• Ingen resultater fundet

Som et særlig forskningsmetodisk aspekt er målet, at de studerende

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Som et særlig forskningsmetodisk aspekt er målet, at de studerende"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

        Efterår 2013(1. semester)         Modul 2 

 

Uddannelsessociologi, ‐politik og –økonomi –   i et komparativt perspektiv (15 ECTS)   

Bachelor i uddannelsesvidenskab (B.Sc.)   

Sessioner i Emdrup   

Fagansvarlige:

Vid. ass. Jesper Eckhardt Larsen jel@dpu.dk Lektor Søren Ehlers, ehlers@dpu.dk

Undervisere:

Vid. ass. Jesper Eckhardt Larsen, jel@dpu.dk Lektor Ida Juul juul@dpu.dk

Lektor Søren Ehlers, ehlers@dpu.dk

Adjunkt Lisa Rosen Rasmussen lisa@dpu.dk Formål

Målet er, at de studerende:

• Opnår indsigt i uddannelsessystemer og deres samfundsmæssige funktion i et transnationalt komparativt perspektiv.

• Opnår indsigt i vilkårene for policyformulering, ‐implementering og –evaluering på følgende niveauer: det transnationale, det nationale og det institutionelle.

• Opnår kendskab til centrale begreber og tematikker indenfor disciplinerne uddannelsessociologi, ‐politologi og ‐økonomi.

Som et særlig forskningsmetodisk aspekt er målet, at de studerende:

• Kan anvende centrale uddannelsessociologiske, ‐politologiske og –økonomiske begreber i komparative analyser.

• Opnår indsigt i forskningsmetoder og –designs i komparativ uddannelsesforskning Kursusbeskrivelse

I modulet sættes der fokus på den historiske udvikling og den nuværende betydning af komparativ og transnational uddannelsesforskning, herunder dens berøringsflader med uddannelsessociologi, ‐politologi og –økonomi. Endvidere undersøges og sammenlignes uddannelsessystemer og deres funktion i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Der lægges vægt på kritiske tilgange til transnationale aktørers indflydelse på uddannelsespolitik og forholdet mellem global, national og lokal uddannelsespolitik og uddannelsespraksis, dvs. makro‐, meso‐ og mikro‐perspektiver på uddannelse. De studerende bliver introduceret til komparativ metode samt til at designe og gennemføre en

DANMARKS PÆDAGOGISKE

UNIVERSITETSSKOLE

AARHUS UNIVERSITET

(2)

komparativ undersøgelse med afsæt i uddannelsessociologiske, ‐politologiske og ‐ økonomiske problemstillinger.

Indhold og tilrettelæggelse

Målet i modul 2 er at undersøge udviklingen i uddannelse som en samfundsmæssig institution på tværs af tid og på tværs af lande, dvs. komparative perspektiver. Den grundlæggende erkendelsesinteresse er at forstå og forklare variansen i uddannelsessystemer, hvilken tænkning der lægger bag deres institutionelle særpræg, hvilke funktioner uddannelsessystemer tænkes at skulle varetage i den samlede samfundsmæssige orden samt ikke mindst hvilke politiske og samfundsmæssige dagsordner, der driver udviklingen i systemerne.

Modulet er pædagogisk set tilrettelagt, så der i første halvdel af semesteret kommer en række konkrete eksempler på sammenligninger af uddannelsesforhold, hvorefter de mere teoretiske begrebsgennemgange følger i anden halvdel. Dog introducerer de første to sessioner til hele modulet med særlig fokus på globaliseringsprocesser og til centrale begreber og teorier indenfor den komparative uddannelsesforskning. Formålet er at give de studerende en ramme for at kunne forstå forholdet mellem uddannelse og samfund samt redskaber, hvormed de kan analysere konkrete sammenhænge imellem uddannelse og samfund i et komparativt perspektiv. I løbet af de næste fire sessioner følger der konkrete eksempler på, hvordan komparativ metode bruges på undersøgelser af hhv.

erhvervsuddannelserne, grundskolen, højere uddannelser og livslang læring. Meningen er at vise konkrete udfoldede eksempler på en sammenlignende tilgang.

Erhvervsuddannelserne i Danmark og Sverige, grundskolen i Danmark og USA, højere uddannelse i Europa og USA sammenlignes og endelig betragtes livslang læring ud fra et nordisk og europæisk transnationalt perspektiv. Der anlægges både økonomiske, politiske, sociologiske og kulturelle vinkler på disse sammenligninger.

Efter disse mange konkrete eksempler følger tre introduktioner, som skal give de studerende begreber inden for uddannelsessociologi, uddannelsesøkonomi og uddannelsespolitologi. Endelig følger to gange, hvor vi ser på transnationale politisk‐

økonomisk orienterede uddannelsesaktører (hhv. EU og OECD) med henblik på at skabe en forståelse af, hvordan uddannelsespolitik i stigende grad udlejres af den nationale kontekst.

Eksamen

Prøveformen er en individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed inklusiv votering på baggrund af en indleveret synopsis på maksimum 5 normalsider (12.000 anslag) ekskl. litteraturliste og bilag. Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering

(3)

Arbejdsform

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem forelæsninger og holdundervisning, der gensidigt understøtter hinanden og sikrer, at de studerende får såvel viden/input gennem forelæsningerne samt mulighed for at arbejde praktisk med begreber, tekster og cases i holdundervisningen. Det er centralt for al læring og vidensopbygning, at de lærende får mulighed for at relatere sig personligt til det nye stof og desuden får mulighed for aktivt at bearbejde og bruge det. Det er baggrunden for, at holdundervisningen på modul 2 ligger efter forelæsningerne, så der bliver en interaktion og mulighed for efterfølgende at bearbejde og diskutere de gennemgåede begreber, teorier og temaer. Holdundervisningen er tilrettelagt med en progression i løbet af semestret, så den begynder med tekstnære spørgsmål, dernæst inddrages aktuelle artikler samt video og internetmateriale, der skal analyseres og diskuteres i forhold til gennemgåede begreber og teori og endelig arbejdes med cases over en længere periode, som har til formål at lede op til arbejdet med synopsis.

I holdundervisningen vil de studerende arbejde i studiegrupper af fire personer, så de studerende forberedes på udarbejdelse af synopsis, der kan udarbejdes enten individuelt eller i gruppe bestående af maksimum 4 studerende. Vejledning finder sted i grupper af min. fire personer. Disse grupper dannes i samarbejde med holdunderviserne og tildeles vejledere ca. d. 1. november.

Undervisningsdage

Onsdage: Forelæsninger kl. 10.15‐13.00

Torsdage: Holdundervisning kl. 9.15‐12.00 (eller efter aftale) Undervisningssprog

Dansk

Litteratursøgning

Susanne Jacobsen fra DPB vil give de studerende vejledning i litteratursøgning efter nærmere aftale med holdunderviserne.

Pensum 850 sider Grundbog

Erik Jørgen Hansen (2011) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København.

Hans Reitzels Forlag. 2. udg. (Købes i en boghandel) Kompendium

Bachelor i Uddannelsesvidenskab (B.Sc.). Kompendium for Modul 2 Forberedelse

Øvelser, opgaver og cases til holdundervisningen offentliggøres på Black Board en uge inden undervisningen. Det forventes, at de studerende til hver forelæsning har læst de tilhørende tekster samt har downloadet øvelsesopgaver og materiale og herigennem

(4)

forberedt sig på holdundervisningen. I ugerne med caseopgaver vil det påkræves, at studiegrupperne arbejder selvstændigt med casene mellem holdundervisningen samt udarbejder såvel skriftlige som mundtlige oplæg.

Retningslinjer for synopsis‐skrivning til de studerende

I en synopsis på modul 2 er formålet, at I både finder relevante begreber, som skal styre sammenligningen, og at I finder en case eller flere cases, som skal udgøre jeres empiriske materiale. Det er vigtigt at I præsenterer jeres centrale begreber ud fra den valgte teoretiske tilgang, og at I begrunder valget af empiriske cases. I skal også formulere en relevant problemstilling som tydeligt skal fremgå af indledningen til synopsen. I opgaven sammenfatter i jeres komparative analyse, diskussion af resultater og perspektivering i forhold til en for modulet relevant problemstilling. Opgaven er på 5 sider (dvs. maks.

12.000 anslag).

I kan udvælge jeres empiriske materiale, eller jeres cases på forskellige måder:

1) Der kan være tale om en traditionel sidestilling af to valgte cases (eksempelvis en sammenligning af to landes uddannelsessystemer ud fra en særlig problematik).

2) Der kan også være tale om en analyse af forholdet imellem en transnational organisations anbefalinger og så modtagelse og implementering på nationalt eller institutionsniveau. Her er der altså ikke tale om en egentlig sammenligning imellem systemer, men om forholdet imellem transnationale aktører og uddannelsessystemet i en enkelt case (eksempelvis forholdet imellem OECD’s anbefalinger og Finlands uddannelsespolitik).

Der er således mulighed for at arbejde med en selvvalgt problemstilling, men kravet om en relevant problemstilling skal sikres i samarbejde med den tildelte vejleder.

Synopsens form

Synopsen kan tage form som en ”miniopgave” dvs. at den indeholder alle elementerne i en opgave i sammenfattet form, f.eks.:

• Indledning med problemformulering

• Metode og begrebsafklaring

• Komparativ analyse (gennemgang af case 1 og case 2 og en sammenligning)

• Konklusion og perspektivering

I forhold til den mundtlige eksamen kan I vælge at afslutte synopsen med nogle perspektiverende diskussionsspørgsmål, der afspejler, hvad I hver især gerne vil tage op til eksamen. I kan derved lægge forskellige perspektiver på samme synopsis inden for

(5)

Session Dato Titel Forberedelse Lokale Forelæser 1 4.09.2013 Introduktion til

modulet – globale udfordringer til uddannelsesverden

Hansen, E.J. (2011) Kap. 1.

Cowen, R. (2009) Bianco, J. Lo (2010)

Jesper Eckhardt Larsen og Søren Ehlers 2 11.09.2013 Metodologi og

metoder i komparativ og international uddannelsesforskni ng

Ragin, C. C. (1994) kap. 1 og 5.

Winther‐Jensen, T. (2004) kap 2.

Jesper Eckhardt Larsen

3 18.09.2013 Erhvervs‐

uddannelserne i komparativt perspektiv

Björklund, A. (1987) Juul. I. (2012)

Bereday, G. (1964)

Ida Juul

4 25.09.2013 Grundskolens politik og praksis i komparativt perspektiv

Andersen, V. N. (2012) Antorini, C. (2011)

Hermann, S. (2007) og Hursh, D. (2007)

Lisa Rosen Rasmussen

5 9.10.2013 Højere uddannelser i komparativt perspektiv

De Wit, Hans (2006), Peter D.

Eckel and Jacqueline E. King (2006), Larsen, J.E. (2006) og Hansen, E.J. (2011) Kap. 11.

Jesper Eckhardt Larsen

6 16.10.2013 Lifelong learning i DK, Norden og EU

Ehlers, S. (2009) Pepin, L. (2007)

Undervisningsministeriet (2007), Danmarks strategi for livslang læring: uddannelse og opkvalificering for alle.

Tilgængelig på internettet (pp.1‐31).

Søren Ehlers

7 23.10.2013 Introduktion til uddannelses‐

sociologi

Giddens, A: (1984), Bourdieu, P & L.J.D Wacquant (1996) og Andersen, Heine (2011)

Ida Juul

8 30.10.2013 Introduktion til politologisk uddannelses‐

forskning

Hansen, E.J. (2011) Kapitel 12 Rizvi, F. og B. Lingard (2010)

Søren Ehlers

9 06.11.2013 Introduktion til uddannelses‐

økonomi

Hansen, E.J. (2011) Kapitel 2 Wolf. A. (2002)

Ida Juul

(6)

10 20.11.2013 EU og

europæiseringen af uddannelses‐

området

Dale, R. (2009)

Lawn og Grek (2012), kap 1 og 6

Novoa, A. (2007)

Lisa Rosen Rasmussen

11 27.11.2013 OECD som uddannelses‐

politisk aktør

Egelund, N. (2010)

Hansen, E.J. (2011) Kapitel 3 Lawn og Grek (2012), kap 8

Søren Ehlers 12 4.12.2013 Den

samfundsmæssige betydning af uddannelse i en global æra – en opsamling

Hansen, E.J. (2011) Kap. 13 Levin, B. (1998)

Jesper Eckhardt Larsen og Søren Ehlers

(7)

Lokaleoversigt

Forelæsning

Modul Dag Tidspunkt Modulkoordinatorer Lokale

2 Onsdag 10.15 – 13.00 Jesper E. Larsen

Søren Ehlers Holdundervisning

Modul Dag Tidspunkt Undervisere Lokale

2 Torsdag 9.15 ‐ 12.00

(eller efter aftale)

Hui Li

Nicolas Schunck

(8)

Session 1

Dato og klokkeslæt: d. 4. september, 10.15‐13.00

Titel: Introduktion til modulet – globale udfordringer til uddannelsesverden Forelæsere: Jesper Eckhardt Larsen og Søren Ehlers

Mål: At de studerende får et overblik over modulets mål, indhold samt arbejdsformer. At give en introduktion til de globale udfordringer som uddannelsesområdet står over for i det 21. århundrede.

Indhold:

Indholdet i denne undervisningsgang er en gennemgang af modulets mål, fagområder samt arbejdsformer. Der introduceres til modulets grundlæggende begreber samt sammenhængen mellem de forskellige forelæsninger og modulets forskellige arbejdsformer. Der knyttes an til grundbogens introduktion til de nationale udfordringer der er for uddannelsesområdet, og hvordan disse spiller sammen med den globale udvikling. Komparativ uddannelsesforskning beskrives som ”reading the global.”

Litteratur knyttet til undervisningen:

Hansen, E.J. (2011) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. Kap. 1.

Cowen, R. (2009) “The national, the international and the global” in “R. Cowen and A.M.

Kazamias (eds.), International Handbook of Comparative Education, s. 337‐340, Springer Bianco, J. Lo (2010) “Globalization, Universities and Medium of Instruction” in P. Peterson, E. Baker and B. McGaw (eds.) International Encyclopedia of Education, s.201‐208

(9)

Session 2

Dato og klokkeslæt: d.11. september, 10.15‐13.00

Titel: Metodologi og metoder i komparativ og international uddannelsesforskning Forelæser: Jesper Eckhardt Larsen

Mål: At de studerende får kendskab til metoder i komparativ og international uddannelsesforskning.

Indhold:

Denne forelæsning vil introducere til grundlæggende begreber i den

samfundsvidenskabelige metode samt diskutere hvilke metoder, der er karakteristiske for den komparative og internationale uddannelsesforskning.

Litteratur:

Ragin, C. C. (1994) Constructing Social Research. The Unity and Diversity of Method, Pine Forge Press, kap. 1: “What is social research” og kap. 5: “Using Comparative Methods to Study Diversity”, s.5‐30 og s. 105‐130.

Winther‐Jensen, T. (2004) “Komparativ pædagogik. Faglig tradition og global udfordring”

Akademisk Forlag, Del. 2 ”Den faglige tradition” s.33‐71 Supplerende litteratur:

Hansen, E.J. (2011) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. Kap. 3.

Winther‐Jensen, T (2004). “Komparativ pædagogik. Faglig tradition og global udfordring”

Akademisk Forlag

(10)

Session 3

Dato og klokkeslæt: d.18. september, 10.15‐13.00 Titel: Erhvervsuddannelserne i komparativt perspektiv Forelæser: Ida Juul

Mål

At de studerende opnår kendskab til, hvordan man kan udforme en komparativ analyse af to landes uddannelsessystemer eksemplificeret med erhvervsuddannelserne i henholdsvis Sverige og Danmark.

Indhold

Forelæsningen beskriver og diskuterer med udgangspunkt i begrebet juxaposition (Bereday, G. ,1964) hvordan en komparativ analyse kan opbygges. Som eksempel vælges henholdsvis det svenske og det danske erhvervsuddannelsessystems meget forskellige historiske udvikling. Der lægges op til en diskussion af, hvorfor de to landes ungdomsuddannelser har udviklet sig så forskelligt samt til en diskussion af de styrker og svagheder, der knytter sig til de to landes måde at opbygge ungdomsuddannelserne på. I den forbindelse trækkes der på begreberne lighed og ligeværdighed. De to landes erhvervsuddannelser sættes endvidere i perspektiv via en kort redegørelse for udviklingen af erhvervsuddannelserne i andre europæiske lande.

Litteratur

Björklund, A., (1987), Att göra och att tala- om centrala värden blandt yrkeslärere og elevvårdsteam vid ett yrkesgymnasium, In Björklund, A., & Arnstberg, K.-O. (Eds.).

Bläckfisken - om tillvarons tolkning, sunt förnuft og psykologins utbredning. Borås: Carlssons ( pp 21-61).

Juul, I., (2012) Ligeværd mellem ungdomsuddannelser‐ realistisk mulighed eller utopi? Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 1 (p. 15‐25)

Bereday, G. (1964) Comparative Method in Education. Part I Methods. Holt, Rinehart and Winston, INC.pp.1‐28

Undervisningsministeriet(2006): Rapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne: http://pub.uvm.dk/2006/fremtidssikring/

(11)

Session 4

Dato og klokkeslæt: d. 25. september, 10.15‐13.00

Titel: Grundskolens politik og praksis i komparativt perspektiv Forelæser: Lisa Rosén Rasmussen

Mål at de studerende ved en sammenligning kan få en forståelse for grundskolens mål og styring i forskellige nationale kontekster.

Indhold

Skolepolitik og styringspraksisser såvel som skolens eksplicitte og implicitte formålssætninger skal diskuteres ud fra en sammenligning imellem grundskolen i Danmark og i USA. Teksterne handler fortrinsvist om grundskolen i ’00’erne, men i undervisning vil der også blive trukket historiske linjer for at give en forståelse for udformningen af grundskolen og dens målsætninger i det 21. århundrede.

Litteratur knyttet til undervisningen

Andersen, Vibeke Normann (2012) ”Evaluering som omdrejningspunkt – om New Public Management på dansk. I: Katrin Hjort, Qvortrup, ane & Raa, Peter Henrik (red.) Der styres for vildt – om paradokser i styring af pædagogik. Forlaget Klim. (pp.27‐47)

Antorini, Christine (2011) Politisk efterord: Ny Nordisk Skole. I: Lars Olsen: Uddannelse for de mange. Opskrift på en kulturrevolution. Gyldendal (pp.153‐177)

Hermann, Stefan (2007) Konkurrence ind i skolen – skolen ind i konkurrencen(kap.2.4). I:

Stefan Hermann: Magt og oplysning. Folkeskolen 1950‐2006. København: Unge Pædagoger (pp.127‐165)

Hursh, David (2007) “Assessing No Child Left behind and the Rise of Neoliberal Education Policies” in American Educational Research Journal, vol. 44, No. 3. s. 493‐518

Supplerende litteratur

Hansen, E.J. (2011) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. Kap. 4 og 9.

Hermann, Stefan (2007): Magt og oplysning. Folkeskolen 1950‐2006. København: Unge Pædagoger

Olsen, Lars (2011): Uddannelse for de mange. Opskrift på en kulturrevolution. Gyldendal Pedersen, O.K. (2011), Skolen og den opportunistiske person. I: Konkurrencestaten.

København: Hans Reitzels Forlag (pp.169‐204).

Ravitch, Diane (2010) “The Death and Life of the Great American School System. How Testing and Choice Are Undermining Education” New York: Basic Books, s. 1‐30 og s.93‐111

Ussing, Peter (2011) Fra folkeskole til profitenhed – tanker om udvikling. Aalborg: Adapta.

Wiborg, S. (2009), Comprehensive Education Consolidated. In: Education and Social Integration: comprehensive schooling in Europe. New York: Palgrave Macmillan (pp.167‐

209).

(12)

Session 5

Dato og klokkeslæt: d.9. oktober, 10.15‐13.00

Titel Højere uddannelser i komparativt perspektiv ‐ reformer i USA og Europa Forelæser: Jesper Eckhardt Larsen

Mål

At den studerende får indblik i de store forskelle, der er mellem forskellige vestlige universitetsmodeller. Dertil skal den studerende opnå kendskab til væsentlige nybrud i form af reformer af universiteterne i de sidste 20 år i Europa og USA.

Indhold

Indholdet i denne undervisningsgang er en gennemgang af de forskellige vestlige universitetsmodeller i Europa og USA. Dette skal give indtryk af universitetet som en historisk konstrueret institution, med en lang udvikling bag sig, men også af en institution med en enestående evne til tilpasning, der har gjort den til en central samfundsinstitution selv efter 1000 år. Der lægges dernæst op til en diskussion af Bolognaprocessen, som er en fælles universitetsreform i et udvidet Europa. Denne holdes op mod den nyere udvikling af den amerikanske universitetsverden. Er det, vi oplever, egentlig en amerikanisering af de europæiske universiteter (hvilket antydes med begreber som bachelor og master), eller er Bolognaprocessen mere en styrket bureaukratisering og en employability‐rettet reform?

Litteratur

De Wit, Hans (2006) “European Integration in Higher Education: The Bologna process towards a European Higher Education Area” in James J.F. Forest and P. G. Altbach (red.)

“International Handbook of Higher Education”, Part Two, Dordrecht: Springer, s. 461‐482.

Peter D. Eckel and Jacqueline E. King (2006) “United States” in James J.F. Forest and P. G.

Altbach (red.) “International Handbook of Higher Education”, Part Two, Dordrecht:

Springer, s. 461‐482.

Larsen, J.E. (2006),The Role of the Humanities in the Bologna Idea of a University: Learning from the American Model? In: Revista Espanola de Educacion Comparada (Number 12, pp.

309‐327).

Hansen, E.J. (2011) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. Kap. 11.

Supplerende litteratur

(13)

Kristensen, J.E. (red.) (2008), ”Ideer om et universitet. Det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag.” Gylling: Aarhus Universitetsforlag.

(14)

Session 6

Dato og klokkeslæt: d.16. oktober, 10.15‐13.00 Titel: Lifelong learning i DK, Norden og EU Forelæser: Søren Ehlers

Mål

At de studerende opnår kendskab til et stort tværgående politikområde.

Indhold

Forelæsningen anlægger et mikro‐, et meso‐ og et makroperspektiv på et politikområde, der har øvet indflydelse på de politiske beslutninger i Danmark og Norden siden offentliggørelsen af Guldtavlerne i græsset (Nordisk Ministerråd 1995) og White Paper on Education and Training (European Commission 1995). Der lægges særlig vægt på samspillet mellem public policies, social sciences, educational practice and the teaching profession.

Litteratur

Ehlers, S. (2009), Livslang læring som politisk strategi i 1900‐tallets Danmark. Samspillet mellem civilsamfund, stat og marked. I: Uddannelseshistorie 2009. Selskabet for Skole‐ og Uddannelseshistorie (pp. 28‐54). Tilgængelig på www.uddannelseshistorie.dk

Pepin, L. (2007), The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how lifelong learning became a strategic objective. In: European Journal of Education. Volume 42. Issue 1. (pp. 121‐132).

Undervisningsministeriet (2007), Danmarks strategi for livslang læring: uddannelse og opkvalificering for alle (pp. 1‐31). Tilgængeligt på Internettet.

Supplerende litteratur

European Commission (1995), White Paper on Education and Training: Teaching and Learning. Towards the Learning Society. Brussels: European Commission. Tilgængeligt på Internettet.

Nordisk Ministerråd (1995), Guldtavlerne i græsset. Livslang læring for alle. København:

Nordisk Ministerråd.

Nordisk Ministerråd (2011), Effektive strategier for livslang læring i de nordiske lande (pp.

1‐127). Tilgængeligt på Internettet.

Kelstrup, M., Sindberg Martinsen D. & M. Wind (2008), Europa i forandring. En grundbog om EUs politiske og retlige system. Hans Reitzels Forlag.

(15)

Session: 7

Dato og klokkeslæt: d.23. oktober, 10.15‐13.00 Titel: Introduktion til uddannelsessociologi

Forelæser: Ida Juul Mål

At introducere de studerende til sociologisk uddannelsesforskning og de metoder og teorier, der knytter sig hertil, med særlig fokus på struktur‐aktør problematikken.

Tema

Fokus i undervisningen er sortering til uddannelse i et struktur‐aktør perspektiv.

Undervisningen vil med udgangspunkt i Giddens og Bourdieus tilgange diskutere

uddannelsessociologiens udfordringer og knytte an til begreber som lighed/ligeværdighed, klasser, generationer, køn, etnicitet, social reproduktion, mønsterbrydere, inklusion og eksklusion mv.

Litteratur

Christensen, Christian “En rabarberdreng vokser op” København: Hans Reitzel (s.46‐50) Giddens, A: (1984). The constitution of society: Outline of the theory of structuration.

Oxford: Polity Press (288‐310)

Bourdieu, P & L.J.D Wacquant (1996). Refleksiv sociologi – mål og midler. København: Hans Reitzels Forlag s 70‐73

Andersen, Heine (2011), ”Sociologiens rødder og dannelse” in Sociologi – en grundbog til et fag 4. udgave. København: Hans Reitzels Forlag, s.00‐27

Supplerende læsning

Hansen, E.J. (2011), Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 5 og 6 (pp. 93‐116).

Rasmussen, J. (2003), Den pædagogiske sociologis historie, genstandsfelt og nutidige udfordringer. I: Pædagogisk Sociologi (pp. 29‐55). Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Lauen, D.L. & K. Tyson (eds.) (2009), Perspectives from the Disciplines: Sociological Contributions to Education Policy Research Debates. In: Handbook of Education Policy Research (pp. 71‐82). New York: Routledge.

(16)

Session 8

Dato og klokkeslæt: d. 30. oktober, 10.15‐13.00

Titel: Introduktion til politologisk uddannelsesforskning Forelæser: Søren Ehlers

Mål

At de studerende opnår kendskab til politologiske bidrag til uddannelsesforskningen Indhold

Forelæsningen beskriver og diskuterer vilkårene for policy‐formulering, ‐ implementering og – evaluering forstået som et two level game. Efter Maastrichttraktaten (1993) og Lissabonstrategien (2000) har Danmarks EU‐medlemskab udløst omstillinger på det institutionelle og det nationale niveau, og siden 2010 har en national kvalifikationsramme defineret beskrivelsen af systemets learning outcomes. Et centralt spørgsmål er: Hvad er policy?

Litteratur

Hansen, E.J. (2011), Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 12 (pp. 211‐234).

Rizvi, F. & B. Lingard (2010), Conceptions of education policy. In: Globalizing Education Policy. London: Routledge (pp. 1‐21)

Undervisningsministeriet (2010), Den danske kvalifikationsramme for livslang læring – et redskab til at få overblik over uddannelser i Danmark. Undervisningsministeriet (pp. 1‐8).

Tilgængeligt på Internettet.

Supplerende litteratur

Cort, P. (2010), Stating the obvious. The European Qualification Framework is not a neutral evidence‐based policy tool. In: European Educational Research Journal. Volume 9, Number 9 (pp. 304‐316). Tilgængelig på Internettet.

Frølund Thomsen, J.P. (2010), Politologi. En introduktion. Hans Reitzels Forlag.

Winther, S.C. & Lehmann Nielsen, V. (2010), Politikdesign og implementering. I:

Implementering af politik. Århus: Academica (pp.41‐72).

Supplerende policy dokument

European Parliament and the Council (2008), Recommendations of the European

Parliament and the Council of 23 April on the Establishment of the European Qualification

(17)

Session 9

Dato og klokkeslæt: d. 6. november, 10.15‐13.00 Titel: Introduktion til uddannelsesøkonomi Forelæser: Ida Juul

Mål

At de studerende får en forståelse for hvordan forskellige syn på økonomisk vækst afspejles i synet på uddannelse.

Indhold

Forelæsningen sætter kritisk fokus på forestillingen om forholdet mellem uddannelse og økonomisk vækst, som ligger til grund for udviklingen af Danmark som en

”vidensøkonomi”. Med henblik på at perspektivere det aktuelle syn på uddannelse som en vigtig indikator på nationens global konkurenceevne modstilles denne forestilling med 1800‐tallets liberalisme, 1950´ernes human kapital begreb samt 1970´ernes lighedsbegreb.

Litteratur knyttet til undervisningen

Hansen, E.J. (2011) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. Kap. 2.

Wolf, A. (2002) Does Education Matter? Myths about education and economic growth.

Penguin Books. Chpt. 1 & 2 (pp. 1 – 55) Supplerende litteratur

Schultz, T.W. (1961) Investment in Human Capital. The American Economic Review, 51, pp.

1 – 17.

Sweetland, S.R. (1996) Human Capital Theory: Foundations of a Field of Inquiry. Review of Educational Research vol. 66, no. 3, pp. 341 – 359.

(18)

Session 10

Dato og klokkeslæt: d.20. november, 10.15‐13.00 Titel: EU og europæiseringen af uddannelsesområdet Forelæser: Lisa Rosén Rasmussen

Mål

De studerende skal få en forståelse for europæiseringen af uddannelsesområdet og for EU som uddannelsespolitisk aktør.

Indhold

Forelæsningen vil handle om europæiseringen af uddannelsesområdet. Dette vil blive set både i forbindelse med og adskilt fra EU’s rolle på uddannelsesområdet. Der vil blive kigget nærmere på de dominerende mekanismer og teknikker i europæiseringen, herunder bl.a. principperne for de bløde styringsformer [soft governance] og deres betydning i europæiseringsprocesserne. Europæiseringen vil blive diskuteret i relation til national uddannelsespolitik såvel som i lyset af globaliseringen.

Litteratur knyttet til undervisningen

Dale, Roger (2009) Contexts, Constraints and Resources in the Development of

European Education Space and European Education Policy. I Dale, Roger & Robertson, Susan (ed.) Globalisation and Europeanisation in Education. Oxford: Symposium Books, pp.23-44.

Lawn, Martin & Grek, Sotiria (2012) Europeanizing Education: governing a new policy space. Kapitel 1 og 6

Novoa, Antonio (2007) The `right' education in Europe: When the obvious is not so obvious. I: Theory and Research in Education, 5 (2), pp. 143 - 151

Supplerende litteratur

Dale, Roger & Robertson, Susan (2009) Globalisation and Europeanisation in Education.

Oxford: Symposium Books.

Henckel, Ole (2008) The Bologna Process: a voluntary method of co-ordination and marketisation?

Lawn, Martin & Grek, Sotiria (2012) Europeanizing Education: governing a new policy space.

(19)

Session 11

Dato og klokkeslæt: d.27. november, 10.15‐13.00 Titel: OECD som politisk aktør

Forelæser: Søren Ehlers

Mål: At de studerende opnår kendskab til OECDs betydning for policy‐ formulering, ‐ implementering og ‐evaluering.

Indhold: En gennemgang af OECDs historie samt en kortlægning af organisationens indflydelse før 1996, hvor tænkningen i vidensøkonomi blev lagt frem. Siden da har hver eneste offentliggørelse af OECD‐publikationen Education at a Glance været afventet med spænding af embedsværk og ministre. Som udvalgt case diskuteres samspillet mellem OECD og Finland. Et centralt spørgsmål er: Hvorfor fik PISA‐undersøgelserne afgørende betydning i Danmark?

Litteratur

Egelund, N. (2010). OECD programmet PISA. Notat til studiebrug.

Hansen, E.J. (2011) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. Anden udgave. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 3 (pp. 60‐83).

Lawn, M. & S. Grek (2012), The OECD as an Agent of Europeanization in Education: the impact of international assessment tools. In: Europeanizing Education: governing a new policy space. Oxford: Symposium Books (pp. 117‐132).

Supplerende litteratur

Rinne, R., Kallo, J. & S. Hokka (2004) Too Eager to Comply? OECD Education Policies and the Finnish Response. In: European Educational Research Journal, Volume 3, Number 2, (pp.

454‐485).

OECD (1996), The Knowledge‐based Economy. Paris: OECD (pp. 1‐46). Tilgængeligt på Internettet.

(20)

Session 12

Dato og klokkeslæt: d.4. december, 10.15‐13.00

Titel: Den samfundsmæssige betydning af uddannelse i en global æra – en opsamling Forelæsere: Jesper Eckhardt Larsen og Søren Ehlers

Mål: at de studerende får et overblik over modulets begreber, temaer og sammenhænge.

Indhold:

I denne forelæsning samles der op på modulet, dets gennemgåede begreber og temaer i dialog med de studerende.

Litteratur

Hansen, E.J. (2011) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. Kap. 13

Levin, B. (1998). ‘An epidemic of education policy: (What) can we learn from each other?’

Comparative Education, 34(2), 131‐141.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Imidlertiid var dette et Trældoms Liv; 6 Timers Læsning daglig paa Kadet Akademierne og den 7de hver anden Dag paa Giethuuset for Officererne; Recensioner og andre Arbeider skulde

Medarbejderne er den vigtigste ressource i varetagelsen og udviklingen af de regionale opgaver. Et stigende udgiftspres i form af besparelser og effektivise- ringer i

Derrida følger altså Kierkegaard i en radikal modstilling af det almene og det absolutte, men hvor Abrahams suspension af det etiske hos Kierkegaard følger af en absolut tro og

Der er god grund til at modificere alt for forenklede forestillinger om den kunstige karakter af de arabiske grænser og stater og synspunktet om, at de mange proble- mer i

Når operatørerne i visse sammenhænge udvælger sig virksomhedens tillidsmænd som sammenlignings-gruppe, opstår et spejl hvori det er operatørernes selvforståelse

Stein Baggers mange numre havde i sidste ende ikke været mulige, hvis han ikke havde indgået i en slags uhellig alliance med alt for risikovil- lige banker, og en revisionsbranche

Det, der ifølge informanterne karakteriserer et psykologisk beredskab, kommer til udtryk gennem forskellige fortællinger og perspektiver, men ikke desto mindre med brug af mere

Det er vores er faring, at stille børn trives bedst sammen med andre stille børn, så de danner gruppe, forklarer skoleinspektør Tove Vinther Kristensen om en af grupperne af børn