: (Steen Bille: "Galathea's Reise...).

c e r e r n e var flere gange p å N i k o b a r e r n e , for at forsøge at h o l d e kolonien i gang, m e n det menige m a n d s k a b var fastboende p å P e n a n g Red. Landlov blev ofte givet, m e n selv de f r e m m e d a r t e d e oplevelser i land blev så ensformige, at Lars Madsen s o m m e tider foretrak at blive om bord. O p - levelser var d e r dog: "... d e r p a a lejede vi hver sin Hest og red så u d til Bjergene, vi

m ø d t e store Skarer af de Indfødte, som bar Afguder foran d e m , og var m a l e d e i Ansig- t e r n e og havde store Masker paa, som det var frygtelig at see, m e n da det var ved Da- gen blev vi ikke b a n g e . Da vi r e d e tilbage igjen blev det temmelig m ø r k t da kl var om- trent 6, m e n hvorpaa vi bleve m e g e t b a n g e , endskjønt vi havde raske Heste u n d e r os, vi m ø d t e 4 Afguder i en m e g e t m ø r k Alle eller Skov, d e var 6 Alen høie og klædt i Qyindklæder f o r n e d e n var S k ø r t e r n e 8 Alen b r e d e og vi antog H o s e r n e s H ø i d e til

%Vi Alen, en Mase M e n n e s k e r medfulgte d e m , da vi k o m ind i Byen igjen saa vi Chi- n e s e r n e s Afgudstempel m e d Voxbilleder og H e l g e n e r og m a n g e flere Afguder, en- hver Chineser h a r en Afgud i sit H u s som h a n tilbeder og falder paa Knæ for". Selv o m det er i dagbogen, som ikke var bereg- n e t til offentliggørelse, at h a n skriver det, fremgår Lars Madsen som en m o d i g m a n d , d e r tør i n d r ø m m e , at h a n er b a n g e , hvad- e n t e n det skyldes "overhendig stærk Storm" eller et m ø d e i m ø r k e t m e d fire kæmpemæssige Afguder.

I n d imellem skriver Lars Madsen i sin dagbog korte passager p å en mærkelig b l a n d i n g af dansk, engelsk og tysk. For ek- sempeljuleaftensdag 1845: "Heim tu m o r e m o n n e vi die Cristmis i H ø i h e d in Heim- forlong von feir G u d t D i n n e r in h o m e " . 2 1 / 1 1847 skriver h a n : "vi gik 8 M a n d i Far- tøiet for at gaa o b e r til der a n d e r seit of that river, tho Provindsen Velleslei, in das time vi kam ilongong of the river, the first town vi vandt is S. J o n e t . T h e plantagier m e n that was gutt fur n o t h i n g is r u n wy, in das sem day kam ein Rahiad o n b o a r d fra Pologojamygong sie h a b e n h e r suite with

(9)

• c

;, i ;!;' .fhlijr.- A. .-/.s-fe' '•'*•

- 'i'/'f^/«

•••'i" t "iiiyfS " ^ v .

(>x'rTcs.A'j / . ' •

i ':-y, I -':"„• , •

-M

A

11

him". Selvom der er ord som giver proble- mer, træder meningen dog frem. Lars Madsen forsøgte sig også med østens sprog.

Med lydskrift opgiver han tallene op til 1000 på hindustansk. Han har også med lydskrift nogle få kommandoer, som "heis Flag - sin gil" og "hal ned Flag - do-gaiko-a".

Også på malajisk giver han tallene til 1000.

På kinesisk gengiver han med lydskrift navne på dagligvarer, såsom "Papir - dih", "Lys - lajtou" og "Skjorte - sam", ialt 33 ord. Tal- lene på kinesisk har han med lydskrift og med de kinesiske tegn op til 17, derfra og opefter kun med lydskrift.

Lars Madsen fordrev også tiden på Pe-

På Nancovry i den nordlige øgruppe blev den gode naturhavn brugt af både de indfødte og af GALA- THEA' ekspeditionen. I baggrunden nikobarernes pælehytter. Ubetegnet litografi. (Handels- & Søfarts- museet) . In the northern givup of islands the good na- tural harbour on Nancovry ivas used both by the natives and by the GALATHEA expedition. In the background are the pile-built huts of the Nicobar natives. Undesignated lithograph. (Danish Maritime Museum).

nang Red med at optegne navnene på de skibe som anløb eller afsejlede. Hvor mu- ligt oplyser han også kaptajnens navn, hvor skibene kommer fra, hvor de skal hen, og hvad deres last er. Mange af skibsnavnene har han ikke kunnet se, men har fået dem

(10)

fortalt. Det resulterede i, at flere af skibene langsomt skifter navn. P o s t d a m p e r e n , for eksempel, h e d d e r først LADYMERRYVOOD m e n får snart sit korrekte navn LADYMER- RYVOOD . Et eksempel p å Lars Madsens optegnelser: " 5 / 1 0 1847. Dampskibet "La- dy Mary Wood" a n k o m kl. 7 fra Ceilon m e d Posten, m e n ingen Nyt. Dpsk "Menuser"

CORINA som o m d ø b t e s til NANCOVRY.

NANCOVRY blev a r m e r e t m e d 4 e t p u n d i g e m e t a l k a n o n e r i gafler på rælingen.

Efter at "Kongens Vimpel" var hejst, afsejlede orlogsskonnerten NANCOVRY 1 2 / 3 1848 til N i k o b a r e r n e . 2 4 / 3 a n k o m d e n til Pulu Milo på N i k o b a r e r n e , hvor m a n tog 19 kinesere og 1 malaj o m b o r d . 2 3 / 4 var

f r a Sirtor:ar»r.r<=> LI Q 1 / n m i n r l T"4,->oV "T a^TrA/T^ \ i A TxT/~</'v» mxr,..: 11 : TI xx „ „ x x x&x x x ^ x x. xxx x, xvwxxx o i u , JL^}jjJN. i^ci^xy LVxa- iNxTiNvjVJ V1X1 L l l U t t g C 1 r e i i a i l g .

ry Wood" afgik kl 10 til China. 1 arabisk Brig k o m ind lastet m e d Pillgrimer. Det engelske Skib "Elisabeth Grandy" afgik til L o n d o n . Regn. S k o n n e r t e n "Ariad" ind- k o m fra N i c o b a r ø e r n e m e d Hr. Lt. Rothe, 6 kinesere og Overser J a m b u forbliver der e n d n u , alt vel fra Kokusøen. 1 indfødt Brig kom ind i Nat".

Der opstod et lille diplomatisk inter- mezzo. Den lokale avis optog nogle artikler af løjtnant Roepstorff, hvori h a n kritisere- de Penangs regering. På g r u n d af dette, officielt af helbredshensyn, sendte kaptajn Aschlund Roepstorff hjem til D a n m a r k 1/3 1848. Lars Madsen konstaterer adskilli- ge gange, at posten ikke bringer nyt; m e n endelig i februar 1848 lysner det, der kom- m e r besked om, at GANGES skal sælges.

"Løverdag 12 F e b r u a r y Godt Veir. I Dag d e n sidste Dag det danske Flag og Vimpel vaiede o m b o r d i Dampskibet "Ganges" kl.

9,4 blev det haled n e d i al Stilhed og G u d være lovet det en E n d e faar engang". Iste- det for GANGES købtes s k o n n e r t e n JOVEN

Endelig: " 1 6 / 6 1848. I Dag er 3 Aar om- m e og til al Glæde i n k o m i Dag d e n danske Corvett VALKYRIEN h e r til ankers, for at bringe os Hjem til vort kjere Fødeland, og N i c o b a r ø e r n e er sløifed for evig af dansk".

G-M, <v f

Kinesiske folketyper. Tegnet af GALATHEA- ekspeditionens tegner, August Plum, i Penang og Singapore.

(Handels- og Søfartsmuseet). Chinese ethnic types.

Drawn by August Plum in Penang and Singapore.

(Danish Maritime Museum).

(11)

Glæden deltes af officererne. A.B. R o t h e skriver: "... og saameget veed j e g , a t j e g al- drig før eller senere h a r m e e n t et "Gud være lovet" ærligere, e n d da j e g gik om- b o r d i Valkyrien d e n 24de J u n i 1848". VAL- KYRIEN k o m fra N i k o b a r e r n e , hvor d e n havde evakueret de sidste deltagere i kolo- nisationsforsøget, og fjernet alle danske højhedstegn fra ø e r n e . H ø j h e d s t e g n e n e var, udover D a n n e b r o g , nogle stokke m e d Chr. VIII's m o n o g r a m . Steen Bille skriver:

"Nu u d n æ v n t e j e g tvende H ø v e d s m æ n d ved Navn L u h a og Angre, Fader og Søn, d e n første i Malaca, d e n a n d e n i E n u a n g . J e g tog d e m o m b o r d til mig, fik d e m an-

stændigt påklædt, gav d e m hver en Stok m e d Christian 8des Chiffre og m e d d e l t e d e m hver, f o r u d e n en autoriseret Skipper- eller Havnebog, et saavel i det engelske som malaiiske Sprog affattet Certifikat, som bekræftede d e m i deres V æ r d i g h e d og tillige i n d e h o l d t deres Forpligtelser ... De to E m b e d s m æ n d vare m e g e t tilfredse i deres nye Stilling, og e n d n u m e r e m e d de nye Klæder, som bestod i en hvid Skjorte, et Par hvide Buxer, samt en H a t m e d Galathea's Navn. M e n især bleve de m e g e t lykkelige, da j e g pyntede d e m hver m e d et h ø i r ø d t Axelskjærf. Saaledes udstyrede, hver m e d sin Stok i H a a n d e n , drak de Kongens Skaal, spiste m e d ypperlig Appetit d e n op- d æ k k e d e Frokost og gik saa fra Borde til deres Undersaatter". Man m å h å b e , at VAL- KYRIENS chef lod de tidligere danske em- b e d s m æ n d L u h a og Angre b e h o l d e m u n - d e r i n g e n , især det r ø d e skærf, og k u n fjer- n e d e de m o n o g r a m p r y d e d e stokke.

En u g e efter VALKYRIEN's ankomst til P e n a n g blev orlogsskonnerten NANCOVRY

solgt, og d e n danske del af dens besætning flyttede over i VALKYRIEN som via Batavia sejlede hjem. Ankomst til København 2 6 / 1 1 1848.

For sin deltagelse i vort sidste forsøg p å at b e h o l d e N i k o b a r e r n e som dansk koloni, fik Lars Madsen 4 rigsdaler o m m å n e d e n , et beløb som d o g m å være steget u n d e r - vejs. H a n s regnskab er opført bag i dagbogen:

210 Rd 28 238 Rd

51 Rd optaget (udbetalt) 187 Rd M a a n e d s p e n g e bespared 60 Rd i Smør, Brød, Viin,

Cognak m e d de 8 som Kongen skjenket os Påklædning 20 Rd

Colonien 25 Rd 292 Rd

På vej hjem i VALKYRIEN gjorde Lars Madsen status over sin tøjbeholdning:

hvi fine Skjorter 6 hvi grove dito 6

blaa u l d e n 2, 1 g a m m e l det bliver 3 stribede U n d e r t r ø j e r 2, flonels 2 U n d e r b u x e r 2 og bl u l d n e Buxer 1 S t r ø m p e r 3, Sokker 2, Seler 1 hvide Buxer 6, blaa Buxer 4 Seildugs Buxer 2, skotsk H u e 1 H a t t e 1, Pjækkert 1, blaa Trøjer 2 sorte Silke Hals T ø r k l æ d e r 2, Silke L o m m e t ø r k l æ d e r 10

Støvler 1, Skoe 4 Par, Kniv, Gaffel Ske, Kam, Sytøi

1 lille Æske m e d nogle Smaating 2 Veste, 1 u l d e n t T ø r k l æ d e .

(12)

V e r ;

Stok m e d d e n d a n s k e k o n g e s m o n o g r a m p å sølv- k n a p p e n . U n d e r m i n d s t 3 d a n s k e k o n g e r blev sådan- n e v æ r d i g h e d s t e g n givet til indfødte l e d e r e som tegn p å dansk overhøjhed. Stokken var trods alt et frede- ligere våben e n d d e geværer a n d r e kolonisatorer påførte ellers fredelige kulturfolk. (Handels- og Sø- fartsmuseet) . Cane with the monogram of the Danish king on the silver knob. Insignia like these were given to na- tive haders as a sign of Danish, sovereignty under at least three Danish kings. After all, the cane was a more peaceful weapon than the rifles which some other colonizers inflicted on otherwise peacefid cultures. (Danish Maritime Mu- seum).

H ø v d i n g e n over østkysten af Store Nikobar, G e o r g e P e e k e n ('Jospiken"), afbildet af August P l u m i sin k a n o . H a n b æ r e r sin s ø l v k n a p p e d e stok o g var glad for b å d e e u r o p æ i s k tøj og spiritus, hvad d e r bekræf- tes i Steen Billes b e r e t n i n g . Chief ofthe east coast of Store Nicobar, George Peeken ("Jospiken"), portray ed by August Plum in his canoe. He is holding his silver-knob- bed cane and ivas apparently fond of both European clothes and spirits, a faet which is confirmed in Steen Bille's account.

Undervejs havde Lars Madsen, udover køb fra skibets lager, også ved auktioner over d ø d e b e s æ t n i n g s m e d l e m m e r s garde- robe, fået suppleret sin tøjbeholdning.

Som overalt i datidens flådefartøjer var disciplinen streng o m b o r d i GALATHEA, GANGES og NANCOVRY. I april 1847 oplyser Lars Madsen: 'Jeg h a r været fri for

T a m p og siddet i Boien (lænke m e d j e r n - ringe til hals og h å n d l e d , ofte n å r h a n senere i d a g b o g e n refererer til boien sker det således 000) d e r er k u n en M a n d f o r u d e n mig d e r er fri for dette". Skrive hjem var å b e n b a r t ikke n o g e t m a n bare gjorde.

" 2 3 / 2 1846. Til ankers (ved Store Nikobar) i Dag fik j e g lov af min brave Captain at

(13)

skrive hjem, mig og m i n k a m m e r a t P. H a n - sen skrev til D a n m a r k i Dag, som var e n glædes Dag at sige".

Lars M a d s e n blev født 3 0 / 4 1823 i Hals, som søn af Mads Larsen T r a n h o l m og Bo- dil Marie Nielsdatter. H a n s far d ø d e i 1832 og ved folketællingen i Hals 1834 er h a n s m o r opført som gift m e d h u s m a n d Niels Davidsen. De kjere F o r e l d r e d e r nævnes i d a g b o g e n er m o d e r e n og stedfaderen. I et brev til d e m fra Calcutta skrev Lars Mad- sen, at kaptajnen havde lovet h a m , "... at hjælpe mig lidt frem ad B a n e n i Verden, d e r s o m j e g opfører mig saa o r d e n t l i g siger h a n , n a a r j e g k o m m e r hjem, som j e g h a r

gjort h e r o m b o r d i "Gaiathea"". Kaptajn A s c h l u n d h o l d t ord, efter h j e m k o m s t e n skrev h a n Lars Madsen e n anbefaling som en god fuldbefaren matros, og sluttede: "...

jeg a n t a g e r h a n m e d L e t h e d vil lære hvad d e r u d f o r d r e s af e n Lods, d a h a n h a r gjort sig b e k e n d t m e d Indsejling og L a n d k e n - d i n g p a a d e forskellige Steder vi h a r været".

D e n n e anbefaling skaffede Lars Madsen e n stilling som ekstra lods i hjembyen Hals.

H a n tiltrådte stillingen 1/1 1850. 6 år senere, 2 3 / 6 1856 æ n d r e s h a n s stilling til reser- velods. Lars M a d s e n d ø d e 2 9 / 4 1859 og efterlod sig e n k e , Mette Catrine Christians- datter og tre b ø r n p å 7, 5 og 2 år.

T h e Naval Steamship GANGES a n d t h e Last A t t e m p t at Colonizing t h e Nicobars

Summary

After Christian VIU's succession to the throne in 1839 negotiations were begun with England on the sale of the Danish continental territories in India, Tranquebar and Serampore, to the English East India Company. Tranquebar's governor, Peder Han- sen, was authorised to seil the colonies for 1,000,000 rixdollars. At the same time it was decided to make yet another attempt at establishing a permanent Danish settlement on the Nicobar Islands, which Denmark had claimed as a Danish possession since 1756. The corvette GALATHEA was sent to East India to assist Peder Hansen with the formal handing over of the colonies and to commence the attempted colonization of the Nicobars. Acting on orders from Copenhagen the Danish authorities in Serampore had bought the steam-driven schooner GANGES from the English East India Company. The GANGES, which was built in 1817, was manned partly with men from the GALATHEA and partly with English and local crew. Lars Madsen, a Danish seaman on the GAN- GES, kept a meticulous diary. The diary, which is now

at the Danish Maritime Museum, provides the basis for the present article.

The GANGES first voyage under the Danish naval flag was a dramatic one, since it met high winds and seas whish it was not designed for. Thus on Decem- ber 28th the GANGES arrived at Penang rather the worse for wear. 40 Chinese were taken on board, workers who were to construct installations and clear forests on the Nicobars, at the authorities did not want to use Danish sailors for this unhealthy work.

The GANGES patrolled the islands from January 9th to May 24th 1846 partly to chart the waters and partly to prevent piracy. An episode occurred when a local canoe refused to allow itself to be inspected and one of the crew of the canoe was shot. It turned out that he was the leader of a pirate attack on the English ship "The Pilot", of whose crew only the first mate and four seamen had escaped death.

When it was discovered that the GANGES was badly attacked by termites and at the same time the standard of health on board had become critical the

(14)

ship left the Nicobars on May 24th 1846 bound for Penang. During the period when the GANGES was stationed in the Nicobars 25 per cent ofthe Chinese workforce died of tropical diseases.

In Penang a close inspection revealed that the termite attack was so extensive that the ship's officers were in agreement in declaring the ship unsea- worthy. The GANGES therefore remained in the roads of Penang until it was sold in February 1948.

The period of almost two years which the seamen spent near Penang was spent painting and polishing and shore leave was often granted. Lars Madsen also passed the time by carefully recording all ship move- ments in the roads of Penang in his diary. He also increased his knowledge of languages, his English improved significantly, and he acquired a limited vocabulary in Malayan ancl Chinese. The officers on the GANGES took turns returning to the Nicobars to supervise the attempt at colinization.

After the sale ofthe GANGES the schooner JOVEN

CORINA was bought. It was renamed the NANCOVRY and in March 1848 under the Danish naval flag it evacuated the majority of the survivors from the colony. The remaining personnel from the Nicobars were picked up by the corvette VALKYRIEN, which sailed them to Penang. The NANCOVRY was sold and the VALKYRIEN took the Danish members of the crew on board to sail them back to Copenhagen. The crew were relieved that their long stay in Penang was over.

On June 16th 1848 Lars Madsen made the foIIowin<r

entry in his diary: "This day the three years have passed and to our great joy the Danish corvette VAL- KYRIEN came to anchor today in order to bring us home to our dear Fatherland, and the Nicobar Is- lands are abandoned for ever by Dånes". One ofthe ship's officers, Lieutenant A.B. Rothe, concurred:

"and this much I know, that never before in my life nor since have I meant the words 'the Lord be praised' more sincerely than when I went aboard the

"Valkyrien" on the 24th of June 1848".