• Ingen resultater fundet

Forskere jagter fremtidens antibiotika i Christianias muld

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Forskere jagter fremtidens antibiotika i Christianias muld"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Forskere jagter fremtidens antibiotika i Christianias muld

Lykke, Anne Wärme

Published in:

Dynamo

Publication date:

2017

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Lykke, A. W. (2017). Forskere jagter fremtidens antibiotika i Christianias muld. Dynamo, 50, 41-43.

(2)

50 09 17

INNOVATIONSFONDENS DIREKTØR:

”Vi ønsker at bevare den stærke danske forskning inden for kvanteteknologi.”

Tidligere levede den en stille tilværelse i fysikernes laboratorier.

Nu er kvantemekanikken genstand fra stor opmærksomhed.

Kvanterne kan nemlig udnyttes kommercielt.

D E T B L I ’ R T I L N O G E T 5 0 0 9 1 7 D A N M A R K S T E K N I S KE U N I V E R S I T E T

KOM INDEN FOR I EN NY

VINDTUNNEL

KOM MED TIL

TEKNOLOGI- TOPMØDE

DTU UNDERSØGER:

Blødt vand i vandhanen

MEDICINFABRIKKER:

BAKTERIEJAGT PÅ CHRISTIANIA

K V A N T E T E K N O L O G I K V A N T E T E K N O L O G I K V A N T E T E K N O L O G I K V A N T E T E K N O L O G I

K V A N T E T E K N O L O G I K V A N T E T E K N O L O G I

TEMA

K V A N T E T E K N O L O G I

(3)

Forskere jagter fremtidens antibiotika

i Christianias muld

V

ed siden af en frodig marihuanaplante på Christiania sidder to mænd og roder i jorden.

Pludselig kommer en tredje mand løbende hen mod dem og råber: ”Hvad laver I?!” Han er tyde- ligvis oprørt over de fremmedes ’til- nærmelser’ til hans værdifulde urt.

”Han var ret sur, men vi forsøgte at berolige ham med, at vi bare ville have en lille smule jord fra plantens bed, og at vi gjorde det for viden- skabens skyld,” fortæller forsker Pep Charusanti, DTU Biosustain, som på det tidspunkt frygtede, at udflugten til Christiania ville koste ham og hans kollega et par på hovedet.

Verden har desperat brug for nye typer antibiotika til at bekæmpe resistente bakterier med.

Derfor søger forskere med lys og lygte efter nye antibiotika – f.eks. i et blomsterbed på Christiania.

Anne Wärme Lykke Pep Charusanti

ANTIBIOTIKARESISTENS MEDICINFABRIKKER

41

(4)

De slap dog med skrækken, og hjemme i laboratoriet gik de i gang med at undersøge de ca. to gram jord nær- mere. Jord, som muligvis kan inde- holde stoffer, der kan hjælpe forskerne med at udvikle fremtidens antibiotika.

Jordbakterier er en guldgrube Grunden til, at Pep Charusanti og hans kollega, Olivier Bitterlin, begav sig til Christiania denne septemberdag sidste år, var, at de ville indsamle jord og dermed jordbakterier. De havde nemlig en formodning om, at netop Christiania-muld kan indeholde inte- ressante bakterier, der vil kunne hjælpe forskerne videre i jagten på fremtidens antibiotika.

”Vi har forsøgt at indsamle prøver alle mulige steder – f.eks. fra skoven, åbne marker, haver og bede. Vi vil gerne finde så mange forskellige jord- bakterier som muligt, og her er det vigtigt at indsamle fra forskellige mil- jøer,” siger Pep Charusanti.

Jordbakterierne fra bl.a. Christiania blev først dyrket i pe- triskåle, hvor kolo- nier af blå, røde og gule bakterier snart begyndte at lyse op. Her ses, hvor- dan en stor jord- bakterie dræber de små kolonier af syg- domsfremkaldende bakterier på pladen.

Jordbakteriekolonien udsender et antibi- otikum, som dræber bakterier i nærmil- jøet (det gennem- sigtige område).

Længere ude – i det mælkehvide områ- de – trives de syg- domsfremkaldende bakterier stadig, fordi jordbakteriens antibiotika ikke når derud.

antibiotika i jordbakterier var udtømt, men med nye metoder har man fundet ud af, at jordbakterierne kan producere mange flere antibiotika end tidligere antaget.

Metoden, som Pep Charusanti og hans kolleger benytter, hedder ALE, som står for Adapteret Laboratorie - Evolution. I ALE-forsøg ’trænes’ bakte- rierne ved hjælp af avancerede robotter til at producere antibiotika.

”Det interessante er, at bakterierne i første omgang ikke producerer anti- biotika, men hvis man træner dem sammen med sygdomsfremkaldende bakterier, udvikler nogle af dem evnen til at producere antibiotiske stoffer mod deres fjender. Med ALE åbner vi på den måde op for en hemmelig verden af antibiotika,” siger Pep Charusanti.

Celler skal producere antibiotika Problemet med antibiotikaresistens er stigende, og hvert år dør 700.000 mennesker på verdensplan af resistente infektioner. Specielt en gruppe af bak- terier kaldet gramnegative bakterier er blevet specielt resistente og kan i mange tilfælde ikke længere bekæmpes

”DET INTERESSANTE ER, AT BAKTERIERNE I FØRSTE

OMGANG IKKE PRODUCERER ANTIBIOTIKA, MEN HVIS MAN TRÆNER DEM SAMMEN MED SYGDOMSFREMKALDENDE

BAKTERIER, UDVIKLER NOGLE AF DEM EVNEN TIL AT PRODUCERE ANTIBIOTISKE STOFFER MOD DERES FJENDER. ”

P E P C H A R U S A N T I , F O R S K E R , D T U B I O S U S T A I N

Jordbakterier er yderst interessante at arbejde med i forhold til at opdage nye antibiotika. 70 pct. af alle de typer antibiotika, som bruges til at bekæmpe infektioner i mennesker i dag, er oprin- deligt fundet i jordbakterier. I mange år har forskere troet, at reservoiret for nye

42

ANTIBIOTIKARESISTENS

(5)

med kendte antibiotika – specielt hvis patienten i forvejen er svækket. De gramnegative bakterier omfatter bl.a.

dem, der forårsager lungebetændelse, urinvejsinfektioner, blodforgiftning og meningitis (K. pneumoniae, A. bau- mannii, P. aeruginosa og E. coli).

De foreløbige resultater af under- søgelserne viser, at flere af jordbak- terierne fra den danske muld kan bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier.

Næste skridt er at finde de kemiske sammensætninger af antibiotikaene, som jordbakterierne producerer. Her håber forskerne selvfølgelig på, at anti- biotikaene er nye og ukendte molekyler og ikke bare gamle kendinge.

Herefter er målet at identificere de gener, der er ansvarlige for at produ-

Vær med i jagten på at finde fremtidens antibiotika

Forskerne på DTU Biosustain vil gerne have hjælp til at finde interessante jordprøver i hele landet – fra den øverste bakketop til det mest sumpede skovområde. Fra Lollands marker til Skagens spids og fra de københavnske grøfter til den jyske hede.

”Tag en prøve fra det underligste sted, du kender, f.eks. fra en hestestald eller en søbred, der ser spændende ud,” siger Pep Charusanti.

Her er, hvad du skal gøre for at hjælpe forskerne:

1) OPSAML en lille jordprøve (2­5 gram) i en lille plastikpose. Sørg for at grave et par centimeter ned i jorden, før du tager prø­

ven. Den øverste del af jordlaget kan nemlig være ’forurenet’ med jord fra andre steder.

2) BESKRIV på en følgeseddel, hvor prø­

ven er taget henne (sted og by), eller skriv GPS­koordinaterne ned. De er lette at finde via en smartphone. Skriv evt. din e­mail­

adresse, så forskerne kan kontakte dig, hvis de har yderligere spørgsmål.

3) SEND prøven til DTU Biosustain, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby.

Att.: Pep Charusanti.

Husk, at man ved at sende jordprøverne til DTU afgiver alle rettigheder til jordprøven, dens indhold og evt. resultater, den måtte generere, hvorfor prøver fra privat jord kun kan indsendes af den private jordejer.

Jordbakterierne her- under har ikke (eller rettere: endnu ikke)

’lært’ at producere antibiotika, fortæl- ler Pep Charusanti.

cere det eftertragtede stof. Med den viden kan forskerne genmodificere laboratoriebakterier til at producere store mængder af det nye antibiotika.

På den måde kan forskerne få bakteri- elle celler til at fungere som mikrosko- piske medicinfabrikker, der producerer fremtidens antibiotika.

Så forhåbentlig står vi om få år med nogle nye, lovende kandidater til frem- tidens antibiotika, som er fundet i den danske muld og produceret i stor stil i mikroskopiske celler.

Pep Charusanti, forsker, DTU Biosustain, pecha@biosustain.dtu.dk

MEDICINFABRIKKER DYNAMO 50 09 17 DTU

43

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Emne:Partiprogram, partiprogrammer, program

”Hvis man bare får venner, som også er flygtet, så tror jeg, man får et helt andet blik på Danmark,” siger Klara, og Emma supplerer: ”Man bliver ligesom fanget i sin

I sammenligning med andre fødevareproduktioner i Danmark bruger havbruget ikke meget anti- biotika i absolutte tal. I forhold til produktionen i Norge er det danske forbrug

Alle fokuseleverne havde eller havde haft nogle sociale udfordringer i samspillet med deres klassekammerater i løbet af deres sko- letid, og det var ikke usædvanligt, at de havde

Ikke frosset var fire Agern. De var alle udviklet til Planter. Et af dem havde tre Kimblade og havde udviklet to Hovedrødder og to Hovedstammer. De to Agern havde udviklet

I sin takketale betonede skovrider Fromsejer den særlige glæde det var for ham at modtage netop denne anerkendelse fra et legat, stiftet til minde om gårdejer

Når støtten til præsidenten falder under 50 procent, får mange politiske alliere- de, ikke mindst i Kongressen, travlt med at lægge en vis afstand til ham og udvise selvstændig

Med andre ord: vi er alle sammen udsat for resistente bakterier hele tiden, men det betyder normalt ikke noget, før vi får antibiotika; de vil nemlig svække de andre bakterier i