Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

„MAALEREN“

AARGANG 1919—20

1—7. Det kongelige Assistenshus oprettedes som saadant 1688. Det var i privat Eje og dreves som en privat Laane- forretning indtil 1753, da det købtes af Søkvæsthuset, som det herefter kom tilgode.

Den nuværende Bygning er opført 1729 efter Branden. Bygningens klare og overskuelige Facadedeling er af monumental Virkning. Vinduernes ensartede Omfatninger giver Bygningen et karakteristisk Relief og er egen­

artet for dette Hus, hvis samtidige Bygninger som Regel kun har Vinduesomfatninger til Fremhævelse af bestemte Partier, Ende- eller Midtpartier.

Bygningens Hovedfacade mod Nybrogade viser en overskuelig Symetri. Midt i Facaden findes Porten hvor­

om Fagene fordeler sig ligevægtigt. De tre yderste Vinduesfag afskæres ved Pillastre, der markerer Bredden af Fløjene hvortil de hører. Pillastrene er uden nogen Art af Dekoration og har et Fremspring som Vinduesomfat­

ningerne. Denne beherskede Form gør at Pillatrene samtidig med at de opfylder deres arkitektoniske Funktion dog nøje indgaar i Facadens ensartede Relief og ikke afkræfter dens Udstrækning.

Portalens dekorative Udformning er af en noget senere Karakter end Bygningens Helhed, og kan sikkert henføres til en Ombygning, som fandt Sted 1793.

Assistenshuset indgaar paa en smuk Maade i Bybilledet hvor det har hjemme. Omtrent fritliggende, som det er, med Facader mod Nybrogade, GI. Strand og Snaregade, er det af stor Værdi at Facadedelingens Enhed — de ensartede Vinduesfag — over alt er gennemført, ligesom Tagets klare Form uden Gavl- eller Frontopbygninger tjener til at binde alle Fløje sammen til et Hele.

Den ensartede Deling er den vigtigste Faktor i Bygningens Arkitektur, den giver Assistenshuset et Slægtspræg med sine Naboer, det tarvelige Nybrogadehus og Bindingsværksbygningen mod Snaregade.

Førstnævnte Naboejendom almindeligt kaldet »Hans Blasen i Pæretræet« ejedes 1717 af en Hans Blasen.

Over Kælderdøren mod Nybrogade findes indmuret en firkantet Stenplade visende et Træ i Relief (Tavlen ikke vist paa Opmaalingen) Oprindelsen til Ejendommens mærkelige Navn har ikke kunnet oplyses. 1748 nævnes en Rcinhart Voge som Ejer. Bygningen har en Tid været kgl. Elskerindebolig.

Bindingsværksnaboen mod Snaregade bærer Aarstallet 1733. Det er opført efter Branden 1728 da det til­

hørte en Mand Hans Munck.

Som Assistenshuset har velordnet Fagdeling til Gaden gælder det ogsaa det smukke Gaardrum og Byg­

ningens indre Rum, som det vil fremgaa af Opmaalingsbladene.

Bygningen er en smuk Afslutning af den Karré, der begrænses af Knabrostræde og førstnævnte tre Gader, den er en god Repræsentant for det 18de Aarhundredes borgerlige Bygningskunst.

8 — 11. Plejestiftelsen for nyfødte Børn, Amaliegade Nr. 23, maa antages at være oprettet samtidig med Fødselsstiftelsen 1785 af Dronning Juliane Marie. Bygningens Facadearkitektur viser allerede tydelige Spor af den kommende Empire. Friser, Etagebaand og Saalbænke besidder Empirens klare, enkle Profiler hvorimod det indvendige Træ ­ værk, Vinduer, Døre og Indfatninger endnu tildels har bevaret Barokkens mere vilkaarlige Former.

Facaden er af en egen klar Skønhed blandt Gadesidens mere barokke Huse, hvis forsirede Facader yderli­

gere tjener til at fremhæve Bygningens knappe Dekoration.

Taget er dækket med Tegl og Facaden er pudset i en graagul Farve, der staar smukt sammen med Attika- ens. Gesimsens og øvrige Dekorations-Sandsten.

Vinduernes Fordeling er nok symetrisk om Bygningens Midte men ellers ret vilkaarlig. Ved de to yderste Murfalse er dog søgt at samle Facadens tofags Endepartier til en Symetri.

Til Bygningens Gaard og Have er Adgang gennem Nabohusets Port. Efter hvad man kan skønne har der fra første Færd kun været en Kældergennemgang i selve Bygningen.

Sammen med Fødselsstiftelsens og det gamle kgl. Frederiks Hospitals Bygninger er Plejestiftelsen et udmær­

ket Eksempel paa det 18de Aarhundredes offentlige Bygninger.

I

12. Aabenraa Nr. 52 og 54, København. Bygningen er opført til Bolig for Præsterne ved Reformerte Kirke 1 Gothers- gade. Saa vidt vides er Ejendommen fra første Færd opført for egne Penge af tre Præster — to franske og een tysk — vistnok 1688. Den nedbrændte 1728 og blev igen opført i sin nuværende Skikkelse 1731. En Tavle paa Facaden bærer Navnet Adolphe Monod, en bekendt Præst, der fødtes her 21. Jan. 1802.

Bygningen er typisk for bedre Borgerhuse fra det 18de Aarhundredes første Halvdel og viser ved sine For­

siringers Anvendelse og Form tydeligt Slægtskab med Rennessancens Sm ag for Dekoration. Alle Port- og Vin­

duesforsiringer er udført i Sandsten, Facaden er rød.

I Planen er Forhus og Gaardfløj delt symetrisk. Der er smukke velformede Rum og Planens Symetri gælder ogsaa Facaden.

Frontespicen har ikke som det almindeligt var Skik — et Vindue i Midten, hvilket skyldes Planens før omtalte Midtdeling. Dette Forhold og Hensynet til Vinduesfordelingen indadtil har medført at Frontens midterste Pille er bredere end de øvrige Vinduespiller, hvilket ikke er godt. Efter sit Væsen bør et Frontparti vazre en Hel­

hed, enten spænde over et Rum eller tre (som f. Eksp. vist paa Blad 17) Planens Midtdeling er saaledes ikke i strengeste Forstand organisk med Frontespicen som arkitektonisk Motiv.

13. Frederik den VI Asyl i Larslejstræde hører ind under »Det københavnske Asylselskab« der stiftedes 1 December 1835. I Jan. 1840 blev man enige om som Minde at knytte den nylig afdøde Konges Navn til et Asyl. 31 Juli 1840 stiftedes Asylet, der i det første Aar havde tilhuse i et lejet Lokale Rosengaarden 130, hvorfra det i 1841 flyttedes til St. Gertrudstræde 152. Den 3 Juli 1842 toges den nuværende Bygning i Brug. Opførelsen af Bygnin­

gen blev overdraget »Tømrermester Petersen«, der dog næppe kan have været Bygningens Arkitekt.

I Planen er foretaget nogle Æ ndringer man Facaden har i alt bevaret sin oprindelige Arkitektur. Planen er delt symetrisk om Trapperum, Forstue og Korridor. Vinduesinddelingen er ens for Facade og Gaardside og smuk indadtil i Rummene som i Facaden. Det midterste Fag har dobbelt Pillebrede hvorved det monumentale Dørparti vinder Plads samtidig med at det markerer Pillebreden.

Tagkvistenes magre Form virker udmærket i Bygningens Arkitektur, men de ville være smukkere hvis deres Størrelse var bestemt efter Facadens Vinduer.

Sammenspillet mellem Rum- og Facadedeling gør Bygningen til udmærket »organisk« Arkitektur.

Facademuren er udført af gule Sten og fugef med Hamborgerfuger (Pibefuger). Gesimsen har meget Udlad­

ning og et enkelt Profil, imellem Konsollerne ligger en kraftig udskaaret Æ ggesfav. Gesims og Dørparti er ud­

ført af Sandsten. Navnet over Døren er udført med Støbejernsbogstaver af klassisk Form. Trappen, der er af Granit, flankeres af to smukke Støbejerns Kandelabre paa Granit Sokler. De smaa Kældervinduer beskyttes af et fint Støbejerns Kryds samlet i en Roset.

I Salen til v. findes overfor Kakkelovnspladsen en smuk ca. 2 Al. høj »Bøsse« for Gaver til Asylet, den er udført af Træ og formel som bygget af store Kvaderblokke. Over Bøssen findes et Relief udført af Billedhugger Calberg efter Thorvaldsens Skitse, forestillende »Christus lader de smaa Børn komme til sig og velsigner dem«.

I Legestuen er anbragt en Buste af Frederik VI med Indskriften »Den retfærdiges Minde til Velsignelse«. Indskrip- tionens Bogstaver er af kla.ssisk Form.

Denne Bygning er i Helhed som i Detailler et udmærket Eksempel paa det bedste af den sene Empires bor­

gerlige Bygningskunst og den er et ikke’ mindre godt Eksempel paa udmærket Haandværk.

14. Rigensgade Nr. 4 maa antages at være opført i Slutningen af det 18de Aarhundrede til Købmandshus. Fronte­

spicen med Lemmen og Hejsebommen i det midterste Fag er almindelig for disse Bygninger og findes rundt om i Byen, ofte paa ret fornemme Købmandsgaarde (f. Eksp. i Nyhavn).

Frontespicen har en Tagvinkel lig Hovedtaget hvorved dens Tagrygning kommer til at ligge over Husryg­

ningen. Dette vanskelige Forhold er klaret ved at den brede Skorstenspibe optager det overskydende Tag. Den stejle Frontespice er typisk for Barokkens borgerlige Huse; en noget senere Tid vilde sansynligvis ikke have krævet den svære Rejsning paa Frontespicen men valgt en lavere Fronttrekant.

Facadens Længdedeling er jævn og god. De meget smalle Vinduespiller (mindre end Vinduets halve Brede) tillader en helt anselig Vinduesrække, der tjener til at give den forholdsvis korte Facade Udstrækning. Man var fra Bindingsværksbygningerne vant til en Væg med tætsiddende Vinduer, der tit nødvendiggjordes ved en meget lav Etagehøjde, og man fandt det smukt. De svære Murtykkelser tillod ogsaa de smalle Piller, der ofte bestem­

tes af Gaardsidens Bindingsværk, som f Eksp. ved denne Bygning.

Man respekterede den Diciplin i Delingen, som Bindingsfagene gav og kunde ikke tænke sig Facaderne til Gade og Gaard uens delt.

Dette er i Korthed den Faktor, der skabt af Arbejdets Teknologi dannede Traditionen og gennem lange Tider blev en god Skik i det almindelige Byggeri.

Bygningens Etagehøjde er aftagende opad, som om man frygtede at bygge i Højden. Det ligger nær at an­

tage at dette Forhold ogsaa for en Del skyldes tekniske Hensyn, samtidig med at det var mindre fint at bo i de øverste Etager (maaske paa Grund af den mindre Stuehøjde og den større Brandfare). Denne aftagende Etage­

højde er ret almindelig for gamle københavnske Beboelsesbygninger (se Blad 20). Som de tætsiddende Vinduer giver Facaden Udstrækning tjener den aftagende Vindueshøjde til at give den Udseende af en anseeligere Højde end den egentlig besidder. —

Huset paa Christianshavns Vold er en af de mange Acciseboder eller Vagthuse som fandtes rundt om ved Byens Porte eller Militæranlæg, hvoraf »Maaleren« tidligere har gengivet flere.

II

Det stærkt fremspringende Tag tjente til Læ for Sol og Regn naar Toldbetjentene foretog deres Forretninger eller passede deres Vagt ligesom det tjente til Beskyttelse af Soldaternes Vaaben.

Planen er i sine Hovedtræk symetrisk men ikke heldig med Hensyn til Sider og Gavles Inddeling.

Der er dog Skønhed og Hygge over disse gamle Vagtbygninger i Modsætning til Flertalict af Nutidens til­

svarende Bygninger.

15—16. Falkoneralle Nr. 20. Denne Bygning, der stammer fra Tiden omkring forrige Aarhundredes Midte, er et af de mange borgerlige Landsteder, der fandtes udenfor Voldene. Den er som Frederik VI Asyl en Repræsentant for den sene Empire.

Planen er smuk i sin Symetri, men Traditionens Krav om den gennemgaaende Fagdeling har den ikke respek­

teret. Stuetagen rummer to Lejligheder, men den fælles Entre gør det dog under Hensyn til Bygningens fornem­

me Karakter usansynligt, at den kan være bygget til to hinanden uvedkommende Familier.

Facadens trefags Frontespice er ikke organisk med Stueetagens Plan og Facadearkitekturen ikke et Udtryk for Planens Inddeling, som f. Eksp. ved Asylet, Blad 15. Symetrien har dog været meget betydende for Bygme­

steren saavel i Planen som i Facaden, hvilket ogsaa fremgaar af Lisenernes Anbringelse paa Facadens Ender, hvorved Endepartiernes fire Vinduesfag opnaar en Symetri om deres midterste Pille. De to Tagkviste har dog ikke kunnet indgaa i denne Symetri med mindre de skulde anbringes over en Pille, som de mindre heldigt har fundet Plads paa Gaardsiden.

Bygningens Arkilektur er ikke »organisk«, som ved det før omtalte Asyl, men er dog et godt Eksempel paa forrige Aarhundredes smukke Haandværkerarkitektur.

Dekorationerne paa Frontespicens Brystninger er af Smedejern og forgyldte og giver sammen med Dørpartiet og Facadens graa Oliemaling Bygningen et sirligt og pynteligt Præg. Gesimsprofiler, Hoveddør, Trappe og Sned­

kerarbejdets Profiler og dets Udførelse tjener i alle Henseender til at vidne om tidligere Tiders fine Haandværkerkultur.

17. Ludvigsminde i Allegade paa Frederiksberg maa antages at være opført i Slutningen af det 18de Aarhundrede.

Bygningen er en forhenværende Hovedbygning fra en større Avisgaard, som tilhørte en Ludvig Reeborg, der efter at Gaardens Jorder udstykkedes kaldte den »Ludvigsminde«.

Bygningens Plan er smuk og i alt væsentlig symetrisk, den har smukke velformede Rum. Midt i Bygningen ligger Herskabets Værelser hvorom Køkken, Fadebur, Vognrum, Tjenerskabets Værelser m. m. fordeler sig til begge Sider. Den store syvfags Frontopbygning slutter smukt til Bygningens Plan. '

Trods Bygningen frembyder nogen Uregelmæssighed formaar den store Frontespice dog at give Huset Ro og fornem Skønhed ved sin Rigdom af Vinduer.

Bygningen har undergaaet mange uheldige Reparationer og Fornyelser og skæmmes særlig paa Gadesiden af de store Tagkviste. Paa Gaardsiden findes de oprindelige Vinduer og to Tagkviste, der vistnok ogsaa er oprindelige.

18. Wildersgades Kaserne er et ualmindeligt tydeligt Eksempel paa Fagdelingens Diciplin. Planens mange ensartede Rum indgaar naturligt i Fagdelingen og opmuntrer ikke til noget Brud paa Facadens ensartede Vinduesrække. En lille og meget diskret Dekoration har Facadedelingen dog i Saalbænkene, der fremhæver de otte midterste og tre yderste Vinduesfag. Etagebaandet over Stueetagen tjener til at afgrænse denne og Kælderetagens uens høje Vin­

duesrækker, ligesom Murfladens Tilbagespring ved Porten tjener til at markere Pillebreden.

De militære Depotbygninger med Frontespicerne gennem Tagets Etager svarer i deres Formaal saavel som i deres Arkitektur nøje til de private Pakhusbygninger. Disse gamle Lagerbygninger er nogle af de for Kristianshavn mest typiske Huse, og i endnu højere Grad end de gamle fornemme Patricierhuse karakteriserer de Staden som den gamle Handelsby. Som ved det før omtalte Etagehus til Beboelse, har Teknologien dannet Traditionen, saa- ledes at Typen gennem lange Tider har kunnet holdt sig uforandret. Frontespicerne er ikke alene et smukt arki­

tektonisk Motiv, men de nødvendigste Led i hele Bygningens Organisme. De knejser højt over alle Etagernes store Gab og er ved deres Hejseværk øverst oppe Vejen til det aller øverste Rum. Lemmenes lodrette Række tjener yderligere til at fremhæve den Midte, der i arkitekonisk Henseende er deres vigtigste Faktor.

Lagerbygningerne er vel nok de Hustyper, som Tidens Krav mindst har ændret. De her viste Bygninger fra Overgaden neden Vandet er endnu brugelige og efterlignelsesværdige.

Alle Bygningerne stammer fra det 18de Aarhundredes Slutning eller 1800 Tallet.

19. Porten til Wildersgades Kaserne svarer i sin Arkilektur udmærket til Bygningen, enkel og klar i sin Form, som den er.

Dens glatte Plankefløje besidder ikke anden Dekoration end de tre Pillastre, der sammen med de forkrøppede Lister danner et roligt Relief som paa en stilfærdig Maade harmonerer med hele Husets Væsen. Det tilbagetrukne Murparti danner en rolig Ramme om hele Portaabningen samtidig med at det, som før anført, har sin Opgave ved Facadedelingen. Portens Pillastre har til Opgave at styrke og smykke samtidig med at de danner Fals for Dørfløjen for den almndelige Trafik.

20. Wildersgade Nr. 55 er beliggende ret for Kaserneporten. Bygningen er i sin Arkitektur nøje i Slægt med de Tra­

ditioner som er bestemmende for Huset Rigensgade Nr. 4, Blad 14. Fagdelingen gennemgaaende og Planen symetrisk. Paa begge Sider af det forholdsvis store Forstue- og Trapperum ligger Lejlighederne med 2 kvadra­

tiske 2 og 5 Fags Værelser, et lille Køkken med de mægtige Skorstenes aabne Ildsted, paa Trappegangen Garde­

robeskab eller Spisekammer.

Denne Plan er typisk for de tarvelige københavnske Lejehuse fra det 18de Aarhundredes Slutning. Vindues­

højden og Brystningsmuren aftager opad hvilket ogsaa gælder Vinduesruderne. Det ses at Stueetagen er den fornemste. 1 Kælderetagen findes nu paa Hjørnerne Døre og høje Vinduer som antydet ved den punkterede Linie.

III

Facaden er ganske uden Forsiring, hvorved Gesimsen og den dybtliggende Hoveddør opnaar forøget Relief og Festlighed.

Den Ro og Orden, der behersker Bygningens Plan er et smukt og eftcrlignelscsværdigl Eksempel for vore Dages Byhuse.

21. Viser to gamle Bindingsværkshuse fra Jægersborg. Det ses hvor Konstruktionen har været diciplinerende for Anbringelsen af Vinduer og Døre. Det toctagede Hus har ikke Vinduer i alle Fag, men det mærkes dog tydeligt at Stolpefagene er den bestemmende Faktor for Vinduernes Anbringelse. Det lille etetagede Hus har ogsaa sine Rum delt efter Fagene, men de tætstaaende Stolper imellem Vinduerne er ikke almindelige hvorimod Bindingsværks- løsholterne, der todeler saavel Stue- som Tagetage efter Højden, er god gammel Tradition. Det ses ogsaa her at teknologiske Hensyn har været det afgørende idet Stolpernes Midte er det mest virkningsfulde Punkt for cn For­

stærkning. Husene er smukke Typer paa de seneste Bindingsværksbygninger.

22. Slottet i Odense er et typisk Eksempel paa Palæbygninger fra Tiden omkring 1700 Tallet eller det 18de Aar- hun'dredes første Del (se Palæet i Roskilde, Maaleren Foraar 1916). Facadens Anlæg er som Planerne symetrisk.

Forsiringen ved Vinduesindfatninger og Kvadere er særlig typisk. Vinduernes Anbringelse tæt mod Hjørnernes Kvadere er dog ikke noget heldigt Forhold, lige som Hjørnekvadrene ikke har noget Modstykke ved Frontpartiet, saaledes som det f. Eksp. er Tilfældet ved Stiftsbiblioteket, der maa antages at være bygget omtrent samtidigt med Palæet.

Trods saadan mindre gode Forhold ved Forsiringens Anvendelse virker Bygningerne dog udmærket ved deres klare faste Form med Frontopbygningerne midt over Bygningernes Krop, hvor de anselige Dørpartier ken­

detegner de fornemme Huse.

23. Set. Hans Præstegaard i Odense er et smukt gammelt Murstenshus. Gavlen mod Nørregade udviser Spor af Gotikkens Former — Spidsbuerne, den store Segmentsbue m. m. — der viser at Bygningens Opførelse har fun­

det Sted i den sene Middelalder, saaledes at Aarstallet 1636, der ogsaa findes paa Gavlen, maa henføres til en Ombygning hvorfra de forholdsvis store Facadevinduer med Kurvehanksbuerne sikkert stammer.

Bygningen er en god Repræsentant for de gamle Købstæders »Stenhuse» fra den sene Middelalder eller Rennessancen.

Købmand Plums Gaard og Damhuset i Assens viser Haandværkerarkitekturen, saadan som den almindelig udøvedes rundt om i Landets Købstæder. Det ses hvor Traditionens Krav om Symetri blev respekteret. Det em­

piriske Motiv, hvor et Vinduesfag indbyggedes i et Parti svarende til Porten, som vi kender det fra saa mange fine, københavnske Bygninger, har fundet Anvendelse paa dette lille Hus. Den større og fornemmere Købmands- gaard smykker sig med Barokkens Overdaadighed af Pillaslre.

Det gælder begge disse Bygninger at deres Hovedform er smuk og god. Udsmykningen er i Anvendelse og Detailler mindre god, men den vidner om en Skønhedstrang og Interesse for Husenes Arkitektur, som vi al­

mindeligvis i vore nye Haandværkerarkitektur saa sørgeligt savner.

Vore Opmaalinger lærer os de gamle Bygmestres Kærlighed til deres Arbejde.

Harald Nielsen.

IV

,A\AALEREN”

KØBENHAVN

AARGANG 1919-20. 1

FACADE MOD NYBROGADE

.1, , 1 J __ L_

I T 1 lE ^{fO_____t! /f} /<■ _ /7 /t

~l T'

1:100

H en n in q Jensen

.AAALEREN’

DET KONGELIGE ASSISTENSHUS KØBENHAVN

AARGANG 1919-20. 2

FACADE MOD GAMMEL STRAND

1 :1 0 0

E in a r Schonheyder-M øUer

,,/AAALEREN’

AARGANG 1919-20. 3

t > * 7____________\____________ ! _ ^,1

1:100

'$ '9

A age Christensen

.AAALEREN’

KØBENHAVN

AARGANG 1919-20. 4

LÆNGDESNIT

IrlOO

DET KONGELIGE ASSISTENSHUS KØBENHAVN

,/vVAALEREN

L.

„AAALEREN” AARGANG 1919-20. 6

DET KONGELIGE ASSISTENSHUS KØBENHAVN

)—I—mttimH-_O H---1---1

1:100

E in a r Schonhegder-MøUer

„A A A L E R E N ”

DET KONGELIGE ASSISTENSHUS KØBENHAVN

AARGANG 1 919-20. 7

.AVAALEREN”

,AAALEREN’ AAKGANG 1919-20. 9

AMALIEQADE NR. 25 KØBENHAVN

f— 'T I

SNIT GENNEM FORHUS

Henning Jensen

,/AAALEREN’ AARGANG 1919-20. 10

AMALIEGADE NR. 25 KØBENHAVN

GAARDFACADE AF FORHUS OG SNIT AF SIDEHUS

M it. c.JS.

.1:100

Henning Jensen

„A A A L E R E N ” AARGANG 1 919-20. 11

AMALIEGADE NR. 25 KØBENHAVN

p ’^ T E S ' t :~ :' e :_ s ien í - o e w e Fø :3aEi3ø :iN

r t r t w rT~i-r n n n n r t n r i r T r ^ r ^ r r r t - r t n - w r - r r t n TTT

□ □

□ □

□

□

= = =

—i 1—

□

□ □

□ □

□

□ □

□ □

□ □

□ □

□

□ □

□ □

ET ^{U ET TJ} ET ⁿ

iOOcm. , 0

|HM|mi|im|im|_

i/t' o f s i ♦

Ti'|n lii |Ht_ I ....- t ■ I I ^s I - - 1-^r » 10JU.

I 1:50

1:4

J

1 : 2 0

100 cm . o Z 7n.

=1

z v «’ o

| l l | l l l l i | l l | l l | l l | n | n | _

^Al.

1:20

17,_____ I JT* r\

,A\AALEREN”

AABENRAA NR. 52 og 54 KØBENHAVN

j I_ _ _ _ j 1 n j n z z z T T z z z n

■f O ' / e 5“ 6 7 ÿ ^{- f o ' f - f ' f z - f i ■fs'} •/« -f7 y / -/9 ao ao aa aa a / as'

1 :1 0 0

æ

= fiæ

□

a

□ □ 0

□ □ □ □□□

AAEGANG 1919-20. 12

00 æ

□

00

nn m

uu LU

BE HH ø ø æ I

□ □

□

□ □ IIDCZ]

i

H. Rødsqaard-Mathisen

,A\AALEREN’ AAEGANG 1919-20. 13

TACADE MOD LARSLEjSTRÆDE

MTK, mnri I I I r I

1:100

STUEPLAN

->■<'1 r 1—T -f— t I- I I r

3 * s

1: 200

F re d e rik M u ltin q

„/AAALEREN”

AAR.GANG 1 9 19-20. 14

■“ 1—1

BE

] y BE J L

FACADE

HUS PAA CHRI5T1ANSHAVNS VOLD

FACADE OAVL

PLAN

M o____£____2____£____^___s -^4- y y 4^{t u J}3

- r- f I N. Harald Nielse

Aage August Rotu

.AAALEREN” AAKGANG 1Q19-20. 15

FALKONER ALLÉ NR. 20 KØBENHAVN

1:100

r

Aage August Rohde Knud E. Dam

„AAALEREN” AARGANG 1919-20. 16

FALKONER ALLÉ NR. 20 KØBENHAVN

1 ' r r

1:100

Aage August Rohde Knud E. Dam

.AAALEREN” AARGANG 1919-20. 17

LUDVIGS MINDE 1 ALLÉGADE KØBENHAVN

^ 3 1

:e z i

STUEPLAN

O

' fe-i-lj

-t-— I---¹- - 4 -

TVÆRSNIT

1:200

Aage A u g u st Rohde K n u d E . Dam

,/nAALEREN”

PRIVATE PAKHUSE GAARDSIDE AF WILDERSGADES KASERNE

OVERGADEN NEDEN VANDET NR. 45—47—49 OG 61 KØBENHAVN

MILITÆRE DEPOTER A sbjørn Lynghij

K i i x k R a n A p r n n n n l

S ven d Jørgensen

,A A A L E R E N ”

PORT TIL W1LDER5GADES KASERNE KØBENHAVN

AAEGANG 1919-20. 19

Jl t 1^{» l U}41 I IH >lh I Ilt <

2^" !2

I. c . li. Ø hlenschlæ ger

m HQ

.AAALEREN”

J J T i

_ V.-^_^

■ -✓

H-

•pi£

id

i

•li— ^ ^ ^

- ^ -y ^

'H--

fflr:

□ □

R □

□ □ ^{□ □ □}

, g l Affg5?T£TO^

B H B B H a

L □

— —

r 1

m m

f m . e -f 2 i M S <

rr?r:^:i_4:- i i . i.: ...i.... . i. i... -t.... i: ,J .••-L

WILDERSGADE NR. 53 CHRISTIANSHAVN

/iS'

vi"

4*=«±x

Vi"* •« tf- f)

. . , V - - . . -Xv--.>

AARGANG 1919-20. 20

2

I > ■ ' ‘ - i I

1 :2 5

1

n n *! 4^ itår P . Larsen

.AAALEREN” AAKGANG 1919-20. 21

HUSE VED JÆGERSBORG

1:200

Aage August Rohde

SLOTTET I ODENSE

.AAALEREN’ AARGANG 1919-20. 22

-ioo. O a i i ' i 1 j- i ^{^ ^ -/a ^9 -<4f} /*>. f t

1:200 X Jg Jy ^{T a j5}

f j R iM riennnrfl-M nthisen

,A A A L E R E N ” AARGANG 1919-20. 2 3

SCT. HANS PRÆSTEGAARD I ODENSE

FACADE MOD SCT. HANS PLADS GAVL MOD NØRREGADE

KØBMAND PLUM S GAARD I A SSEN S

DAMHUSET I A SSEN S

!^aiiiiiimp > - ly is - 1/ la ^{'» ■ -to ^} ■ y|*HefgB;.

1 :2 0 0

h l3 t) l»_l^ . k t! I? >> .fk) <lr <l3 fte fl» y ir w a o tjt é i 3l3 a hjK=:l£n.

H. Rødsgaard-Mathisen Hans Hansen Niels Jørgen Jørgensen