forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Om kommune xx’s omstilling mod en tidligere Ledelsesinformation

(1)

Ledelsesinformation

Om kommune xx’s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for

udsatte børn og unge

Referencekommunenetværket

Skæringsdato d. 30. september 2016

(2)

2

Indholdsfortegnelse

Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats – Livslang Effekt ... 3

Om nøgletallene ... 4

Nøgletallenes udvikling ... 7

Udviklingen i anbringelser i kommune xx ... 7

Nøgletal 1: Institutionsanbringelser ... 8

Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser ... 11

Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier ... 14

Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier ... 16

Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger... 18

Nøgletal 6: Forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud) ... 20

Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte ... 22

Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen ... 25

Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen ... 27

Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud) ... 29

Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser ... 31

Nøgletal 12: Opfølgninger ... 33

Bilag ... 34

Bilag 1: Definition af nøgletal ... 34

(3)

3

I denne ledelsesinformationsrapport præsenteres udviklingen i 12 nøgletal for kommune xx. Rapporten indledes med en generel introduktion til den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse, samt en beskrivelse af

sammenligningsgrundlag, forbehold og tekniske fakta om data. Derefter præsenteres udviklingen i de enkelte nøgletal.

Nøgletallene er alene beskrevet deskriptivt, og denne rapport indeholder derfor ikke en faglig tolkning af tallene i forhold til indsatstrappen og omlægningen mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Det er forhåbningen, at rapporten kan danne grundlag for en sådan tolkning internt i kommunen og i dialogen med Socialstyrelsen.

Denne ledelsesinformationsrapport er baseret på nøgletal med skæringsdatoen d.

30. september 2016. Der gøres opmærksom på, at denne rapport er en fiktiv rapport, som alene indeholder fiktive tal.

Partnerskab i Forebyggelsespakken:

Tidlig Indsats – Livslang Effekt

Kommune xx er i færd er i med at omlægge indsatsen for socialt udsatte børn og unge mod at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Kommunen indgår som referencekommune i Socialstyrelsens partnerskabsprojekt, som følger og sætter fokus på udviklingen i kommuner, der omlægger i denne retning.

Den overordnede retning i udviklingsarbejdet er ”ned ad indsatstrappen”. Det indebærer, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, og at der sættes ind med hjælp og støtte på det trappetrin, der matcher barnets eller den unges

problemudvikling.

Et vigtigt redskab i omstillingen er muligheden for at følge op på mål og resultater undervejs i omstillingsprocessen. Nøgletalskataloget indeholder 12 indikatorer, som tilsammen skal give en pejling på, om kommunens samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning.

Nøgletallene er bygget op omkring trinene på indsatstrappen som den grundlæggende faglige figur for omstillingen (fig. 0.1) og belyser den

forandringsproces, som kommune xx gennemgår og de resultater, der opnås.

(4)

4

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for partnerskabet

Om nøgletallene

De fleste nøgletal er opdelt i undernøgletal, eksempelvis på foranstaltningstype, for at opnå en større detaljeringsgrad. Undernøgletallene giver samtidig bedre grundlag for at forstå det overordnede nøgletal, da det er muligt at følge udviklingen hos undergrupperne.

I udviklingen af nøgletallene er det tilstræbt, at nøgletallene er entydige. Det er dog vigtigt, at bevægelserne i nøgletallene ses i en sammenhæng.

DE 12 NØGLETAL

1. Institutionsanbringelser

2. Varighed af institutionsanbringelser 3. Anbringelser i plejefamilier

4. Anbringelser i netværksplejefamilier 5. Hjemmebaserede foranstaltninger

6. Forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud) 7. Tidligere institutionsanbragte

8. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen

9. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen

10. Udvikling i forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud) 11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser 12. Opfølgninger

(5)

5

Nøgletallene kan inddeles i to grupper ud fra, hvordan data indhentes:

KILDE NØGLETAL

Anbringelsesstatistikken ved Danmarks Statistik

1, 2, 3, 4, 5.2 og 7

Kommunens egen opgørelse og indberetning

5.1, 5.3, 5.4, 6, 8, 9, 10, 11, 12

Derudover ekskluderes en gruppe af børn og unge fra alle nøgletallene, fordi de ikke er del af målgruppen for omlægningen.

Sammenligningsgrupper

Alle nøgletal sammenlignes med nøgletal for de tre partnerskabskommuner, Haderslev, Herning og Hvidovre Kommune.

Nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken sammenlignes desuden med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn.

Sidstnævnte gruppe er sammensat på baggrund af KORAs rapport Sårbare børn¹, som er udarbejdet for Socialstyrelsen. Rapporten definerer sårbare børn og unge som de 10 pct. af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest statistisk forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven.

Rapporten opgør derefter andelen af sårbare børn i hver kommune ud fra den samlede børnebefolkning i kommunen.

Socialstyrelsen har efterfølgende grupperet kommunerne i 7 grupper ud fra andelen af sårbare børn af den samlede børnebefolkning. Det er tilstræbt, at der er lige mange kommuner i hver gruppe. Kommune xx indgår i gruppe 4, hvor andelen af sårbare børn i kommunerne varierer fra 8,9 pct. til 9,9 pct. Andelen af sårbare børn

1 Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 2015.

PERSONER, DER EKSKLUDERES FRA NØGLETALLENE

 Personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse:

Børn og unge, der er anbragte eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ekskluderet fra alle nøgletal

 Uledsagede flygtningebørn:

Anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra nøgletal vedrørende anbringelser

(6)

6

og unge i kommune xx er 9,5 pct. Herning Kommune tilhører gruppe 2, mens Haderslev og Hvidovre Kommune begge indgår i gruppe 5.

Historiske data

For nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken er der medtaget historiske data for 2015 og 2016 for at kunne følge tallenes udvikling. Hvis kommunerne har fulgt Danmarks Statistiks faste valideringsproces, er data fra Anbringelsesstatistikken validerede for 2015. Data fra 2016 er endnu ikke validerede. De forventes validerede med udgangen af 2017.

Generelle forbehold ved data

I nedenstående nævnes generelle forbehold ved data, som er væsentlige at betragte i tolkning af nøgletallene.

Forskelle i registreringspraksis:

Der kan være variation i registreringspraksis mellem kommunerne. Dette kan både have betydning for de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken og på de nøgletal, kommunerne selv opgør og indberetter.

GRUPPE MED EN LIGNENDE ANDEL SÅRBARE BØRN (GRUPPE 4) Kommune xx indgår i en gruppe, der yderligere består af:

 Brønderslev

 Faaborg-Midtfyn

 Frederiksberg

 Frederikshavn

 Gladsaxe

 Gribskov

 Morsø

 Ringsted

 Stevns

 Svendborg

 Tårnby

 Varde

(7)

7

Nøgletallenes udvikling

På de følgende sider præsenteres udviklingen i kommune xx’s nøgletal. Først vises udviklingen i fordelingen mellem institutionsanbringelser samt anbringelser i

plejefamilier og netværkspleje. Derefter præsenteres nøgletal 1-12 et for et.

I bilag 1 finder I en beskrivelse af, hvordan hvert hovednøgletal er opgjort. Hvis I ønsker en mere detaljeret beskrivelser af definition og opgørelsesmetode for hoved- og undernøgletal, henvises til det nøgletalskatalog og vejledningsmateriale, som blev sendt ud i forbindelse med dataindsamlingen til denne rapport.

Udviklingen i anbringelser i kommune xx

En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på

hverdagslivet.

Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder og en øget andel af anbringelser i familie- og især netværkspleje.

Af nedenstående figur 0.2 fremgår den samlede udvikling i kommune xx’s

anbringelsesmønster fra september 2015 til september 2016. [Indsæt beskrivelse af data].

Figur 0.2: Udvikling i fordelingen mellem anbringelser på institution, i plejefamilie og i netværkspleje blandt 0-17-årige

sept 15 sept 16

∎ Institutionsanbringelse ∎ Plejefamilie ∎ Netværksanbringelse 2%

37%

61%

10%

20%

70%

(8)

8

Nøgletal 1: Institutionsanbringelser

Nøgletallet opgøres som antallet af institutionsanbragte ud af alle 0-17-årige i kommune xx.

Dette nøgletal belyser det øverste trin på indsatstrappen, og et faldende tal kan indikere en overordnet bevægelse, hvor anbragte børn og unge bringes ”ned ad indsatstrappen” og tættere på hverdagslivet.

Tabel 1.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt på institution eller socialpædagogisk opholdssted, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 1.1: Udvikling i antal institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal

institutionsanbragte

41 43 42 38 34 28

Antal 0-17-årige i alt 18.677 18.522 18.222 19.123 19.521 19.300 Antal pr. 1000 0-17-

årig 2,20 2,32 2,30 1,98 1,74 1,45

(9)

9

Udviklingen i nøgletal 1 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 1.1. [indsæt beskrivelse af data].

Figur 1.1: Udvikling i institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder pr. 1000 0-17-årig

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16

Kommune xx 2,2 2,3 2,3 2,0 1,7 1,5

Partnerskab 1 2,8 2,8 2,9 2,9 2,9 2,0

Partnerskab 2 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,5

Partnerskab 3 2,3 2,3 2,4 2,4 2,5 2,2

Hele landet 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,2

Gruppe 4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 1,5

0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50

Antal pr. 1000 0-17 årige

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16

Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2

Partnerskab 3 Hele landet Gruppe 4

(10)

10

Undernøgletal til nøgletal 1

Undernøgletallene fremgår af nedenstående tabel 1.2. Heri ses udviklingen i antallet af institutionsanbringelser i kommune xx fordelt på henholdsvis døgninstitutioner², sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder³. Derudover ses andelen af hver af disse anbringelsesformer ud af det samlede antal

institutionsanbringelser. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 1.2: Udviklingen i anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet)

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Anbragte på

døgninstitutioner

Antal anbringelser 18 20 21 22 25 15

Andel af samtlige institutionsanbragte

43,9% 46,5% 50,0% 57,9% 73,5% 57,1%

Anbragte på sikrede døgninstitutioner

0% 0% 0% 0% 0% 0%

Anbragte på

socialpædagogiske opholdssteder

48,8% 41,9% 38,1% 39,5% 41,2% 35,7%

Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 1.

FORBEHOLD

Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold]

2 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution

3 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt

(11)

11

Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser

Nøgletallet opgøres som det gennemsnitlige antal dage for en igangværende institutionsanbringelse.

Som led i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det et mål, at institutionsanbringelser bruges målrettet og over en kortere periode. Et fald i den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser kan indikere en sådan udvikling.

Udviklingen i det gennemsnitlige antal dage pr. igangværende anbringelser for kommune xx fremgår af tabel 2.1. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0- 17-årige

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal dage pr.

anbringelse

1.128 1.116 1.105 1.097 1.093 1.083

Udviklingen i nøgletal 2 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt lands- og gruppegennemsnit fremgår af figur 2.1. [indsæt beskrivelse af data].

(12)

12

0,00 200,00 400,00 600,00 800,00 1.000,00 1.200,00 1.400,00

Antal dage pr. anbringelse

Figur 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0- 17-årige (antal dage)

Kommune xx 1128 1116 1105 1097 1093 1083

Partnerskab 1 830 820 780 720 690 1006

Partnerskab 2 700 710 780 830 950 1130

Partnerskab 3 659 689 698 710 740 1022

Hele landet 940 988 996 998 1011 1112

Gruppe 4 856 862 870 880 890 989

Undernøgletal til nøgletal 2

Udviklingen i undernøgletallene fremgår af tabel 2.2. Heri ses antallet af anbringelser i kommune xx fordelt på henholdsvis døgninstitutioner⁴, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder⁵ samt den gennemsnitlige varighed af hver af disse anbringelsestyper. [Indsæt beskrivelse af data].

4 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution

5 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt

(13)

13

Tabel 2.2: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af anbringelser på

døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Anbragte på

døgninstitutioner

Antal dage pr.

anbringelse

1134 1120 1098 1048 1086 1070

Anbragte på sikrede døgninstitutioner

Antal dage pr.

anbringelse

0 0 0 0 0 0

Anbragte på

socialpædagogiske opholdssteder

Antal dage pr.

anbringelse

1124 1114 1108 1105 1101 1092

FORBEHOLD Generelle forbehold:

Varigheden af anbringelser opgøres som den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser. Nøgletallet siger dermed ikke noget om længden af afsluttede forløb, eller den reelle varighed af de igangværende forløb, da det ikke vides, hvornår disse afsluttes. Nøgletallet vil desuden være påvirkeligt, hvis der op mod seneste måling er afsluttet flere meget lange anbringelsesforløb end sædvanligt, fx hvis personer er fyldt 18 år og overgået til efterværn. Det vil også være påvirkeligt at, hvis kommunen op mod seneste måling har opstartet flere nye forløb end vanligt. Begge dele vil føre til en kortere gennemsnitlig varighed, på trods af at det ikke er et udtryk for at varigheden af anbringelserne falder.

(14)

14

Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier

Nøgletallet opgøres som antal anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier ud af samtlige 0-17-årige i kommune xx.

Dette nøgletal belyser det næst-øverste trin på indsatstrappen. Det er målet, at det samlede mønster for anbringelser i kommunen ændrer sig i retning af færre

institutionsanbringelser (det øverste trin) og en større andel af anbringelser i plejefamilier (det her beskrevne trin) og i netværkspleje (tredjeøverste trin). En stigning i andelen af anbragte børn og unge, der anbringes i familie- eller netværkspleje, kan være udtryk for, at kommunen i højere grad lykkes med at iværksætte anbringelser, der understøtter et så normalt hverdagsliv for anbragte børn og unge som muligt.

Tabel 3.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier blandt 0-17-årig

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal anbragte i

plejefamilie

72 74 76 78 85 91

Antal 0-17-årige i alt 18.677 18.522 18.222 19.123 19.521 19.300 Antal pr. 1000 0-17-

årig

3,85 4,00 4,17 4,07 4,35 4,72

(15)

15 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00

Udviklingen i nøgletal 3 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 3.1. [Indsæt beskrivelse af data].

Figur 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier pr. 1000 0-17-årig

Kommune xx 3,9 4,0 4,2 4,1 4,4 4,7

Partnerskab 1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,8 2,9

Partnerskab 2 7,1 6,2 7,2 7,3 7,4 7,8

Partnerskab 3 3,7 4,0 4,2 4,4 4,8 4,8

Hele landet 3,2 3,8 3,9 4,0 4,2 4,3

Gruppe 4 2,5 2,8 2,9 3,0 3,2 3,4

Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 3.

FORBEHOLD

(16)

16

Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier

Nøgletallet opgøres som antal anbragte i netværksplejefamilier i alt pr. 1.000 0-17- årig i kommune xx og belyser det fjerde trin på indsatstrappen. Det er målet, at andelen af anbringelser i netværksplejefamilier skal stige over tid i forhold til andelen af institutionsanbringelser, som følge af omlægningen af indsatsen. Dette vil indikere en udvikling i foranstaltningsmønsteret, hvor barnet eller den unge bringes tættere på hverdagslivet.

Tabel 4.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i

netværksplejefamilier, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 4.1: Udvikling i antal anbringelser i netværksplejefamilier blandt 0-17-årige jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal anbragte i

netværksplejefamilie

5 6 7 8 9 8

Antal 0-17-årige i alt 18.677 18.522 18.222 19.123 19521 19.300 Antal pr. 1000 0-17-

årig

0,27 0,32 0,38 0,42 0,46 0,42

Udviklingen i nøgletal 4 fra januar 2015 til september 2016 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 4.1. [Indsæt beskrivelse af data].

(17)

17 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00

Figur 4.1: Udviklingen i antallet af anbringelser i netværksplejefamilier pr. 1000 0-17- årig

Kommune xx 0,3 0,3 0,4 0,4 0,5 0,4

Partnerskab 1 0,4 0,5 0,4 0,5 0,8 0,9

Partnerskab 2 0,1 0,2 0,2 0,3 0,6 0,8

Partnerskab 3 0,8 0,1 0,2 0,2 0,5 0,8

Hele landet 0,3 0,7 0,6 0,4 0,4 0,3

Gruppe 4 0,4 0,7 0,9 0,3 0,4 0,4

Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 4.

FORBEHOLD

(18)

18 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

sept 16

Kommune xx Partnerskab1 Partnerskab 2 Partnerskab 3

Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger

Nøgletallet opgøres som antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr.

1.000 0-17-årig i kommune xx. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Dette nøgletal belyser det tredjenederste trin på indsatstrappen og rummer de forebyggende foranstaltninger, der kan sættes i værk primært efter Servicelovens § 52, samt anbringelser på eget værelse, kollegium eller lignende – det vil sige lettere grader af anbringelsestyper, hvor der ikke er tilknyttet døgnpersonale, og som defineres som tættere på et normalt hverdagsliv end øvrige typer af anbringelser.

Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at

foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats indenfor de hjemmebaserede foranstaltninger og forebyggende tilbud både på det specialiserede og almene område vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt.

Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige Sept 16

Antal hjemmebaserede foranstaltninger 294

Antal 0-17-årige i alt 19.300

Antal pr. 1000 0-17-årig 15,23

I figur 5.1 ses nøgletal 5 for kommune xx sammenholdt med de tre partnerskabskommuner. [Indsæt beskrivelse af data].

Figur 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr. 1000 0-17-årig

(19)

19

Undernøgletal til nøgletal 5

Undernøgletallene fremgår af tabel 5.2. Heri ses antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i kommune xx fordelt på henholdsvis: 1) døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, 2) hjemmebaserede anbringelser⁶ 3) forebyggende foranstaltninger og 4) forældrerettede indsatser under anbringelse. Derudover ses andelen af hver af disse ud af det samlede antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 5.2: Antal modtagere af døgnophold for hele familien, hjemmebaserede anbringelser, forebyggende foranstaltninger og forældrerettede indsatser pr. 1000 0- 17-årig

sept 16 Døgnophold for hele familien

Antal i døgnophold 1

Antal pr. 1000 0-17 årige 0,1

Hjemmebaserede anbringelser

Antal i hjemmebaseret anbringelse 2

Antal pr 1000 0-17 årige 0,2

Modtagere af forebyggende foranstaltninger

Antal modtagere af forebyggende foranstaltninger 272

Antal pr 1000 0-17 årige 14,1

Modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser

Antal modtagere af forebyggende foranstaltninger 19

Antal pr 1000 0-17 årige 1,0

Nedenstående beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 5.

Der kan være forskellig praksis mellem kommunerne i opgørelsen af eksempelvis forebyggende foranstaltninger, som retter sig mod flere familiemedlemmer. I DUBU registreres sådanne indsatser på alle søskendes cpr-numre. Da nogle kommuner oplever problemer med datavaliditeten i DUBU, har de valgt at opgøre disse indsatser ud fra deres økonomilister. På økonomilisterne fremgår en familierettet indsats kun én gang, da der kun er én betaling.

6 Indeholder følgende anbringelser: 1) Eget værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted samt 2) Kost- og efterskole

(20)

20

Nøgletal 6: Forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud)

Nøgletallet opgør antal igangværende § 11, stk. 3-tilbud ud af alle 0-17-årige. § 11.

stk. 3-tilbud omfatter kun forløb, der er myndighedsbevilgede. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Nøgletal 6 belyser det næstnederste trin på indsatstrappen og dækker de

forebyggende tilbud, der gives til børn og unge med en afgrænset problematik, som vurderes i risiko for at udvikle særligt behov for støtte. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats, indenfor både de forebyggende tilbud på det specialiserede og almene område og de hjemmebaserede foranstaltninger, vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt.

Tabel 6.1 viser antal børn og unge, der er modtager et § 11, stk. 3-tilbud pr. 30.

september 2016, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 6.1: Antal igangværende § 11, stk. 3-tilbud blandt 0-17-årige

sept 16

Antal § 11, stk. 3-tilbud 99

Antal 0-17-årige i alt 19.300

Antal pr. 1000 0-17-årig 5,13

I figur 6.1 ses nøgletal 6 for kommune xx sammenholdt med tre partnerskabskommuner. [indsæt beskrivelse af data].

Figur 6.1: Antal igangværende § 11, stk. 3-tilbud pr. 1000 0-17-årig

0 1 2 3 4 5 6

sept 16

Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3

(21)

21

FORBEHOLD

Generelle forbehold:

Der er forskel i registreringspraksis for § 11, stk. 3-tilbud mellem

partnerskabskommunerne, hvilket kan have betydning for, hvor mange § 11, stk. 3- tilbud kommunerne har indberettet.

(22)

22

Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte

Dette nøgletal belyser bevægelser fra øverste trin på indsatstrappen og ned.

Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der var institutionsanbragt fire måneder tidligere, som på den givne skæringsdato ikke længere er anbragt i denne form.

Unge, som er fyldt 18 år i løbet af de fire måneder, indgår ikke i nøgletallet, da de ikke længere er en del af målgruppen for omlægningen. Det er målet, at andelen af ophørte institutionsanbringelser stiger henover projektperioden, da dette kan

indikere, at børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet.

Undernøgletallet belyser, hvor stor en andel af de tidligere institutionsanbragte, der har bevæget sig et eller to trin ned ad trappen og dermed stadig er anbragt, samt andelen af tidligere anbragte, der ikke længere er anbragte, og dermed er bragt markant længere ned af indsatstrappen.

Tabel 7.1 viser udviklingen i nøgletal 7 for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data].

Tabel 7.1: Udviklingen i ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal og pct.

af samlet)

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal institutionsanbragte

(4 mdr. tidl.) 37 35 34 37 41 21

Antal ophørte

institutionsanbringelser 1 3 0 2 3 4

Andel ophørte

institutionsanbringelser 2,7% 8,6% 0% 5,4% 7,3% 19%

Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der var institutionsanbragt eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder 4 måneder før skæringsdatoen.

I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af institutionsanbragte, ikke er anbragt på denne vis på skæringsdatoen, 4 måneder senere.

I sidste række ses den procentvise andel af de institutionsanbragte børn og unge, som ikke er anbragt 4 måneder senere.

Udviklingen i nøgletal 7 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 7.1. [Indsæt beskrivelse af data].

(23)

23 0%

5%

10%

15%

20%

25%

Andel i pct.

Figur 7.1: Udvikling i andelen af ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx

Partnerskab 1

2,7%

4,2%

8,6%

10,2%

0,0%

2,1%

5,4%

1,0%

7,3%

18,7%

21,3%

Partnerskab 2 21,1% 7,8% 2,3% 6,9% 6,6% 0,0%

Partnerskab 3 10,0% 3,4% 2,9% 3,1% 10,2% 0,0%

Hele landet 3,9% 4,2% 4,1% 4,2% 3,8% 2,0%

Gruppe 4 4,0% 3,1% 1,0% 2,6% 4,0% 5,9%

Undernøgletal til nøgletal 7

Undernøgletallene for kommune xx fremgår af nedenstående tabel 7.2. Heri ses, hvor mange af de børn og unge, hvis institutionsanbringelser er ophørt inden for 4 måneder, der hhv. er anbragt i anden anbringelsesform eller ikke længere er anbragt. Ligeledes vises andelen af hver af disse af det samlede antal institutionsanbringelser. [Indsæt beskrivelse af data]

(24)

24

Tabel 7.2: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser opdelt på, om personen er anbragt i anden form eller ikke længere er anbragt (antal og pct. af samlet)

Nedenfor beskrives forbehold ved nøgletal 7.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der for de enkelte kommuner indgår

relativt få personer i opgørelsen af nøgletal 7. Dermed kan ophør af en enkel eller få institutionsanbringelser medføre store udsving i nøgletallet.

Nøgletallet forholder sig desuden ikke til årsagen til, at en institutionsanbringelse er ophørt. En ophørt institutionsanbringelse kan være planlagt og dermed være et udtryk for, at barnet eller den unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. En institutionsanbringelse kan dog også ophøre pga. sammenbrud, hvilket ikke er et udtryk for en bevægelse ned ad indsatstrappen. Dette er vigtigt at have med i tolkningen af nøgletallene for kommune xx og i sammenligningen med de øvrige kommuner.

jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16

Antal anbragt i anden form

Antal anbragt i anden form 0 2 0 2 3 1

Andel anbragt i anden form ud af alle

institutionsanbringelser 4 mdr. tidligere

Ikke længere anbragt efter 4 mdr.

0,0% 5,7% 0,0% 5,4% 7,3% 4,8%

Antal ikke-anbragte 1 2 0 0 1 4

Andel ikke-anbragte ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidl.

2,7% 5,1% 0,0% 0,0% 2,4% 19,0%

(25)

25

Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen

Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der pr. 30. september 2015 modtog en hjemmebaseret foranstaltning, og ikke var anbragt, som er anbragt uden for hjemmet et år senere. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Nøgletal 8 belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og op. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der pr. 30. september 2015 modtog en

hjemmebaseret foranstaltning og ikke samtidig var institutionsanbragt, som et år senere (pr. 30. september 2016) er anbragt uden for hjemmet. En bevægelse op ad trappen kan være en indikation på, at der ikke er sat ind med tilstrækkelig støtte fra start, eller at det ikke er lykkedes at forebygge en eskalering af problemer. Det kan dog være svært at gardere sig mod at situationer forværres, og det er i den

forbindelse vigtigt at understrege, at det i indsatstrappetænkningen godt kan rummes at bevæge sig opad trappen, når behovet opstår, og at det i sådanne situationer er vigtigt at planlægge den nye indsats med tanke på at bringe barnet eller den unge nedad trappen igen.

Tabel 8.1 viser nøgletal 8 for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data]

Tabel 8.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt (antal og pct. af samlet)

sept 16 Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før

skæringsdatoen 257

Antal heraf anbragte på skæringsdatoen 15

Andel anbragte af tidligere modtagere af hjemmebaserede

foranstaltninger 5,8%

Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke var anbragt 1 år før skæringsdatoen.

I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, er anbragt uden for hjemmet⁷ på skæringsdatoen, 1 år senere.

I nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, som er anbragt uden for hjemmet 1 år senere.

7 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie.

(26)

26

I figur 8.1 ses nøgletal 8 for kommune xx sammenholdt med de tre partnerskabskommuner. [Indsæt beskrivelse af data]

Figur 8.1: Andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0- 17-årige, som nu er anbragt

Som nævnt ved nøgletal 5 kan der være forskellig registreringspraksis mellem kommunerne i forhold til eksempelvis forebyggende foranstaltninger, som retter sig mod flere familiemedlemmer, hvilket også kan påvirke nøgletal 8.

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

Andel i pct.

sept 16

Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3

(27)

27

Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen

Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der pr. 30. september 2015 modtog en hjemmebaseret foranstaltning, og som hverken modtager en

hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet et år senere. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Dette nøgletal belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der pr. 30. september 2015 modtog en

hjemmebaseret foranstaltning, som et år senere (pr. 30. september 2016) hverken er anbragt eller modtager en hjemmebaseret foranstaltning. En stigning i dette nøgletal kan indikere, at man hurtigere og på mere effektiv vis formår at ruste børn, unge og familier til at klare sig uden særlig støtte.

Tabel 9.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt (antal og pct. af samlet)

sept 16 Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før

skæringsdatoen 257

Antal børn og unge heraf, der hverken modtager en hjemmebaseret

foranstaltninger eller er anbragt på skæringsdatoen 58 Andel som hverken modtager hjemmebaserede

foranstaltninger eller er anbragt 22,6%

Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning 1 år før skæringsdatoen.

I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet⁸ på skæringsdatoen, 1 år senere.

I den nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet 1 år senere.

8 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie.

(28)

28 0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

Andel i pct.

sept16

Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 I figur 9.1 ses nøgletal 9 for kommune xx sammenholdt med de øvrige partnerskabskommuner. [Indsæt beskrivelse af data].

Figur 9.1: Andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0- 17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt

Som nævnt ved nøgletal 5 kan der være forskellig registreringspraksis mellem kommunerne i forhold til eksempelvis forebyggende foranstaltninger, som retter sig mod flere familiemedlemmer, hvilket også kan påvirke nøgletal 9.

(29)

29

Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud)

Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget støtte efter Servicelovens § 11, stk. 3 i en periode på et halvt år, hvorpå der er truffet afgørelse om at udføre en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens § 50. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

En stigning i dette nøgletal kan være en indikator for, at § 11, stk. 3-tilbud tilbydes i sager, hvor der straks burde have været truffet beslutning om at udføre en

børnefaglig undersøgelse, og at der ikke er ydet den rette støtte på det rette

tidspunkt. Nøgletallet er dog ikke entydigt, da det i nogle sager på det givne tidspunkt har været en korrekt vurdering at tilbyde et § 11, stk. 3-tilbud, men hvor barnet eller den unge efterfølgende har haft en negativ udvikling.

Tabel 10.1: Modtagere af et § 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en § 50 undersøgelse (antal og pct. af samlet) sept 16 Antal modtagere § 11, stk. 3-tilbud inden for et halvt år 170 Antal efterfølgende afgørelse om en § 50 undersøgelse 22 Andel § 11, stk. 3-tilbud som efterfølges af en § 50 undersøgelse 12,9%

Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der har modtaget et § 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år (i perioden d. 31. marts 2016 til d. 30. september 2016).

I anden række vises antal børn og unge blandt den identificerede gruppe af § 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende og frem til skæringsdatoen d. 30. september 2016 er truffet afgørelse om en § 50 undersøgelse.

I den nederste række opgøres den procentvise andel af § 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende er truffet afgørelse om en § 50 undersøgelser.

(30)

30 0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

10,0%

12,0%

14,0%

16,0%

Andel i pct.

sept 16

Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 I figur 10.1 ses nøgletal 10 for kommune xx sammenholdt med de tre partnerskabskommuner. [Indsæt beskrivelse af data]

Figur 10.1: Andelen af § 11, stk. 3-tilbud påbegyndt indenfor det seneste halve år med efterfølgende afgørelse om § 50 undersøgelse

Som beskrevet under nøgletal 6 er der forskel i registreringspraksis for § 11, stk. 3- tilbud mellem kommunerne, hvilket også kan påvirke nøgletal 10.

(31)

31

Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser

Nøgletallet opgøres som de gennemsnitlige månedlige nettodriftsudgifter til

forebyggende foranstaltninger i forhold til månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser for en periode på 3 måneder⁹. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Det er målet, at udgifterne til anbringelser falder i takt med, at antallet af anbringelser og/eller varigheden af anbringelserne falder. Samtidigt er det interessant at se, om et eventuelt fald i udgifter til anbringelser følges af en udgiftsstigning på de

forebyggende foranstaltninger.

Tabel 11.1 viser de månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser beregnet som et gennemsnit over 3 måneder samt de samlede udgifter.

[indsæt beskrivelse af data].

Tabel 12.1: Fordelingen af udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder)

Sept 16 Månedlige udgifter til forebyggende foranstaltninger 7.272.000 kr.

Månedlige udgifter til anbringelser 13.759.000 kr.

Samlede udgifter 21.031.000 kr.

9 Opgøres for aldersgruppen 0-22 år, da dette nøgletal er baseret på FLIS

(32)

32

37%

61%

Partnerskab 1

Udgifter forebyggende foranstaltninger Udgifter anbringelser

38%

62%

Partnerskab 2

35%

65%

Partnerskab 3

I figur 12 ses fordelingen af udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser for kommune xx sammenholdt med partnerskabskommunerne. [Indsæt beskrivelse af data]

Figur 12: Fordelingen mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder)

Disse nøgletal er trukket på udvalgte funktioner i kommunernes kontoplan. Dette betyder, at opgørelsen over udgifter til anbringelser også indeholder anbringelser på eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssteder samt kost- og

efterskole opgøres under anbringelser.

34,60%

65,40%

Kommune xx

(33)

33

Nøgletal 12: Opfølgninger

Nøgletal 11 består af 3 nøgletal, som opgør den gennemsnitlige frekvens i opfølgninger for hhv. 1) institutionsanbringelser og anbringelser på

socialpædagogiske opholdssteder, 2) anbragte i plejefamilier og 3) modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for en periode på et år. Definitioner og

opgørelsesmetode for disse nøgletal bliver ændret væsentligt i fremtidige

dataindsamlinger, hvorfor nøgletallene ikke præsenteres i denne rapport (se bilag 2 for en præsentation af nøgletal 11). Disse nøgletal bliver opgjort årligt for et helt kalenderår. I dataindsamlingen i januar 2017 vil disse nøgletal blive opgjort både for hele 2015 og hele 2016.

(34)

34

Bilag

Bilag 1: Definition af nøgletal

I dette bilag fremgår en beskrivelse af opgørelsesmetode og lovgrundlag for alle hovednøgletal.

Nøgletal 1: Institutionsanbringelser

10 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder:

- Døgninstitution, almindelig afdeling

- Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution

- Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 5-6

§ 75, stk. 1 (SEL)

§74a (Straffeloven)

§78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven)

§765 (Retsplejeloven) Datakilder:

Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik¹⁰ og Danmarks Statistik.

(35)

35

Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser

DEFINITION

De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder:

- Døgninstitution, almindelig afdeling

- Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution

- Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 5-6

§75, stk. 1 (SEL)

§74a (Straffeloven)

§78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven)

§765 (Retsplejeloven) Datakilder:

Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik¹¹ og Danmarks Statistik.

Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier

DEFINITION

Nøgletallet omfatter almindelige og kommunale plejefamilier, herunder dem der generelt og konkret godkendte.

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-2

§75, stk. 1 (SEL) Datakilder:

Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik¹² og Danmarks Statistik.

(36)

36

Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier

DEFINITION

Anbragte i netværksplejefamilie ud af samtlige 0-17-årige i kommunen identificeres på baggrund af følgende lovgrundlag:

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-2

§75, stk. 1 (SEL) Datakilder:

Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik¹³ og Danmarks Statistik.

(37)

37

Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger

DEFINITION

Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger opgøres som:

- Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien

- Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted - Kost- og efterskole

- Forebyggende foranstaltninger

- Forældrerettede indsatser under anbringelse Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 4 (SEL) Og:

§ 52, stk. 3, nr. 7,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 4

§75, stk. 1 (SEL) Og:

§ 52, stk. 3, nr. 1-3, 5-6, 8-9

§ 52a, stk. 1-2

§ 57a

§ 57b (SEL)

Og:

§ 52a, stk. 3

§ 54

Datakilder:

Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik¹⁴ og egen opgørelse.

14 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor hjemmebaserede foranstaltninger udelukkende pga.

fysisk eller psykisk er opgjort på CPR-niveau.

(38)

38

Nøgletal 6: Forebyggende Indsatser (myndighedsbevilgede § 11, stk. 3-tilbud)

DEFINITION

Nøgletallet opgøres som antal børn og unge, der modtager et § 11, stk. 3-tilbud ud af samtlige 0-17-årige i kommunen.

Lovgrundlag:

§ 11, stk. 3 (SEL) Datakilder:

Egen opgørelse.