2015
RAPPORT
ÅRS
ÅRS RAPPORT
Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, men- nesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed.
Rådets opgaver er:
• At være i dialog med socialt udsatte mennesker
• At indsamle og formidle viden på området
• At udarbejde en årlig rapport om socialt udsattes situation og i den forbindelse komme med forslag til forbedrede indsatser
• At følge indsatserne for socialt udsatte, herunder i forhold til regeringens sociale 2020-mål og andre initiativer over for mål- gruppen
Læs mere om Rådets opgaver i kommissoriet bagerst i årsrapporten.
Rådet for Socialt Udsatte består af:
Jann Sjursen (formand)
Generalsekretær for Caritas Danmark E-mail: jannsjursen@hotmail.com Nina Brünés
Socialsygeplejerske, faglig konsulent, Region Hovedstaden
E-mail: nina.brynes@regionh.dk Cliff Kaltoft
Sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder (LVS)
E-mail: lvsinfo@mail.dk Hanne Thomsen
Formand for WeShelter,
sekretariatsleder for Sekstanten,
Det Boligsociale Fællessekretariat i Slagelse E-mail: hanne.thomsen@gmx.com
Henrik Thiesen
Hjemløselæge i Københavns Kommune E-mail: alkodoktor@dadlnet.dk
Karl Bach Jensen
Konsulent i Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) E-mail: karl@lap.dk
Flora Ghosh
Centerchef i Center LivaRehab E-mail: flora@livarehab.dk Ole Skou
Hjemløsejurist tilknyttet SAND og næstformand i Hus Forbi
E-mail: os@sandudvalg.dk Mille Schiermacher
Projektleder i Det Grønlandske Hus i København E-mail: ms@sumut.dk
Robert Olsen
Forstander på Kofoeds Skole og formand for Socialpolitisk Forening E-mail: robert@kofoedsskole.dk Knud Kristensen
Formand for SIND
– Landsforeningen for mental sundhed E-mail: kk@sind.dk
Anja Plesner Bloch
Formand for og medstifter af Brugernes Akademi E-mail: brugernesakademi@gmail.com
Indhold
Forord ... 8
1. Socialt udsattes situation ...11
2. En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld ...24
3. Livet på hjemløseboformer ...28
4. Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen ...34
5. Ligebehandling i retspsykiatrien ...42
6. Unge på kanten ...48
7. En investering som betaler sig ...54
8. Oversigt over forslag ...56
9. Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2014 ...60
10. English summary...68
11. Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte ...78
Forord
Der er her i valgåret 2015 megen poli- tisk opmærksomhed på de alt for mange mennesker i den arbejdsdygtige alder, der hverken er i uddannelse eller job. De er uden for fællesskabet, siges det. Hvad kan vi gøre for at få dem med i fællesskabet? Svaret er enkelt: Vi skal holde op med at tale men- nesker ud af fællesskabet. Det kan vi kun, hvis vi begynder at tale om fællesskabet som andet og mere end blot uddannelse og arbejde. Hvis fællesskabet bliver mere end et job på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen bliver hårdere og hårdere, og hvor pladsen til de mennesker, der skiller sig lidt ud, blive mindre og mindre, så bliver det også muligt at inkludere flere og flere i fællesskabet.
Carsten Koch-udvalget har i den seneste rapport ”Nye veje mod job – for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet” fra marts 2015 gjort rede for, at i Danmark og vores fem nærmeste nabolande er tæt på 20 procent af befolkningen i den arbejdsdyg- tige alder uden for arbejdsmarkedet over en lang tidsperiode. Det opfattes politisk som et stigende problem set fra et økonomisk, arbejdsudbuds- og personligt perspektiv.
I Danmark er der ifølge rapporten 550.000 personer i alderen 18–64 i udkanten af arbejdsmarkedet – kontanthjælp, uddan- nelseshjælp, sygedagpenge, revalidering mv.
Udvalget medregner i den sammenhæng i øvrigt også de 56.600 i fleksjob, hvilket
virker lidt besynderligt, for de er jo i job i det omfang, som de kan bestride. Udvalget stiller 28 konkrete forslag, der skal hjælpe nogle af de 550.000 personer væk fra kanten af arbejdsmarkedet, men undlader at skønne over hvilken effekt gennemførelse af forsla- gene vil have!
Sandheden er formentlig, at de 28 forslag vil have meget ringe effekt. Jobbene er der ikke. Og hvis eller når de kommer, så vil de kun i ringe grad gå til nogle af de 550.000 personer, for mennesker med sindslidelse, sygdomme, handicaps eller skader fra et udsat liv er ofte ikke konkurrencedygtige på normale vilkår.
At denne gruppe borgere ikke er i job har meget lidt at gøre med, at de ikke vil bidrage, eller, at det ikke kan betale sig at arbejde, som ellers er en af de mest frem- herskende årsagsforklaringer. Derfor vil en genindførelse af fattigdomsydelserne heller ikke være en løsning – det vil først og fremmest give flere fattige og skubbe store grupper endnu længere ud i håbløsheden.
Men motivation betyder naturligvis noget.
Carsten Koch-udvalget peger på, at gælds- fælden får udsatte til at sidde fast i kontant- hjælpssystemet. Dér kunne man starte med at gøre noget politisk for at gøre det mere attraktivt at arbejde, men den politiske tavs- hed omkring netop dét forslag er nærmest rungende.
Der skal handles for at få alle med i fælles- skabet, men fællesskabet er meget mere end job. Noget af det vigtigste er, som nævnt, at holde op med at tale mennesker ud af fællesskabet, men i stedet gå ud fra, at alle gerne vil bidrage med så meget, de kan, og i det omfang, som de får mulighed for. Mange får aldrig en chance for at bidrage. Derfor en opfordring: Hvorfor ikke udnytte situationen til at åbne fællesskabet op? Hvorfor ikke arbejde innovativt med at udvikle modeller, der gør det muligt for flere mennesker, der ikke kan arbejde i fuldt omfang, at bidrage med dét, de kan?
Man har det med at tro, at enhver given historisk kontekst er unik. Men i Danmark har vi før stået med store grupper af arbejdsløse og klynger af ungdomsårgange, der havde svært ved at få fodfæste i samfundet. Vi har før afhjulpet problemerne ved målrettet at sørge for enten inklusion på arbejdsmarke- det eller ved at sørge for, at der er miljøer, hvor socialt udsatte kan finde ståsteder i livet, hvor de ikke hele tiden vælter. Det handler i det hele taget om social bæredyg- tighed – om at det ikke er tilfredsstillende, hverken samfundsmæssigt eller individuelt, at stå udenfor fællesskabet.
Man kunne for eksempel tage nogle gamle velprøvede ordninger som orlovsordnin- gerne fra 90´erne og modernisere dem.
Her fik mange børnefamilier et pusterum
ved, at forældre fik tid til deres børn – i dag ville det ikke kun kunne lette hverdagen for forældre til småbørn, men også lette trykket på daginstitutionerne og pædagogerne. Ud- dannelsesorlov gav mulighed for, at medar- bejdere kunne opkvalificere sig. Sabbatorlov gav muligheder for den enkelte, men også med sigte på fællesskabet. Livslang læring og dannelse på for eksempel højskole var en reel mulighed for mange flere, end det er i dag.
Lad os udfordre de folkelige bevægelser, ja hele Danmark, på, hvordan vi åbner samfun- det og giver alle mulighed for at bidrage. Lad os udfordre fagbevægelsen på, hvordan ar- bejdet kan deles gennem skraldemandsord- ninger og give civilsamfundet et løft til også at kunne skabe nyt sammen med kommuner og virksomheder. Lad os sætte skub i opstar- ten af socialøkonomiske virksomheder og gøre alvor af forestillingen om det rumme- lige arbejdsmarked. Lad os grundlæggende konkurrere på, hvordan vi kan skabe plads til alle og gøre brug af alle de gode kræfter, der findes i Danmark.
Og sidst men ikke mindst: Der skal arbejdes meget mere med dén politiske retorik, der taler mennesker ind i fællesskabet, frem for at tale grupper ud af fællesskabet.
Årsrapport 2015 fra Rådet for Socialt Udsatte kommer noget tidligere på året, end sæd- vanen foreskriver. Årsrapporten har tradi-
tion for at stille en række forslag indenfor de forskellige områder, som Rådet mener, kunne løfte den sociale indsats indenfor de respektive områder. Når årsrapporten er ryk- ket frem i kalenderen i år (og årene fremover) er det fordi, Rådet vil give politikerne og mi- nisterierne bedre mulighed for at inddrage vores forslag i processen med tilrettelæggel- sen af den kommende satspulje og finanslov.
Det er derfor også en lidt kortere årsrapport, da den dækker Rådets aktiviteter i de otte måneder, der er gået, siden Årsrapport 2014 udkom.
Denne årsrapport opsummerer, hvad Rådets arbejde i overskrifter har bestået i over de sidste otte måneder. Fra den velbesøgte Brugernes Bazar i august (i 2014 var der 1400 deltagere - flere besøgende end nogensinde før) over Rådets store gældskonference i oktober med lanceringen af anbefalingerne til indsatsen mod gældsproblemer for socialt udsatte (og offentliggørelsen af rapporten udarbejdet af advokaterne Foldschack og Forchhammer) til Rådets roadtrip i februar 2015 i forbindelse med lanceringen af den nye undersøgelse om livet på hjemløsebo- former, hvor vi besøgte herberg og forsorgs- hjem i København, Odense og Aarhus for at drøfte undersøgelsens resultater. Udover disse tre hovedpunkter har der naturligvis været mange andre opgaver, som man kan orientere sig om i kapitlet om Rå- dets udadrettede aktiviteter.
Til sidst vil jeg gerne rette en tak til Rådets medlemmer for deres store indsats i den forløbne periode. Det har været en periode, der i det daglige har mindet os om, at der til stadighed er brug for en stærk og ved- holdende stemme, der taler socialt udsattes sag. Afslutningsvis skal lyde en særlig tak til sekretariatet for god og effektiv betjening.
Og endelig en stor tak til alle Rådets mange samarbejdspartnere.
God læselyst!
Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation
KAPITEL 1:
Socialt udsattes situation
I efteråret 2013 annoncerede regeringen de sociale 2020-mål. Der skulle som for økonomien, miljøet, energiforsyningen, ud- dannelsesområdet og mange andre vigtige politikområder også være sigtepunkter for indsatsen for socialt udsatte. Rådet gik posi- tivt ind i diskussionen og hilste det velkom- ment, at regeringen også har ambitioner for indsatsen for samfundets marginaliserede mennesker, men var sammen med mange andre socialt engagerede organisationer og personer samtidig kritisk over for de konkrete mål. Er de valgte mål egnede som strategiske sigtepunkter for indsatsen i den forstand, at hvis målene nås, så vil den sam- lede indsats for socialt udsatte være blevet bedre og ikke bare være isolerede nålestiks- forbedringer? Er de konkrete mål ambitiøse nok, så de kan trække den samlede indsats i en positiv retning? Det blev diskuteret og Rådet konkluderede:
– de udvalgte områder er relevante, men bekæmpelse af fattigdom mangler som selvstændig målsætning,
– på områder med konkrete mål er ambi- tionsniveauet lavt eller for lavt, og der manglede konkrete målsætning på ind- satsen for alkoholmisbrug og indsatsen på prostitutionsområdet.
– realiseringen af målene vil kræve en investering i form af ekstra midler, og det er derfor kritisabelt, at regeringen i programmet nærmest afskriver behovet for flere ressourcer til området.
Med hensyn til ekstra ressourcer er der med satspuljeaftalen for 2015 afsat 2,2 mia. kr. til psykiatriområdet, så viljen til at investere i realiseringen af målene er til stede, men man er langtfra i mål, hverken på psykiatriområ- det eller i forhold til de øvre målsætninger.
I løbet af 2014 blev de sociale 2020-mål
”sendt i arbejdsgrupper” for med konsulent- bistand at udvikle forandringsteorien for de forskellige områder og udpege konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at realisere målsætningerne. Rådet har erfaret, at arbej- det med målene på børneområdet og hjem- løseområdet skulle være færdigt, og arbejdet
med målsætningerne for stofmisbrugsområ- det er gået i gang med workshops. Men der er endnu ikke lagt noget frem om, hvordan målene konkret skal forfølges eller nogen status på arbejdet med målene indtil nu.
Desuden er der fortsat ikke fremlagt mål på hverken prostitutionsområdet eller området for alkoholmisbrugsbehandling.
De sociale 2020-mål har derfor endnu ikke bidraget til en bedre indsats, som socialt udsatte har kunnet mærke.
Rådet vil kraftigt opfordre regeringen – på denne eller den anden side af 2015-valget – til at gøre status over de sociale 2020-mål.
Hvor langt er vi nået, og hvad er der sat i værk for at nå målene? Kun på den måde bli- ver de til strategiske mål, der reelt forbedrer indsatsen for socialt udsatte mennesker.
Årsrapportens indhold og struktur
Hvad er det så for en situation, der skal forbedres? Det handler denne årsrapport 2015 om. Dette indledende kapitel beskriver i hovedtræk udviklingen på hele området for socialt udsatte – belyst med centrale tal, hvor det er muligt. Da årsrapporten 2015 skrives i marts og april 2015, er der mange statistik- ker, der endnu ikke er opdateret med nye tal i forhold til årsrapport 2014. Dog er der i forhold til sidste år tilføjet oplysninger om kønsfordelingen af brugere. Herefter kom- mer selvstændige, uddybende kapitler om de emner, som Rådet i særlig grad har arbej- det med siden sommeren 2014: hjemløse og brugere af boformer for hjemløse, gæld og manglende muligheder for gældssanering for socialt udsatte, stofmisbrug og bruger- tilfredshed med substitutionsbehandling, retspsykiatri og senest socialt udsatte unge.
Der er i disse kapitler en række forslag til forbedringer af indsatsen på de pågældende
områder. Afslutningsvis er der i kapitel 7 en omtale af samfundsøkonomiske analyser på udsatteområdet.
Der er fortsat fattigdomsproblemer i Danmark
Økonomisk fattigdom er et problem i Dan- mark, og antallet af økonomisk fattige i Dan- mark er steget over en periode på 10-15 år.
Kurven knækkede dog i 2012 ifølge regerin- gens første fattigdomsredegørelse, som blev præsenteret i foråret 2014. Den viser, at der fra 2011 til 2012 er sket et fald på cirka 3.000 personer i antallet af langvarigt fattige – det vil sige mennesker, som lever i fattigdom i mere end tre år. Faldet kan i stort omfang tilskrives afskaffelsen af fattigdomsydelserne (starthjælp, kontanthjælpsloftet og time- reglen) samt loftet på børnefamilieydelsen. I fattigdomsredegørelsen skønnes den fulde effekt af de to ændringer at reducere antallet af fattige med 7.000 personer. Det er positivt,
men det ændrer ikke på, at fattigdom stadig er et problem i Danmark. Desuden må man ikke glemme de mere end 100.000 menne- sker, som lever i fattigdom i mindre end tre år.
Mænd er overrepræsenterede blandt langva- rigt fattige. De udgør 62 procent af personer over 17 år i langvarig fattigdom.
Når man kigger fremad, så tegner der sig et bekymrende billede. I fattigdomsredegørel- sen beregner Økonomi- og Indenrigsministe- riet, at regeringens skattereform, førtids- og fleksjobreform og kontanthjælpsreform, når de er fuldt indfaset, tilsammen risikerer at øge antallet af fattige med op til 10.000 personer.
Hvis man lægger til det, at der er meget stær- ke politiske kræfter, der arbejder for at gen- indføre fattigdomsydelserne - i moderniseret men ikke specificeret form - så er risikoen for, at knækket på fattigdomskurven bliver vendt til en fornyet stigning, meget stor.
Reformerne
– er incitamenter hele svaret?
Samfundet står i dag med en meget stor op- gave i forhold til at skabe forståelse, respekt og plads til de mange mennesker, som ikke eller kun i begrænset omfang kan arbejde.
Regeringen har gennemført en række refor- mer i de seneste år. Men hvor meget løser reformerne?
Tabel 1.1 Antal økonomisk fattige
Antal økonomisk fattige 1999 2011 2012
I alt 16.200 42.200 39.200
Børn (2-17 år) 3.700 10.700 7.900
Kilde: "Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter”, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014 og ”En dansk fattigdomsgrænse", Ekspertudvalget om Fattigdom, 2013
KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation
Førtidspensionsreformen, der virker fra 2013, er beregnet til at øge arbejdsudbuddet med 2.300 personer i ustøttet beskæftigelse i år 2020 og cirka 5.000 i støttet beskæftigelse.
Det skal sammenholdes med, at der før reformen blev nytilkendt førtidspension til cirka 15.000 personer årligt, hvilket svarer til 100.000 personer, hvis man regner frem til 2020. På trods af en meget gennemgribende reform, så er det alt andet lige begrænsede effekter på arbejdsudbuddet.
Kontanthjælpsreformen skulle ifølge bereg- ninger i aftaleteksten udvide arbejdsudbud- det med 4.500 personer i 2020 og få 4.400 flere i uddannelse. Sammenholdt med en bruttogruppe på over 200.000 personer, så er det også en begrænset positiv effekt i for- hold til, at flere kommer i job og uddannelse.
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats – det såkaldte Car- sten Koch-udvalg – behandler i rapporten
”Nye vej mod job – for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet” fra marts 2015 den aktive beskæftigelsesindsats over for de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet.
Samlet opgøres gruppen til 550.000 per- soner – kontanthjælpsmodtagere, uddan- nelseshjælpsmodtagere, førtidspensionister, fleksjobbere, sygedagpengemodtagere mv.
Ekspertgruppen stiller 28 forslag til forbed- ringer af indsatsen, men afstår fra at beregne effekten på beskæftigelsen af de konkrete forslag: I stedet nøjes udvalget med at illu- strere effekterne, hvis én, to eller tre procent overgår til fuld beskæftigelse. Det skyldes blandt andet, at der ikke er evidens at basere skøn på, men vel også en forventning om, at kun få kan hjælpes i fuld beskæftigelse.
I årene forud for førtidspensionsreformen lå antallet af nytilkendelser på omkring 15.000 personer, se tabel 1.2. I 2013 faldt antallet af nytilkendelser til 5.743, hvor der ifølge reformen var ventet cirka 8.000 i 2013 og cirka 10.800 i 2014. Vurderingen var sidste år, at kommunerne havde brug for længere tid til at få indkørt reformen, og at det derfor kunne tilskrives begyndervanskeligheder, at antallet af nytilkendelser var så lavt. Tallene for 2014 viser dog, at kommunerne fortsat anvender mere restriktive tilkendelseskrite- rier, end der lå bag den politiske aftale.
Niveauet for nye fleksjob lå før reformen på omkring 12.000 nye årligt. Det niveau blev fastholdt i 2013 og allerede i de tre første kvartaler af 2014 har kommunerne nået årsniveauet fra de tidligere år, så der er en reel stigning i antallet af nye fleksjobbere.
Der er også sket en lille stigning i antallet af personer på ledighedsydelse.
Tabel 1.2 Antal ny-tilkendelser af førtidspension og personer, der begynder i ressourceforløb og fleksjob
2010 2011 2012 2013 2014
Nytilkendelser af førtidspension 17.151 15.969 14.621 5.743 5.682
Ressourceforløb - - - 2.159 7.389
Fleksjob 12.292 12.021 13.334 12.139
Note: Tallene er for „Personer påbegyndt forløb” i perioden. Kilde: www.jobindsats.dk og Ankestyrelsen, ast.dk, for førtidspension
De traditionelle rehabiliterende indsatser som revalidering og forrevalidering bliver brugt mindre og mindre. Tallene tyder på, at kommunerne de facto er i gang med at afvikle de to ordninger. Det er en udvikling, som Rådet vil følge tæt den kommende tid.
De unge i kontanthjælpssystemet
Der er meget stor politisk og samfunds- mæssig opmærksomhed på socialt udsatte unge. Reformerne af førtidspension og
kontanthjælp har haft et særligt fokus på at hjælpe unge i uddannelse og job. Førtids- pensionsreformen indførte det princip, at som udgangspunkt, kan personer under 40 år ikke tilkendes førtidspension, med mindre det er dokumenteret eller helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal målgruppen i ressourceforløb med henblik på at få udviklet arbejdsevnen med hel eller delvis selvforsørgelse – for eksempel i form af fleksjob – som mål.
Kontanthjælpsreformen indebærer, at unge under 30 år skal visiteres til uddannelses- hjælp (den lave kontanthjælpsydelse), hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Modtagere af uddannelses- hjælp visiteres i tre kategorier:
• Åbenlyst uddannelsesparate – unge, der vurderes til ikke at have barrierer i forhold til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse.
• Uddannelsesparate – unge, der vurderes til med den rette støtte at kunne starte på ordinær uddannelse inden for 1 år - og gennemføre uddannelsen.
• Aktivitetsparate – unge, der vurderes til at skulle have støtte i længere tid end ét år for at kunne starte på og gennemføre en ordinær uddannelse.
70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0
December 2013
Maj 2014Juni 2014Juli 2014 August 2014
Sept
ember 2014Oktober 2014 November 2014
December 2014 Januar 2014Februar 2014Marts 2014
April 2014
Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceforløb
Jobparate
Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Figur 1.1 Modtagere under 30 år efter visitationskategori
Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger.
KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation
Unge med en uddannelse visiteres til kon- tanthjælp, om end satserne, de modtager svarer til de satser unge på uddannelses- hjælp modtager. De visiteres som enten jobparate, der vurderes at kunne komme i job i løbet af kort tid, eller aktivitetsparate, der skal have et længere forløb, inden de kan komme i job.
Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1.
januar 2014. Samlet faldt antallet af unge på kontanthjælp eller uddannelseshjælp med cirka 3.000 i perioden fra december 2013 til januar 2014. Det er ikke et mønster, der kan genfindes fra de to foregående årsskifter, så der kan være tale om en selvstændig effekt af revisitationen efter de nye regler. Figuren viser, at den største gruppe er aktivitetspa- rate – enten på uddannelseshjælp eller kon- tanthjælp. Gruppen udgør 26.700 personer i januar 2014 og er svagt stigende til 29.800 i december 2014.
Gruppen af uddannelsesparate udgør 17.000 i januar 2014. Antallet ligger nogenlunde konstant på det tal frem til juli og august, hvor den falder til 13.600 for at stige svagt frem til december 2014. Gruppen af åben- lyst uddannelsesparate udgør 5.100 i januar 2014. Antallet falder stærkt i forbindelse med det nye studieårs start efter sommerferien og i december 2014 er der 3.200 personer i kategorien.
De jobparate udgør en lille gruppe på 2.300 personer i januar 2014. Antallet faldt til 1.800 i december. Samlet var der 51.200 personer under 30 år, som modtog kontanthjælp eller uddannelseshjælp i januar 2014. Det steg til 54.300 i juni måned for derefter at falde til 49.000 i december 2014. Antallet af unge længst væk fra uddannelse eller job (de akti- vitetsparate) steg i perioden med over 3.000 personer og udgør med udgangen af 2014 næsten 30.000 unge.
I forhold til de ydelser, der skal erstatte førtidspension, så er der bevilget forsvin- dende få, se figur 1.1. I december 2014 var der således kun 1.500 unge i ressourceforløb.
Antallet har været jævnt stigende over året.
Antallet af unge i fleksjob eller på ledigheds- ydelse har ligget konstant på omkring 2.500.
Antallet af nytilkendelser af førtidspension til unge under 30 år lå før reformen på cirka 1.900 årligt. I 2013 blev der tilkendt 700 til førtidspensioner til de unge, hvilket efterla- der en forskel på cirka 1.200 personer, som burde få ressourceforløb eller fleksjob. Meget tyder på, at niveauet i 2014 for tilkendelser af førtidspension er på 2013-niveau, hvilket ville betyde et yderligere behov for mindst 1.200 ressourceforløb eller fleksjob til helt unge. Med kun 1.500 ressourceforløb er der grund til at betvivle, at unge, der tidligere fik tilkendt førtidspension, får de tilbud, der politisk var tiltænkt dem med reformen.
Stadigt stort behov for hjemløseboformer
Antallet af hjemløse har ifølge SFIs hjemlø- setællinger været stigende siden 2009. Der har især været meget fokus på, at antallet af unge hjemløse er steget markant de senere år. Det har til dels overskygget, at der faktisk er en anden også meget bekymrende udvik- ling at spore i tallene: En stigning i antallet af hjemløse, som står i nogle af de allermest prækære situationer – nemlig dem, som sover på gaden og natvarmestuer. Næsten 1.000 mennesker sov i 2013 på gaden eller i en natvarmestue i optællingsugen. Mange af dem, der sover på gaden, er også brugere af hjemløseboformer, og man kan godt undre sig over, at så mange sover på gaden, når man sammenligner med de langt bedre forhold, der er på landets hjemløseboformer efter servicelovens § 110 (også kendt som herberger og forsorgshjem). Rådet har fået SFI til at lave en brugerundersøgelse på udvalgte hjemløseboformer. Den viser, at mange brugere har oplevet at blive afvist fra en boform, og dette kan være én af flere for- klaringer på, at antallet af hjemløse på gaden og i natvarmestuer er stigende. Du kan læse mere om brugerundersøgelsen i kapitel 3.
Antallet af brugere af hjemløseboformer lig- ger nogenlunde konstant, som det fremgår af tabel 1.4. En væsentlig del af forklaringen er, at belægningsprocenten på mange her- berger er 100 procent. Antallet af brugere, der opholder sig længere tid på boformerne, er dog i stigning.
Hjemløshed rammer flest mænd. Ifølge SFI’s tælling udgør kvinder godt 20 procent af de hjemløse. Tallet er nogenlunde konstant over årene.
Analyser fra SFI har peget på, at op mod hver fjerde af de lejere, der sættes ud af deres boliger, stadig er hjemløse et år efter. Det er derfor glædeligt, at det er lykkedes at
knække kurven over antallet af udsættelser, sådan at det i 2014 faldt for tredje år i træk. I 2014 blev 3.184 familier sat ud af lejeboliger med fogedens hjælp. Det er cirka 1.200 færre udsættelser end i 2011, hvor 4.405 familier blev sat ud. Forhåbentlig vil det også vise sig som et fald i antallet af hjemløse i den kom- mende tælling fra SFI, som offentliggøres i anden halvdel af 2015.
Tabel 1.4 Antallet af brugere og deres samlede ophold på 110-former efter opholds varighed
2009 2010 2011 2012 2013
I alt 6.258 6.274 6.219 6.199 6.118
– heraf 120 dage-1 år 1.652 1.659 1.670 1.734 1.857
– heraf kvinder (procent af i alt) 26 26 26 23 23
Note: Antallet af brugere for 2013 (6.118) er i alt, men ikke sorteret efter varighed
Kilde: Ankestyrelsens databank og „Brugere af botilbud efter servicelovens § 110”, årsstatistik for 2013, Ankestyrelsen
Tabel 1.3 Antal hjemløse
2007 2009 2011 2013
SFI´s hjemløsetælling (uge 6) 5.253 4.998 5.290 5.801
– heraf overnatter på gaden eller lign. 552 506 426 595
– heraf natvarmestuer 355 283 349
– heraf herberg, forsorgshjem 1.952 1.874 2.015
– heraf kvinder (procent af alle) 20 22 23 22
Kilde: „Hjemløshed i Danmark, National kortlægning”, i årene 2007, 2009, 2011, 2013, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation
Skuffede forventninger for stofmisbrugere
Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antal- let af stofmisbrugere i Danmark er fra 2009 og anslår, at der er 33.000 personer i Dan- mark med et stofmisbrug. Det er en stigning på cirka 5.000 personer i forhold til skønnet fra 2005. Cirka 13.000 personer vurderes at være aktive injektionsmisbrugere.
Antallet af personer i behandling for deres stofmisbrug har også været stigende fra 2009 til 2011, hvor cirka 16.000 personer var i stofmisbrugsbehandling. Af de cirka 13.000 aktive injektionsmisbrugere, der er målgrup- pen for substitutionsbehandling, var cirka 7.600 i behandling.
Socialstyrelsen har ikke offentliggjort tal for indsatsen i 2012 og 2013. De tal forventes først offentliggjort sammen med tal for 2014.
I årsrapporten for 2014 blev det rost, at satspuljeaftalen på sundhedsområdet inde- holdt en politisk enighed om en ret til at få en lægesamtale inden for de første tre dage efter, at en stofmisbruger har henvendt sig til kommunen for at få lægelig eller social stofmisbrugsbehandling. Der er også indført en ret til at få en behandlingsplan senest 14 dage efter henvendelsen. Samtidig kommer det frie valg, som før kun gjaldt den sociale stofmisbrugsindsats, også til at omfatte den lægelige behandling. Omtalen i årsrappor- Figur 1.2 Antal huslejesager med effektiv udsættelse af lejere 2007-2014
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 5000
4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0
Kilde: „Statistik for fogedsager - udsættelsessager for privat bolig 2007 - 2014”, Domstolsstyrelsen
Tabel 1.5 Antal stofmisbrugere i behandling
2009 2010 2011 2012
Stofmisbrugere i behandling 13.700 14.600 16.200 -
– heraf substitution 7.750 7.850 7.600 -
– heraf kvinder (i procent af alle) 22 23 22
Kilde: „Narkotikasituationen i Danmark 2012”, Sundhedsstyrelsen
ten havde ikke taget højde for forhandlin- gerne med KL om økonomien. De medførte, at retten til en lægesamtale blev ændret til 14 dage og ikke tre dage. Det er stærkt beklageligt og ødelæggende for effekten, da mange misbrugere mister motivationen, når de skal vente 14 dage på at komme i behandling.
Et andet positivt element på stofmisbrugs- området, som blev omtalt i sidste årsrapport, var et lovforslag, som forpligter kommu- nerne til at tilbyde anonym stofmisbrugsbe- handling til personer, der har et behandlings- krævende misbrug, men som ikke har øvrige sociale problemer. Det indgik i lovforslaget, at lederen af det anonyme tilbud skulle forestå visitationen på linje med den model, der er på områderne for hjemløseboformer og for kvindekrisecentre. Lovforslaget havde været i høring og i øvrigt modtaget positive ord - også fra KL. Men visitationskompeten- cen blev i økonomiforhandlingerne med KL flyttet fra lederen af det anonyme tilbud til kommunen. Den, der ønsker anonym be- handling, skal nu møde op til en visitations- samtale med en kommunal embedsmand fra den pågældendes egen kommune og vise sit sygesikringsbevis med mulighed for at holde tommelfingeren hen over navn og CPR- nummer! Det var en væsentlig forringelse af lovforslaget – en forringelse, som tilmed krævede en yderligere bevilling på tre mio.
kr. permanent af satspuljen til kommunal administration.
Man kan se en positiv udvikling på området for stofmisbrug i forhold til narkorelaterede dødsfald. Narkorelaterede dødsfald har læn- ge ligget meget højt i Danmark, men i 2012 faldt antallet endelig til 210. I 2013 var der 213 narkorelaterede dødsfald. 2020-målet på narkodødsfald – 200 – er tæt på at være nået, selv om ingen 2020-initiativer er taget i den anledning. Rådet opfordrede sidste år til et mål om højst 100 dødsfald – for at sætte et ambitiøst mål.
Rådet for Socialt Udsatte har løbende delta- get i debatten om skadesreducerende tiltag for stofmisbrugere. Seneste har Rådet fået Center for Rusmiddelforskning og KABS- Viden til at gennemføre en lille brugerun- dersøgelse blandt personer i substitutions- behandling, der er et centralt element i den skadesreducerende indsats. Undersøgelsen viser, at langt de fleste i behandling generelt er tilfredse med behandlingen. Der er dog også muligheder for forbedringer, blandt an- det i forhold til hjælp til stoffri behandling for nogle og mere hjælp til blandt andet sociale problemer for andre. Der er også tegn på, at en mindre andel af behandlingsstederne fungerer relativt dårligt set ud fra brugernes vurderinger.
2009 2010 2011 2012 2013 300
250 200 150 100 50 0
Figur 1.3 Antal narkorelaterede dødsfald
Kilde: „Narkotikasituationen i Danmark 2014”, Sundhedsstyrelsen
KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation
Et andet vigtigt element i den skadesre- ducerende indsats er udlevering af sterilt injektionsudstyr. Gadejuristen offentliggjorte i efteråret 2014 rapporten ”Intravenøse stofbrugeres adgang til sterilt Injektionsud- styr i Danmark”. Undersøgelsen viser, at 34 af landets 98 kommuner ikke har sprøjteud- levering. Blandt de kommuner, der har en udleveringsordning, er der samtidig meget ringe oplysning om, hvor og hvornår der kan afhentes injektionsudstyr. Samlet tegner rapporten et billede af mange kommuner, der ikke har taget ansvaret for området til sig endnu. Ser man på billedet i landets fængs- ler, tegner der sig en endnu mere dyster situation for stofmisbrugere: der uddeles ingen værktøj til stofindtag som følge af nul-tolerance politikken i Kriminalforsor- gen. Derfor er der for de indsatte, der har et injektionsmisbrug, en stor risiko for at blive smittet med forskellige sygdomme, bl.a. på grund af urene værktøjer.
Satspuljeaftalen for 2015 indeholdt en aftale om at nedsætte en tværministeriel arbejds- gruppe med den opgave at lave en samlet kortlægning af indsatsen på narkopolitikken indenfor fire indsatsområder: forebyggelse, behandling, skadesreduktion og kontrol (politiindsats).
Stadig ingen 2020-mål på området for alkoholmisbrug
Som nævnt ovenfor har regeringen ikke formuleret sociale 2020-mål i forhold til alkoholmisbrug. Det var heller ikke tilfældet, da Rådet udkom med sin seneste årsrapport.
Begrundelsen er, at de eksisterende data for alkoholbehandlingen er så ringe, at der ikke kan opstilles et socialt 2020-mål. Den lovede dataudredning frem mod 2020 på området kan ikke i sig selv erstatte et egentlig mål.
Rådet finder det for uambitiøst, men er enig i, at der mangler god statistik for kommuner- nes indsats på området.
I et forsøg på at få mere systematisk viden om kommunernes indsats på området, har Rådet iværksat en undersøgelse, der dels skal give et overblik over tilbud om alkohol- behandling til socialt udsatte borgere, samt en analyse af mulige barrierer, som borgerne oplever i forhold til at få et relevant behand- lingstilbud. Rapporten forventes af at være færdig i slutningen af 2015.
Exitprogram favner kun få
Ligesom indenfor alkoholbehandlingen gælder det også for prostitutionsområdet, at Rådet savner nogle konkrete 2020-mål for området.
Satspuljeprojektet Exit Prostitution er blevet midtvejsevalueret, og de foreløbige resulta- ter viser, at de fire projektkommuner Køben- havn, Odense, Aarhus og Aalborg tilsammen har haft 71 brugere i forløb ved udgangen af september 2014, hvoraf 13 brugere havde afsluttet deres CTI-forløb. Midtvejsevaluerin- gen viser dermed med al tydelighed, at det i projektets første halvdel har været særdeles vanskeligt at rekruttere borgere til projektet, hvilket er tankevækkende.
I 2015 evalueres Exit Prostitution i sin fulde længde, og Rådet ser frem til opsamlingen af de erfaringer og den viden, som regeringens eneste satsning på området kan tilvejebrin- ge. Rådet hilser det særligt velkomment, at der i den endelige evaluering af Exit Prosti- tution vil indgå kvalitativ empiri bestående af blandt andet interviews med brugerne fra projektet. Dette kan være med til at belyse brugernes oplevelse med CTI-forløbet gene- relt og samarbejdet med CTI-medarbejderen i særdeleshed - herunder om det har været muligt at finde de tilbud og aktiviteter, som imødekommer brugernes behov. Det gælder
både de brugere, der har haft et ønske om at forlade prostitution, og de brugere, der har haft et ønske om at få forbedret deres sociale situation. Forhåbentlig vil den ende- lige evaluering også kaste lys over, hvorfor cirka halvdelen af borgerne siger fra over for metoden, og hvordan samarbejdet med de frivillige organisationer fungerer.
Fokus på sindslidendes retssikkerhed
I mange år har der været en stigning i antal- let af foranstaltningsdomme. Fra 2000 frem til 2011 steg antallet af domme fra 421 til 915 domme, se figur 1.4. Siden er der sket et lille fald i antallet af domme, men det ligger stadig på cirka dobbelt så mange domme som i 2000.
Stigningen var anledningen til, at Rådet fik Justitsministeriets forskningskontor til at lave en analyse af registerdata for dommene.
Analysen blev offentliggjort sidste år. Den vi- ste blandt andet, at en stor del af dommene for vold eller trusler om vold var for hændel- ser, som skete, mens den dømte var indlagt eller i behandling af psykiatrien. Efter analy- sen blev det i forbindelse med satspuljepar- tiernes psykiatriaftale fra juni 2014 aftalt, at der skulle nedsættes en ekspertgruppe til at undersøge, hvad der ligger bag udviklingen.
Rådet har hilst nedsættelsen af ekspertgrup- pen velkommen.
Antallet af lokale udsatteråd stiger fortsat
De nye udsatteråd, som blev etableret efter kommunalvalget i 2013, har nu haft deres virke i mere end et år. Og meldingerne fra rundt omkring i landet er, at det generelt går godt med udsatterådene, som spiller en vig- tig rolle som lokale talerør for udsatte i kom- munerne. Også i år afholder Rådet for Socialt Udsatte et dialogmøde for alle de lokale udsatteråd i starten af juni 2015 i Odense.
Det er desværre stadig frivilligt for kommu- nerne, om de vil oprette et udsatteråd. Det er derfor glædeligt, at antallet af lokale udsatte- råd fortsat stiger støt år for år. Der findes nu 31 kommuner, som har nedsat et udsatteråd eller er i gang med at oprette ét, og 17 kom- muner, som har formuleret en udsattepolitik.
Figur 1.4 Antal foranstaltningsdomme fordelt på køn
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, STRAF40
900 800 700 600 500 400 300 200 100 0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Mænd Kvinder KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation
Kommuner med lokale udsatteråd
Esbjerg Faxe Fredericia Frederiksberg Haderslev Helsingør Herning Holstebro Horsens Høje-Taastrup Kolding København Køge Langeland Nyborg Næstved Odense Odsherred Randers Roskilde Silkeborg Skive Slagelse Svendborg Sønderborg Thisted Vejle
Vesthimmerland Viborg
Aalborg Aarhus
Kommuner med
vedtaget udsattepolitik
Fredericia Frederiksberg Guldborgsund Haderslev Herning Holbæk Kolding
Lyngby-Taarbæk Nyborg
Odense
Randers
Slagelse
Struer
Svendborg
Sønderborg
Thisted
Vejle
KAPITEL 2:
En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld
Socialt udsattes gæld er et samfundsmæssigt problem
Gæld blandt socialt udsatte er et sam- fundsmæssigt problem på lige fod med for eksempel misbrug af alkohol eller stoffer.
Alligevel er gældsproblemer ikke på samme måde politisk anerkendt som et problem for samfundet.
Der er behov for en langt bredere politisk anerkendelse af, at socialt udsattes gæld koster dyrt for både den enkelte og for fæl- lesskabet. Senest har for eksempel regerin- gens ekspertgruppe om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch- udvalget) i marts 2015 peget på netop gæld som en helt central barriere for, at kontant- hjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse.
Alligevel er hjælpen til socialt udsatte med gæld i dag mangelfuld og utilstrækkelig.
Gælden bliver ofte en møllesten om halsen på socialt udsatte, som er med til at for- hindre, at der tages hånd om andre sociale problemer. En uoverskuelig gældsbyrde kan være én af de afgørende faktorer, som
frarøver den enkelte et realistisk håb om, at skuden kan rettes op igen. Samtidig er gæl- den ofte forbundet med skam og stigmatise- ring. Langt de fleste er opdraget til, at ”betale enhver sit”, og det kan derfor være en hård pille at sluge, at man har mistet overblikket over sin økonomi, og at gældsposterne er vokset ud af kontrol.
Gælden har mange årsager
Der er mange årsager til, at en del socialt udsatte efter et måske årelangt liv på kanten af samfundet har oparbejdet gældsbyrder i større eller mindre grad. Én slags gæld kan være gæld til det offentlige i form af for eksempel restskat, ubetalte bøder eller sagsomkostninger, hvis man har begået en forbrydelse. En anden slags gæld kan være privat gæld, for eksempel fra en kassekredit
Rådet sætter fokus på gæld og socialt udsatte
Rådet for Socialt Udsatte fik i 2014 advokat Line Barfoed fra Advokaterne Foldschack og Forchhammer til at udarbejde en rapport, som giver et juridisk overblik over gælds- udfordringer for socialt udsatte og mulighederne for gældsrådgivning, gældssanering mv. Rapporten har titlen ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte”
og blev lanceret i oktober 2014.
Rapporten peger på store udfordringer for samfundet og for den enkelte gældsramte udsatte borger.
Bagerst i rapporten findes forfatternes anbefalinger til tiltag, som skal afhjælpe proble- mer med gæld blandt socialt udsatte. Rapporten kan findes på www.udsatte.dk KAPITEL 2 • En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld
i banken, fra kontokort eller de såkaldte kviklån eller sms-lån – hvor sidstnævnte kan have en effektiv årlig rente på op til 700 procent, og derfor hurtigt kan vokse ud af kontrol. Man kan også have lånt penge af éns familie eller venner og på den måde være i risiko for, at man mister eller skader sit sociale netværk, hvis man ikke kan afdrage på gælden.
En stor gældspost for socialt udsatte starter ofte som følge af en uventet regning fx for en tandbehandling, en efterregning for varme,
gas, el mv. eller et køleskab, der bryder sam- men. Afhængighed af alkohol eller stoffer er bekosteligt og kan få én til at miste overblik- ket og kontrollen over økonomien. Der er også nogle former for psykiske lidelser, som kan medføre en risiko for gældsætning, for eksempel hvis man er manisk i en periode.
Danmark sakker bagud i forhold til adgang til gratis gældsrådgivning
I blandt andet vores nordiske nabolande Sverige, Norge og Finland har borgere adgang til permanent offentligt finansieret, gratis gældrådgivning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor gratis gældsrådgivning er finansieret af midlertidige satspuljemidler og har projektkarakter. Men en permanent gældsrådgivning er nødvendig og vil være en god samfundsmæssig investering. Gælds- rådgivningen bør være en civilsamfundsba- seret, fortrolig, uvildig og gratis rådgivning til socialt udsatte borgere, som har til formål at afhjælpe gældsproblemer og hjælpe med at få styr på privatøkonomien. Det er samtidig vigtigt, at der er midler til at sikre en tilstræk- kelig uddannelse af rådgiverne og dermed en kvalitetssikring af gældsrådgivningen.
” Jeg anede ikke mine levende råd. Når man bor i en camping- vogn og er på dagpenge, så er der ikke meget, der er positivt.
Man føler ikke, man kan bruges til noget. Jeg er fra Jylland. Der er man opdraget til at betale sin gæld, Det kunne jeg ikke, og det var grænseoverskridende.
Jeg havde brug for hjælp.
...
Gældsrådgivningen gav mig troen på livet tilbage igen.”
– Kvinde, 36 år
Kilde: ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for so- cialt udsatte”, Rådet for Socialt Udsatte og Advokaterne Foldschack og Forchhammer, 2014
FAKTA
Borgere uden betalings- evne som skylder til SKAT
Blandt de borgere, som i dag skylder penge til SKAT, er 250.000 borgere med en samlet gæld på 21,4 milliar- der kr. vurderet til at være helt uden betalingsevne.
Kilde: Oplæg v. direktør for Inddrivelsen Jens Sørensen fra SKAT i forbindelse med Rådet for Socialt Udsatte konference om socialt udsattes gæld 30. oktober 2014. Slides kan findes på dette link: http://www.udsatte.dk/aktuelt/aktuelt/
ny-rapport-gaeldsproblemer-fastholder-socialt- udsatte-i-fattigdom
Ringe muligheder for gældssanering midt i kaos
Gældssanering indebærer ikke, som mange tror, at man får eftergivet al sin gæld. Deri- mod indebærer en gældssanering, at man får skabt et overblik over sin økonomi og sine forskellige gældsposter og indgår en aftale med kreditorerne om, at man over for ek- sempel over en femårig periode afdrager lige præcis dét, man realistisk kan. Herefter er man gældfri. En gældssaneringsordning gi- ver den enkelte et realistisk håb om, at man kan starte på en frisk indenfor en årrække.
Men langt de fleste socialt udsatte med gæld kommer aldrig i nærheden af en gælds- sanering. Det kan være svært for de fleste at forstå, men med de gældende regler kan man typisk først komme i betragtning til en gældssaneringsordning, når man har fået løst sine problemer, fået en stabil indkomst i form af fast arbejde eller pension, fået en bolig osv., og der er gået flere år, uden at man har stiftet ny gæld. Er man derimod for eksempel kontanthjælpsmodtager afvises man oftest per automatik – hvis man da overhovedet har kræfterne til at ansøge om gældssanering.
For mange socialt udsatte er det desuden uoverskueligt at skulle søge gældssanering, og mange er utrygge ved at skulle møde i retten. Der bør derfor med offentlige midler støttes civilsamfundsbaserede ordninger, som giver mulighed for dels retshjælp til at søge gældssanering og dels bisiddere, som kan tage med i retten.
400-kroners reglen kan få læsset til at vælte
I Danmark har vi det grundlæggende sunde princip, at når det offentlige inddriver gæld, så skal den enkelte borger altid overlades penge nok til at kunne opretholde en beske- den tilværelse. Det er fastlagt i retsplejelo- ven. Men i 2011 blev der indført en ny regel, som bryder afgørende med dette princip.
Reglen findes i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og er også kendt som 400-kro- ners reglen eller ”særlig lønindeholdelse”.
Reglen indebærer, at det offentlige auto- matisk kan trække 400 kroner om måneden fra en borgers sociale ydelser til afdrag på for eksempel ubetalte DSB-bøder, som en del hjemløse har mange af. De 400 kroner trækkes, selv om borgeren efter de normale vurderinger ingen betalingsevne har.
” Gældssaneringen har været en god løsning for os, men det har ikke været en dans på roser. Vi har kun et lille rådighedsbeløb hver måned… Det, som er for- delen ved gældssanering, er, at vi har fået afklaret vores øko- nomiske situation, og at vi har fået fred for kreditorerne. Det er et enormt psykisk pres altid at have kreditorerne på nakken.”
– Mand, 54 år
Kilde: ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for so- cialt udsatte”, Rådet for Socialt Udsatte og Advokaterne Foldschack og Forchhammer, 2014
KAPITEL 2 • En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld
Grundlæggende er det både et konkret og et principielt problem, at det offentlige kan trække i sociale ydelser, uden at være sikker på, at den enkelte ikke efterlades i yderligere fattigdom. 400 kroner lyder måske ikke af me- get. Men er man modtager af den lave kon- tanthjælpsydelse til unge, er det ikke unor- malt at have et månedligt rådighedsbeløb på 2.000 kroner, og så kan et træk på 400 kroner mærkes. Reglen om særskilt lønindeholdelse rammer socialt udsatte borgere på sociale ydelser unødigt hårdt og bør afskaffes.
Forebyggelse af gæld
En sikker måde at få bugt med socialt udsat- tes gældsproblemer på er naturligvis at sikre, at gælden slet ikke opstår. Derfor er det forebyggende perspektiv vigtigt. Forebyg- gelsen kan ske på flere måder. Én vej at gå kunne være at skærpe kravene i forhold til for eksempel udbydere af kvik- eller sms- lån, kontokort eller køb på afbetaling, så udbyderen i højere grad blev forpligtet til at rådgive den enkelte og foretage en realistisk vurdering af den pågældendes økonomiske situation, før at et eventuelt lån eller en afbe- talingsordning bevilges.
Groft sagt kan man sige, at en del af de gældsposter, som socialt udsatte kæmper med i dag, stammer fra lån, som slet ikke skulle være bevilget. Der bør fra politisk hold tages initiativer, som sikrer, at der ved alle tilbud om lån og afbetaling – også ved kvik- og sms-lån – foretages en egentlig kreditvur- dering. Samtidig bør der til stadighed følges op på, at også bankerne efterlever deres rådgivningsforpligtelse.
FAKTA
Omfanget af særskilt lønindeholdelse
På en enkelt måned i 2014 har SKAT inddrevet gæld ved såkaldt særskilt lønindeholdelse hos cirka 20.000 personer på kontanthjælp eller en lignende ydelse.
Kilde: ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte”, Rådet for Socialt Udsatte og Advokaterne Foldschack og Forchhammer, 2014
FORSLAG
• Rådet foreslår, at der sikres finansie- ring på finansloven til en tilstrække- lig, permanent og civilsamfundsbase- ret gældsrådgivning.
• Rådet foreslår, at reglerne ændres, sådan at adgangen til gældssanering styrkes for borgere på kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og andre længerevarende forsørgelsesydel- ser – eventuelt i form af midlertidig gældssanering.
• Rådet foreslår, at der afsættes midler til civilsamfundsbaserede retshjælp-/
bisidder-ordninger til socialt udsatte, som ansøger om gældssanering.
Ordningerne kan være forankret hos gældsrådgivningerne.
• Rådet foreslår, at reglen om særskilt lønindeholdelse i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fjernes.
• Rådet foreslår, at den forebyggende indsats i forhold til socialt udsat- tes gældsætning styrkes, herunder i form af et øget rådgivningsansvar for udbydere af kviklån, sms-lån, lån i forbindelse med køb af varige forbrugsgoder og lignende.
KAPITEL 3:
Livet på hjemløseboformer
Hvis man ikke har prøvet det på egen krop, er det vanskeligt, for alvor at sætte sig ind i, hvordan det føles ikke at have et hjem, man kan være i. Men det er virkeligheden for næsten 6.000 mennesker i Danmark, som er hjemløse.
For hjemløse udgør hjemløseboformerne – som mange også kender som herberger eller forsorgshjem – helt centrale tilbud. Bofor- merne er midlertidige botilbud til hjemløse med sociale problemer, som kan have akut behov for hjælp og ikke har andre steder at gå hen. Derfor er selvmøderprincippet på området afgørende for den sociale indsats.
Hvis ikke selvmøderprincippet bevares, vil der være en gruppe mennesker, som ingen steder har at henvende sig, når tilværelsen pludselig ramler. Derfor mener Rådet, det er helt centralt, at selvmøderprincippet opret- holdes.
Hjemløseboformer skal være mere end et tag over hovedet – men store forskelle
Hjemløseboformerne skal være mere end et tag over hovedet. Men selvom der er visse krav, der skal opfyldes, for at man kan kalde sig en ”§ 110-boform”, hersker der store forskelle i standarden på boformerne landet over. Langt de fleste steder har enkeltværel- ser og tilknyttede tilbud om hjælp og støtte.
Men det er problematisk, hvis pladsbehovet på hjemløseboformerne imødekommes med natcafé-lignende tilbud og pladser, som ikke er meget mere en madras på gulvet. Der er behov for gode rammer for en socialpæda- gogisk indsats, og det er derfor vigtigt, at kommunerne hele tiden holdes op på, at en plads på en hjemløseboform rent faktisk er mere end en seng for natten – det er også kvalificeret hjælp og støtte, som har til formål at hjælpe den enkelte videre.
FAKTA
Hjemløseboformer efter serviceloven
Ifølge serviceloven er kommunerne forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold til borgere, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig på grund af særlige sociale problemer.
Boformerne kaldes ofte herberger, forsorgshjem eller ”§ 110-tilbud”. En del boformer drives direkte af kommu- nerne, mens en del drives af sociale or- ganisationer, typisk med en driftsover- enskomst med den kommune, hvor boformen ligger. Staten refunderer halvdelen af kommunens udgifter i
FAKTA
Selvmøderprincippet
På hjemløseboformer gælder et selvmøderprincip. Det betyder, at en person, der befinder sig i en akut hjemløshedssituation, kan møde op og henvende sig til stort set alle boformer i landet, uden at henvende sig til kommunen først. Det er lederen af boformen, der indskriver borgeren på boformen. Lederen skal blandt andet vurdere, om borgeren tilhører målgruppen for boformerne – det vil sige hjemløse borgere med særlige sociale problemer.
KAPITEL 3 • Livet på hjemløseboformer
Rådet: Lyt til brugerne af boformerne
Der har længe været for lidt viden om hjemløseboformerne set ud fra et bruger- perspektiv. For at få mere viden om, hvordan brugerne oplever tilbuddene, og for at få sat fokus på vigtigheden af en høj kvalitet i indsatserne på hjemløseboformerne, bad Rådet for Socialt Udsatte SFI om at lave en brugerundersøgelse på udvalgte hjemlø- seboformer landet over. Undersøgelsen er gennemført på 11 boformer i efteråret 2014 og blev offentliggjort i februar 2015.
Stor tilfredshed med
hjemløseboformer og personalet – og stor efterspørgsel
Langt hovedparten af dem, som er blevet spurgt i forbindelse med brugerundersøgel- sen, er generelt tilfredse med boformerne som et sted at være, jf. figur 3.1. Og der er også stor ros til personalet: Mere end ni ud af ti brugere oplever, at de har en god eller me- get god relation til personalet på boformen.
Flere udtrykker stor taknemmelighed for den måde, personalet har hjulpet dem på.
Undersøgelsen viser samtidig, at de brugere, der udtrykker den højeste generelle tilfreds- hed, også er dem, der har den mest positive vurdering af deres forhold til deres kontakt- person og til det øvrige personale. Det er også dem, som er mest tilfredse med de fysi- ske rammer og aktiviteterne på boformen.
Hjemløseboformerne gør altså et stort og vigtigt stykke arbejde. Og efterspørgslen er stor: Ifølge Ankestyrelsens årlige statistik over brugere af hjemløseboformerne benyt- tede cirka 6.000 borgere en hjemløsebo- form i 2013 – og de havde i alt cirka 12.000 ophold.
Figur 3.1 Tilfreds med boformen som et sted at være, procent 70
60 50 40 30 20 10 0
Meget tilfr
eds Tilfreds
Utilfr eds
Meget utilfr eds
Ved ik ke
18-29 år 30-49 år 50+ år Alle
Kilde: „Livet på hjemløseboformer”, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015
De unge føler sig mindre tilpas på hjemløseboformer
Blandt de unge er der dog mere utilfredshed med hjemløseboformerne. Hver fjerde af de unge er utilfredse med boformen som et sted at være. De unge oplever også i mindre grad end de ældre, at der er de aktiviteter på stedet, som de har brug for, jf. figur 3.2.
Særligt de unge brugere savner altså indhold i hverdagen. En måde at modvirke kedsom- hed er ifølge brugerne i undersøgelsen, at der bliver lavet flere planlagte sociale akti- viteter, og at der bliver større mulighed for at få et dusørjob. Denne type af aktiviteter ses som et væsentligt element af den sociale indsats på boformerne, som flere ønsker bliver styrket.
FAKTA
Dusørjobs
Et dusørjob kan bestå af, at man som beboer på en hjemløseboform arbejder på boformens café, laver havearbejde eller arbejder på stedets værksted og modtager en betaling (dusør) for arbejdet.
Figur 3.2 Boformen har de aktiviteter, du har brug for, procent 45
40 35 30 25 20 15 10 5 0
I høj g rad
I nogen g rad
I mindr e grad
Slet ik ke
Ved ik ke
18-29 år 30-49 år 50+ år Alle
Kilde: „Livet på hjemløseboformer”, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015
KAPITEL 3 • Livet på hjemløseboformer
” Det har været dejligt at bo her.
Det har hjulpet mig meget. De har hjulpet mig meget bare ved at være her. Hvis de ikke var her, ville der gå fuldstændig kaos i det sted her. De holder ro på gemytterne.
[….] Det er jeg dem dybt taknem- melig for.”
– Bent, bor på boform, om personalet
” Så går vi bare rundt og keder os, så skrider vi ned i byen og drikker en øl, og så går vi tilbage igen.”
– Frederik, 19 år, bor på en boform
” Det, jeg behøver, er, at der er men- nesker, for ellers kom jeg ikke op.
Jeg får ikke levet et normalt liv hverken fagligt eller socialt, men ved at være på et bosted vil jeg få det sociale behov dækket.”
– Kim, bor på en boform
” Mit formål med at opholde mig de her steder har været bare at få no- get ro og nogle samtaler, men det er altså svært, når der bare er alle mulige forskellige slags folk sam- let på ét sted. Det kan være folk, som er kommet ud fra psykiatrisk afdeling, eller folk, som er stærkt misbrugende, og det gør det svært at være der, når det, du har brug for, bare er et tag over hovedet og lidt ro.”
– Henrik, bor på en boform
Kilde: ”Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare – Livet på hjemløseboformer. Udvalgte resultater fra bruge- rundersøgelse af SFI”, Rådet for Socialt Udsatte og SFI, 2015
Flere har dårlig eller ingen kontakt med kommunen
En god kontakt til kommunen er vigtig. Men desværre viser brugerundersøgelsen, at kon- takten til kommunen kan være mangelfuld.
En tredjedel af brugerne i undersøgelsen har ikke nogen kontakt med kommunale sagsbe- handlere. Og en tredjedel af dem, som har kontakt med kommunen, vurderer kontakten som dårlig. Det er problematisk, da et hoved- formål med opholdet på en hjemløseboform er, at borgeren hjælpes til at komme videre i livet i samarbejde med kommunen. Der er et stort potentiale for forbedringer her.
Pladsmangel fører til afvisning
Kommunen skal altid tilbyde en plads på en boform til målgruppen af hjemløse borgere med særlige sociale problemer. Hvis der ikke er plads, skal borgeren altid have mulighed for at kunne overnatte på en ledig plads på et andet tilbud.
Alligevel har en tredjedel af brugerne i under- søgelsen oplevet at blive afvist og hovedpar- ten af dem på grund af netop pladsmangel, jf.
figur 3.3. Hver fjerde i brugerundersøgelsen har stået på venteliste for at blive indskrevet på den boform, de bor på nu. Halvdelen af denne gruppe stod på venteliste i mere end 10 dage. Det er helt uacceptabelt. Hjemløse- boformerne skal kunne tage imod dem, som har akut behov for hjælp.
Retssikkerheden halter på grund af manglende klageadgang
Nogle brugere oplever altså at blive afvist på hjemløseboformer, mens andre oplever at blive bortvist. Uanset årsagen til afvisningen eller bortvisningen har den pågældende, som reglerne er i dag, dog ikke mulighed for at klage. Det har Ankestyrelsen truffet en principafgørelse om, hvor styrelsen fastslår, at der ikke er hjemmel i loven til, at en borger kan klage over lederen på en hjemløsebo- forms afgørelse om afvisning eller bortvis- ning. Begrundelsen fra Ankestyrelsens side
er alene, at der ikke er hjemmel til en sådan klageadgang i serviceloven. Det er et grund- læggende retssikkerhedsmæssigt problem, som snarest muligt bør løses.
Drømmen om egen bolig bremses af stigende huslejer
Langt de fleste hjemløse drømmer om at få deres egen bolig. Det er forskelligt, om beboerne føler sig klar til at flytte i egen bolig – men for langt de fleste er det målet. Og for de fleste er ønsket at få en almindelig bolig li- gesom alle andre. Ni ud af ti brugere vil gerne Figur 3.3 Er blevet afvist på anden boform og årsag, procent
Pladsmangel
Misbrug psyk
isk sy gdom
karantæne
Hund Andr
e grunde Nej
Ved ik ke 19
5 2 4 3 9
66
2
Kilde: „Livet på hjemløseboformer”, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015
KAPITEL 3 • Livet på hjemløseboformer
FORSLAG
• Rådet foreslår, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold nedsætter en task force, der får til opgave inden udgangen af 2016 at tilvejebringe 500 boliger med en husleje på max. 3.000 kr., der tilbydes brugere på hjemløseboformer landet over til housing first-forløb. Task forcen udstyres med de nødvendige redskaber til at fuldføre opgaven og afleve- rer løbende rapport om muligheder og barrierer i forhold til opgaven.
• Rådet foreslår, at der afsættes midler til et kvalitetsløft og udvikling af den socialpædagogiske indsats på hjemløsebo- former efter servicelovens § 110, herunder i forhold til hjælp, støtte og aktiviteter, som er tilpasset forskellige målgrupper, for eksempel unge.
• Rådet foreslår, at det indskærpes overfor kommunerne, at der altid skal stilles en plads på en hjemløseboform til rådig- hed for borgere, som tilhører målgruppen, sådan at venteli- ster på grund af pladsmangel afskaffes.
• Rådet foreslår, at der i lovgivningen på området tilvejebrin- ges en hjemmel, som sikrer en klageadgang for borgere, som bliver afvist på hjemløseboformer eller som bortvises.
have deres egen bolig, og næsten tre ud af fire brugere vil gerne bo i en almindelig lejlighed.
At få ”en frisk start” i egen bolig er dog desværre lettere sagt, end gjort, for mange hjemløse. Det skyldes blandt andet behovet for hjælp til at administrere hverdagen, men der er også nogle rent strukturelle barrierer for, at hjemløse får eget hjem. Det gælder ikke mindst manglen på billige boliger.
Landet over er boliger med en husleje på max 3.000 kr. om måneden ved at forsvinde.
Det er blandt andet af Rigsrevisionen blevet fremhævet som en markant barriere for, at hjemløse kommer ud af hjemløshed – og det er et problem, som der er akut behov for, at der bliver taget politisk ansvar for.
”
For mig personligt er det meget sådan, solen går op, solen går ned og dagene går bare og jeg venter bare. […] Jeg fik at vide, da jeg blev boligindstillet, at der kunne gå op til et år. Det er der gået nu og der er ikke sket noget. Man bliver sådan lidt, så er det snart jul igen, og det er så den fjerde jul på gaden”. – Tina, bor på en boformKilde: ”Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare – Livet på hjemløseboformer. Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI”, Rådet for Socialt Udsatte og SFI, 2015
KAPITEL 4:
Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen
På trods af, at antallet stofmisbrugere i be- handling har været støt stigende siden Sund- hedsstyrelsen i 1996 begyndte at registrere stofmisbrugere indskrevet i behandling, er cirka halvdelen af stofmisbrugere stadigvæk ikke i behandling i Danmark. Det samlede antal personer i substitutionsbehandling var i 2011 cirka 7.600. Men der skønnes aktuelt at være 13.000 aktive injektionsmisbrugere på landsplan. Mellem halvdelen og to tredje- dele er ikke kendt af behandlingssystemet.
Samtidig bryster det danske behandlings- system sig af, at adgang til behandlingen er let tilgængelig – faktisk er behandlingsga- rantien for social stofmisbrugsbehandling over 10 år gammel, og i dag er der også behandlingsgaranti for den lægelige stof- misbrugsbehandling. Men hvordan gør man behandlingen mere attraktiv og tilgængelig, så flere stofmisbrugere opsøger og bruger behandlingen? Og hvordan oplever stofmis- brugerne, som rent faktisk er i behandlingen, den nuværende indsats?
SFI´s undersøgelse fra 2009
I 2009 gennemførte SFI en meget stor undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbe- handling i Danmark. Undersøgelsen belyste, hvilke former for social behandling brugerne modtog.
Undersøgelsen viste, at rigtig mange af de opiatafhængige fik ganske lidt social behandling. De modtog for eksempel kun ad-hoc-samtaler sjældnere end hver fjor- tende dag. 61 procent af brugerne angav, at de havde psykiske problemer, og heraf oplevede 47 procent, at de i mindre grad eller slet ikke fik tilstrækkeligt hjælp til deres problemer. Også behandlere og kommunale myndighedspersoner (op til 70 procent af de adspurgte) mente, at der var behov for et kvalitetsløft for brugere i længerevarende substitutionsbehandling.
Undersøgelsen konkluderede, at der var grund til at være opmærksom på, om der var opstået en todeling af behandlingssy- stemet – i én del, hvor målsætningen er at opnå stoffrihed, og hvor brugerne modtager behandling af en forholdsvis høj intensitet, og i en anden del, hvor målsætningen er skadesreduktion, og hvor stoffrihed anses
som et urealistisk mål. I den anden del mod- tog brugere kun i begrænset omfang social behandling, hvilket især var gældende for brugere i langvarig substitutionsbehandling.
SFI´s undersøgelse belyste også brugernes oplevelse af deres indflydelse på valg af be- handling, og her mente to tredjedele blandt brugere i substitutionsbehandling, at de ikke fik mulighed for at vælge mellem stoffri behandling og substitutionsbehandling.
Siden SFI´s undersøgelse i 2009 er antallet af misbrugere, der kommer i stoffri døgnbe- handling, halveret.
Rådets undersøgelse af brugernes oplevelse af kvaliteten i
substitutionsbehandlingen
Hvordan er det så gået med kvaliteten i sub- stitutionsbehandlingen fem år efter? – Rådet har valgt at spørge brugerne selv.
Rådet fik i efteråret 2014 Center for Rusmid- delforskning og KABS-viden til at gennem- føre en undersøgelse af brugeroplevelser af kvaliteten i substitutionsbehandlingen på udvalgte behandlingsinstitutioner, geogra- fisk fordelt over hele landet.
KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen
Formålet har været at få en opdateret status på brugernes oplevelser af kvaliteten af substitutionsbehandling og en diskussion af behov og mulighed for forbedringer af kvali- teten i indsatsen overfor målgruppen.
En forskelligartet brugergruppe – og dog belastet på mange parametre
Undersøgelsen peger på, at borgere i substi- tutionsbehandling ikke udgør en homogen gruppe, men kan have få eller mange og komplekse problemer. De har forskellige res- sourcer, udfordringer og ønsker til behand- lingen.
Brugerne blev spurgt om funktionsniveau inden for fem livsområder: arbejde, eget hjem, fritidsaktiviteter med andre menne- sker og alene samt nære relationer. Næsten halvdelen af brugerne oplever sig så bela-
stede af deres problemer, at de slet ikke kan arbejde, og kun 9 procent oplever, at deres funktionsevne i forhold til arbejde slet ikke er påvirket. Næsten halvdelen af brugerne oplever, at deres funktionsevne i forhold til sociale aktiviteter er væsentligt eller alvor- ligt belastet, og 35-40 procent er væsentligt eller alvorligt belastede i forhold til at klare eget hjem, fritidsaktiviteter alene og dét at fungere i familie og nære forhold.
Blandt brugerne er der også en gruppe med god funktionsevne. Omkring en tredjedel oplevede, at de slet ikke eller i mindre grad var belastede i forhold til de fem livsområder – udover evnen til at varetage et arbejde.
Endelig er der cirka ti procent, som er i ar- bejde eller uddannelse, og som må formodes at fungere rimeligt godt i forhold til de fem livsområder.
Brugerne i Rådets undersøgelse af substitutionsbehandlingen
I alt har 220 brugere udfyldt spørgeskemaer fra 16 forskellige behandlingssteder for- delt over ti kommuner. Derudover er der foretaget fem fokusgruppeinterview med 27 forskellige brugere. Mange har været i substitutionsbehandling i mange år (gennem- snitligt 15,2 år), og de fleste har været indskrevet på mellem 1 og 5 forskellige steder.
I alt var 85 procent af brugerne på overførselsindkomst, 11 procent var under uddannelse/i arbejde. 81 procent boede i egen bolig. 53 procent af deltagerne har et forbrug af enten alkohol, illegale stoffer eller medicin, der ikke er ordineret til dem.