Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Wessel, Johan Herman.; udgivne ved A.E.

Boye.

Titel | Title: Johan Herman Wessels samlede Digte

Alternativ titel | Alternative title: Samlede Digte.

Udgavebetegnelse | Edition Statement: 3. Oplag /

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Otto B. Wroblewsky, 1861 Fysiske størrelse | Physical extent: [8], 459, [1] s., 1 tav. (portr.).

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l K 0 l ^ 6 k l _ I 6 k 8 I 6 I . I 0 7 5 K V /V 1 . - 2 . 8 5 2 8 °

1 1 5 2 ^ 0 8 c ) 5 4 7 4 0 ,

»

^ -

V ,

1

'

D

-

' . r- .

'* ' '^ S ^

'L

e-' ^

>-/ ' - '- -

X

<

h

>

' !

7

>

> »

/

-V

> -I- '

/

> -

/ ' - . - : .

' :

/

1

X

W - '

/

, *

>

/

5 .

^ '

. - ^ K ;

. ?

A

>

>

s

>

V ' l

. " . » ' ,

- -

s- > / ' ^

? - r . '.

»' ' . .

/

O

»

« »

- L ^{-> ^ ' ^}

/

' M

' / . ... r.-.' - . . "

„ ' », -

W

, H M : ...

' ^ l , - - '- --<» ft,

... / ,

M '

x

W -sfii^-'^'-

f t ' ^ f t - '

^ - f t l

M.»» ^ k ' i E ^ ^ ^

- f t . f t M ^ L

L W

t i

i, , V-,M»,,:!'

^ ^ K ;X

i!Z

i -

H i-.

^ ,'ft

, ->,

^ < l'i!> -'.

'->>. , . ' f t > .

^ r < « ' ' ^ ' . '. - r

, - ^ r - ,

.'ft/, -'-

f t , 7 '

l„' , >

>r>! > '

."> t-'

-I.

>, ^,> , ^,,1. '

W M 'K, , , ^ I>

i- >-/ ^

- - v - v « , . ^ - i > > -

1?V , . ' - <!-'- < ''- ' , ?', E, ' .!' i

^ W L M

s». -

M M i «

^{^ -}

''^ K

M

^ U W - L -

' ' '> - ^

' / U

^ " D

M W

«NMkN ^. / ^. ^ - ^. - v l^.W

. ^"' M r ' ' > ^ ' ' S '!^M

W « N ^ . ' , ^ .v .!

/V- ^ . ^

' ft,

^ . -'?'' -ft-,..''?.!--

^ ^ ''1

!

Ak

r5L?'

» ft-: - '

^--ft.-.,.i.'- , f t V 'f t ^ - v

!v ft ft^',>,.<.'

> '

' l '

i > > 7

' ' ' I , ' - ?

- '/., ', <, , ''7^ ^ .

is'

-i'

^ ^ l - ,7

' '

>.'

„ <1 >,>!^ ,

^ r.'

^,5-i >' '»

>l >

f t

' 7 - ^ - W '

ft'? ? „ --

^/, - - ^ft7"ft? ^ ^,' f t ^

M F S D H A k .K ilR W W ^ : R ^ 4

, ^{7 ' ^ ! . ' - ^}

/H.,li'Lr'7r L , »>» ,' -?ft- ^ -Al>

k,'' >ft » ,,

. M !

s

>

I

i

I

i

' ^

J o h a n H e r m a n W c s s c l s

samlede Digte.

>>

7 "

.7 -r-

> -

- . . . .- . > -

' ' ^ ' .' .. -'s. .7 ! ^ ^ ' '. ..>/>

t r' - c . ., - 7c .!. ',. . ",?> . > ' - ' .

^ . ' E E . '

> '. . ^ "^. .-'7

- ^

" 7

!

r < -

7»

' ^ ' V -

-- .7. «> ..

^ '

- ' ' >7 -

>. , - ^ V 7

7

^ :7 7 ' ,7 ,

> »

7' ' < ;-

X . V

^ , ' ^ v

> M q '

' ^ / -r '

>.

>'

- k'^ V

V

. )

' " ' ^' 7 L

-X . ^

I I -

' ''..^ ' ^. - ^ , / >'

<

7,

^ ».

i'i

' s ' ^

» - r ' ^ . E « -

, '. > ^ -7' 7, ^ -- . -

1

V .

. '7>,

> ? 7 - ' ^

. »

» ' ' ' c,*

7

'-7''.^ -7 - .7>- . I

> i - -

<'

v - .

> .

< ' - - '

.-7 -. 1

' X '

7' .

-»> ^'^ '-7

^ E ^ '' ^

7"

?.' . ^ -7 7 ^

^< > . » ^ >

/ ^ / - ^ ..

. '

. ' ^ - - 7

^ -

' 7 ''<.<<X

>-. '

^ > 7" - ^ ' ' -' -. - , ^ 1

^ ' ! '? ^ 7X,'

7 ' . '. ' ^ -' "V. ' --- : » - ¹

V -

-7 " > .

^ 7 7 .

: ' > ^ E )

7'

^! . ' -

« ^

, ' i

^ 7' - ^ . - 7-^

^ 7 >».

' ^ ^>>

. l -

^ ^ '

^ -7 '. '7

V :

- '7-

M7- 7

7 . 7

^ t t H

t ^ ,

/

u ^

.( .

. --'

s ^ ' 1 1

X ' -7^5

/ ' G

x

X .' ^

t-, . 1 -' '

/. , . ' , -

U '

^ ^ r

« 7 i-' -> / °

<-

' «

^/. . . ' ^ .^- ^ ' >

' ^ '7' ^ ' ' '

V ' /'L-. . '' - ^ '

v> ,

l^ .1

^k L 7

'"'c-

r ^

!^-' ' , L

' . -

< '- _.

' c-l - <" -,- -i.'

.7 .''' '

"

X v >

. ' . - -

< ^

E .»- '

7 <> 5 < .

, E >'

. ' - - ^ /

» »

'" » 7

s

^ - - -'-

L

t

- - > , > -<

k

r -

.-'..>'-s , , - V

* ^ 1. .

U '

^ -

-- > > 7 ^

- 7. ^ -

^ ' - /

' L.E . -

^ , 'U<. - c

^ '

/ 'H ,»V 7'/^ -

> - ,' ^ >^ ^ l -

' ' ''- ' ^

. 7^ - -

-- - > '

>

^ E ^

>'>

< / ^ . x.^.7' .

. . ^?

7^'.77

>.

. < 7.'/ -

' ^

- - ^ ^ 7^ - ^ -

>!.

7 . >' ^ ^ > 77

. - ^ 7/ ; - ' '

!.

k- ^ ,

I ^ ^

/ ^ l»/.V ... . ' . : >-

> ' - . "> 4

" ^ y - r /

r- ^

; (

x . ' ' ' 7 . 7 .

>' :

- .' '

--

* . ', > ^ E. - . ' ' ' ' 7 , .

^.--i > .

,i.7

7c 7 -

> .

I » 7

< . ^

. 7 . ^ l : -

^ >

-

^ 7'

- - 7

'-. ^! 7 .X >

^ >

» «>'.

^ 7 7

c>7 ^, -

^ - l

Trit? ^{^} _{, c.' '-^> -} ^.

' H , ' ' -

^ '

7§ /

/

^ ' ^ 7 " . '?

'' ^ , L V '

/ '- ^ " - 7

^ 1 7

—- n ^ ^ ^ ^ ) „t. ^ ^ ^ ... " ^ c»7

s a m l e d e D i g t e ,

V

udgivne

ved

E. S o y t .

Adie Oplag.

Med Forfatterens Portrait.

Kiobenhavn 1861.

Paa G tt o L. wr okl r ni skqs / o r ! ag.

G. S. Wibes Bogtrykkeri.

,

-x

i;

X'

s i

! j l

>

/

>

»>

>

i

!«

Indhold.

> - ^

Side.

* O m Wes s el s Levnet og S k r ifte r ... 1

/ Kierlighed uden S tro m p e r, S s r g e - S p il. ... 73

1 - N o is o m h e d ... 145

S s v n e n ... 151

F o r t æ l l i n g e r : G affelen... 161

Hundem ordet... 165

T e n forvovne S iellandsfaer . . . . ...168

S a d e le n ... 171

Den gamle S k a d e . . . . ... 175

Posthuset... 186

T e n frie V ognleie... 186

Den D ru k n e d e ... 192

Side.

p e r d r ix ... : ... 196

S u p p lic a n te rn e ...

199

S te lla ...202

D en fromme B e kie n d e r... 225

Smeden og B a g e re n ... 228

P r u tn in g e n ... 231

Den sande D r o m ... 234

S t . S e b a s tia n ... 238

Den bekymrede M o d e r ... 241

S od grsd fo r Vandgrod, og Vandgrsd fo r S s d g r s d . 248 D e t adelmodige T i l b u d ... 252

D e t kolde B l o d ...256

H errem anden...259

O b se rva tio n e n ... 262

Fader og S o n , een M a n d ... : ...266

De to A gerhons...269

lie la tL r e je r s ... 280

D a v id og J o n a th a n ...284

Gasconaderne ... 288

D en jydske Cavaleer... ... 296

l e l i x , guem ja c iu n t sliena pericala e a M u m ! . . . . 300

V eddem aalet...304

* k^rllla re ^u la 8ine e x c e p lio n e ... 308

Mosters Polser ... 311

J o d e p ig e n ... 314

A b e lo n e ... . 3 1 5 H o ra ts og lians D a t t e r ... 315

Side.

P r o l o g e r ... ... 317

B l a n d e d e D i g t e . . ... 329

F o ra a re t... . ' ... 33 > Brodne K a r i alle L a n d e ... 334

1r«8 llum ble 8ei vit6ui'8-Formeldelse rc... 339

Ringe men velmeent Duske rc...342

Fragm ent, af en D rik k e v is e ... 343

Paa en Vens l i te B r y llu p s d a g ...344

J m p ro m p tu om T a n d p in e ... ' ... 344

T i l D igterens H u s tr u e ... 346

T i l H r. Jens B a g g e s e n ... 347

B r e v ... 349

> --- E p i g r a m m e r , J m p r o m p t u e r , N y t a a r s v e r s og a n d r e S m a a d i g t e ...351

D i g t e , s o m i T i d s s k r i f t e r e l l e r ved m u n d t l i g T r a d i t i o n ere t i l l a g t e I . H. W e s s e l ...379

A n m æ r k n i n g e r o g a f v i g e n d e L o e s e m a a d e r , L i t er a- t u r f o r t e g n e l s e , m . m . - Anmærkninger og afvigende Lcrsemaader... 411

Wessels S k rifte rs L it e r a t n r ... 444

Fortegnelse over D igte af Wessel, som findes i det norske Selskabs V e rs p ro to c o l. . . . ...451

Efterskrift af P . H . B o y e ...453

l-

i ^{- - < ' ' » ^ . ^ >}

»

V ^

i-

: '

..

'.! -

>'?

' ' i -

I ' .

L ki

'.'7 '

.k ^ D>

't -

.r-ns -. - ,.- .' -:

1

: '' > >'

- ^.t' s.

^ . ^{^ V.}

-I, ^ i

I ' ' ' , »

^ . .

- » ^

' '>

^ ?''Ll !. ^

< » » ^ » «

>

<» >' . > 7 o » * r H

, . -

^. ff. ^ . . . . . . . L > " - " i . > - '

r e e . . . k V

» - V

'i' . '':

^ > , R - " / 7 k.,^>. ^ .

»7 7... >

s - ^ / -

^ '

. r . V ' .

«> ^

« » » - -^-,., >,

, - » «

' ' ^.. < ^. ^ .. < . ^ . .'

^ «

' ^

" 7^ s,„ '

^ i

M ^ / 7 '

^ , .7 .^. * ,.«-->

1)^82^ ^{^ .}

^ . ^ . 7»Sm»S ' M ! > - - 5 i

. - ' ^ - E ^ «

, ^ — * ' ^s . ' ' ' .

^ ^ »V -'^' '

:. - ''" ' - ' ' ' - x '-»« y i : „ ' -.r r „'v

rtk^ ^. - . , ^{. .} m >8 L « » ..V ^ .-H ''M

; w»?k

' ^ . '' '7

- r . - ^ G M » M «i7' --. -... , - . - >' L .. . . -.'Z^Hl

1 » ' . - W

. - M . .

-jE

(' ! ' !

! i /

I 7 i

K k .

^7- i _

l l -

' - ' ^

^ 7

'»' » M

- , ' - c h L '-

tzr^^MSK»S- rt l.i i-> _n

> <1.

^ i .. . > ^ «* -

7»L . . ^- » : : 7 - -

-- ' ^

' E : . . -

.s

->. >.

- ^ -

> -

' » » ^

^' . >k - '.

^ - .' - .

^ — * V ^

. ^7

^ - '7

^ ..

'

' I ^ -' .

> .

-' , »-

. ^ 7i 1 ^ ! „.-1 ^ m 5 7 . r I m 7:»x»r/ ^ -t V - ' - >. l 6 i', s- .'!s 2. ^

-'?k^{.-'7 '} ^ l » - ^ .

7< ^ ^17 >, m ^ ' ;

' .

«. . . . . . . k v - s - W ^ . / , . H

^1 ^{. -} 2 7'- n c , - r . '7 . v r ^ I ^ ' "

/. k' I-'.

^ .'-- <V„ > ,

t '

-i.

>.»

/

^ V / ' -/* ' ^

r r ^, t.t t' .

k . »-

« , »

. . . . . . . - . ' . ! k ^ M - s , E 4 ^ . ^

.' ' . q ,5> ? . , .. . -

- ^{- '} r,. ^. >LZs..k.»sqs».,^ »ck.'.M >L' :!«r

'7i

^ F ' 7-

<1?.

^ »

'

-. ^. .

(Skrevet 1832.)

T)en We s s el ske F a m ilie er en i D anm ark og Norge velbekiendt S la g t, der har frem bragt Helte og Krigere, saa vel som Digtere, Geistlige og F o rre tn in g s m a n d *). D en nedstammer fra H ollan d, og er i Norge forst udgaaet fra B e rg e n , hvor den forste. N o r ­ m and, der bar dens N a v n , J o h a n We s s el , var fod. H an

boesatte sig i T rondhiem og var der Raadmand og Handlende, da han blev Fader t i l den siden under Navnet T o r d e n s k i o l d adlede P e d e r W e s s e l , foruden t i l elleve andre S o n n e r og sex D o ttre . T o af Sonnerne bleve S o e -O ffic e re r: T o r d e n ­ s k i o l d og en ham overlevende udentvivl yngre B ro d e r, der endnu var t i l i A aret 1746, da han navnes som V ic e -A d m ira l W e s s e l t i l B ro h o lm e -G a a rd * * ) . — D igteren J o h a n H e r ­

m a n W e s s e l , den bersmteste i F a m ilie n nast T o r d e n s k i o l d , var en Brodersons S o n af denne og en Sonnesons S o n af h iin aldste W e s s e l fra ,B e rg e n , en Bye som altsaa har den

* ) Udforlige Efterretninger om den Wesselske S la g t findes i M oe's „T id s s k rift fo r den norske Personalhistorie". C h ri­

stiania 1840— 1846. Jfolge disse hed den forste N orm and, der bar Navnet ikke Johan, men J a n Wessel. N y A n m .

* * ) Tordenskiolds yngste B rode r C apitain, senere V ice a d m ira l Caspar v. Wessel, adlet 1720, tilgiftede sig Herregaarden B ro h o lm i Fyen, som han i 1750 oprettede t i l S ta m h u u s , der efter hans D o d 1768 gik over t i l hans S tifs o n Anders Sehested. Endnu en anden B ro d e r af Tordenskiold var ligeledes Soeofficeer, nem lig J a n Wessel, C apitain, dod 1729 i Christianssund som O verlods i det Nordenfieldske.

N . A .

ZE re, at to store Comikere, H o l b e r g , um iddelbar, og I . H . W e s s e l , m iddelbar, ere udgangne fra den. Tvende B rodre af I . H . W e s s e l , begge nu ligeledes dode, vare ogsaa udmcerkede M crn d , men i andre F a g : O le C h r i s t o p h e r W e s s e l , der dode 1794 i Norge som G e n e ra l-A u d ite u r og Deputeret i det norske G ene ralitet, og C a s p a r W e s s e l , L a n d m a a lin g s -J n - specteur og R idder af D annebrog, dod i Kiobenhavn 1818, om hvis hoistfortienstlige Arbeider ved O pm aalingerne, Reduc- tionen og Tegningerne t i l det K g l. danste Videnskabers-Selskabs geographiste K a a rt, m an forgicves soger Underretning i N y e r u p s

og K r a f t s Litera tur-Lexicon.

J o h a n H e r m a n W e s s e l , den ncrstyngste af fire B rodre, er fod den 6te O c t. 1742; hans Fader, J o n a s W e s s e l , var den Gang Prcrst i Vestbye-Sogn, Ovreborge-Syssel, i Aggers-

^ huns S t i f t , og P ro v s t; M oderens N avn var H e l e n a S c h u ­ mac he r . T i l sit 14de A a r nod I . H . We s s e l p riva t Under- v iis n in g , men sattes siden, i Aaret 1756, som Discipel i C hristi- anias latinste S kole , hvorfra han afgik t i l Universitetet i K io ­ benhavn og tog forste Examen 1761 med gode Charactcrer'*),

* ) W e s s e l s E x a m e n s - C h a r a c t e r e r vare folgende: (d.

betyder bene, godt. — b. b. et dobbelt bene. — lire s , bsssitan ter, umådeligt. — o p r. o p tim e , meget godt.

Uoei eommunos er vel U l l i ) . VI el a n o b t o n ' 8 Uoei communes rerum tbeoloppearnm. — Hovedcharacteer gaves

den Gang ikke t i l forste Examen.)

F o r s te E x a m e n (Uxam en a rtiu m ) den 23de J u l i 1761: R e lig io n : O a t e e b o s i s , 5. 5. — U o e i o o m m u n e s ,

b. d. — l l i s t . 13 i k l . b. — U a t i n a ( L u r t . , 8 a llu s t,

6 ie . O rationes, & cle OH. O virl. ^ le ta m ), 5. 5. — O r r e o a . 1. 5. — Ubrrea: I V . Oapp. 6en., — U o ^ i e a . 5. 5. — K4 e t a p b s i c a, d. d. — U b v s i c a , o/it. — U t b i o a , /-. d. — U i s t o r i a , 5. 5. — O e o A i a p l i i a , d. 5. — O o ometr., 5. ^ ri tb., b. d. — 8 pbse ri oa, d. b.

A n d e n E x a m e n (Uxam en pbilosopbioum ) den 26de M a i 1762, Hovedcharacteer De specielle Cha-

philosophisi Examen 1762 med Characteren K is - benhavn blev nu hans bestandige Opholdssted, skisndt Faderen ikke havde Evne t i l lange at underholde denne sin S o n saaledes, at han eene kunde opoffre sig t i l S tud eringer. H an maatte derfor lagge sig efter at undervise fo r B e ta lin g . O m han strap har erholdt en H u u s la r e r - P la d s , eller om han forst siden fik en saadan i Conferentsraad B o r n e m a n n s H u n s, kan ved det Lidet og U fuldstandige, der haves om hans Levnet, ikke siges.

M a n kan allene slutte, at han en T id har levet som H u u s la re r („P a d a g o g ", som P r a m i F ortalen t i l den aldste Udgave af W e s s e t s S k r ifte r , 1787, kalder det), og t i l en anden T id som S p ro g la re r ved at give T im e -U n d e rv iis n in g . Paa den T id , da han sirev „K ia rlig h e d uden S tro m p e r" (om trent i 1772), skal han have varet H u u s la re r hos den ovennavnte Conferentsraad W i l h e l m B o r n e m a n n , en Bergenser, Ge- n e ra l-A u d ite u r i D anm ark og Hertugdommene, dod 1 8 0 1 ;- og R a h b e k form oder, at der „ogsaa i denne Henseende skyldes h iin hadervardige fra flere S id e r af vor L ite ra tu r fortiente O ld in g A d skillig t." ( S . F ortalen t i l den af K . L. R a h b e k paa A . S o l d i n s Fortag besorgede Udgave af We s s e t s S k r if ­ te r)* ). I de F ritim e r, han som Larer havde tilovers, dyrkede

racterer varet k l a r i n g . (6 u rtiu 8 . 6 ic . o r»t., 8aIIa8t, Uo-

>atiu8, Ovicl k le t., ^ n tio u ita te s ) — 6 rse es ' O , e t 8 e p t u a a i n t s ) b. 6. — L d i s e a ( O e n s s i n )

— I ^ o ^ i e a , b. d — ^ l e t a p b . , d. b. — H i s t . p l l i l . , d. — U l l ^ 8 i o a , d. d. — L t l l i o a , d. d. — H i s t o r i a , d. — 6 e o § r a p l l i a . d. — O e o m e t r i a , o/)<. — ^ r i t l l - i n e t i e a , — 8 p l > s e r i e a d . d.

* ) Denne af Rahbek meddeelte E fte rre tn in g , at Wesfel sial have varet H u u s la re r hos B ornem ann, erfarede F o rf. senere at vare u rig tig . D e t var Ove G ierlev M eyer, o m ta lt nedenfor i B iographieu, der havde denne P la d s i det Bornemannske H u u s og da Wesfel kiendte denne, er han form eentlig ved ham bleven in d fo rt hos B ornem anns, hvilket maasiee har givet Anledning t i l det Rahbekske Udsagn. N . A .

han nu de Evner, med hvilke N aturen gavm ildt havde udstyret ham. H an studerede LEsthetik, dannede sin S m a g ved Loesning af crldre og nyere M onstre, med hvilke han i faa A a r giorde sig sortroelig. H ans S p ro g ta le n t kom ham her t i l H ie lp ; han havde ta r t sig selv Tydsk, Fransk og Engelsk, og besad isar i de to sidste S p ro g , hvilke han forstod baade at tale og skrive, en ualm indelig Fardighed. Rasten a lt, hvad Udmarket der i disse S p ro g var skrevet over-AEsthetiken, havde han last. D e t Italienske, med dets L ite ra tu r, lagde han sig efter i en sildigere T id , og i sine sidste Leve-Aar giorde han sig bekiendt med det Spanske og de bedste S k rifte r deri.

I A aret 1772, i W e s s e l ' s tredivte A a r , udkom fsrste Gang hans beromte comiske D ra m a : „K ia rlig h e d uden S tr o m - p e r," der siden oplevede flere O p la g , det andet allerede 1774, foroget med den bekiendte E pilog. D e t var fuldendt nogen T id , forend det blev offentligt, da D igteren, beskeden og fry g t­

som, maatte deels ved Venners O vertalelser, deels ved egen Pengetrang, nodes t i l at udgive det. Ligeledes var det offent­

lig t nogen T id fo r det blev givet paa Skuepladsen, h v o rtil Forfatteren ikke havde bestemt det. H ans N avn var aldeles ubekiendt i Literaturen, da „K ia rlig h e d uden S tro m p e r" forst udkom, og kun Rygtet navnede den hverken paa T ite le n eller i S k rifte t selv navngivne A u to r. „F orfatteren stal efter Rygtet vare H r. W e s s e l , en N o rm a n d ," saaledes endte Recensionen derover i den critiske J o u r n a l, 1772, N r . 36. — M e n siden H o l b e r g s Dage havde in te t dansk D ig t g io rt saa megen O p s ig t,-s o m W e s s e l s . . D e t gik med det, som med Peder P a a rs ; man karte det nasten udenad, og anvendte det den G a n g , siger R a h b e k , allevegne ved alvorlige saa vel som ved lystige Lejligheder, i T ide og i U tide, ved S pillebordet og fo r Skranken, i larde S tridigheder og i spogefulde S a m ta le r. — Heller ikke nu er det, saa lidet som Holbergs P e d e r P a a r s og Comoedierne, forsvundet fra de Levendes Laber, men an­

vendes ofte fo r S pog i det daglige L iv , skiondt ikke langer

paa slige upassende S te d e r, som for Skranken, hvor det, som ovenncevnt, i celdre Dage lcenge var en S k ik , mod hvilken allerede H o l b e r g ivrede, at blande u tid ig S kie m t ind i Fore­

draget fo r Retten.

E t o rig in a lt S kuespil, der var bleven saa beromt og saa yndet som Kicrrlighed uden S trs m p e r, savnede man ugierne paa T heatret; dog kom det forst der A nret efter at det var udkommet. D e t blev givet forste Gang Fredagen den 26de M a r t ii 1773 med saa overordentligt B if a ld , at man de fire folgende Forestillings-A ftener (den 29de og 31 M a r t i i , og den 2den og 14de A p r il) , altsaa fem Gange um iddelbart efter h in ­ anden, spillede det samme Stykke uden at P u b lic u m blev keed af at see og at bifalde det. D e t blev derpaa atter opfort Mandagen den 19de A p r il, og endnu een Gang i samme Maaued t i l Fordeel for den afdode L o u dem a n d s Enke. I Stykkets Nyhed blev-Johan von Ehrenpreis spillet af B e c h , Grete af Madame K n u d s e n (den fortrcrfselige comiske Skuespillerinde), M ette af J o m fru H a l l e (siden F ru W a l t h e r ) , M a d s as M u s t e d , og Jesper af H o r t u la n . B e c h , en maadelig S kue­

spiller, kun brugbar i carikerede R o lle r, var, efter den dramatiske J o u rn a ls D o m , her fo r det meste meget heldig, fo rd i hele hans Personlighed kom ham fortræ ffelig t i l H ielp. M adam e K n u d s e n og de ovrige, paa J o m fru H a l le ncer, gave deres R oller, som man kunde vente det af udmcerkede Konstnere, men den sidst- ncevnte Skuespillerinde, ellers saa fo r tr in lig og saa yndet, var her ikke paa sit S te d ; hendes S p il v a r, „paa et P a r U nd­

tagelser ncer, heel s le t"* ). Forestillingen i det Hele var ikke i

* ) O m Bech hedder det bl. a . : „ E t P a r Steder har han givet som virkelig ere uforlignelige; det forste er 4de O ptog, 1ste O p tr., hvor han,- efter at have s tilt sig ganske vel ved sin S t r i d , og declameret den i sin behorige T o n e , lob, men med eet vendte sig tilbage og lod Tonen falde med de O r d : „K a n jeg nu gaae?" D e t andet S te d er samme

den Maneer, den dramatiske J o u rn a ls F o rfa tte r ansaae for den rigtige. „ M a n drev, siger han, C aricaturen saa h sit som m n e lig t." (D ra m . J o u rn . 2den A a rg ., N r . 2 1 , S . 246.) M e n efter hans M e n in g vilde D igteren „have sine Personer (Characterer) underholdte (udforte) med en vis T ig n ite t." D og vilde han ingenlunde negte, „ a t jo Skuespillernes A ctio n over­

hovedet havde vcrret fortræ ffelig, at den Maade, hvorpaa Stykket var bleven givet paa Skuepladsen, jo gierne kunde forsvares, og at det kan spilles paa mange (adskillige) M a a d e r" (som. alle kunne vcrre grundige). N a a r man endvidere foier t i l : den gemeene og vcrmmelige Maade undtaget, saa er udentvivl denne Bemærkning aldeles rig tig . D e t kunde vcrre meget interessant,

om man forsagte at give Kicrrlighed uden S tro m p e r paa fo r­

skellige M ander ved forskiellige Forestillinger; maaskee kunde m an forsk da ret bedomme hvilken af disse, der var af storst theatralfk V irk n in g . U dentvivl blev det den, som gromdser mrrmest t i l C a rica tu r. Ligesom D igteren ved comisk Overdrivelse har stillet Urimelighed og S v u ls t i Tragoedien og den heroiske Opera i deres latterlige Lys, saaledes kan tillig e , ved Opforelsen paa Skuepladsen, det una turlige og affecteerte Foredrag og den dertil svarende A ctio n og Gesticulation paa samme M aade bedst giores la tte rlig . I denne Maneer er det ogsaa, Stykket h id til er bleven givet paa vor Skueplads, og udentvivl med Ret. M en denne Maade skulde dog ikke udelukkende vcrre den eneste. M a n

O p to g , 5te O p t r . , hvor han ogsaa lod Tonen falde fra den tragiske P a ro d ie -T o n e ved den Parenthes: (A f hvad I sagde fo r det var dog M eningen); — et P a r ypperlige T ir a d e r !" O m M adame K n u d s e n siges: „H u n drev C aricaturen t i l det hoieste, men dog godt; men ikke desto m indre havde vi onsket, at hun havde mindre spillet med O rd . — — M ange Steder giorde hun uforlignelig vel, s. Ex. 4 O p t., 5 O p tr ., hvor mesterlig giorde hun ikke

den dumme Tuden og Hplen la tte rlig , som visse tragiske Skuespillere bruge?"

skulde imellem vexle med andre, give hele Frem stillingen en an­

den G ru n d to n e , s. Ex. en vis a lv o rlig og hoitidelig C o lo rit, en vis tragisk Vcerdighed, hvorved n a tu rlig v iis det fuldkomneste Ensemble maatte iagttages. F o r Konstnerne, Acteurerne selv, vilde en saadan vexlende Frem stillingsm aade vcrre en ny Ovelse, og fo r Konstyndere, endog fo r det storre P u b lic u m , en ny Konst- nydelse. Scenen og Costumet maatte rettes efter de forskiellige Forestillinger, Helte og H eltinder klcedes f. Ex. som ved O p - forelsen i celdre Dage af de franske Tragoedier, de italienske O peraer: H eltinden i stort p ra g tfu ld t Fiskebeensskiort med h sit opfriseret H a a r, Skisnhedsplaster, hvide Handsker, langt S lcrb og al ovrig P y n t (m an vilde vel ikke vcrre saa fm a g ls s , at tilfs ie den hinkende Page, der ved nogle af de celdre Forestillinger bar Gretes S lcrb og „giorde dumme O p to ie r " ) * ) ; de to Helte (R ivalerne) med Alongeparyk under en let H ie lm , en lille Ridderkappe og derunder et Brystharnisk, og endeligere de i den celdre Theaterhistorie berdmte sorte F lo ie ls Beenklcrder, uden hvilke ingen Acteur kunde betroede Cothurnen. De to F o rtro lig e i en D ra g t, svarende hertil, men uden S lcrb og Harnisk. Jespers Kallemankes Vest vilde ikke vcrre t i l H in d e r; th i S to ffe t kunde blive det samme, fo rd i Formen forandredes. M a n seer let, at ogsaa Costumet tillo d flere Afvexlinger. J a maaskee turde m an endog en Gang vove, at benytte Lejligheden t i l at parodiere det a lt fo r strenge Costume, vore moderne Theatres Kiephest.

M a n kunde lade Skrcrdderen trcrde frem i fuldstcrndig costum- ret Heltedragt (paa S trom perne ncrr). E n nffecteret, men regelret D eclam ation, der med den storste Bestrcrbelse fremhcrvede D igterens klangfulde Alexandriner, vilde t i l dette Costume, ikke m indre end t i l det fsrst foreslaaede, giore fo rtrin lig V irk n in g . D et forstaaer sig, at hine gammeldags D ra g te r fra det attende

* ) See den dramatiske J o u rn . 2den Aargang ( N r . 21 for 1773, S . 248).

Aarhundredes tidligere Perioder maatte strengt efterlignes, og ingenlunde gisres mere caricatnrmcrssige, end de i sig selv i vore Dage synes. Her var netop den allerstrengeste Costum- rigtighed paa sit rette S te d . — Ogsaa den vittige Epilog t i l vor D ig te rs parodiske Sorgespil tillader forandrede og ganske forskiellige Frem stillingsm aader. D en burde ikke gives saa sieldent

som det h id til har vcrret Tilfceldet.

S c a l a b r i n i ' s M usik t i l dette vor D ig te rs Mesterværk ville sande Kiendere vistnok finde saa fortræ ffelig, at de gierne underskrive den dramatiske J o u rn a ls D o m : „F o rfa tte re n af M usikken," hedder det, „ H r . Kapelmester S c a l a b r i n i , har

„paa sin S id e ikke ladet det mangle paa at giore Stykket i

„denne Henseende interessant og moersomt; uagtet han selv er

„Com ponist fo r Operaen, har han ikke undladt at give den

„smaglose M usik, som scettes paa A rierne, sin Deel. I hver

„A rie spilles med O rd , en Egenflab, som i den alvorlige Opera

„e r en u tilg iv e lig F e il, men i det Burleske, og fo r a ltin g i

„P a ro d ie n , en god og umistelig Egenflab." S a a v id t J o u r ­ nalen. D e t er Skade, at denne Composition efter dens N a tu r ikke kan vcrre nogen Parodie Paa de nyere T id e rs bombastiske

A lla rm -M u s ik ,' hvis egentlige K ra ft og Hoihed bestaaer i T r o m ­ mer og P iber. T h i denne Maade at frembringe den hoieste Effect i Musikken paa, kiendte man den T id ikke. E i engang den io v rig t fortræffelige B ra v o n r-A rie : „ S a a celles B lye med vrede Tcrnder" (4de O p t., ncestsidste O p tr.) har en saadan V irk n in g . — R a h b e k har, i hans F ortale t i l det andet O plag af den crldste Udgave af W e s s e t s S k rifte r, angaaende Musiken t i l Kicrrlighed uden S tro m p e r fremsat det Forslag: at man iste- detfor S c a l a b r i n i ' s M usik skulde lade Sangene synges t i l lu tte r bekiendte M e lo d ie r, i hvis V a lg man maaflee endog kunde give Skuespillerne f r i Raadighed. Uagtet Forslaget i sig selv er sindrigt nok, og vel knude give Anledning t i l et og andet co m ifl Trcrk, ja endog maaflee paa enkelte Steder t i l en um iddelbar Parodie paa den nyere E ffe c t-M u s ik , er dog den

Stykket ejendommelige Composition scm fortræ ffelig, at den a l­

drig bor henlcrgges saa lcenge h iin t endnu holder sig paa S kue­

pladsen, og det, haaber jeg, v il vcere T ilfc rld e t saa lcenge man ikke fra Theatrets S id e , ved at giore det t i l Nodstykke, eller ved andre nrigtige Forholdsregler, selv gior P u b lie u m keed af det. D e t er bekiendt, at Kicerlighed uden S tro m p e r virkelig fo r faa A a r siden*) er bleven givet paa vor Skueplads saaledes som R a h b e k paa det ovenanforte S ted har foreslaaet, men at dette ingenlunde frembragde den V irk n in g , den S c a l a b r i n i s k e M usik a ltid har; hvorfor m an ogsaa ved alle folgende Fore­

stillinger .med rette igien har benyttet denne. D en fornemste Aarsag t i l ' a t h iin t Forsog ei fandt B ifa ld , var upaatvivlelig S c a l a b r i n i ' s Musiks eget Vcerd og den Undest, den ifolge deraf a ltid v il have hos P u b lic u m ; men noget laae maaskee ogsaa deri, at V alget af M elod ie r ikke i det Hele var heldigt, at man istedet fo r at soge det Parodiske i hoi og svulstig M usik, der ved Ordene og Udforelsen blev comisk, tvertim od havde valgt en stor Deel af den allerpopulareste, allerjcevneste, — jeg troer endog, paa eet S te d , af Vcrgterversene. D e t er Skade, at i Stykket selv er saa liden A nledning t i l C hor, slet ingen t i l glimrende og stenende F in a le r, og at S . c a l a b r i n i har behandlet det eeneste C hor, der sindes (Den P ro s it, der kom feent rc.) noget m indre om hyggeligt, maaskee, som den dram a­

tiske J o u rn a l udtrykker sig, noget ennuyant. M e n i den store, eller den heroiske Opera, som da var i M o d e , og som egentlig skylder M e t a s t a si o sin In d re tn in g , vare Chorene af liden .Betydenhed. S o lo -P a rtie rn e vare her det vigtigste. D e t er forsi den nyere O pera, hvori Chorene spille saa stor en R olle, og hvori man siden har opfundet, ved Finalernes B u ld e r deels at forskaffe svage Tilskueres Nerver et S la g s maaskee ret vel-

* ) D en 25 M a r ts 1828. S . Overskvus Lommebog fo r U n ­ dere af D ram atisk Konst. N . A .

gigrendt M o tio n , deels at dove O rerne savledes, at de, i det Musiken ophorer, og Dcrkket ru lle r ned, fole en hoist behagelig Vedergvagelse*). Maaskee v a r, paa G ru n d af det Anforte, netop h iin t Chor i K ia rlig h e d uden S tro m p e r et S te d , hvor M ullken kunde modtage nogen F orand ring, eller hvor en kyndig og varsom Haand kunde med Held indbringe noget N y t. — ' Jeg kan ikke forlade denne M aterie uden at bemcrrke, hvor onskeligt det v a r, om der ved Forestillingerne af denne vor D ig te rs ypperlige Parodie aldrig udelodes noget af Musiken, hvilket nu nasten a ltid er T ilfa ld e t.

V i saae ovenfor, at den dramatiske J o u rn a l vel ikke var eenig i den M aade, hvorpaa Kicrrlighed uden S tro m p e r thea- tralsk fremstilledes, men dog heller ikke vilde forkaste den som forstilet. E n saadan Forkastelses-Dom har derimod R a h b e k faldet i den allerede fo r navnte Fortale ( S . V I I I ) , h v o rtil dog ude ntvivl allene en b illig In d ig n a tio n over Udskeielserne, mere end over M aaden selv, har bevaget ham. M o l b e c h har i In d le dninge n t i l I . H . Wessel i den danske Anthologie (forste Deel, S . 273 ff.), yttre t om trent samme Anskuelse, som R a h b e k , om Forestillingsmaaden i A lm indelighed, uden dog at omtale eller m isbillige den paa v o rt Theater brugelige. N aar man er

* ) Jeg kan ved denne Leilighed ikke undlade af det fo rtra ffe - lige S k r if t : Ueber Neinheit der Tonknnst (Heidelberg 1826, 2te vermehrte A u fl.) at anfore folgende Anecdote: „ A ls in einer der gebildetsten deutsclien Hauptstadte (B e rlin ? ) neuerlich das Schm ettern, Pauken und Schreien in einer Oper sehr arg w ar, fuhlte ein trefflicher Kenner des C la s- sischen. bei dem A u s tr itt auf die Gasse, wo eben 40 T ro m - melschlager m it dem Zapfenstreich vorbeiwirbelten, sick ge- drungen auszurufen: G o ttlo b , dast uns einm al wieder sanfte M usik geboten w ir d !" — D e t navnte lille S k r ift,

der har den grundige Mnsikkiender og beromte Lovkyndige T h i b a u t t i l A u to r, kan ikke nok anbefales In d e re af en bedre S m a g i Tonekonsten t i l G iennem lasning.

eenig med den dramatiske J o u rn a l i , at Stykket kan gives caricaturmcrssigt, og dog gives fortræ ffeligt, maa det saa meget mere vcrre en ufravigelig Negel: at Acteurerne ei skulle soge ved vm nm elig F ielebods-C aricatur at giore, ikke Stykkets P e r­

soner, men snarere sig selv naragtige; en Advarsel, der, naar man betcrnker, hvor let Gramdsen kan overskrides, ingenlunde er overstadig, men som forresten endnu mere i andre Stykker af lav-comisk N a tu r , eller henhorende t i l det stcerkere Comiske.

kunde vcere fornoden. Ogsaa dette S la g s Comiske knever et vist A lv o r , et to rt Lune; ogsaa her kan, for at bruge M o l - bechs O rd (ovenanf. S t . ) „Personernes ironiske Characteer komme hensigtslos tilsyne." — S o m en historist Anmærkning maa anfores, af en Note hos R a h b e k paa det ovenfor citerede S te d , at D igterens egen M enin g om denne Parodies F re m ­ stilling stal kunne godtgiores af en P r iv a t-F o re s tillin g , hvori

han selv deeltog, og hvorom flere end een af de Medspillende have forsikkret R a h b e k , at a lt blev givet i fuld O v e re n s ­ stemmelse med D ig te ts T o n e , de hoie Steder hoitragist, det Kielne smeltende, og de lave la v t; men a lt med den fuldkom ­ neste A lvorlighed. — Hvad Alvorligheden betrcesier, da forstaaer

dette sig af sig selv; men ved den hoitragiste Maneer, hvori de sublime S teder'bleve givne, kan dog vel neppe menes en cedel tragisk T o n e , men en saadan, der lod det Parodiste skinne igiennem, og strcrbte t i l samme M a a l, som det parodiste D ra m a selv, der fremstilledes.

Dette maa vcrre nok om Stykkets Behandling og Skiebne paa T h e a tre t, hvor det endnu fornoier et ta lrig t P u b lic u m * ).

Enhver veed, at Hensigten med vor D ig te rs Parodie ikke egentlig var at angribe noget vist Sorgespil i Scerdeleshed, men at bekcrmpe Feilene ved en heel A r t i Alm indelighed.

* ) Jfolge Overstous Lommebog er Stykket ia lt opfort 64 Gange, 59 paa det K gl. T h . , 5 paa H o fth .; sidste Gang

3 J u n i 1847. N . A .

D o g gave udentvivl et P a r t i l denne A r t henhorende Stykker, frem for andre, Anledningen t i l det parodiste D ra m a . R a h b e k og Forfatteren af den dramatiske J o u rn a l (P . R o s e n s t a n d G o i s k e ) have ncevnt V o l t a i r e s Z aire og I . N . B r u u n s Z a rin e som de S s rg e s p il, hvilke W e s s e l s Parodie ncermest ram m er. O m Z a rin e er ta lt i Anmærkningerne. M a n v il af de der anforte Steder see, at det ikke kan vcere blot t i l ­ fæ ldigt, at denne Tragoedie saa skarpt trcrffes hist og her i Kicrrlighed uden S tro m p e r; stiondt R a h b e k v il lade det u a fg io rt enten disse „ikke faa S id e b lik ere forscrtlige eller u fo r­

sonlige," maastee med Hensyn t i l Forholdet mellem B r u u n og W e s s e l , enten som Normcrnd eller som Venner. ( T i l det sidste F orhold kiender jeg is v rig t in te t; det norste Selskab, hvoraf begge bleve M edlem m er, var dengang ikke oprettet). Den dra­

matiske J o u rn a l fandt W e s s e l s Allusioner t i l B r u u n s Z arine saa aabenbare, at den ligefrem udpeger nogle af dem. Recen­

senten i den critiske J o u r n a l' synes at have havt samme M e ­ ning. D e t S te d , (5 A . sidste Scene), hvor J o h a n tilta le r

M e t t e saaledes;

Jeg er saa bange fo r, at Helten stal forsvinde, O g Skrædderen staae rod og feig og flad igien, N a a r Grete vaagner op udaf Besvimelsen — hvorpaa M e t t e svarer:

S e lv Helte kunne tid t staae rode, feige, flade;

A t vcrre Helte dog de derfor ei aflade.

J a vist stal dn, S e ig n e u r! staae flad og feig og rod, M e n rod og feig og flad du faaer en Heltedod

N a a r du kun siger det, som andre Helte sige N a a r de l a s t v æ r d i g e forlade Jorderige —

dette S te d kalder den dramatiske J o u rn a l den uforligneligste og meest bidende S a tire paa de Tragoedier, hvis Helte ere U hyrer, der begaae de skammeligste Forbrydelser, og dog frem -

stilles som H elte, naar de kun declamere oratoriske Sententser om D y d , S t r id , Last og H a v n ; og den svier derpaa t i l : „ M o n H r. B r u u n skulde uden Hjerteklappen kunne lase denne Re­

plik? og mon han ikke med Undseelse skulde tanke paa sin S try a n g e ? " Paa et andet S ted siger Jo u rn a le n s F o rfa tte r:

„ D e t U naturlige i Beskrivelsen i Z a rin e af S tryanges S t r id mellem D y d og Elstov indseer m an meget klarere, end forhen, naar Johan von Ehrenpreis beskriver sin S t r id mellem disse Passioner." — Hvad Z aire nngaaer — en af V o l t a i r e s bedste Tragoedier — da synes m ig den rammes ikke mere i K ic rr- lighed uden S trv m p e r, end i Alm indelighed alle svrige franske Sorgespil i samme S m a g , og naar R a h b e k historist beretter, at det er Zaire, „D ig te re n i sin Parodie fornemm elig vides at have havt fo r D ie ," kan dette ikke forstaaes, uden man antager, at W e s s e l dengang ikke havde lcrst andre franske Tragoedier, end denne. I Hensyn t i l det Techniste ligne disse Tragoedier, som bekiendt, alle hverandre, og den Revselse, den dramatiske J o u rn a l finder i vor Parodie t i l de um oralste, baade u n a tu r­

lige og upoetiste, Characterer i den franske Tragoedie, trcrfser snarere C o r n e i l le s S tykker, end V o l t a i r e s , og, blandt dennes, snarere andre end netop Z aire, hvor ingen af Personerne kunne siges at vcrre unaturligere lastefulde.

Hovedsagen i W es s e ls Parodie er at giore den slette S m a g i Tragoedien la tte r lig ; derfor kaldte han ogsaa sit Stykke blot et S o rg e sp il, skivndt det, med Hensyn t i l Musikere, kunde kaldes en ly ris t eller musikalsk Tragoedie, eller rigtigere, da Texterr ikke heelt igieienem er musikalsk, et Sorgespil med Sange.

H an greb Leiligbeden t i l med det samme at revse den fo r­

dærvede O p e ra -S m a g , der i en lang Periode havde hersket ogsaa hos os. D en italienske Opera seria var dengang det moderne musikalske Riges D ro n n in g over hele E u ro p a , ligesom den R o s s i n i s k e i den nyeste T id blev det. M e t a s t as i o, kaldet den Uefterlignelige af hans Landsmcrrrd, forskaffede, som bekiendt, efter Z e n o, forst den heroiske Opera eller det lyriste

Skuespil den store Andest, det ved hans mesterlige Verskonst og elegante D ig tn in g erholdt. Ved ham blev denne Opera det samme i den musikalske Verden, som de franske Tragoedier i den poetiske. M e n begge ere ogsaa heel ncrr beslagtede; Helte

og H e ltin d e r, TEmnet selv, S itu a tio n e r og hele Mechanismen, ere hinanden i begge fuldkommen lige. K u n det Metriske er forskielligt: i den franske Tragoedie de pompeuse, stivt henskri- dende Alexandrinere, i Hensyn t i l F ald og T a c t uefterlignelige fo r de nordligere-europaiske S p ro g , men monotone og uaflade­

lig t gienkommende; — i den italienske Opera, i M e t a s t a s i o ' s musikalske Skuespil, hine tonefulde R ecitativer i boielige vexlende V e rs , der lyde musikalsk endog uden M u sik, med henrivende A r ie r , D u e tte r og Terzetter, a lt besialet af en Velklang, som in te t andet S p ro g er istand t i l fuldkommen at uaae.

Hele den franske stive Regelmassighed iagttoge disse musi­

kalske Skuespil meget noie, paa Stedets Eenhed ncrr, der dog b lot med Acten turde forandres. I Catastrophen afvege de forsaavidt, at alle intenderede M o rd , S e lvm o rd , og forrcrderske Sammensvcrrgelser, hvoraf ogsaa Operaen vrim le r, som oftest i det critiske O ieblik blive forhindrede, saa at Udfaldet dog gierne bliver gladeligt. Allerede i H o l b e r g s T id havde man i K is - benhavn havt italiensk O pera ; han taler derom i sine Epistler, og den 7de Tom e af hans danske.Skueplads (

1

^

54

) mder med en Bearbejdelse af M e t a s t a s i o ' s Artaxerxes, som et heroisk Skuespil med A rie r, men der forhen havde varet givet som Opera „paa lu tte r S a n g ." Ita lie n s k Opera var dengang en Lnxus, in te t H o f af nogen Betydenhed kunde undvare. I K is - benhavn holdtes et italiensk Theater med italienske, dyrt fo r­

skrevne og lonnede Sangere og S a n gerinder, og en ligeledes h sit gageret italiensk Capelmester. M a n opfsrte paa Italien sk Stykker as M e t a s t a s i o og andre. Noget af Opera-Texterne tryktes i Kisbenhavn med dansk Oversattelse ved S id e n . Den italienske Opera vedblev endnu nogle A a r efter 1770, og den Indflydelse, den havde havt paa Smagen, ophorte langtfra ikke

med den selv. E ndnu lange efter virkede den, og frembragte E fte rlig n in g e r og Oversættelser. N . K . B r e d a h l * ) , meget bekiendt, ikke berom t, i vor Theaterhistorie, skrev 1771 en saakaldet o rig in a l lyrist „T ra g ic o m o e d ie ": Thronfolgen i S i ­

don, en metastasiosk O pera, forsaavidt som den er forfardig et efter disse Stykkers almindelige M onster, og endnu usandsyn­

ligere, mere affecteert og kedsommeligere, end de, men paa Arierne ncer i ubunden S t i i l , og forresten, stiondt den har samme Jdee som M e t a s t a s i o ' s il lis p a s to rs , i poetisk Hensyn saa u liig en Opera af denne D ig te r, som N atten er Dagen. D en i sin T id vel bekiendte A rie , hvormed T h ro n ­ folgen i S id o n begynder, er ncrsten den bedste af dem alle:

A b d o l o n i m u s . Dagens Forbud er nu oppe,

Morgenroden spiller a lt

I hun fru g tb a r' D ugg, som fa ld t Paa forgyldte Bierge-Toppe.

B ie n brum m er, Froen qvakker, Hanen galer, Kukuk giekker, T u e n kurrer, Larkens S la g V idn er om den klare D ag.

M orgenstund! hvor er du p ra g tig ! L iflig ' S o e l! hvor er du m agtig

T i l at staffe Liv og K ra ft

I hver mindste Blomsters S a ft.

I de folgende synker A u to r bestandig lavere og lavere.

Jeg anforer disse P ro v e r, fo rd i det forekommer m ig tydeligt,

* ) D e t er den samme N i e l s K r o g B r e d a h l , hvis vid - underligen platte Oversattelse af O v id s Forvandlinger be­

gejstrede D igteren t i l det bekiendte E p ig ra m :

Roms, Verdens Guder, Alt forvandler Nasos Pen;

T il Vederlag Niels Krog forvandler ham igien.

at W e s s e t i Arierne i Kicrrlighed uden S tro m p e r har havt den B r e d a h l s k e Poesie stadigt fo r T ie :

E u p h e m i a .

N a a r S to rm e n paa Biergene Troeer oprodder

D en sparer smaa Qviste ved Biergenes Fodder rc.

Fremdeles:

A g a t h o k l e s . N y lig var jeg m in Elskedes Lige, N u skal hun u d i Vcrrdighed stige,

M e n jeg styrtes des dybere ned rc, E n D u e t begynder saaledes:

E n Lober, som paa Banen render, O g synes M a a le t ganske im r,

T id t, naar han storste K ra ft anvender, Bed en Medbeiler skuffet er rc.

S lu tn in g s -A rie n i 1ste H a n d lin g :

Ret som en Baad paa Havets grumme B olg er Den lige V e i t i l Havnen aldrig folger rc. rc.

E u p h e m i a .

N a a r in te t meer at haabe staaer tilbage,

Hvo v il da S u k omsonst mod H im le n drage?

M a n uforsagt da Faren gaaer im od.

M in Elstede stal selv m it Vidne vcrre,

H vordan jeg var istand hans T a b at boere. . . - D e t isner a lt af Skrcek ud i m it B lo d .

S ln tn in g s -C h o re t kroner hele Vcrrket:

E n Urtegaardsmand og en Konge bor noie De samme S la g s Regler sig holde fo r T ie ,

t

O