Miljøindikatorer for transport: - Pejlemærke, styringsredskab eller symbolpolitik?

Miljøindikatorer for transport

- Pejlemærke, styringsredskab eller symbolpolitik?

IBU-konference om Infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen 2030

8. oktober 2010, Crown Plaza, Ørestad

Henrik Gudmundsson DTU Transport

Oversigt

Transport og miljø

– Hvorfor fokus på transportens miljøpåvirkninger?

– Hvorfor indikatorer?

Indikatorer

– Hvad er, og hvad kan, indikatorer?

– Hvad kan de ikke?

Indikatorer for transport og miljø - i Øresundsområdet?

– Hvad er der gjort hidtil?

– Hvad kunne man gøre?

Sammenfatning

TRANSPORT OG MILJØ

EU mål og tendenser for transport og miljø

Mål2: ”Sikre at transportsystemerne imødekommer samfundenes

økonomiske, sociale og miljømæssige behov samtidig med at uønskede påvirkninger af økonomi, samfund og miljø minimeres.”

(EU Bæredygtighedsstrategi, 2006)

“… any intervention on the transport sector must be based on a long-term vision for the sustainable mobility of people and goods (….) the European transport system is still not on a sustainable path on several aspects.”

(The Future of Transport. COM(2009) 279/4)

“Transporten tegner sig for omkring en tredjedel af det samlede

energiforbrug i EEA-medlemslandene og for mere end en femtedel af drivhusgasemissionerne. Transporten er også skyld i en stor del af

luftforureningen i byerne samt støjgenerne. Derudover har transporten en betydelig indvirkning på landskabet, eftersom det deler naturområder op i mindre dele med alvorlige konsekvenser for dyr og planter”

(European Environment Agency 2010)

Trends i CO₂ emissioner fra transport 1990-2007 (EEA 2010)

Trafik bidrag til NO₂ koncentrationer i større Europæiske byer (EEA 2010)

Danmark

”Regeringen ønsker et samfund, hvor vi forener økonomisk vækst og høj mobilitet med et bedre miljø, mere og bedre natur, mindre trafikstøj og en indsats mod klimaforandringer…Det er et ambitiøst mål, og

transportpolitikken er helt afgørende for, om det lykkes at nå det”

(Regeringen, Bæredygtig transport – bedre Infrastruktur 2009)

Sverige

”Regeringens övergripande mål är att bryta utanförskapet genom fler jobb i fler och växande företag. En fungerande infrastruktur är en grundförutsättning för att bedriva företagsverksamhet och att åstadkomma en långsiktigt hållbar tillväxt i alla delar av landet.

(Framtidens resor och Transporter. Regeringens prop. 2008/09:35)

Perspektiver

• Transportens miljøpåvirkninger har bred politisk bevågenhed, men målkonflikterne er delvis uafklarede

• Der er mest fokus på den voksende ’klima-klemme’,

• Desværre ikke udsigt til at en global klimaaftale kommer til undsætning,

”Fokus må vendes væk fra FN og indad mod vores egne

muligheder og forpligtelser på nationalt og regionalt plan.”

(Martin Lidegaard. CONCITO, Politiken, 28. september 2010) – Og transport og miljø er meget andet end klima og emissioner

COST Action 356

• Identifikation af

transportens miljøeffekter

• Opstilling af årsags- virkningskæder

• Metoder til at udpege indikatorer

• Metoder til at aggregere på

tværs af effekter

EFFEKT MÅL PSEUDO MÅL Natur Ressourcer

Mineraler, fossiler, mm

”Jorden”

(helheden af øvrige mål)

Økosystemer

Levende og abiotiske elementer

Mennesker Sundhed

Akutte og kroniske skader

Livskvalitet

Andre livsaspekter

Kulturarv

Bygninger, monumenter og omgivelser

Miljøeffekt mål

49 årsags-virkningskæder i 8 områder

• Støj og vibrationer

• Ulykker

• Luftforurening

• Jord og vand forurening

• Påvirkning af arealer og natur

• Ikke-fornybare ressourcer og affald

• Drivhuseffekt

• Andre effekter

Eksempel støj/buller:

• Irritation og søvnforstyrrelse

• Sundhedsskader

• Stille områders forsvinden

• Støj og dyreliv

• Vibrationer

Eksempel arealer og natur

• Tab af naturareal

• Degradering af økosystemer som følge heraf

• Modifikation af rekreative områder

• Tab af biodiversitet på grund af

fragmentering af levesteder mm.

Behov for indikatorer

• Der kan identificeres en lang række miljøeffekter af transport, og

• Der er opstillet nogle transport og miljø indikatorer på EU niveau, men – Det er begrænset hvor meget opmærksomhed de får

– Det er begrænset hvor mange miljøeffekter de dækker

– Der er behov for at udvikle og forankre indikatorer i forhold til lokale og regionale mål, strategier og netværk

”Goals without indicators cannot credibly be achieved”

(John Dembash, 2002)

“No policies without indicators, and no indicators without policies.”

(Peter Newton 2000)

OM INDIKATORER

Hvad er indikatorer?

• Udvalgte variable,

– som er konstrueret til at vise noget væsentligt om et fænomen (=system, problem, udvikling, mål, etc.) af interesse

– som kan understøttes med data,

– som derigennem kan evalueres i forhold til ’noget’ (target, trend..) – som gerne indgår i et ’framework’ der udtrykker formålet

– som typisk gentages regelmæssigt (men ikke nødvendigvis)

Beskrivelse – Hvad foregår der?

Diagnose – Hvordan er vi havnet her?

Fokus – Hvad er det vigtigste?

Vurdering – Hvordan klarer vi os?

Ansvarlighed – Hvis fortjeneste er det?

Læring – Hvordan bliver vi bedre og bedre?

Prioritering – Hvad bør vi gøre?

Kommunikation – Hvordan formidler vi det?

Indikator funktioner

Indikator ’frameworks’

Konceptuelt aspekt Anvendelses aspekt

P-S-R, D-P-S-I-R, A-S-I-F, LCA Miljøvurdering og rapportering

Målsætninger Strategivurdering

CBA, MCDM Projekt prioritering

’ Input-Output-Outcome’, EMAS Performance måling 3 dimensioner, ’Ecological Footprint,

’Genuine savings’, ESI Bæredygtighedsplaner Livs kvalitet, borger drevet tilgang Lokal social rapporting/A21

Tilgange til indikator udvikling…

Policy drevet:

- Mål Teori drevet:

- Kausalitet Data drevet:

- Tal i skuffen

Fordele •Forankring

•Relevans •Validitet

• Diagnostik •Realisme

•Hurtig start Risici • Upræcise mål

•Uenighed om mål

•’Tilfældige’

sammenhænge

•Manglende kontinuitet

• Manglende forankring og relevans

•Langsomt og kostbart

•Teknokrati

•Manglende relevans

•Stagnation

•’Statistik-okrati’

God kombination ønskelig…Netværks drevet?

Typiske problemer med indikatorer

• De siger ikke noget om det de skulle ….

• Der mangler aktuelle eller præcise data….

• Data er ikke sammenlignelige/jämnförbare....

• De kommer for tidligt eller sent i forhold til beslutninger….

• Der mangler mål at sammenholde dem med….

• De koster penge at udvikle….

• De fører til overdreven fokus på det målbare….

• Der er ingen der bruger dem til noget….

Indikatorers faktiske roller…

Instrumentel Konceptuel Symbolsk

Indikatoren anvendes og har substantiel indflydelse på planer og beslutninger

(konfirmation eller revision)

Indikatoren anvendes ikke, men har alligevel langsigtet ’formende’

indflydelse på planer og beslutninger

(’oplysningseffekt’)

Indikatoren anvendes ikke, og har kun

legitimerende

indflydelse på planer og beslutninger

Men: Vi kan alligevel ikke undvære dem…

+

INDIKATORER FOR TRANSPORT OG

MILJØ - I ØRESUNDSOMRÅDET ?

Historiske og eksisterende eksempler

Navn Hvem Hvornår Formål Indikatorer Bench-

marking the Enviro.

Øresunds

komiteen 2000 Bench- markPilot

•Transport energi per indvåner

•Emission af partikler

•Konentrationer of Partikler

•Renere bil tiltag (ja/nej)

•Inspektion af biler (ja/nej)

•Transport til arbejde (ja/nej)

•Kollektiv trafik andeltrasportation (ja/nej)

•Brændstofafgifter (ja/nej)

•Information til offentligheden (ja/nej)

Nordiske Byers Miljøindik atorer

7 Nordiske storbyer

2003

(2007) Erfaring •Udslip af drivhusgasser pr. indbygger pr. år

•Antal døgn, hvor EU's grænseværdi for PM10 pa rtikler er overskredet

•Andel af indbyggere, der udsættes for støj

•Energiforbrug pr. indbygger pr. år, fordelt på energikilder

•Indbyggernes transport til og fra arbejde fordelt på kollektiv trafik, bil,

European Green Capital Award

EU kommis- sionen

2009 ->

årligt Pris •Cykel nettets længde

•Andel anv. Med max 300 meter til god koll.

transport (1/t eller mere frekvent)

•Andel korte ture (<5 km) med bil

•Andel af kolektiv trafik med lave særligt emissioner.

Eksempler på tilgange og udfordringer

Makro skala

Rumlig

akse

• Klare mål

• Præcision

• Attribution

• Sammen- ligenelighed

• Fokus på praksis

• Inddragelse af aktører/

committment

• Relevans og resonans

• Kommunikation

• Aggregering

• Sammenlignelig

• Mange deltagerehed

Ranking Offentlig information

Performance management Benchmarking

Mulige trin

• Identificer hvilke miljøproblemer der er vigtige for regionen

• Identificer eller formuler miljømål

• Analyser kausale kæder for hver effekt: i hvilket omfang ligger årsager, påvirkninger, effekter og styrings variable indenfor regionen?

• Bestem formål og vælg et koncept der passer til det, – Inddrag brugerne

– Vægt på på policy, analyse eller data?

– Oplysning, ranking, benchmarking, performance, eller andet?

– Målgruppe, aftagere, hvem skal bruge det?

– Integration af miljø med andre indikatorer?

– Kadence, datalogistik, forankring mv

1. Begränsad klimatpåverkan 2. Frisk luft

3. Bara naturlig försurning 4. Giftfri miljö

5. Skyddande ozonskikt 6. Säker strålmiljö 7. Ingen övergödning

8. Levande sjöar och vattendrag 9. Grundvatten av god kvalitet 10. Hav i balans samt levande kust och skärgård

11. Myllrande våtmarker 12. Levande skogar

13. Ett rikt odlingslandskap 14. Storslagen fjällmiljö 15. God bebyggd miljö 16. Ett rikt växt- och djurliv

1. Begränsad

klimatpåverkan

2. Frisk luft

3. Bara naturlig

försurning

7. Ingen

övergödning

10. Hav i balans 15. God

bebyggd miljö

11. Myllrande våtmarker

Miljøkvalitetsmål i Sverige

Miljøkvalitetsmål - for transport

SAMMENFATNING

Miljøindikatorer for transport…

Er nødvendige hvis man vil være (eller fremstå som) en grøn region Handler om andet end klima og CO2, både kendte og mindre kendte

miljøeffekter

Bør ses i sammenhæng med andet, til eksempel,

• Den lokale kontekst, hvis målet er at engagere

• Indikatorer på drivkræfter, hvis målet er at begribe udviklingen

• Indikatorer på policy respons, hvis målet er at fremme performance

• Indikatorer på good practice, hvis målet er benchmarking

• Økonomiske og sociale indikatorer hvis målet er at fremme bæredygtighed

Miljøindikatorer for transport…

Kan have betydning, hvis

• de formår at koble årsager og virkninger

• der er tillid til dem

• formålet med dem er klart

• forankringen er sikret/stabil

• programmet hviler på realistiske forudsætninger

• de giver indsigt, og peger på handling

Miljøindikatorer for transport…

… så er det heller ikke sværere!

Hvis ikke Øresundsområdet kan, hvem så?

Tak for opmærksomheden!

Kontakt:

Henrik Gudmundsson hgu@transport.dtu.dk