• Ingen resultater fundet

Risiko for opsplitning af EU

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Risiko for opsplitning af EU"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

et nyt sammenbrudi de fo- restående forhandlinger om EU-forfatningen risikerer at føre til et EU i flere hastigheder. Hvor mindre grupper af lande beslut- ter sig for at udbygge deres sam- arbejde, mens andre lande må nøjes med at se til fra sidelin- jen. Den udvikling forudses i to rapporter fra to velrenomme- rede europæiske tænketanke.

En sådan udvikling vil place- re Danmark på sidelinjen, og derfor har statsminister Anders Fogh Rasmussen ualmindelig god grund til at ønske for- bundskansler Angela Merkel al mulig held med hendes igang- værende forsøg på at redde sto- re dele af EU-forfatningen. Se sidste uges ugebrev.

Tankerne og truslerne om et

“Europa i flere hastigheder” er stort set lige så gamle som sel- ve EF-samarbejdet. Det nye er den situation, som EU befinder sig i for øjeblikket. En situation, som kan give betydeligt mere vind i sejlene for et forstærket EU-samarbejde blandt mindre grupper af medlemslande, end det før har været tilfældet.

Diskussionerne om et Europa i flere hastigheder er ty- pisk dukket op som en teore- tisk trussel i forhandlinger om de forskellige EU-traktater.

Navnlig i de tilfælde hvor EU- traktater er blevet afvist. Det skete ved det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 og det irske nej til Nice-traktaten i 2001. Og enkelte lande forsøg- te da også at relancere tankerne, da franskmændene og hollæn- derne sagde nej til EU-forfat- ningen – igen med begrænset succes. Som ved tidligere lej- ligheder ønskede et flertal af landene at se, hvilke mulighe- derne der var for at finde en løsning, som kunne holde sam- men på medlemslandene. Hidtil har det været god tone at vente på det eller de lande, som har fået problemer med at følge med EU-tempoet.

Skulle det igangværende ty- ske forsøg på at genoplive EU- forfatningen mislykkes, vil situ- ationen ifølge de to tænketan- ke være væsentlig anderledes.

Fordi der er stor forskel på at vente én og vente flere gange.

Lykkes det ikke at blive enige om en ny traktat i løbet af kort tid, må man forudse, at en ræk- ke lande på grund af den fast- låste situation vil finde det ac- ceptabelt at gå videre med et tættere samarbejde. Det vil bli- ve langt mere legitimt for de lande, der i forvejen presser på for at styrke integrationen i EU:

“Hvis traktatreformproce- sen låses fast igen i 2007 og 2008, må man forvente, at dif- ferentieret integration bliver normen snarere end undtagel- sen,” skriver Pawel Swieboda, præsident for demosEUROPA, i en rapport udarbejdet for Center for European Strategy.

Udviklingen kan føre til “an- den- og tredjerangsmedlem- skaber,” konstaterer en anden rapport skrevet af Janis A.

Emmanouilidis for Center for Applied Policy Research.

Får de to tænketanke ret, be- tyder det, at der står væsentlig mere på spil for Danmark end for en række andre EU-lande, når den igangværende red- ningsaktion for EU-forfatnin- gen for alvor går i gang. Med de fire forbehold vil vi i tilfælde af EU i flere hastigheder være sikret en plads langt fra mag- tens centrum.

Den hårde kerne

Hele spørgsmålet om et Europa i flere hastigheder er væsentlig mere kompliceret, end det umiddelbart lyder. Det dækker reelt over en række forskellige typer af samarbejde, og er i ti- dens løb blevet benævnt med vidt forskellige begreber som

“Hård kerne”, “Europa a la car-

Mandagmorgen 19

MM0719. februar 2007

Nyt sammenbrud

Hvis det ikke lykkes at redde EU-traktaten, vil Europa i flere hastigheder blive hovedreglen, forudser tænketank.

Risiko for opsplitning af EU

Et nyt sammenbrud i forhandlingerne om den ny forfatning vil blive startskuddet til et

EU i flere hastigheder – Hvor mindre grupper af lande udbygger samarbejdet, mens

andre ser til fra sidelinjen – Sådan lyder vurderingen fra to velrenommerede tænketanke

– Med fire forbehold er Danmark selvskrevet til en plads langt fra magtens centrum

(2)

te”, “Europa med variabel geo- metri” og “Forstærket samar- bejde”

Den grundlæggende ide stammer fra de oprindelige EU- lande, der i takt med udvidel- sen blev stadig mere bekymret- de for, om integrationen i bred- den – med stadig flere lande – skete på bekostning af integra- tionen i dybden – et stadigt snævrere politisk og økonomisk samarbejde. En løsning på pro- blemet kunne være, at en lille gruppe kernelande – inden for traktatens rammer – dannede en eksklusiv klub, som de nye medlemmer kunne søge opta- gelse i, når tiden var moden.

Men da det som bekendt er to af EU-samarbejdets oprindelige fædre – Frankrig og Holland – der har stemt nej til den ny for- fatning, forekommer en sådan ultimativ model ikke videre sandsynlig.

Allerede i dag eksisterer mo- dellen på enkelte samarbejds- områder. Mest tydeligt er for- skellen på de lande, som har indført den fælles valuta. Deres særlige samarbejde indebærer, at de mødes dagen før det månedlige møde i Bruxelles med finansministrene fra de øvrige EU-lande.

Et andet udbygget samarbej- de er Schengen, hvor en min- dre gruppe af EUs medlemslan- de er gået forud for andre og har afskaffet kontrollen ved de indre grænser – samtidig med at de har udbygget deres sam- arbejde på andre områder som eksempelvis inden for visum- og politisamarbejde.

Man kan sagtens forestille sig, at den type af samarbejder udvides, hvis forhandlingerne bryder sammen. Men så længe det sker inden for traktatens rammer, og så længe samarbej- det er åbent for alle medlem- slande, er det ikke den helt sto- re trussel for det samlede EU.

Den store bekymring blandt politikere, diplomater og eks- perter er, at udviklingen vil fo- regå langt mere uformelt, og at det reelt vil føre til en form for samarbejde, som risikerer at underminere EU-samarbejdet på længere sigt.

Et eksempel på den type af samarbejde ses allerede i dag.

Når det gælder ømtålelige nati- onale spørgsmål som terror- bekæmpelse, immigration og politisamarbejde, føler en ræk- ke af de største EU-lande sig utrygge ved frit at præsentere deres informationer om særligt ømtålelige sager i et lokale, hvor der er ministre og embedsmænd fra samtlige 27 medlemslande.

EU-samarbejdet er simpelthen blevet for stort, og tilliden til kollegerne i ministerrådet – og måske i endnu højere grad til embedsmændene – er så lav, at vigtige emner og informatio- ner i dag holdes borte fra dette forum.

De fem største EU-lande, Tyskland, Frankrig, Storbritan- nien, Italien og Spanien, har nu gennem mere end to år haft en fast regel om, at indenrigs- og justitsministrene fra disse fem lande mødes i Bruxelles til mor- genmad – inden de efterfølgen- de mødes med alle deres øvrige kollegaer. Det er ved disse mor- genmadsseancer, som foregår på skift hos de fem landes EU- ambassadører, at de mest øm- tålelige sager og informationer håndteres.

Lykkes det ikke at enes om en ny traktat, som sikrer sam- menhængskraften og effektivi- serer samarbejdet i EU, kan man frygte, at uformelle samarbej- der af den type breder sig til an- dre områder.

De to tænketanke er enige om, at det nuværende eksiste- rende EU-samarbejde vil fortsætte med opgaver som håndtering af det indre marked,

landbrugspolitik etc. Den sto- re bekymring og frygt retter sig frem for alt imod, at de store diskussioner om de politiske retningslinjer og målsætninger for Europa vil flytte sig væk fra EUs institutioner og ud i fora, hvor mindre grupper af lande lægger retningslinjerne.

Ny udenrigspolitik

Det mest oplagte område er udenrigspolitikken. Tænketan- ken Centre for European Strategy vurderer, at de største EU-lande vil begynde at fast- lægge en udenrigspolitisk kurs i fællesskab, og de mindre EU- lande kun vil få minimale mu- ligheder for at justere på kur- sen.

En del af logikken bag en sådan udvikling præsenterede og forklarede den italienske udenrigsminister, Massimo d’Alema, da han i sidste uge del- tog i et seminar i Bruxelles med titlen “Relancer l’Europe” –

“Relancér Europa”.

D’Alema forklarede, at hvor der ved tidligere traktatændrin- ger frem for alt var behov for reformer af hensyn til de inter- ne forhold i EU, drejer det aktu- elle behov for ændringer sig først og fremmest om EUs handlekraft over for omverde- nen.

“I de seneste årtier var refor- merne af EU-samarbejdet nød- vendige af hensyn til interne forhold i Unionen – det gælder skabelsen af et indre område for sikkerhed, det indre mar- ked etc. I dag kommer det sto- re behov for at reformere Europa udefra på grund af glo- baliseringens mangler. Enten vil Europa eksistere som en po- litisk realitet. Eller også vil Europa snart være uden vægt.

Hvis det sker, vil det om 30-40 år være sådan, at der ikke vil være et eneste europæisk land blandt verdens syv-otte rigeste Mandagmorgen 20

MM0719. februar 2007

Uformelle møder

Nogle landes ministre mødes i uformelle fora og håndterer EU-sager udenfor

mødelokalerne i Bruxelles.

(3)

i G7/G8. Det, vi behøver i dag, er et politisk Europa, der er en realitet på den internationale scene. Vores eneste alternativer er Europa eller forfald,” sagde Massimo d’Alema i Bruxelles.

Den italienske udenrigsmi- nisters holdning er udtryk for en grundholdning, som deles af mange lande. EU kan vente én gang på at få gennemført de nødvendige reformer af EU- samarbejdet. Men hvis det an- det forsøg også mislykkes, an- ser mange medlemslande, at det vil være nødvendigt at finde andre veje fremad.

Hvis ikke EU-samarbejdet forbedres og effektiviseres – hvilket blandt andet indebærer en mere central rolle til Javier Solana, som i EU-forfatningen er tiltænkt rollen som EU-uden- rigsminister – vil de store EU- lande begynde at koordinere deres udenrigspolitik i højere grad. Det store problem er, at det vil ske i fora uden for møde- lokalet i Ministerrådet i Bruxel- les. Det betyder, at et land som Danmark ikke vil være inddra- get og blive hørt i diskussioner- ne på samme måde, som tilfæl- det er i dag.

Når det gælder emner som terrorisme og politisamarbej- de, er der allerede i dag et sam- arbejde mellem justits- og in- denrigsministrene fra de fem store lande. Men dette samar- bejde er blevet kritiseret af de øvrige lande, og alle insisterer på efterfølgende at diskutere al- le emner ved de rådsmøder, hvor alle 27 medlemslande del- tager. Men i tilfælde af et nyt sammenbrud i forhandlingerne om forfatningstraktaten vil de fem landes ministre med en vis ret kunne sige, at deres samar- bejdsform har fået mere legiti- mitet. Derfor vil de kunne ud- bygge deres samarbejde, hvis der er et fælles ønske om det.

Det samme gælder eurolan-

denes økonomi- og finansmi- nistre. I dag er der en forståel- se med de øvrige lande om, at de på mødet dagen før holder sig til diskussioner, som er for- holdsvis snævert begrænset til emner af relevans for de lande, som har den fælles valuta. Men reformeres ministerrådet ikke, og EU-samarbejdet sander til, vil det være naturligt, at euro- gruppen udbygger sit samar- bejde til at omfatte stadig flere områder. Også på dette områ- de vil et sammenbrud give den udvikling væsentlig mere legi- timitet.

Danske forbehold på tværs En sådan udvikling vil placere Danmark yderligere på sidelin- jen i EU. I dag har Danmark fi- re EU-forbehold over for hen- holdsvis den fælles mønt, for- svarssamarbejdet, det retlige samarbejde og unionsborger- skabet.

Et udvidet samarbejde mel- lem eurolandene kan vi derfor selvsagt ikke deltage i. Men for- beholdene gør det også svært for Danmark at gå aktivt ind i andre former for forstærket samarbejde. I princippet ville det være muligt. De danske for- behold går specifikt på, at Danmark ikke kan deltage i og være forpligtet af EU-beslutnin- ger på de pågældende områder.

Formelt ville der altså ikke være noget i vejen for, at Danmark i uformelle fora deltager fuldt og helt i diskussioner, som er med til at fastlægge linjen for en gruppe af EU-lande.

Men et er teori – noget an- det praksis. For på de områder, hvor Danmark har forbehold, betragtes vi ikke i Bruxelles som en fuldgyldig spiller. Dertil kommer, at den danske linje konsekvent har været, at der ik- ke skulle “fifles” med forbehol- dene. Det skal kunne mærkes, at Danmark har sagt nej.

Som det fremgik af sidste uges gennemgang af scenari- erne for den genopblussede kamp om EU-forfatningen, kan en succesfuld udgang meget vel føre til, at en dansk statsmini- ster i perioden fra marts 2008 frem til juni 2009 skal afholde tre valg inden for 14 måneder:

valg til Folketinget, folkeafstem- ning om en EU-traktat og et valg til Europa-Parlamentet.

Bryder traktatforhandlinger- ne sammen, falder folkeafstem- ningen selvsagt væk. Det bliver forløbet dog ikke mere enkelt af. For skal Danmark bevare sin nuværende indflydelse i et Europa i flere hastigheder, for- udsætter det afholdelsen af en folkeafstemning om ophævel- sen af et eller flere forbehold.

Kun derved kan Danmark de- monstrere den nødvendige vil- je til at være med i de mere cen- trale dele af EU-samarbejdet – og undgå at komme endnu læn- gere ud på sidelinjen. MM

Ole Vigant Ryborg|or@mm.dk

Mandagmorgen 21

MM0719. februar 2007

Forbehold

Med de fire danske EU- forbehold har Danmark klart signaleret, at vi ikke ønsker at være en central spiller i EU.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hidtil ser det ud til, at også arbejdet med en euro- pæisk forfatning mest har været fokuseret på, hvordan EU-samarbejdet skal fungere - ikke på fælles målsæt- ninger for

Uanset hvor mange lande, der stemmer nej, vil EU-samarbejdet ikke ændre sig grundlæggende.. Forfatningstraktaten

Den internationalt sammenlignelige AKU-ledighed, som også omfatter arbejdsløse stude- rende og arbejdsløse, som ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, er faldet med

Det gælder ikke mindst i de førnævnte erhverv; industri, handel, trans- port mv., erhvervsservice samt ejendomshandel mm., hvor produktiviteten det sidste år er vokset med 4-6

Men det gælder absolut Tyrkiet. Iføl- ge Sarkozy bør forhandlingerne med Tyrkiet standses med det sam- me. I stedet skal Tyrkiet tilbydes et privilegeret partnerskab, hvad det

Ved at anvende Freuds analyser af fortrængning og processen, hvor samvittigheden kan blive udskilt fra jeg’et, har jeg kortlagt processer, der er ledt frem til sygefravær og

Vest - tyskland mente, at den overnationale myndighed skulle holdes an- svarlig ved at oprette et råd bestående af ministre fra medlemssta- terne og et parlament med direkte

struktur, proces og kultur. Empirisk bygger artikel på en lang række interviews med centrale aktører i og omkring det danske EU-formandskab foretaget siden begyndelsen af 2010